Læsetid: 8 min.

En hvid drøm om sort kærlighed

For nogle er det et eventyr, for andre en drøm om lykken. Velhavende hvide kvinder rejser ud i verden for at møde en sort mand. Hun er ældre, han er yngre. De finder hinanden og gør hinanden glade. Tre kvinder fortæller om de mænd, de har fundet på Kenyas østkyst
For nogle er det et eventyr, for andre en drøm om lykken. Velhavende hvide kvinder rejser ud i verden for at møde en sort mand. Hun er ældre, han er yngre. De finder hinanden og gør hinanden glade. Tre kvinder fortæller om de mænd, de har fundet på Kenyas østkyst
18. december 2010

Jay Jay er 20 år yngre end Renate. »Tyskland er meget konservativt, hvad alder angår. Det er bestemt ikke normen med en ældre kvinde og en yngre mand. I Kenya er det helt acceptabelt.«

På Renate Ehrlingers hotelværelse ligger en stor pose med børnetøj og t-shirts. Hun har indsamlet det i Tyskland og skal give det til Jay Jay Kalamas familie.

Kan komme ind overalt

Sådan er det, hver gang hun kommer til Kenya. Jay Jay og Renate forlader deres all-inclusive-hotelværelse ved Bamburi Beach og tager til landet, besøger familien i deres lerklinede huse og giver dem gaver.

Renate og Jay Jay mødte hinanden i 2006, hvor hun var på rejse med en veninde. Jay Jay arbejdede som beachboy, solgte safaris og ture til turisterne på stranden. Rejselederne havde advaret Renate og de andre kvinder fra hotellet mod at stole på de kenyanske mænd, men alligevel tog Renate med Jay Jay på bådtur for at se delfiner. På hendes tredje besøg i Kenya blev de kærester. Siden har hun hvert år besøgt Jay Jay, tre uger i april og tre uger i november.

Renate kommer fra Tysland, Rothenburg ob der Tauber, hvor hun arbejder i restaurationsbranchen. For 30 år siden mistede hun sin mand, og siden har hun ikke haft lyst til at rejse alene. Nu hun har mødt Jay Jay, kan hun altid komme til Kenya og holde ferie og endda bevæge sig frit, også steder, hvor turister ellers ikke ville kunne gå alene. På den måde føler hun, at hun lærer landet at kende indefra.

Jay Jay har aldrig bedt Renate om penge. Men når han betaler for dem på restauranter og i byen, betaler han med hendes penge. I de tre uger, Renate er i Kenya, bor de på hotel og holder ferie på hendes regning. Renata giver ham altid nogle penge, når hun kommer, og når hun tager af sted. »Han er glad for, at jeg betaler for ham. Jeg har købt tv, cykel, mp3-afspiller, mobiltelefon, sko og så videre og så videre. Han er glad for at have mig.«

De kommunikerer på tysk, som han har lært ved at tale med turister på stranden. Når Renate er hjemme, sender de smser og en gang imellem breve til hinanden. Renate skriver, hvad hun laver, at hun tænker på ham, at hun elsker ham, at han må sove godt, og Jay Jay skriver tilbage. Men i perioder tænker hun ikke så meget på ham, fordi hun har travlt med sit arbejde.

To værelser

Når Renata bliver pensioneret, vil hun måske bo i Kenya et halv år ad gangen. Hun forestiller sig ikke, at hun skal bo med Jay Jay, men pengene rækker længere i Kenya end i Tyskland.

På hotellet ser de fjernsyn, før de skal spise. Antenneforholdene er dårlige, og Jay Jay går ind på et andet hotelværelse ved siden af. Booker man som Renate gør fly og hotel samtidig, er det ikke lovligt at have overnattende gæster. Det er hotellets måde at reducere risikoen for sexturisme på. Enten skal man booke som par, eller også må man bo alene. Værelset ved siden af er booket i Jay Jays navn, men står for det meste tomt.

Josy har ikke spist i tre dage. Hun sidder i sin lejlighed på Indiana Beach Apartment Resort og ser ud i luften. For tre dage siden tog hendes forlovede til Dubai for at få et arbejde som dørmand. Josy er sikker på, at det er afslutningen på deres forhold.

»Jeg er ulykkelig, fordi jeg elsker en mand. Vi var forlovet og var sammen et år. Jeg har skrevet smser og e-mails til ham, men han har kun svaret, at jeg skal sende ham penge, fordi han ikke har fået sin løn. Det har jeg nægtet at gøre, og så er han holdt op med at skrive.«

Kan ikke vende om

»Han er selvfølgelig blevet sur, og det gør ondt. For det betyder, at han kun elskede mig på grund af pengene. Og så er det ikke kærlighed. Det er som at betale en eller anden for omsorg og opmærksomhed.«

Josy er fra den fransktalende del af Schweiz.

Hun forlod for fem år siden sin rige, alkoholiserede mand. Pakkede sine kufferter, og lod manden køre hende til lufthavnen. Han troede, at Josy ville fortryde og vende tilbage. De har ikke set hinanden siden.

Nu sidder hun i en kæmpe lejlighed med swimmingpools, træningscenter, restaurant og bar. Her er der ikke mange, som taler fransk.

»Jeg føler mig meget alene i Kenya. Jeg har ikke styrken til at rejse mig og vende tilbage til mit gamle liv, mit gamle humør og være glad. Jeg føler mig forladt af alle. Ja, jeg har venner, men det kan ikke erstatte en, som du har elsket. Venner kan du bruge til at gå i byen med og spise med, men når du kommer hjem, er du alene, og når du vågner om morgenen, er du alene. Sådan et liv er hårdt.«

Efter fire dage beslutter Josy sig for, at tage hævn.

Hævnen

Hun skriver til ham, at hun har overført penge til hans konto og venter på, at han skal opdage, at hun kun har givet ham så lidt, at de kun rækker til en busbillet hjem fra banken.

Josy griner. Hun forestiller sig, hvordan han vil reagere. Hvordan han først vil være fortvivlet og ringe til hende. Senere hvordan han vil være rasende.

»Jeg elsker ham og savner ham, men jeg får intet igen. Nu er det slut. Han vil fortsætte sit liv i Dubai, og jeg er her. Det vil slutte sådan her. Jeg er for ulykkelig til at tænke på andre. Hvis man virkelig elsker nogen, kan man ikke bare udskifte ham med en anden. Det kan jeg i hvert tilfælde ikke. Hvis jeg elsker, så elsker jeg,« siger hun.

Louise Baudrier flyttede fra London til Kenya i 1995. Hun arbejdede som rejseleder og havde ingen forventninger om et forhold til en kenyaner. I sit arbejde så hun tit vestlige kvinder blive forelsket i unge kenyanske mænd, så hun vidste, hvordan mændene opførte sig over for kvinderne.

»Som oftest er det midaldrende eller gamle kvinder, som kommer hertil. De er som regel fraskilte og har været igennem dårlige forhold, eller også er de overvægtigt kvinder fra Europa de elsker tykke kvinder her i Kenya. Kvinderne føler sig begærede, smigrede og elskede. De første, de møder, er mænd, som arbejder på hotellerne, eller mænd, som arbejder på stranden mænd som i bund og grund alle er ude på det samme: at få så meget ud af den hvide kvinde som muligt. Og kærlighed gør blind, så når kvinderne først er gået ind i det, ser de det ikke. Og selvom man prøver at forklare dem, hvad der foregår, vil de færreste indse det, fordi de selvfølgelig er totalt forelskede. Og så er det for sent.«

Mange har mistet alt

Louise blev gift med en kenyaner i 1997. De flyttede til Frankrig og fik en søn, men kort tid efter fødselen opdagede Louise, at hendes mand havde en affære, og de blev skilt. »Når jeg tænker tilbage, var det lige så meget min skyld som hans, for jeg skulle ikke have givet ham så meget, som jeg gjorde. He was spoiled rotten.«

Han blev i Frankrig og har ikke besøgt Kenya eller sin familie siden. Louise havde derimod besluttet, at hendes søn skulle kende sine rødder og flyttede derfor tilbage til Mombasa i sommeren 2010.

»Der er mange kvinder, som har mistet alt i Kenya. Huset bliver købt i mandens navn, og så ryger rettighederne. Kvinderne bliver misbrugt, slået, løjet for og er udsat for affærer. Nogle gange kan manden være smittet med hiv, som han har fra en prostitueret, som er betalt med kvindernes penge. Ofte har mændene også en afrikansk kone, en kæreste og børn uden at den hvide kvinde ved ikke noget om det. Nogle gange har mændene to-tre hvide kvinder ad gangen plus en afrikansk kvinde et eller andet sted. Alt, hvad de vestlige kvinderne ender med at føle, er en masse bitterhed og had. Det er den form for kærlighed, der er her i Kenya.«

De vestlige kvinder oplever af og til, at mændene forsvinder flere dage i træk uden at fortælle, hvor de er, og hvor længe, de er væk. Kvinderne kalder det to go bush. Det refererer til, at de forsvinder ind i bushen og forsvinder ind i en anden tilværelse, der er langt væk fra kvindernes. Når mændene går bush tager de tilbage til de landsbyer, de kommer fra, hænger ud, drikker kokosnøddevin, ryger ganja (marihuana) og er måske sammen med andre kvinder.

»Hvad betyder kærlighed for en kenyaner én, som fra dag et kun har tænkt på overlevelse? Vi har den tryghed at vide, at vi kan overleve. Den luksus, det er at kunne have disse følelser. Men når han først skal have dækket de basale behov; hvordan skaffer jeg mad, hvor skal jeg sove, hvad skal jeg drikke osv., hvor er overskuddet så til at føle noget som kærlighed?«

Spiller mændenes spil

»Jeg tror faktisk, at nogle af dem elsker, men så kommer vi ind i en meget dyb diskussion, for kærlighed er fuldstændig subjektiv. Hvordan kan man identificere kærlighed og definere kærlighed? Selv mellem to vestlige kvinder er det vidt forskelligt. Så når vi taler om en helt anden kultur og selvfølgelig også et andet køn ...«

Louise 50 år gammel og er i to forhold for tiden. Peter i starten af 20erne og Salem i 30erne.

»Måske for at spille mændenes spil for en gang skyld. Men selvfølgelig har jeg en masse følelser involveret. Jeg ville ønske, at jeg ikke blev forelsket. Det ville være så meget lettere for os kvinder. Så ville vi måske kunne acceptere forholdene meget lettere, end vi gør. Men vi ender altid med at blive følelsesmæssigt involveret og ender med at blive såret af dem. Hele tiden. Men det er generelt overalt i verden anyway. Det er bare en smule mere tydeligt her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Gammel nyhed...egentlig. Hvert år rejser ca. 80.000 kvinder til Jamaica for, at købe noget mørklødet dilller for eksempelvis et par gummisko.

Lej-en-rasta:

...This documentary claims that, each year, as many as 80,000 females from a variety of relatively-wealthy Western nations descend on Jamaica alone. The long-concealed phenomenon was also recently the subject of Heading South, a fictional account of similar goings-on in Haiti...

http://www.rentarasta.com/FL/RENTaRASTA.html

@Per Møller:

Eller også er det den 3de verdens samvittighedsløse udnyttelse af ensomhed i andre dele af verden og dyrkelse af overfladiskhed.

Fred være med damerne, hvis de gør, hvad mænd altid har gjort og har glæde af det! Og såmænd også med de involverede unge herrer!

Men hvor er alle de købesexforargede feminister mon henne på kommentarsporet? ;-)

Glenn Lynge Andersen

Helt enig med Nic Pedersen. En tråd som denne viser endnu en gang, at de forargede feminister i virkeligheden er ligeglade med de prostituerede, med mindre de kan bruges til at markedsføre deres egen krig mod MÆND.

Det kunne være, vi ikke havde læst den endnu?

Om det er Thailand, Kenya eller wherever - det er udnyttelse. Af fattigdommens vilkår, samt af vesterlændiges naivitet.

Der er jo også midaldrende fede mænd, der tror deres postordrekoner elsker dem ...

Dana hansen:

Men den midaldrende, fede mand og hans postordrekone ville aldrig være blevet omtalt som et romantisk forhold. Og den fede mand ville nok ikke have fået spalteplads til at fortælle hvor åh-så-romantisk en personlighed han faktisk er.

Bortset fra dét, så er der altså tale om en friviilig 'handel' her; kvinderne får diller og en form for opmærksomhed, som de tolker som kærlighed, og mændene får deres penge og deres gummisko og hvad de ellers vil ha'.

Min logik siger mig, at det sidder en "udnytter" på hver side af forhandlingsbordet, og det har jeg ikke de store problemer med. Det må de jo dybest set selv om. Der er ikke skyggen af tvang involveret her.

Ville venstrefløjen og dermed Information ikke have udbyttende sexturisme forbudt? Hvad er budskabet og fælleskursen egentlig?

"If you have money you can call me honey, and it aint funny."

Citat fra klippet, White women PAY for sex with black men now.

René Jansen, ville du også gå ind for slaveri? For nogen ses det også som en "frivillig handel".

Prostitution af denne kaliber er ikke en frivillig handle, når det er klart at sult og fattigdom tvinger disse folk ud i disse handlinger.

- Arash

Jette Abildgaard

René Jansen

Du skriver at du kan se en ''udnytter'' paa hver side af forhandlingsbordet....

Jer er ikke sikker paa det altid er udnyttelse...i hvert fald ikke i begyndelsen...nok mere et oenske om at moede et menneske, som netop ikke er saa kedelig, grim, irriterende ...og, hvad der ellers maatte vaere af undskyldninger for ikke at oenske at have en partner fra sit eget land...sin egen kultur, men...

..det sagt..er det da ikke netop vor egen kultur vi i virkeligheden falder for? Er denne form for ''kaerlighed'' beskrevet her, ikke blot et oenske om at lygte fra noget indeni disse kvinder (og maends) eget liv...mere end oensket om sexturisme, attrationen til det fremmede, valgt i et oejebliks frustration over deres eget liv og, med villige - ofte yngre mennesker fra en anden kultur, som maaske heller ikke goer dette for at udnytte, men for at proeve det af, og fordi de ogsaa er traette af og frustrerede over deres eget liv??

Naar det saa gaar galt, - eller rettere - naar det viser sig, at tingene rent faktisk er, som man jo godt vidste de var, saa bliver disse mennesker endnu mere ulykkelige, for da indser de, at hvis de vil vaere lykkelige da maa de kigge indad i sig selv i stedet for at flygte til en der er anderledes i hudfarven, er yngre, er fra en anden kultur etc......??

Sagde denne ''feminist''...som holder sig til sin Danske partner....selvom han jo ''bare'' er Dansk o)

Arash Shariar:

...René Jansen, ville du også gå ind for slaveri? For nogen ses det også som en “frivillig handel”....

Semantik er noget værre noget...

Det ligger vidst implicit i ordets betydning, at der aldrig nogensinde kan være tale om en frivillig handel, når en aktivitet betegnes som "slaveri".

Jeg ved ikke, om man kan stole på leksikon.org, men følgende lyder faktisk som en meget rimelig definition af slaveri:

...Slaveri er når et menneske har juridisk ejendomsret til et andet, herunder retten til at råde over den andens arbejdskraft og retten til at sælge den anden videre. Disse rettigheder kan også knyttes sammen med andre rettigheder, som retten til at mishandle slaven uden strafansvar...

Hvis vi kan blive enige om dét, så udløser dit spørgsmål kun kognitiv dissonans hos mig - det er simpelthen en vrøvlesætning.

Jette Abildgaard:

Vi kan sidde her og gætte lige så længe vi vil om disse menneskers bevæggrunde - hvad skal vi bruge gætværket til?

Det kan godt være, at disse mennesker i virkeligheden burde gøre sig nogle eksistentielle overvejelser i stedet for at lade sig forføre af deres egne illusioner, men hvis deres sexturisme i virkeligheden er en form for eskapisme, så kan man jo godt argumentere for, at den er et skridt på vejen til større erkendelser. Nogle mennesker skal lære det på den hårde måde - og får det aldrig lært uden den dyrkøbte erfaring.

Øhm, og inden alle fordommene kommer op I jer, er vi altså også nogle, der lever i lykkelige ægteskaber i årevis med en yngre afrikansk partner. Det er jo heller ikke alle afrikanske mænd, der er pengehungrende beachboys ;-) Ligesom ikke alle midaldrende kvinder er ensomme sexhungrende monstre.
Min marokkanske mand er gymnasielærer i filosofi, vi bor ikke all-inclusive, men i en lille landsby i et traditionelt adobehus og vi knokler sammen og elsker hinanden - gensidigt og med stor respekt. Prøv dog en gang imellem at finde nogle andre historier om dette emne, end de mest banale og letkøbte.

Ellen Chakir:

Tillykke med det lykkelige ægteskab.

Men i mange feministers øjne er jeres ægteskab på linie med "den fede mand og hans postordrekone". Bare lige så du er klar over det...

Jow jow...der er et yndigt land... og alt det dér...

René Jansen

Du skriver hvordan det ligger i ordet slaveri at der ikke kan være tale om en fri handel. Hvilket var mit pointe, og derfor jeg stillede et så "vrøvlet" spørgsmål.
Og det er her jeg undrer mig, at du ikke kan se hvor vrøvlet det er at skrive frihandel om prostitution.

Den manglende kobling du, sjovt nok, henviser til, mellem slaveri og frihandel, er den samme manglende kobling, mellem prostitution og frihandel, du mangler at indse. Altså det burde "udløse kognitiv dissonans" hos dig når du skriver om frihandel mht prostitution, især den slags der bliver beskrevet i denne artikel.

Slaveri blev i sin tid anset som en helt i orden handel og faktisk som "frihandel" mellem nogle lande. (Altså en henvisning til hvordan du med et opslag i en leksikon glemmer alt om de etiske overvejelser der danner rammen om definitionen.)

Det er derfor noget vrøvl, eller skrevet på en anden måde, ikke etisk forsvarligt at koble frihandel og prostitution i en sag som denne.

- Arash

@ René Jansen. Tak for lykønskningen. Jeg er da ganske klar over, hvordan nogle uvidende fjolser betragter os, det er jo derfor, at jeg skriver, som jeg gør. Jeg tror nu ikke, at det nødvendigvis feministerne, som du skriver, der ser os sådan.
Jeg er bare så træt af race- og aldersdiskriminationen.
Min ex-mand var 25 år ældre end jeg, og lige så pæredansk som jeg og blev givetvis af uvidende omgivelser betragtet som en gammel gris.
Kærligheden har mange veje og handler sjældent om rationel økonomi. Heldigvis for det.
Men grænserne for "det pæne" bliver snævrere og snævrere i Danmark - derfor er jeg glad for kun at være her på julebesøg og den slags.

Arash Shariar:

Jeg kan godt høre hvor du vil hen; du vil have sidestillet kvinders prostitution med slaveri - og det skal vel så også være mænds ansvar, ikke sandt?

I så fald; det bliver vi aldrig enige om. Jeg gider ikke engang diskutere den vinkel.

Bemærk i øvrigt, at artiklen fremstiller kvinderne som stakkels ofre for de prostituerede mænd, som ikke har hjertet på rette sted. Det er tragikomisk... og hykleriet er skingert.

René Jansen

Ja jeg må indrømme at artiklens fremstilling af disse "stakkels kvinder", er virkelig hyklerisk. Det er klart mændene der bliver udnyttet her. Hvad artiklen ikke behandler er hvilken følelser og virkninger denne praksis har på mændenes liv og personlighed.

Ja denne form for prostitution, om det forgår i Kenya af kvinder, eller den i Thailand af mænd, er en form for slaveri. Noget samfundet helt generelt burde danne en konsensus mht. På samme måde man har med slaveri.

- Arash

Brian Soerensen

Jeg bor i Thailand-moedte min kommende kone(45 aar) hos noget af hendes familie og det udviklede sig-altsaa helt alm. og vi har et ganske normalt forhold,som jeg ville have haft hjemme i danmark-alligevel,skal jeg gang paa gang,hoerer den med gamle maend, der tager til Thailand efer unge piger og sex.
Jeg ved, at det foregaar-desvaerre-men vi ER altsaa ogsaa mange,der kommer herned og moeder kvinder,paa helt samme maade,som vi kender hjemme fra og som lever en helt alm. tilvaerelse hernede-paa godt og ondt.
Syntes bare, at der er saa mange aspekter i dette-der er de stakkels fattige mennesker,der er noedt til, at saelge sig selv-der er de ulykkelige mennesker,der kommer herned,fordi de ikke foeler, at de er atraktive nok til, at finde en partner derhjemme osv. osv.
Kender folk,der begge har vaeret sig situationen bevidst-hun, at hun var noedt til, at finde en -om ikke rig,men ihvertfald, i hendes oejne,velhavende mand,for at forbedre sine leve vilkaar-han,at han maaske ikke havde den store selvtillid og maaske et mindre godt liv derhjemme-bevidst om kvindens situation og alligevel,syntes, at det er et godt forhold,som de begge faar noget ud af.
Disse forhold, er som regel-i starten ikke baseret paa kaerlighed-men man ser ofte, at det kommer hen ad vejen-en voksende respekt og forstaaelse,for hinanden,der udvikler sig, i loebet af tiden-og de ender op med, at have et rigtig godt forhold,der fungerer fint.
Med dette vil jeg bare sige-naar I hoerer alle disse historier-som ofte er sande-saa taenk lige paa, at der ogsaa er mange,der bor fast hernede og lever, i et helt normalt forhold,som I goer derhjemme.
Dernaest-Thailand er skoent og jeg elsker det-men husk ogsaa-der er ogsaa ting,der er svaere hernede og alt er ikke, som det I ser i reklamerne-langt fra!

Hvis man har været i Thailand, så vil man også vide at dem som sælger sig selv dernede faktisk ikke virker ulykkelige. De er derimod næsten konstant smilende. Det er muligt at det er en facade.

Spørgsmålet er så om, hvor de ville være uden turisterne. Tør de "politiske korrekte" at svare på det?

Jeg må hellere lige sig at jeg aldrig har benyttet mig af en pige som sælger sig selv. Hverken i Thailand eller i Danmark.

Huske endelig på at det ikke kun er som ikke fungerer socialt eller som er mindre uheldig udseendesmæssigt som "henter" deres kone i Thailand. Det er også rimelig velfungerende mænd, som i den grad ser højt på, hvordan thailandske kvinder er over for deres mand.

Jeg fornemmer at nogle bruger dem som slags slave i hjemmet, desværre.

Fænomenet eksisterer eller eksisterede også på Cuba.

Så en ret forfærdende udsendelse på fransk fjernsyn for nogle år siden. En række kunder (kvinder) kom ud af sådanne eventyr som følelsesmæssige og økonomiske vrag.

Gad vide om de mandlige kunder i Thailand kommer lige så galt af sted ?

jamen alle disse mandlige ofre er vel så også 'handlede' og nu med særlig tilknytning til Danmark berettiget til asyl, opholdstilladelse, psykologhjælp og især arbejdstilladelse og -pligt, og derpå penge til hjemrejse og repatriering.

John Houbo Pedersen

Hvis man bliver tvunget til noget man ikke kan lide for penge så er det prostitution. OK Så er der fanneme mange der har dette erhverv.

Henrik Andersen

DE FLESTE MENNESKER GØR ET ELLER ANDET FOR DERES SELVVÆRD, HVIS DET ER HVAD DER SKAL TIL HVORFOR SÅ GÅ PÅ BRÆNDEENDE KUL?

Kim Sørensen

"Spørgsmålet er så om, hvor de ville være uden turisterne. Tør de “politiske korrekte” at svare på det?"

Jeg tør godt svare på det. Nu er jeg måske ikke altid politisk korrekt, men vi prøver alligevel :)
Men.... Man hører tit den der rationalisering med at det jo hjælper menneskerne i f.eks. Thailand, at Jørgen skovler en barpige op og sender penge, i forbindelse med den aftale de er indgået om sex og selskab (om så den aftale er eksplicit eller implicit). Min holdning er bare at det netop ikke er andet end en rationalisering af et forhold, man ganske udmærket ved er ulige og også ofte usmageligt. Pointen er at hvis man gerne vil hjælpe folk i fattige områder, så behøver man altså ikke stikke sin pik i dem eller forvente de stikker deres i dig.
Så lad os da i det mindste ikke forsøge at bilde os selv eller andre ind, at det her er en eller anden form for ulandshjælp.

Majbritt Nielsen

@Kim Sørnsen
Godt brølt.
jeg arbejdede sammen med en, som tog på ferie i Thailand. han var af den overbevisning netop at han hjalp hende(og hendes familie) ved at betale hende til sex. Og han så sig selv i et romantisk lys som hendes redningsmand, og at han jo samtidig også fik noget ud af det.
Hvad han så bare ikke kunne lide at få at vide. At den næste mand nok også betalte hende. Men var måske en klam mand og var lidt ubehagelig. Han fik samme "service" som ham. Han var ikke så unik, som han ser sig selv.

Det er ikke ulandshjælp. Og de allerfleste af de mænd og kvinder der sælger sig selv. Ville have valgt andet hvis de havde muligheden.
Det er ikke bare en vare der sælges på linje med en appelsin.
Men de er altid på vagt og ved udemærket godt at "suggardaddy" kan vende sig og vise sig at være en voldlig mand der er sørens ligeglad med om han/hun(thaien der sælger sig selv) kan lide det eller ej.