Nyhed
Læsetid: 6 min.

Er der et liv efter miraklet i Parken?

Med tirsdagens kamp mod verdensklassespillerne fra FC Barcelona bekræftede FCK myten om, at et undertippet hold for alvor kan genere kalifferne, hvis det spiller med alt, hvad det har - og ikke med det, det mangler. De største udfordringer i turneringen ligger stadig forude - og de hedder hoved, krop og fødder
Spænding. FCK kan bryste sig af at have det højeste bundniveau i den danske liga. Det bliver spændende at følge dem efter vinterpausen og flæskestegen. FCK's Claudemir i clinch med Barcas i Puyol i Parken tirsdag.

Spænding. FCK kan bryste sig af at have det højeste bundniveau i den danske liga. Det bliver spændende at følge dem efter vinterpausen og flæskestegen. FCK's Claudemir i clinch med Barcas i Puyol i Parken tirsdag.

Jens Nørgaard Larsen

Moderne Tider
6. november 2010

Tirsdag aften var der fest i Parken. Mægtige FC Barcelona med deres allerede sagnomspundne tiqui-taca indtog København, og over for de galaktiske verdensstjerner ja, mere eller mindre det samlede spanske landshold stod så FCK og træner Ståle Solbakken og lurede nervøst i kulissen. Og så alligevel ikke. Her var momentet og chancen til at vise, at selv fodboldkonger kan detroniseres, og det er jo ubetinget en dansk nationalsport: Vi er undertippede, men derfor kan vi stadig drille kaliffen! Fra første fløjt galoperede Ståles mænd langs grønsværens kanter, og Pep Guardiolas mandskab fik slet ikke lov til at excellere i en taktik med boldbesiddende midtbane, adrætte kombinationer og lynhurtige pasninger foran mål, som de plejer. Leo Messi åbnede braget på Østerbro med en scoring hans tredje i de to klubbers opgør men midtbanespilleren Claudemir fik udlignet minuttet efter. Kronprins Frederik jublede. Det stod 1-1, og det blev det ved med. Ståle hoppede i vejret, og jeg er sikker på, at FCK-fans kunne føle atomerne stå stille i luften i dét øjeblik. Fandeme imponerende.

Det lød som et ekko af Inters bedrift sidste år, der også formåede at knockoute den katalanske kadence. Eller måske Rubin Kazan, der i nyere tid præsterede at vinde 1-0 over Barca på selveste Camp Nou. Men hvis Inter kunne noget sidste år, var det at smøge ærmerne op, lige efter at armene havde været i vejret i hed sejrsrus. Husk på, at Barca ikke har vundet en udekamp i indeværende Champions League-turnering. Og det store spørgsmål er, om FCK kan gå hele vejen og holde hurtigheden og det hårde, fysiske presspil. Ottendedelsfinalerne, som Ståles mandskab er stort set sikre på at kvalificere sig til, falder efter en vinterpause, hvor andre nationer modsat danskere er oppe i gear. Er der et liv efter miraklet i Parken?

Tæt på at smuldre

Både FCK og Barca kom på banen med komfortable nyheder i bagagen. Rivalerne fra Rubin og Panathinaikos havde fedtet sig til 0-0 i Rusland, og Parken blev straks arena for en tvist mellem to stilsikre førerhold. Danskerne pressede på, og med lidt held kunne Claudemir og Martin Vingaard have bragt de hvide foran, mens matchen endnu var ung. Man kan godt presse Barca i bund.

Men man kan ikke kværke deres offensiv, og efter 22 minutters bølgende slåskampe på midten testede David Villa FCKs målmand Johan Wiland. Minutter efter var det Sergio Busquets, som blev myndigt afvist af den skæggede dansker. Lad det være sagt med det samme: Wiland var spitzenklasse. Alligevel kunne han ikke stille noget op på riposten fra Seydou Keitas hovedstød. Lige dér var det københavnske centerforsvar en tand for langsomt. Og så kunne Messi tyre bolden i maskerne.

I den anden ende fik Victor Valdés hurtigt nok at se til. Den iltre katalaner missede en tværaflevering fra Jesper Grønkjær og den var fatal og reddede lige akkurat et fermt forsøg fra Oscar Wendt. Og i nogle få nervedirrende sekunder så det ud som om, FCKs Dame NDoye skulle blive matchvinder. Men NDoyes header blev annulleret, og Parken udstødte et kollektivt suk. Senere råbte de af fuld kraft og forbandede både Valdés og dommeren helt ud af kommunen, efter at Barca-keeperen havde smadret FCK-angriberen i bedste eller værste Toni Schumacher-stil.

Og i tillægstiden var hele lortet lige ved at smuldre. Men indskiftede Pedro Rodríguez ramte stolpen, Wilands bedste ven dén aften.

Et godt forsøg

Det taler til FCKs fordel, at den katalanske og Barca-venlige avis Sport gav bedste karakter til Carles Puyol (nemlig 8), der netop måtte modstå københavnernes hurtige raids. Ofte var Puyol alene midt i den hvidblusede offensiv, eller også havde han travlt med at vikariere for sine overivrige kolleger ude på fløjene. Avisen brugte betegnelsen heroico om den krølhårede veterans bedrift tirsdag aften.

Efter kampen udtalte en af de helt store profiler, Jesper Grønkjær, til TV3+:

»Vi spillede en rigtig god kamp. Barcelona har helt åbenlyst et bedre hold, end vi har, men vi gjorde et godt forsøg.«

Men hvorfor rullede FCK sig ikke bare sammen i et hjørne og lod de rigtige stjerner styre showet?

»På grund af de sidste fem sæsoner i Europa har vi en del erfaring, og du kan ikke købe erfaring. Spillerne er ikke nervøse, uanset hvem vi møder. Vi ved, vi kan lave store resultater på gode dage, for vi har gjort det før. Det var en overraskelse, men vi havde en god tro på det op til kampen,« sagde Grønkjær.

Men de bedste guldkorn kom fra Ståles rival, Pep Guardiola, som ytrede følgende til Sporten.dk:

»I de to et halvt år, jeg har været træner for Barcelona, har jeg ikke mødt et hold, der var så godt fysisk, så godt organiseret og så godt på kontraerne som FCK. De har et meget, meget, meget godt hold og en glimrende træner,« sagde den sejrsvante spanier og fortsatte til sværmen af internationale pressefolk.

Vi manglede kant

»Lige nu sidder mine spillere i omklædningsrummet og er totalt udmattede. De har alle sammen gjort det fortræffeligt. Vi gav os fuldt ud i aften, men Champions League er utrolig krævende og hård. Vi havde kontrol, vi forsvarede os godt, men vi manglede den ekstra afgørende kant i matchens vigtigste momenter. Alligevel tager jeg herfra med en tilfreds attitude. Og hvis vi ikke havde haft så god kontrol, var vi aldrig sluppet afsted med så godt et resultat,« sluttede Guardiola.

Ståle havde forberedt sig særdeles godt, dét må man gi ham. Ofte blev Barcas opspil helt nede fra den defensive midtbane sat under pres, og dermed blev Busquets rolle som en slags midtbane-sweeper eller falsk centerforsvarer i Barcas tiqui-taca kraftigt forstyrret. En anden variant, som spanierne hyppigt gør brug af, er, at Bus-quets og Xavi dækker den kontrollerende midtbane, mens Iniesta trækker op som venstre wing (og dermed bliver en del af tremandsangrebet), samtidig med at enten Messi eller Villa skyder ned i banen som falsk 9er. På den måde vil man også få et særligt Barca-trademark: En roterende venstreside (Messi-Iniesta-Villa). Og hér rækker FCK-fans de knyttede næver i luften: Dén havde vi også luret!

Er der et liv efter Parken 2. november 2010? I den kommende tid står FCK over for tre udfordringer: krop, hoved og fødder.

Kan de holde kadencen? Vi har så ofte set trupper, der starter som lyn og torden og ender som flade frikadeller. I det mindste kan FCK bryste sig af at have det højeste bundniveau i den danske liga. Læg dertil en bred trup og et fikst miks af erfarne herrer og dugfriske drenge, der brænder efter pokaler og europæisk stjernestøv. Det bliver spændende at følge, ikke mindst efter vinterpausen og flæskestegen.

Hver sin planet

Kan FCK blive ved med at modstå det hurtige spil fra Europas topklubber? Det handler ikke bare om kvikke kombinationer og tam-tam-tam-spil. Det er også vitalt, at Byens Hold ikke bliver fanget højt på banen. Ståle har overraskende valgt at kaste sin firback-kæde langt frem. Den taktik kræver en veritabel General Maximus, der kan råbe hold linjen!, og som lynhurtigt kan kalde tropperne retur, når modstanderens dybdepasninger truer med at trække den defensive bastion af led. Fysik? Fint nok. Men her handler det lige så meget om hjerne.

Kan FCK blive ved med at satse lidt for entydigt på offensive fløje? Grønkjær er selvfølgelig en lille lyshåret gud, men hvad nu, når vi når længere frem i knockouten, og vi møder backer, der både kan standse, starte og vende spillet? Ståle har lagt spillet an på højt genpres, kontraer, hurtige wings og en højt placeret firback-kæde. Nordmanden slås stadig med myterne om destruktivt spil og defensivt system, men over 90 minutter plus ekstratid viste københavnerne resten af verden, hvordan Barca skal tackles. Generelt kan man hævde, at Ståle af nød har fokuseret enormt på organisation og lidt mindre på omstillingsspillet. Mere Chelsea, mindre Real Madrid. Fysik og hjerne? Fint nok. Men vi skal også kunne lave os selv om og være fleksible rent strategisk.

Selvfølgelig er Barcelona bedre end FCK. Det kan hverken en fornærmet spansk træner eller en opsætsig norsk ditto lave om på. Problemet er bare, at Barca spiller på en anden planet. For helt ærligt: Hvad vil der ske, når vi møder dem fra vores egen planet, som på papiret er bedre end os Chelsea, Bayern München, Inter?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her