Læsetid: 6 min.

Værtshuset på Christianshavn

Foruden en billig bajer tilbyder jeg gæsterne mine ører. Og det bedste er al den kærlighed, jeg får tilbage, siger som er bartender
Foruden en billig bajer tilbyder jeg gæsterne mine ører. Og det bedste er al den kærlighed, jeg får tilbage, siger som er bartender
6. november 2010

Hvis nogen beder om en hyldeblomstsaft eller det dér lort; cosmopolitans fra Sex and the City, så glor jeg på dem og siger, at de kan få en bajer med en sidevogn. Det er jo ikke nogen cocktailbar. Men farfar-tingene har fået en renæssance, og lige nu er de brune værtshuse kult blandt de unge. De drikker gerne Arnbitter, Fernet Branca og Von Osten. Jeg tænker bare; godt det ikke er mig, der skal kysse dig senere.

Jeg startede selv med at komme her som gæst. Jeg er jo en værtshustøs. Og så blev jeg smaskforelsket i stedet, i historien og miljøet her på Christianshavn. Så jeg snakkede med Sven, som ejer baren. Han havde aldrig før haft en kvindelig bartender slet ikke alene om natten. Han spurgte, hvad jeg ville gøre, hvis øllene var stablet syv kasser høje ude på køl. På det tidspunkt arbejdede jeg i en anden bar på Vesterbro. Jeg svarede, at hans kasser vel ikke var tungere, end de er andre steder. Så blev jeg ansat. Jeg har nu i fem år været bartender på Eiffel Bar.

Yuppierne kommer

Det er lige meget, om det er mandag eller onsdag, vi kan sagtens lave en fest. Om eftermiddagen kommer her mange gamle christianshavnere. Men om aftenen kan jeg godt holde technofest. De unge tøser kommer op i baren med deres Ipods, som jeg plugger i anlægget. Så bliver der danset for vildt på bordene, og det er skide sjovt. Hvis det tager overhånd, og det generer bordet ved siden af, træder Fru Skrap i karakter. Jeg kan også godt rende rundt og være totalt mor-agtig og sige; lad nu være med at vippe på stolene, lad nu blomsterne være, tag nu fødderne ned. Især når de kommer fra gymnasiet, så skal de lige rettes lidt til i kanterne. Men det er nogle rigtigt søde unge mennesker, der kommer her. Og de fleste har god værtshuspli.

Oprindeligt er jeg fra Vesterbro. Jeg har gået på hotel- og restaurationsskolen og er uddannet kok, men har i mange år arbejdet som tjener. De fleste kokke holder jo op, når de er i starten af 20erne, fordi arbejdet er fysisk hårdt. Min søn på 20 år gik i privatskole her på Christianshavn. Jeg ville ikke have, at han skulle gå i skole på Amager, hvor vi bor. Nu hjælper han mig i baren i weekenderne, men han vil hverken være kok eller tjener. Det har han set for meget lort til. Så han er i lære som mekaniker. Da jeg startede med at komme på Christianshavn, mindede det meget om mit gamle Vesterbro, inden byfornyelsen gik i gang. Pludselig blev bydelen fyldt med yuppier, for at bruge et rigtigt 80er-udtryk. De ville have cocktails, sushi-barer og caffelatte i stedet for de gamle værtshuse. Nu er Christianshavn også ved at blive ødelagt.

Eiffel Bar er et af Københavns fem ældste værtshuse. Vi arbejder i hvid skjorte og vest. Så kan man altid se, hvem tjeneren er. Jeg synes, det er vigtigt at bevare de brune værtshuse. De er en del af vores kultur og har en helt særlig sjæl og varme. Hvis man er på SU, er det da også federe at købe en øl her til 17 kr. og sidde og rafle, end at gå ind på en kold café, hvor hvert bord passer sit, og give 60 kr. for en fadøl. Her taler man med hinanden på kryds og tværs. Det er skide hyggeligt. Det er måske også det, der gør, at jeg har mange stamgæster. Det er ikke svært at sælge øl. Kunsten er, at få folk til at komme igen.

Kald det kærlighed

Foruden en billig bajer kan jeg tilbyde gæsterne mine ører. Nogle gange lytter jeg ikke. Så siger jeg bare ja og nej på de rigtige tidspunkter, hvis det er ren volapyk. Bliver det helt sort, får de ikke flere Fernet Brancaer. Så får de et klap på skulderen og så siger jeg; lad nu være med at falde i kanalen på vejen hjem. Så kan det godt være, de lige skal have hjælp til at få overtøjet på. Vi skal jo have lidt omsorg for hinanden. Det bedste er al den kærlighed, jeg får tilbage. Det får mig til at føle, at jeg gør en forskel. Folk forærer mig de mærkeligste ting. Jeg har f.eks. fået mange hvide skjorter.

Nogle af vores stamgæster har ikke noget familie, og de synes, det er fedt, at man siger: Hej Peter!, når de kommer ind ad døren. Der kan også sagtens komme en gammel christianshavner, som lige har brug for en krammer. Vi havde et brudepar, som kom og fik taget deres bryllupsbillede, fordi de havde mødt hinanden her i baren. Det ser jeg mange, der gør. Jeg har ikke selv mødt nogen her. Mange tror, man er let på tråden, hvis man er kvindelig bartender. Jeg er tværtimod nok blevet lidt kold i røven. Hvis nogen siger; hvor har du smukke øjne, så siger jeg; ja hej! Den har jeg aldrig hørt før. Men jeg kan godt flirte lidt også for at sælge øl. Og hvis en mand har fået lidt ekstra opmærksomhed, kan han jo gå glad hjem. Det betyder da meget. Vi skal jo alle sammen have en sjov aften.

Nul tolerance

Nogle synes, jeg er en fantastisk sur og åndssvag kælling, hvis de f.eks. ikke må høre John Mogensen lige med det samme. Og hvis der sidder en mand og befamler en ung tøs, så står jeg der lige med det samme. Så får han en skideballe på christianshavnsk så kommer der sømands-bandeord med. Dem har jeg lært af de gamle sømænd, som kommer her. De er her gerne om dagen, og de unge piger kan blive helt opslugt af deres historier om de syv verdenshave. Men der er ikke så mange tilbage.

Hvis folk selv tager sprut eller øl med ind, ryger de ud i cykelstativet. Jeg har lidt meget temperament og jeg kan også godt gå imellem folk, hvis der er optakt til ballade. Det er jeg ikke bange for. Ellers kunne jeg ikke være her. Jeg kører desuden nul tolerance over for stoffer. Folk skal ikke tage streger ude på lokummet eller sidde og riste hash. Så sender jeg dem væk med det samme. Men ellers er jeg bare hende, der fester for vildt og giver de unge lov til det.

Jeg er altid glad, når jeg skal på arbejde, for jeg har verdens bedste boss. Han er guld værd. Jeg stoler 100 procent på ham, og han er der altid, når jeg har brug for ham. Men en aften er særligt god, hvis vi har festet hele natten og jeg har solgt rigtig rigtig mange bajere. Især den, jeg selv har lavet. Jeg har fået lov til at tegne etiketten til den Hancock pilsner, vi sælger her. Der er bl.a. et Eiffeltårn på. Det var suverænt at få lov til det. Jeg har en drøm om at blive medejer af Eiffel Bar. Det har jeg talt med Sven om. Jeg vil gerne være med til at bevare stedet, som det er. Vi skal måske nok have et nyt gulvtæppe. Det kan godt klistre lidt rundt omkring. Men ellers vil jeg ikke lave om på noget som helst.

 

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu