Læsetid: 5 min.

Kunsten at vinde et uretfærdigt spil

Liverpools nye ejer, John W. Henry, er en megarig talnørd, der vil bruge analysemodeller hentet fra amerikansk baseball til at genrejse den faldne storhed fra Merseyside
Liverpools nye ejer, John W. Henry,  er en megarig talnørd, der vil bruge analysemodeller hentet fra amerikansk baseball til at genrejse den faldne storhed fra Merseyside
13. november 2010

Da Boston Red Sox i 1919 solgte Babe Ruth til rivalerne fra The New York Yankees, pådrog de sig ifølge almindelig overtro den værste forbandelse i amerikansk sportshistorie; den såkaldte Curse of the Bambino, der forhindrede Red Sox i nogensinde at vinde baseballmesterskabet igen som straf for salget af deres stjernespiller.

Forbandelsen blev først brudt 85 år senere, i 2004, da holdet atter vandt World Series. På det tidspunkt var franchisen - som det hedder ovre på den anden side af Atlanten - netop blevet overtaget af investeringsmilliardæren John W. Henry, og i starten af oktober i år erhvervede han sig en ny klub, der også føler sig ramt af en national forbandelse, nemlig Liverpool FC. Og John W. Henry har erklæret, at han vil genrejse Liverpool med de samme matematiske og statistiske principper, som han brugte til at gøre Red Sox til et vinderhold - og som i øvrigt ligger i forlængelse af den måde, hvorpå han har opbygget sin store privatformue.

John W. Henry har været fascineret af statistik og tal, siden han som dreng voksede op på en gård i Arkansas i det amerikanske midtvesten og brugte fritiden på at opstille kurver og tabeller over amerikanske baseballspilleres præstationer. Da han blev ældre, brugte han sit talent til at konstruere et system, der forudsiger, hvordan prisen på alt fra hvede over soyabønner og til japanske yen vil udvikle sig baseret på historiske data. Og på grundlag af sine beregninger stiftede han en række succesfulde investeringsfonde, der for længst har gjort ham til milliardær med en personlig formue, der anslås til at ligge på omkring 500 millioner dollar.

Statistsisk udvælgelse

Da han købte Boston Red Sox i 2002 lå det lige for, at han - tro mod sin natur - ville fæste klubbens sportslige udviklingsarbejde i empiri og kolde fakta. Især var han inspireret af baseball-klubben Oakland Athletics træner Billy Beane, der er blevet en legende i amerikansk baseball på grund af sit banebrydende arbejde med et statistisk funderet analysesystem, som gør det muligt at identificere og opkøbe billige og fortrinsvis unge spillere, hvis sportslige betydning er undervurderet på det generelle spillermarked.

Systemet hedder Sabermetrics og bygger på det princip, at alle spillernes handlinger under en kamp registreres og lægges ind i et detaljeret skema, hvormed der frembringes et klart billede af hver enkelt spillers præstation og reelle betydning for holdet. Kernen i systemet er, at det fremhæver skjulte styrker hos visse spillere og afslører mangler hos andre - netop fordi det tager højde for alle faktorer i en kamp og ikke blot fokuserer på, hvem der scorer de afgørende points. Sabermetrics har gjort Beane og relativt fattige Athletics i stand til at konkurrere med langt rigere klubber. Og hans pioner-arbejde er blevet beskrevet i bogen Moneyball - the art of winning an unfair game, der lige nu er ved at blive filmatiseret i Hollywood med Brad Pitt i hovedrollen som Billy Beane.

Moneyball kan formentlig snart betragtes som pligtlæsning for Liverpool-fans verden over. Ikke bare fordi titlen indrammer deres frustrationer over klubbens problemer med at følge med rige rivaler som Chelsea og Manchester United, men også fordi Henry vil benytte principperne bag Sabermetrics i sit forsøg på at genrejse Liverpool.

Efter Beanes model

Det blev markeret med en af de første beslutninger, den amerikanske rigmand traf efter sin overtagelse af klubben, nemlig at ansætte den tidligere sportschef i Tottenham, franskmanden Damien Comolli, som ansvarlig for Liverpools sportslige afdeling. Comolli er ikke blot bekendt med Billy Beanes arbejde - han er også en nær ven af Oakland-træneren og benytter allerede i dag hans vurderingsmetoder, når han skal bedømme spillere.

»Billy Beane og jeg er nære venner,« har Comolli udtalt. »Han elsker baseball, og jeg elsker fodbold. Og vi har haft mange lange samtaler om, hvordan man bruger dataindsamling i begge sportsgrene. Alt, hvad jeg har foretaget mig (som spejder og sportschef, red.) har været baseret på Oakland Athletics erfaringer med at indsamle og anvende statistisk materiale.«

I sine tidligere job i Tottenham og Arsenal har Comolli fundet talenter som Kolo Touré, Gaël Clichy, Dimitar Berbatov, Gareth Bale, Luka Modric, Benoit Assou-Ekotto og Heurelho Gomes.

Hans opgave i Liverpool bliver i første omgang at rense ud i en førsteholdstrup, der er præget af for mange gamle og løntunge spillere som Christian Poulsen, Paul Konchesky, Milan Jovanovic, Sotirios Kyrgiakos, Raul Meireles, Joe Cole og Jamie Carragher.

John W. Henry har ikke lagt skjul på, at han anser Liverpools trup for at være ude af balance og alt for præget af gamle spillere, der hæver høje gager, til trods for at deres sportslige udvikling er afsluttet, og de ikke kan sælges videre. Han ønsker, at Liverpool kopierer Manchester Uniteds beslutning om ikke at købe spillere, der er over 28 år. Ja, muligvis vil Henry sætte grænsen helt ned til 26 år. Og det betyder, at Comolli får til opgave at bringe unge og i visse tilfælde sandsynligvis også relativt ukendte navne ind i folden.

Aldersgrænse for indkøb

Derfor bør Liverpools hårdt prøvede fans ikke forvente de helt store prestigeindkøb i den kommende tid. I stedet siger rygterne, at St. Etiennes 23-årige Blaise Matuidi - en talentfuld men endnu ikke færdigudviklet defensiv midtbanespiller - er den første aktør, Comolli påtænker at bringe til Liverpool, ligesom også FC Clujs 20-årige angriber Lacina Traoré skulle være inde i billedet.

Én ting er i hvert fald sikkert: John W. Henry vil føre en konservativ indkøbspolitik, hvor alle indkøb skal finansieres inden for klubbens eget budget. Den amerikanske investeringsmilliardær er ikke nogen sugar daddy, der har tænkt sig at investere egne penge i klubben. Tværtimod. UEFA's kommende Financial Fair Play-regler, der tvinger alle klubber til at leve inden for deres budget, var et afgørende incitament for, at han overhovedet besluttede sig for at gå ind i engelsk fodbold. Henry ønsker at konkurrere i et miljø, hvor alle er tvunget til at kæmpe på lige vilkår, og hvor enkelte russiske eller mellemøstlige oliemilliardærer ikke kan skævvride konkurrencen.

Får smilet igen

Alt andet lige bør Financial Fair Play-reglerne da også virke til Liverpools fordel. Klubben har en sund forretning med en omsætning, der forventes at bryde 200 millioner punds-barrieren for første gang i dette regnskabsår. Problemet har været, at alle frie midler hidtil er blevet opsuget af klubbens kæmpe gæld. Den har John W. Henry dog stort set elimineret med sin overtagelse. Og hvis Liverpool atter får lov at investere sit driftsoverskud i spillere, er de økonomiske forudsætninger til stede for, at de røde fra Merseyside igen kan kravle mod toppen i engelsk og international fodbold.

Og så kan de endnu engang få noget at smile af i den røde halvdel af Liverpool.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu