Klumme
Læsetid: 5 min.

Kan en kvinde ses i et spejl?

En britisk undersøgelse har vist, at mænd bruger godt et år af deres liv på at se på kvinder. Lige siden har jeg gået og tænkt over, hvor mange år kvinder egentlig selv bruger på at se på kvinder, og hvad det nu er, en kvinde er
Moderne Tider
13. november 2010
Forskelle. Mens lighed af en hver art er beroligende, er forskelle dybt foruroligende. Det er uhåndterligt - og meget sexet.

Forskelle. Mens lighed af en hver art er beroligende, er forskelle dybt foruroligende. Det er uhåndterligt - og meget sexet.

Helen Mc

Hjemme hos mig får vi nogle gode grin ud af det. Mine steddøtre driller mig med, at jeg laver en eller anden slags minimal trutmund, når vi i morgenforberedelse tværer mascara på vipperne. Vi har fundet ud af, at vi har hver sit tic, når vi ser os i spejlet. Det er lidt ubehageligt at blive opmærksom på, og så griner man.

Fra mit vindue, kan jeg betragte folk på gaden. Med kvinder slår det stort set aldrig fejl: De tjekker lige udseendet i den store butiksrude på den anden side af gaden. De tjekker også kjolerne. Men først og fremmest tjekker de sig selv og strammer op på attituden. Samme sted sidder der gerne en flok unge mænd. Deres reaktion er også fuldkommen automatisk. Eksemplarer af hunkønnet under en vis alder eller med bagpartiet skruet ned i passende stramme bukser, får hele flokken til at dreje hovedet. De ser ikke ud til at tale om det, de fortsætter blot den samtale, de allerede var i gang med, og så drejer hovederne på plads igen.

I Storbritannien har en flok forskere hyret af Kodak Lens Vision Centres foretaget en undersøgelse, der forsøger at lave statistik på det, nok mest for at gøre reklame for sig selv. Det lykkedes, resultatet røg på forsider verden over. Her kunne man læse, at mænd gennemsnitligt kikker på 10 kvinder, 43 minutter om dagen. Kvinder kikker kun på mænd i en halv time. De kikker først og fremmest efter øjnene.

Det handler om - sex

Læserne skal fra min side slippe for enhver biologisk fortolkning i retning af artens overlevelse, instinkter, hormoner og fanden og hans pumpestok. Til gengæld handler det selvfølgelig om sex. At det altid er interessant, ved de hos Kodak Lens. Man forestiller sig reklamefolkene sidde og regne den ud med powerpointen summende: »Skal vi ikke lave en undersøgelse over, hvor meget mænd ser på kvinder?« »Nå ja, kvinder på mænd også,« er der en, der tilføjer, politisk korrekt. »Skidegod idé,« istemmer de alle. Det er altid godt at normalisere den slags. Hvis det oven i købet kan bevise, man er en rigtig mand, er det ekstra rart. Og som mandeforsker Kenneth Reinicke kommenterede undersøgelsen i B.T.: »Så længe man spiser hjemme, når man samler appetit ude, er det fint nok.«

Kønsforskellen - altså sex - er til gengæld grundigt bygget ind i undersøgelsen. Det bliver hverken undersøgt, hvor meget mænd ser på mænd, eller hvor meget kvinder ser på kvinder. Måske fordi det - bortset fra for homoseksuelle - ikke er nær så sexet?

Da jeg nu er kvinde, aner jeg ikke, hvor meget eller hvordan mænd kikker på mænd. Til gengæld ved jeg, at kvinder kikker på kvinder. Virkelig meget. For det første kikker kvinder i spejle. Og så prøver man at se lidt godt ud - trutmund eller ej. Jeg vil oven i købet påstå, at det hurtige tjek af mænds øjne også er en slags spejling. Næ, det er ikke sjælens spejl, man lurer på i første omgang. Man tjekker, om man bliver set, og det tjekker man også hos kvinder, samtidig med at man ser dem.

Det er også altid en kvinde, der ser, om man er blevet klippet, har fået nye sko eller læbestift, har tabt sig - eller taget på. Det er oftest kvinder, der kan se, om man er i dårligt humør den dag. Hermed kan det fuldkommen uvidenskabeligt slås fast, at kvinder kikker virkelig meget på kvinder.

For så at gøre det virkelig kompliceret, aflæser kvinder samtidig en række ekstremt komplicerede koder af den slags, der hedder 'mode'. I Danmark har vi bortset fra modens øvrige udfordringer en temmelig indviklet kode, som går ud på, at man skal være 'en naturlig pige'. Ikke desto mindre er man klædt på, men det er nok for at holde varmen. Selv i bikinien eller badedragten. I andre kulturer er det som bekendt ikke kun kønsbehåringen eller manglen på samme mellem benene, der skjules, men også hovedhåret. Og det kan diskuteres, om det er mere eller mindre kvindeligt at dække hår eller vise det, gå i høje hæle eller lave, have kohl på øjnene gå i lårkort eller langt. Det kommer an på kultur.

Det eneste, der går på tværs af kultur er at kvindens udseende diskuteres. Og reglementeres eksplicit eller konsensuelt. Altid.

Både kultur, modeverden, dameblade, catwalks og vore daglige blikke på hinanden sikrer så til gengæld paradoksalt nok, at disse koder hele tiden umærkeligt ændres. Så man aldrig er sikker. For det er det, man ikke kan være: Sikker på, hvad en kvinde er.

Koderne er beroligende. Hvis bare man følger dem godt nok, kan man sikre sig, at man for tiden ser ud som en kvinde skal være. Og det slører så på behagelig vis det langt vanskeligere spørgsmål: Hvad er det nu, en kvinde er?

Hvad er en kvinde?

For mænd er det åbenbart enkelt. Det er attributterne, der gør en kvinde til en kvinde, og jo klarere de er, jo mere vendes hovederne, helt uagtet moden. Det opdager man, når man bliver lidt ældre, det hele strutter lidt mindre og man bliver usynlig. Er man så ikke kvinde længere?

For en kvinde selv, er det nemlig langt sværere. Hun har jo selv bryster, bredere hofter og noget andet mellem benene, men er det nok til at 'være kvinde'?

Og tro nu ikke, at man bare kan lade være med at tænke over udseendet, det kan man ikke. Hvis man lader være, er man en kvinde, 'der ikke gør noget ved udseende' og det er jo så også at gøre noget.

Det er meget ubehageligt at blive opmærksom på, at noget er helt anderledes. At det ikke er til at forstå. Simone de Beauvoir kaldte kvindekønnet for køn nummer to. Men det mærkelige ved kvindekønnet er snarere, at det er det andet køn. Det køn, der gør en forskel. Som ikke er 'det samme'. At der er forskel på kønnene, er i sig selv så dybt foruroligende, at det hele tiden skal skjules.

Mænd kan i en vis forstand bare nyde synet. Kvinder må håndtere at være det synlige. Klæde sig ud eller af eller på, skabe koder og regler og finde en grimasse, der kan passe, og ikke engang kunne lade være.

For mens lighed af enhver art er beroligende, er forskel dybt foruroligende. Det skal lukkes ude af lande eller inde i klæder. Det er uhåndterligt. Det kan få en til at grine,

Og det er meget sexet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her