Læsetid: 4 min.

Læserne spørger: Bjørn Lomborg

»Efter min mening er det naivt efter 20 års fejlslagen strategi fortsat at tro, at forhandlinger om CO2-nedskæringer faktisk vil bidrage med noget i nær fremtid ... «
»Efter min mening er det naivt efter 20 års fejlslagen strategi fortsat at tro, at forhandlinger om CO2-nedskæringer faktisk vil bidrage med noget i nær fremtid ... «
11. december 2010

- Du er blevet mødt med mange former for kritik. Hvad har været den dummeste? Har kritikken nogensinde gjort rigtig ondt? Hvad er den for dig mest irriterende fordom om Bjørn Lomborg?

Den mest frustrerende kritik har været påstanden om, at jeg er klimabenægter, der ikke accepterer menneskeskabte klimaforandringer. Som jeg har sagt utallige gange, klart allerede i min engelske bog i 2001, så er jeg enig med FNs klimapanel, IPCC, i at CO2 forsager klimaforandringer. Min pointe er og har konsekvent været, at massive CO2-begrænsninger er politisk urealistiske og økonomisk ineffektive. Men måske er det nemmere at kalde mig klimabenægter, end det er reelt at debattere, hvordan vi politisk realistisk og effektivt bekæmper klimaforandringerne.

- Hånden på hjertet: Hader du Dagbladet Information?

Jeg kan faktisk godt lide Dagbladet Information. Vi har forskellige holdninger til CO2-begrænsninger, men der er andre områder, hvor jeg er mere enig med avisen linje. Desuden er det afgørende for et velfungerende demokrati at have stærke medier med forskellige vinkler. Jeg synes Information er en seriøs avis, der giver et glimrende bidrag til den danske debat.

- Er du venstreorienteret?

Ja, jeg er venstreorienteret.

- Kan et klimatopmøde som det, der er i Cancun i disse dage overhovedet rykke noget som helst?

Klimatopmøder, der fokuserer på at skære CO2-udledninger massivt, kan ikke løse klimaforandringerne. COP15 faldt ikke på gulvet på grund af dårlig mødeledelse eller benspænd fra kineserne. COP15 mislykkedes af samme grund som vores forsøg på at begrænse CO2-udledninger er mislykket i snart 20 år: at skære CO2-udledninger er dyrt og særdeles vanskeligt. Vi har brug for at gøre CO2-neutrale energikilder billigere og ikke gøre fossile brændstoffer dyrere. Så længe klimatopmøder har det primære fokus på det sidste og ikke det første, så vil de blive ved med at være en lang række fiaskoer.

- Har du selv taget fejl?

Selvfølgelig har jeg det.

- Hvad er det værste ved cost-benefit-analyser?

Det værste er den umiddelbare reaktion, de frembringer. Mange af os føler, det er uetisk at overveje omkostninger og fordele i forbindelse med valg mellem forskellige vigtige politiske beslutninger. Det er en forståelig følelsesmæssig reaktion. Men jeg mener ikke bare, det er en praktisk hjælp, men også moralsk nødvendigt at overveje, hvordan vi opnår mest godt, hvilket netop er det, cost-benefit-analyser bidrager med. Cost-benefit-analyser bør ikke være vores eneste input, men det er forkert at ignorere dem.

- Synes du, man burde bruge cost-benefit-metoden på andre politikområder, f.eks. socialpolitik?

Ja, helt klart. Sidste år arrangerede Copenhagen Consensus Center projektet Danmark Consensus i samarbejde med Politiken. Her betragtede vi en vifte af mulige politikker inden for immigration, transport og sundhed. Jeg mener, det er en god måde at bryde fordomme og forudfattede meninger i den politiske diskussion på mange områder.

- Du er gentagne gange blevet udnævnt til en af verdens mest magtfulde tænkere. Synes du selv du har fortjent den titel?

Jeg mener, de titler er en hyldest til alle de akademikere, nobelprismodtagere og forskere, som Copenhagen Consensus Center arbejder med for at fremme forskning i det smarteste løsninger på vigtige udfordringer.

- Har du nogen sinde haft præstationsangst?

Selvfølgelig er det sommetider overvældende, når man stopper op og tænker over det! Da jeg besøgte det Hvide Hus for at præsentere forskningsresultaterne fra Copenhagen Consensus on Climate eller mødtes med Bill Gates, er der selvfølgelig en del af mig, som tænker wow!.

- Kunne det tænkes, at du er en såkaldt nyttig idiot for olieindustriens interesser?

Jeg ville blive overrasket, hvis det var i olieindustriens interesse at støtte min anbefaling af væsentlig øget forskning i grøn energiteknologi for at afvikle vores afhængighed af fossile brændsler hurtigere. Jeg kunne forestille mig, at olieindustrien ville foretrække at støtte status quo: en fortsættelse af årtiers forhandlinger om CO2-nedskæring, der intet gør for at sænke brugen af fossile brændsler.

- Du har kritiseret, at Al Gore fik Nobels fredspris - gør du stadig det?

Al Gore og IPCC (FNs panel af klimaforskere) fik Nobels fredspris sammen. Jeg sagde i 2007, at IPCC fortjente prisen på grund af deres fremragende arbejde med etableringen af en forståelse for, hvad vi mest sandsynligt kan forvente af klimaforandringerne. Jeg sagde at Al Gore nok havde en meget anderledes tilgang. Jeg står stadig ved de to kommentarer. Al Gore hjalp verden til at forstå at global opvarmning er et problem. Det er glimrende. Men samtidig skræmte han folk med overdrivelser, og det bør vi erkende.

- Kalder du dig stadig klimaskeptiker?

En ting, jeg har lært, er, at vi ikke selv vælger de mærkater, som bruges om os i den politiske debat! Men jeg er stadig lige så skeptisk over for dårlige politiske beslutninger på klimaområdet som tidligere.

- Du tror på, at vi nok skal opfinde teknologier, der med et snuptag kan redde kloden. Er det ikke lidt naivt?

Copenhagen Consensus on Climate viste, at verdens bedste økonomer - inklusive tre nobelprisvindere mente, at forskning i grøn energi (sammen med klimatilpasning og forskning i geo-engineering) er den smarteste politik til at imødegå global opvarmning. Efter min mening er det naivt efter 20 års fejlslagen strategi, fortsat at tro, at forhandlinger om CO2-nedskæringer faktisk vil bidrage med noget i nær fremtid.

- Hvordan tror du, vores klode ser ud om 100 år? Hvordan tror du, de kommende generationer kommer til at leve?

Jeg håber og forventer, at verden om 100 år vil være en verden, hvor mange har det bedre, hvor vi er skredet til effektiv handling over for kritiske globale udfordringer som hiv/aids, underernæring og vand og sanitet ved at prioritere vores udgifter til de smarteste politiske løsninger. En verden hvor Indien og Kina og andre udviklingslande har råd til, ikke bare at brødføde deres befolkninger samt sikre sundhedspleje og uddannelsesmuligheder men ligeledes til at bekymre sig om miljøet. En verden hvor klimatilpasning har kølet vores byer og hjulpet verdens fattigste folk med bedre at håndtere global opvarmning. Og en verden hvor forskning har sikret at vi kan afslutte vores afhængighed af fossile brændsler.

Serie

Seneste artikler

  • Læserne spørger: Morten Sabroe

    18. maj 2013
    »Kvindelige litteraturanmeldere, har jeg hørt, skulle være meget tørre. Det gælder også de mandlige. Jeg tror, det var sidste år, at nogle videnskabsfolk gav en mandlig anmelder snorkel og briller på og lagde ham i vandbad i en uge. Da de tog ham op, var han nøjagtig lige så tør, som da de lagde ham i ...«
  • Læserne spørger: Pablo Llambias

    2. marts 2013
    »Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«
  • Læserne spørger: Carl Pedersen

    22. september 2012
    Carl Pedersen besvarer læsernes spørgsmål
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu