Læsetid: 6 min.

Til gladiatorkamp med filosofiske blodsudgydelser

Det var et sandt tilløbsstykke, da verdens skarpeste ateistiske polemiker, Christopher Hitchens, og verdens mest berømte katolske konvertit, Tony Blair, diskuterede, om religion er en overvejende godartet eller ondartet kraft
Høflighed. Der var smil og pæne håndtryk mellem Blair og Hitchens inden debatten, men da den gik i gang, blev der ikke vist nåde.

Høflighed. Der var smil og pæne håndtryk mellem Blair og Hitchens inden debatten, men da den gik i gang, blev der ikke vist nåde.

Mark Blinch

4. december 2010

Christopher Hitchens gik på scenen, aldeles uanfægtet af, at hele verden kunne se de umiskendelige tegn på den alvorlige kræftsygdom, han slås med. Hans mørke jakkesæt hang om hans skikkelse, der var blevet stærkt indfalden, og hans isse - nu hårløs på grund af kemoterapien - skinnede i rampelyset. Han sjokkede langsomt over til sin hvide stol, satte sig, og nippede hele tiden til en plastflaske med vand.

Men hvis Hitchens, der åbent har erkendt, at hans spiserørscancer sandsynligvis gør det af med ham, og dermed måske burde have forberedt sig på 'at møde sin skaber', så var det ikke det han valgte. Ikke at nogen ville have forventet andet fra verdens måske mest fremtrædende ateist. »Religion er en reel fare for civilisationens overlevelse ... den kan blive døden for os alle, menneskehedens endeligt,« erklærede han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hitchens har en vigtig pointe når han mod slutningen omtaler det 'numinøse' og 'transcendente', det jeg vil kalde det 'hellige'. Det 'hellige' kom først, siden Hvis den stadigt mere ophedede debat om verdensreligionernes konfrontation ikke skal ende i uoverskuelige og voldelige konflikter, må vi gøre os klart, at der var mennesker, før der var religioner.
Vi kan ikke afskaffe religionerne eller lade dem afløse af kun een tro, men vi kan måske hente inspiration til imødegåelse af de konflikter der nu synes at tårne sig op, ved at se på hvad der kan have karakteriseret mennesker og deres samfund før religionerne kom på banen og gav deres bidrag til at formidle og måske unødigt komplicere det menneskelige samkvem.
religion.
Læs videre her:
http://bricklayeribj.blogspot.com

Under enhver religiøs konflikt ligger, der en politisk konflikt. Religion er blot den retorik, der benyttes for at holde gadens parlement stangen. Jo højere i hierakiet du bevæger dig, jo større vægt lægges, der på at de underliggende lag overholder religiøse traditioner...

Han vil sgu blive savnet når han engang skal videre... En oase i en ørken af religiøs intolerance og plidder-pladder, et lysende intellekt og skarp som en ragekniv. Næh, han er nu bedst når han er oppe imod teologer og gejstlige (istedet for den fluevægter her)...

Dawkins omtaler i The God Delusion en avisanmeldelse af en offentlig debat hvor journalisten malende beskriver hvordan "Hitchens forvoldte stor åndelig skade på Biskoppen". Sandt var det, men bispen blev alligevel rasende over ordvalget.

efter at historikere og naturhistorikere fik vendt diverse skabelsesberetninger om, til at ha' hodet opad og fødderne nedad, kunne man indenfor de
(ny)tolkninger jo mene: at så kunne paulus hist og her ha' noget ret i at: mennesket er skabt som det bør være, men det har så mange sære sager for.

at megen af de kritikker der fra religiøse rettes mod
de nuværnde adfærdsmønstre ( eller mangel på samme ), såmænd sagtens kunne gentages af også materialistiske historikere og naturhistorikere. det at kritik meldes i religionernes sprogbruge eller forme, betyder jo ikke altid, at materialistiske historikere eller naturhistorikere så er uenige med de kritikkere.

begge fejler

blair's og mange andre statsleders ( formodentlig kun forgøglen ) religiøsitet, er vel bare fordi de følger machiavelli's råd til politikere om at "spille flinke".

hitchens undlader nok at nævne og anbefale de nødvendige samfundmæssige ændringer, som er forudsætningerne for almen:

ateisme/"kulturreligiøsitet".