Læsetid: 4 min.

Monopolets helte

Efteråret har budt på et magtskifte i toppen af dansk fodbold, hvor FCK har afløst landsholdet som det centrale samlingspunkt for fodboldfans herhjemme
Den ene rekord. En af ugens to rekorder i dansk fodbold blev slået i Randers, hvor FCK fik sin føring i Superligaen op på historiske 19 point.

Den ene rekord. En af ugens to rekorder i dansk fodbold blev slået i Randers, hvor FCK fik sin føring i Superligaen op på historiske 19 point.

Henning Bagger

4. december 2010

Der blev sat to bemærkelsesværdige rekorder i superligaen i sidste weekend. To rekorder, der på hver sin måde fortæller, hvorfor den snart overståede efterårssæson i landets bedste række har været så mærkeligt tam og temperamentsforladt.

Den første rekord faldt i Randers, hvor FCK vandt endnu en rutinesejr og dermed øgede sit forspring i spidsen af rækken til ubegribelige 19 point.

19 point.

Så stort et forspring har intet hold haft nogensinde før i Superligaens historie, og det suveræne i københavnernes præstation understreges af, at holdet har opbygget forspringet på blot 18 runder - samtidig med at de har spillet krævende Champions League-kampe. Monopolets helte kunne man fristes til at kalde dem med henvisning til, at de efterhånden har sat kampen om Danmarksmesterskabet ud af kraft og monopoliseret retten til guldmedaljerne.

Et magstkifte

Kritikerne vil pege på, at løverne har været snydeheldige med at have stort set alle deres nøglespillere skadefrie i hele efteråret, samt at deres store forspring i lige så høj grad skyldes rivalernes svaghed som deres egen styrke, men det ændrer dog ikke på det faktum, at FCK efterhånden er rykket op på et plan, hvor hovedmodstanderen ikke længere hedder de andre superligaklubber, men landsholdet - og hvor kampen ikke drejer sig om point, men om befolkningens gunst.

Danmark er simpelthen ved at opleve et magtskifte, der allerede har fundet sted i flere andre lande, og som handler om, at de stærkeste klubhold lige så stille overtager landsholdenes status som førende referencepunkter for den nationale fodbold. Tendensen illustreres af de nøgne tal, der fortæller, at mens DBU har afviklet hjemmebanekampe i EM-kvalifikationsturneringen mod Cypern og Island for halvtomme tribuner - og i øvrigt lukkede landskampsæsonen med den publikumsmæssige absolutte bundskraber Danmark-Tjekkiet for øjnene af blot 9.184 forfrosne sjæle på NRGi Park - så har FCK uden problemer kunnet fylde Parken til sine europæiske opgør.

Et delt ansvar

Ansvaret for denne ændrede dynamik ligger både hos FCK og landsholdet, for mens Østerbro-klubben har højnet kvaliteten af det, man på marketingsdansk kalder sit 'produkt' - altså kombinationen af den sportslige præstation, dialogen med fanskaren og optimeringen af selve den oplevelse, der ligger i at gå til fodbold i Parken - så er det gået den stik modsatte vej for DBU's vigtigste salgsvare. Ikke blot er landsholdet faldet markant i kvalitet i de seneste par sæsoner; holdet har også slået skår i forholdet til pressen og anlagt en mere eller mindre permanent fornærmet attitude, der fremmedgør store dele af Fodbolddanmark.

Med Morten Olsens varslede afgang har DBU fået en gylden mulighed for at bryde denne negative udvikling ved at ansætte en ny træner, der kan genskabe begejstringen omkring landsholdet. Men før det sker, vil FCK - der blot bliver rigere og stærkere af de kommende års forventelige Champions League-deltagelse - udbygge sin status som landets stærkeste fodboldbrand.

Symptomatisk for spillet

Den anden rekord, der har været med til at definere dette halvårs superliga-fodbold, blev sat i søndags i Parken, hvor FC Nordsjælland af nød afviklede sin hjemmekamp mod SønderjyskE, fordi frosten havde sat sig i holdets egen bane oppe i Farum.

Blot 1.017 mennesker mødte frem på lægterne for at overvære dette opgør, hvilket er negativ rekord for antal tilskuere til en Superliga-kamp i Parken.

1.017 tilskuere - og det til trods for, at der var gratis adgang!

Visse vil sikkert hævde, at rekorden ikke bør tælle i praksis, fordi der var tale om to hold, der ikke naturligt hører hjemme på Østerbro, men det fjerner ikke det faktum, at den lavt besøgte kamp er symptomatisk for udviklingen i dette halvår, der kan byde på det laveste tilskuergennemsnit i Superligaen i de seneste ni år.

De lave tal fortæller historien om et efterår, hvor nogle af ligaens traditionelle publikumsmagneter har ligget underdrejet af sportslige eller økonomiske årsager og derfor ikke har formået at tiltrække det tilskuertal, de i mere succesrige sæsoner måtte hive af huse.

Dårlig presse

Således har OB primært trukket overskrifter på grund af Kim Brinks angivelige drukture, slagsmål og klikedannelser i spillertruppen og diverse nøgleaktørers udtrykte ønske om at forlade Ådalen ved snarest givne lejlighed; ligesom kaosartisterne fra Cirkus Brøndby har brugt efteråret på at give endnu en forestilling med direktørfratrædelser, udmeldelser af bestyrelsen og mere eller mindre gedulgte kupforsøg mod klubbens stærke mand, Per Bjerregaard.

Værst er det dog gået i Aalborg, denne stolte fodboldby, der for blot to et halvt år siden husede danmarksmestrene. I dag indtager de bolsjestribede Superligaens jumboplads, hvilket har ført til spekulationer om sportschef Lynge Jakobsens mulige fyring. Lad det dog stå helt klart: Lynge bærer ikke hovedansvaret for nordjydernes nedtur. Det gør klubbens økonomisk ansvarlige, der med deres katastrofale dispositioner har formøblet alle millionerne fra AaB's Champions League-deltagelse og mere til.

AaB's finansielle deroute må regnes for den største skandale i dansk fodbold, siden AB med Per Frimann i førersædet brændte knap 100 millioner på nærmest ingenting i starten af årtiet.

Håber på AGF

Den nordjyske klub har stort set ingen penge at gøre godt med, og derfor må de hårdt prøvede fans i Limfjordsbyen sætte deres lid til, at Lynge i vinterpausen kan tuske sig til nogle nærmest omkostningsfrie forstærkninger, samt at cheftræner Kent Nielsen kan få bragt lidt offensiv kreativitet ind i et mandskab, der blot har scoret 18 mål i hele efteråret - og heraf kun syv på hjemmebane.

Håbet må i hvert fald være - her på kanten til vinterpausen - at AaB i løbet af foråret klarer skærene, samt at AGF vinder oprykning fra 1. division, så vi efter sommerpausen atter kan mønstre en Superliga med repræsentation fra alle landets metropoler. Vi har brug for alle de store byer i landets fineste række - og gerne med mandskaber, der er i stand til at byde FCK trods.

Fodbold skulle nødig blive en sportsgren, der kun kan nydes i Østerbro og nærmeste omegn!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu