Læsetid: 9 min.

Den danske mand skal lære at erobre den danske kvinde

Manden kan klare alt: jobbet, karrieren, økonomien ... men han kan ikke score. Han taber til den stærke, selvbevidste kvinde, der ved, hvad hun vil have. Derfor går han til score-coach; rådgiveren, der kan give ham modet og initiativet tilbage
Manden kan klare alt: jobbet, karrieren, økonomien ... men han kan ikke score. Han taber til den stærke, selvbevidste kvinde, der ved, hvad hun vil have. Derfor går han til score-coach; rådgiveren, der kan give ham modet og initiativet tilbage
15. januar 2011

»Skal vi ikke lege Jeopardy? Så tager jeg søde piger for 500 kr.«

- eller hvad med:

»Man hører at sex gør en slank, så hvad sir' du til at tage et halvt års slankekur med mig?«

-eller:

»Jeg kender Dan Rachlin!«

Vi kender alle de gamle replikker, som den desperate og måske halvstive fyr prøver at score pigen med sidst på aftenen. Men nu har fyrene indset, at det ikke længere virker - hvis det nogensinde har gjort det

Ressourcestærke mænd søger hjælp hos såkaldte 'scorecoaches', så de kan få hjælp til at tackle kvinderne. Mænd, som kan finde ud af alt andet end at score.

»Det er mænd, som i deres liv er vant til at sige, 'er der noget, jeg ikke er så god til, så går jeg hen til en, der ved noget om det'. Derfor har jeg mange erhvervsledere, undervisere, selvstændige og studerende,« siger scorecoach og kommunikationsrådgiver Michael Kjærsgaard. Han har oprettet bureauet Fase2Fase, som i øjeblikket har to måneders ventetid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det er lysten til at perfektionere og optimere muligheden for at score", siger Kenneth Reinicke - som om der var tale om et modefænomen i en verden hvor det gælder om at være en god sælger.
Nej, den grundlæggende motivation for at gå til scorecoach er nok for de fleste mænd, at de simpelt hen ikke kan få noget kærlighedsliv. Kvinder er mere krævende end nogen sinde før i historien, og rigtig mange mænd mangler simpelt hen evnen til at stille en kvinde tilfreds. Mange mænd er opdraget til et adfærdsmønster, som er skræddersyet til at få ethvert parforhold til at mislykkes, og det er nødvendigt at smide denne forkerte opdragelse ud og erstatte den med et tankesæt, som faktisk giver de ønskede resultater i det virkelige liv.

Jeg har studeret en del hvad de mange amerikanske scorecoaches er for nogen (fænomenet opstod i USA ca. omkring årtusindskiftet, og har derfra bredt sig til hele verden). Nogle af disse scorecoaches var allerede ret habile til at forføre kvinder, og har så tilbudt andre mænd at undervise dem i, hvordan man gør. Men hovedparten af disse scorecoaches kommer fra et elendigt udgangspunkt, hvor deres forhold til kvinder var total fiasko. De har så, hver gennem deres særlige lidelseshistorie, omsider indset hvor problemerne lå, og hvad man skal gøre for at løse dem. Det har været så påtrængende for dem at løse problemet, og så pinefuldt for dem at se andre mænd have de samme enorme problemer med kvinder, at de har nedsat sig som vejledere (og for nogles vedkommende tjent styrtende med penge på det, for antallet af mulige kunder skal tælles i milliarder snarere end millioner). Så fænomenet scorecoach er ikke et modefænomen på linje med f.eks. `den metroseksuelle mand´. Nej, scorecoaches er opstået af bitter nødvendighed. De er p.t. den eneste brugbare løsning hvorved mænd kan få styr på hvordan man skal bære sig ad for at få den kærlighed eller den sex, som milliarder af mænd brændende ønsker at få.
Et kernepunkt i den tankegang som disse scorecoaches har udviklet, ofte ad hver deres egen snørklede læreproces, er at det værste man kan gøre som mand, er at adlyde hvad kvinder siger, man skal gøre. Hvis man hele tiden forsøger at stille kvinden tilpas og være så sød og omsorgsfuld, han kan, så mister hun lysten til sex og samliv. Det er meget kontra-intuitivt, og derfor er det en vanskelig mental tærskel at overskride for mange mænd at gøre op med denne opfattelse. Hvad man så skal gøre i stedet for, er et kompliceret spørgsmål, som ikke kan besvares på få linjer. Men man kan jo eventuelt studere nærmere, hvad danske eller udenlandske scorecoaches har at sige om dette.

Marianne Mandoe

"Kvinder er blevet mere uopdragne."

Såmænd måske.
Men hvem har vi lært af?
De samme som nu ynker sig selv pga harske bemærkninger.
Nemlig mændene.

For bemærkninger som "At gå i seng med hende må være som at vælte med en cykel"
eller
"Hun dur kun til engangsknald."
eller lign. har været en del af den mandlige del af befolkningens repertoire.
Måske også en del af forklaringen på hvorfor kvinder er blevet så kræsne med hvem de lader komme indenfor i den personlige sfære.

Troels Ken Pedersen

."Men hovedparten af disse scorecoaches kommer fra et elendigt udgangspunkt, hvor deres forhold til kvinder var total fiasko."

Sandt nok. Og det er måske også grunden til at en stor del af "score-sport" bevægelsen har et rystende kvindefjendsk udgangspunkt, og en metode som ikke så meget går ud på at håndtere selvsikre kvinder med succes, som på at udse sig kvinder med svag eller skrøbelig selvtillid som man så kan manipulere til at tro, at man gør dem en tjeneste ved at gå i seng med dem ...for derefter at kassere dem og rykke videre fra en kvinde med endnu mindre selvfølelse end før.

Tag ikke fejl. Jeg synes at det er en glimrende idé for mænd (og kvinder, for den sags skyld) at udvikle sociale færdigheder. Der er masser af mennesker som lider sørgelige og unødvendige afsavn på grund af manglende sociale færdigheder. Men scoresport-bevægelsen er ikke nødvendigvis så uproblematisk sted at få de færdigheder, som man skulle tro ud fra denne reklame, jeg mener, artikel. Jeg mener, Carl-Mar Møller anvendes som neutralt ekspert-vidne, for pokker!

Søren Geckler

Ja, det måtte vel komme. En scorecoach. Gudfaderbevaremigvel. Og så stiller skvatnakkerne endda op med navns nævnelse...

@ Troels Ken Pedersen
Mit erfaringsgrundlag er at jeg har studeret hvad et stort antal engelsk-sprogede scorecoaches lærer fra sig. På dette grundlag vil jeg sige, at hovedfokus er på at håndtere selvsikre kvinder med succes - den slags selvsikre sexede kvinder, som det giver status at kunne erobre. Derimod anbefales det i almindelighed at gå uden om kvinder med lavt selvværd, da de blot vil give manden en masse problemer.

Med hensyn til, om det drejer sig om engangsknald, eller om faste parforhold, så vil jeg sige at fokus er fordelt måske 60-40. Det vil sige at det handler meget om at gå ud i byen og score en pige. Men at der også er rigtig meget om hvordan man finder en fast partner, hvordan man undgår at parforholdet går i stykker igen, og hvad man eventuelt kan gøre for at reparere et parforhold, som allerede er gået i stykker (det sidste er dog meget vanskeligt).
Der er ikke mange moralske pegefingre i scorecoach-miljøet - der ses hverken ned på den der vil have et engangsknald eller den der vil leve sammen med den eneste ene. Men der er selvfølgelig en vis etisk standard m.h.t. hvordan man kan tillade sig at behandle andre mennesker.

Meget af det handler i høj grad om at udvikle sociale færdigheder.

Det er interessant at se videos med skjulte optagelser af fyre der skal lære at kontakte kvinder. En usikker fyr, som er meget bange for at kontakte kvinder, kommer på kursus, får noget instruktion, og bliver derefter sendt ud på gaden og får besked på at kontakte en fremmed kvinde, som kommer gående. Det går forbløffende godt. Bagefter går de medvirkende hen til kvinden og fortæller, hvad hun har deltaget i, og spørger hende, om filmen må offentliggøres. Det siger hun så ja til, og udtaler samtidig, at det er da en rigtig god ide at træne usikre unge fyre på den måde. Videoer med det indhold er der en hel del af.

Skal men grine eller græde? Der er åbentbart ikke grænser for hvad grådige coaches vil tage sig betalt for, og de plagede danskere vil betale for. Det er lige før jeg tænker: Stik dem da en pille, og lad mig blive fri for at høre på deres ynk. Der er mennesker der har VIRKELIGE problemer.

@Kåre, som skriver:
"Mit erfaringsgrundlag er ... at hovedfokus er på at håndtere selvsikre kvinder med succes - den slags selvsikre sexede kvinder, som det giver status at kunne erobre. Derimod anbefales det i almindelighed at gå uden om kvinder med lavt selvværd, da de blot vil give manden en masse problemer."

- "som det giver status at kunne erobre" -
- "erobre" -

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=erobre&search=S%C3%B8g

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=erobring&search=S%C3%B8g

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=status&search=S%C3%B8g

at bruge ord som "erobre" ... " giver status" !!!

vi lever nu i 2011.....

@ Ursula Nielsen

Kvinder har relativt ofte problemer med at få dækket de materielle behov - det er virkelige problemer

Mænd har relativt ofte problemer med at få dækket de følelsesmæssige behov - det er ikke virkelige problemer.

Er det sådan, det skal forstås?

Marianne Mandoe

Uanset hvad.....
Træning i at score en kvinde er i sidste ende ente unyttig eller destruktiv.

For det er en TILLÆRT evne, og derfor vil facaden ikke kunne holdes oppe i al evighed.

Det der tænder mig mest ved en mand er at han er sig selv. Så er jeg sådan set fløjtende ligeglad med om han er det mest generte menneske.

Troels Ken Pedersen

@ Kåre:

Det er stadig propaganda for synspunktet, spredt over nettet. Basal kildekritik foreskriver ekstrem forsigtighed. Selv hvis det ikke er lodret løgn som sådan, er det formentlig sorteret i allerhøjeste grad. Scorefolkene vil ikke have interesse i at vise de kvinder, der ikke var imponerede osv.

Troels Ken Pedersen

@ Ursula Nielsen:

Jeg kan godt huske hvordan det var at være ung mand og føle at jeg var ved at blive sindssyg, fordi jeg ikke kunne få "heldet" med mig. Det problem og det behov er reelt nok til at der er folk som vil søge efter råd, uanset hvor meget du håner. Jeg tror bare ikke at scorecoaches er noget særlig konstruktivt svar, hverken for mænd eller kvinder.

@ Ingrid Uma
For få år siden besøgte jeg en god kvindelig ven. Jeg kom på et uheldigt tidspunkt, for hendes datter sad i huset og var ved at slå op med sin fyr. Han var ellers meget sød og sympatisk og flittig. Jeg fik denne forklaring på, hvorfor hun slog op: Jo, fyren bidrog ikke til at give hende status blandt veninderne.

Når vi taler om status, og lægger alle tilfælde sammen, så tror jeg at kvinder er værre på det punkt end mænd.

Troels Ken Pedersen

...Trods ihærdige forsøg har vi mænd ikke haft succes med at tilkæmpe os et monopol på at være overfladiske. Selvom scorekurser bidrager godt til den gode kamp! ;-)

Troels Ken Pedersen

...Trods ihærdige forsøg har vi mænd ikke haft succes med at tilkæmpe os et monopol på at være overfladiske. Selvom scorekurser bidrager godt til den gode kamp! ;-)

Marianne Mandøe og Johann Svendsen har til dels ret. Det vigtigste for en mands evne til at score en kvinde er, at han tør være sig selv. Problemet er, at det er der rigtig mange fyre, der ikke tør. Hvis de kan lære dét hos en scorecoach, er det så ikke OK?

Den unge fyr på videoen er hunderæd over for at kontakte en fremmed kvinde og komme i snak med hende. Det ville han aldrig turde gøre af egen drift. Han lærer hos scorecoachen at komme over den angst. Når først han har opdaget, at det kan lade sig gøre, stiger hans selvsikkerhed, og selvsikkerheden gør ham attraktiv. Hvem har ondt af, at nogen lærer ham det?

Marianne Mandoe

@ Kåre

Så er han/hun i princippet ikke en score-coach, men en coach der arbejder med tillid til personens egen personlighed.

Noget der kan bruges mange steder og hele livet. Ikke bare for at få kløerne i en quinde. ;-)

@ Mandøe

Nu er det jo ikke så simpelt, at det hele kan koges ned til, om man tør være sig selv.

Der foregår et spil mellem de to køn. Hvis man ikke forstår spillet, ikke kender spillereglerne, og ikke forstår hvad der foregår, så bliver man mystificeret og usikker. Så tør man ikke være sig selv. For at kunne det, kræves altså, at man kan overskue sin situation.

Næsten alle scorecoaches understreger, at det er vigtigere at arbejde med det indre - det mentale - end med det ydre. Påstanden er, at hvis man får et stærkt indre, gør sig sine værdier klart, udvikler en fast vilje etc., så vil dette afspejle sig i det ydre, dvs. i gangarten, tonefaldet osv. osv. - hele det kropssprog, som de fleste kvinder gør så meget ud af at aflæse. Man kan til dels lære at `fake´ et selvsikkert kropssprog, og der er et slogan der hedder `fake it till you make it´ - altså at det der starter som noget ydre påklistret, efterhånden bliver indkodet i rygmarven og bliver en del af personen. Dette er en del af det. Men det vigtigste er stadig at få styr på det mentale. Så kommer resten om ikke af sig selv, så dog meget lettere og mere naturligt end før.

Spørgsmålet er jo så, hvad det er for en mentalitet, en scorecoach søger at fremme. Det er en mentalitet der handler om at man har styr på sit liv, at man tror på at man kan overskue tingene og klare problemerne. At tro på det indebærer en tro på, at man forstår kvinders reaktionsmønstre. Det indgår heri, at kvinders reaktionsmønstre er meget anderledes end mænds. Dette vil mange her sikkert vende sig imod, men for mig er der ingen tvivl om, at de fleste kvinder har reaktionsmønstre der er meget, meget forskellige fra de fleste mænds. Altså når det gælder samspillet med en partner.
Nogle scorecoaches underviser i at der er forskellige kvinder med forskellige reaktionsmønstre. De fleste fokuserer dog på hvad der er generelt for de fleste kvinder.
Dette har nogen måske ondt af, men uden en basal forståelse for, hvordan man omgås mennesker af det andet køn, får man aldrig den selvsikkerhed, der er nødvendig for at kunne finde en partner.

olivier goulin

En af mine venner sagde engang nogle meget kloge ord:

"Vi har fået et samfund af coaches; coaches for snart sagt hvadsomhelst. En coach forventes at gøre dig bedre til noget, du ikke selv kan finde ud af. Som sådan ses coachen som et positiv. Men hvad hvis dette "noget" overhovedet ikke er værd at lære - eller endnu værre, er en decideret uhensigtsmæssig kompetence? Dette spørgsmål er der sjældent nogen, der stiller. "

Tværtimod er alle den herskende tidsånds perverse påfund efterhånden blevet så mainstream og accepteret, at man undertiden kan få den mistanke, at folk simpelthen har mistet deres orientering; ikke bare deres kompas - men selve forestillingen om, hvor de vil hen med deres liv.

Fra alle sider bliver vi mødt med tegn på et massivt civilisatorisk forfald. Elementernes rasen omkring os afspejles af en kulturel implosion, der starter med denne perkolation af amoral, umoral, og alle andre prefixede moraler ud i samfundets yderste kroge, og ind i psyke, sjæl og hjerne.

Vor tids coaches er ulve i fåreklæder, falske profeter, charletaner, som spinder guld på folks rådvildhed og desorientering, og fører dem længere og længere ind i en labyrint af afhængighed og ulykke. Men regningen kommer meget senere.

Følelsen bliver større og større, af at tilhøre en minoritet, der bliver mindre og mindre.

Eller er det bare et medieskabt forvrænget billede?
Man kan jo håbe.

/O

Johann Svendsen

Se, det var jo meget nemmere i 'de Gode gamle Dage'.. Ung teenage-mand møder ung teenage-kvinde, sød musik opstår og naturen kræver sin ret.. Snart efterfulgt af et shot-gun bryllup, barnedåb, konfirmation, sølvbryllup og derudaf ..
Nu om dage bliver mange forældre første gang sådan cirka samtidig med at de 'burde' fejre deres sølvbryllup ..

Til Olivier Goulin
Du behøver ikke at se så sort på det. Den kompetence som score-coachene forsøger at lære fra sig, er da i høj grad hensigtsmæssig. En vigtig grund til at folk i dag er forvirrede, er at der er blevet lavet om på gamle normer, som ud fra nogle ideale eller ideologiske forestillinger er erstattet med nogle nye normer, som måske ikke fungerer ret godt i praksis. Specielt hvad angår mænds problemer med at få fat på damerne, så ligger en stor del af problemet netop i, at de er blevet forvirrede. Jeg kan kun se det som noget godt, hvis nogen rydder forvirring af vejen ved at sige: dette virker; dette virker ikke; vi ved det, for vi har prøvet selv; og hvis du prøver, vil du komme til at give os ret.
Hvad angår moral, så er der som sagt ikke nogen løftede pegefingre i det miljø. Scorecoaching er et værktøj, og som alle andre værktøjer kan det bruges til noget godt og til noget ondt.
Men hvis menneskene aldrig betjente sig af værktøjer, som potentielt kan bruges til noget ondt, så var de aldrig kommet så langt som bare til at anvende stenøkser. Det, at noget kan misbruges, er ikke grund til at afvise det, så længe der er rigtig gode muligheder for at bruge det til noget godt.

Marianne Mandoe

@ Jørgen og Troels

Og så er det lige at I skal overveje om den moderne kvinde ønsker at blive "jaget".

For i mange tilfælde er en mand på "jagt" noget af det værste der findes.

Hmmm...så lige præcis drengene skulle have et særligt problem? Ifølge Danmarks Statistik boede 654.562 kvinder alene i 2009, mens det samme tal for mænd var 488.405. Det lyder jo næsten som ligestilling - endda med en markant overvægt af kvinder.

Jeg taler også af personlig erfaring. Jeg har altid haft masser af pige-venner - både ressource-stærke og knap så ressource-stærke - og min oplevelse er, at det er en kamp for dem at finde den rigtige, samt at beholde ham. Nogle af dem har kæmpet den kamp i årevis og er gået fra seng til seng uden af den grund at være komme tættere på et svar.

Mit eget personlige gæt er, at begge køn er skrupforvirrede i disse år.

Troels Ken Pedersen

@ Marianne:

Øh, det var præcis hvad jeg mente. At jørgen christensens kommentar illustrerede scorecoach-folkets noget fjendtlige indstilling til kvinder. Som byttedyr. Med "bitch-skjold" og så videre.

Og hvem siger at alle absolut skal lære at score i byen? For mig at se er det en myte som visse ekstroverte personer (bl.a. Joan Ørting) har fundet på. Jeg vil gætte på, at den unge mand, som fremstår hunderæd for at kontakte en kvinde, måske i virkeligheden bare er introvert. Og at han i stedet for bør lære at erkende dette, og være stolt over dette. Og så lige så stille sive hen til et VUC-kursus eller aftenskolekursus, hvor han kan lære folk at kende, før han giver sig i kast med at indlede et damebekendt-skab....

Jeg vil påstå (uden anden dokumentation end mine egne erfaringer i tyverne for snart cirka 25-30 år siden), at de fleste mænd i tyverne intet aner om værdier, og selvudvikling mm. Og ej heller intet ønske har om at lære dette...

Måske er det blevet en smule anderledes nu...

Herman Graff.
Du kigger forkert i statistikken. Du kigger der, hvor alle de gamle pensionister er inkluderet, og da kvinder lever længst i gennemsnit, er der en kæmpeovervægt af enlige gamle kvinder.
Tal fra Danmarks Statistik (2009) viser, at ud af de 30-50-årige er det 31 % af mændene, mod kun 26 % af kvinderne, der er enlige. De der både er enlige og ikke har børn hos sig, er 29 % af mændene, men kun 13 % af kvinderne. Og tal fra Socialforskningsinstituttet (2007) viser, at ud af dem der har nået en alder på 44 år, er det 23 % af mændene, men kun 14 % af kvinderne, der aldrig har fået børn. Der er altså en betydelig større del af mændene end af kvinderne, for hvem det ikke lykkes at finde en partner, og ikke lykkes at blive forælder.

Angående Jørgen Christensens kommentar:
"Det er jagten der er det sjoveste.
Når byttet først er nedlagt starter problemerne.
Og de er mange." Mon ikke det var for at sætte lidt fut i fejemøget? Men ja, der er da mange mænd der har det sådan. Og en del kvinder vil føle sig snydt af dem. (Andre kvinder er helt med på den, jvf. artiklen i Information i går om Nina Søndergård).

Men hvad vil scorecoaches betyde for dette? Vil det betyde at endnu flere kvinder føler sig snydt af mænd der driver jagten for jagtens skyld? Næppe. Tværtimod vil flere af de hidtil usikre, men mere pålidelige typer komme ud af deres huler og vise sig på offentlige steder. Her vil de ikke længere være så håbløse for kvinderne at komme i kontakt med, og kvinderne får derfor flere muligheder for at få fat i typer, der på langt sigt er mere tilfredsstillende for dem. Nogle hævder, at når kvinder så tit falder for selvsikre skiderikker, så er det fordi der ikke er andre egnede emner at vælge imellem - de usikre typer kommer slet ikke på tale som mulige emner. Men hvis de usikre kommer mere på banen og bliver mere selvsikre, så udvides feltet, og kvinderne får mere ud af at være kritiske.

En kommentar mere til Herman Graff
Mange kvinder kender to slags mænd: Nogle sympatiske mænd der er gode at snakke med, og nogle mere usympatiske mænd der er spændende at gå i seng med. De kan bruger timer på at snakke med den første type om alle de problemer, de har med den anden type. Men vil de drage konsekvensen og gå i seng med et eksemplar af den første type, der er sympatisk og udgør et potentiale for et langvarigt stabilt forhold? Nej!!!! Det ville indebære selvkritik, og det er udelukket. Al kritik skal rettes mod mænd; det skal altid være synd for kvinderne, og KUN dem.
Prøv at se igen på sætningen:
"Nogle af dem har kæmpet den kamp i årevis og er gået fra seng til seng uden af den grund at være kommet tættere på et svar. "
Hvis den sætning handler om kvinder, så er det åh-så-synd for dem. Men hvis den sætning handler om mænd, så siger man "sikke nogen horebukke". Kvinder som flest er mindst lige så optagede af sex som mænd er; når kvinder dyrker sex, så er det noget fint og godt, og det er bare så synd for dem, at manden ikke lever op til deres dybe følelser. Når mænd dyrker sex, så er de nogle kyniske handyr, og enhver form for sympati med deres drifter er bandlyst.
Hvis kvinderne virkelig var ude efter at finde stabile, sympatiske fyre at leve sammen med, så var der et enormt udvalg at vælge imellem. Men disse sympatiske fyre har det store problem, at de ikke er sexede. Hvis først kvinden har oplevet den store følelsesmæssige rutsjetur i armene på en charmerende skiderik, så har de pæne sympatiske fyre ingen interesse for hende mere. Problemet er, at i kvindens øjne er den pæne, sympatiske mand simpelt hen ikke et emne. Han er et menneske - ofte en god ven - men han er ikke et kønsvæsen i hendes øjne, og tanken om at have et seksuelt forhold til ham eksisterer simpelt hen ikke. I stedet beklager hun sig igen og igen over at alle de sexede fyre ikke er sympatiske og ikke er gode at snakke med.
Resultatet er, at der er en MEGET stor gruppe af pæne, sympatiske mænd for hvem sex er en by i Rusland. Set i forhold til deres problemer er kvindernes problem et luksus-problem: "Nogle af dem har kæmpet den kamp i årevis og er gået fra seng til seng uden af den grund at være kommet tættere på et svar. " Ja tak, de pæne mænd kommer aldrig i andre senge end deres egen.
Hvad kan man så gøre for at rette op på denne gevaldige skævhed? Svaret er: score-coaches. Det er piskenødvendigt at de pæne mænd ændrer nogle ting i deres udseende og adfærd, sådan at den del af kvindens hjerne, der registrerer erotik, kan få øje på dem. I dag er det ikke tilfældet. Den relevante del af kvindens hjerne er simpelt hen blind med hensyn til disse pæne mænd - de eksisterer ikke. Det er til glæde for alle parter, hvis der kan rettes op på dette. Mændene har fået et værktøj til dette, som de ikke havde før. Det er deres ansvar at bruge værktøjet, og bruge det på en god måde.

Marianne Mandoe

Det er altså virkeligt interessant at følge med i diskussionen når mænd diskuterer kvinders følelsesliv og ønsker. ;-)

@Kåre Fog

Hvis du skal brokke dig over kvinders manglende selvkritik, så burde du samtidig også være lidt kritisk over for mandekønnets ageren.

"Problemet er, at i kvindens øjne er den pæne, sympatiske mand simpelt hen ikke et emne. Han er et menneske - ofte en god ven - men han er ikke et kønsvæsen i hendes øjne, og tanken om at have et seksuelt forhold til ham eksisterer simpelt hen ikke. "

Problemet er vel i lige så høj grad at den pæne sympatiske mand ikke engang er et kønsvæsen i sine egne øjne. Bevares, han vil gerne have sex, men hi sin iver efter at fremstå pæn og sympatisk har han undertrykt sin egen seksualitet.

Hvis der intet er i hans adfærd over for kvinden der afspejler at han er et kønsvæsen hvordan i alverden skulle han så blive set som et kønsvæsen?

"Den relevante del af kvindens hjerne er simpelt hen blind med hensyn til disse pæne mænd - de eksisterer ikke. "

Eller sagt på en anden måde; hvis en mand undertrykker sine seksuelle intentioner, så eksisterer han selvfølgelig ikke som seksuelt væsen. Det giver lidt sig selv.

Jeg synes dine holdninger falder meget godt i tråd med store dele af "scorebevægelsen". På overfladen giver man udtryk for at man respekterer kvinder og at man godt kan lide dem. Men når man kratter lidt i overfladen, så er der en underliggende vrede og frustration rettet mod kvinder.

Og det er skisme ikke særlig sexet.

Troels Ken Pedersen

Der er også et andet problem med de "pæne" fyre:

Mange af dem ser simpelthen ikke efter de mange kvinder, som kunne være ganske åbne for forhold, lange som korte. De stirrer sig blinde på fotomodel-materiale-piger, hvorefter de går til deres "almindelige" venner og beklager sig bittert over at (de smukke) kvinder ikke kan værdsætte deres smukke indre kvaliteter. Adskillige af de frustrerede, kæresteløse fyre, jeg kender, har fulgt det mønster.

Med andre ord, det er ikke kun kvinder, der kan den slags julelege.

Kvinderne skulle passe på hvad de ønsker sig. Der er et nyt koncept i omløb, som desværre virker rigtigt godt fordi hele ideen er, at udnytte og vende kvindens sanselighed mod hende selv. Det har bare ikek en pind med romantik at gøre - det er ren jagt:

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Game:_Penetrating_the_Secret_Society_of...

Metoderne er utroligt fordummende - grænsende til det fladpandede, men mange kvinder reagerer rigtigt godt på dem.

Er hele denne debat egentlig ikke blot endnu et symptom på den kulturelle frisættelse og de deraf følgende identitetsproblemer, og de igen deraf følgende udfordrede selvtillider, som desuden yderligere undergraves af markeds-kræfternes forsøg på adfærdsregulering gennem fabelagtige foretagender som fx modeindustrien og andre, der lever af at fortælle os, at vi ikke er gode nok, hurtige nok, smukke nok, dygtige nok til at score for at skabe et behov for deres produkt?

Jeg mener det er Kåre, der skriver, at det vel er fint nok, hvis en coach kan hjælpe de udfordrede til at blive sig selv, og jo det er det da, hvis det virkelig er dem selv de bliver og ikke et indstuderet omvandrende teaterstykke - en projektion af markedets nyeste krav til mennesket.

Jeg tror vi ville kunne undvære coaches og hele debatten, hvis vi alle blev bedre til at kigge ind i os selv og svare ærligt på spørgsmål som: Hvilken verden skaber jeg gennem de valg jeg træffer? Hvilken verden kunne jeg tænke mig at skabe? Og hvilke valg kunne jeg træffe for at medvirke til at dreje verden i den retning.

Det forekommer mig, at vi alle mere lever det liv vi får besked på at leve af de flotte blinkende billeder vi konstant bombarderes med.
De ovennævnte identitetsproblemer forekommer det mig, bidrager blot yderligere til den "får"-liggørelse af det postmoderne menneske.

Dorthe Møller

For mig ligger denne diskussion fint i tråd med den artikel der blev bragt den anden dag angående "Den bioteknologiske personlighed vinder frem": http://www.information.dk/256366 og det kan godt være dem der går til Scorecoach IKKE er på lykkepiller, men et eller andet sted handler det vel om, som også bliver påpeget, det at "tillære sig en etikette/afærd" - som dybest set ikke behøver at være ens sande identitet. Den dag vi alle tør vise vores usikkerhed, hvor banalt det end lyder, ja så var vi nok nået et langt skridt.

Lennart Kampmann

Der er intet nyt under solen. Begge køn har jo altid søgt råd hos andre for at være beredt til at imponere en potentiel mage. I kunst og litteratur gælder det jo også, tænk bare Cyrano. Og iøvrigt er det jo ikke alle mænd og ikke alle kvinder, der er blevet krævende. Måske er en gruppe af kvinder blot eksponeret som værende krævende. De har behov som ikke alle kan dække. (Men det gælder jo også for mænd...)

At tiderne så er mere professionaliserede så vi betaler andre for deres gode råd ændrer ikke meget. Vi betaler jo også en vvs-mand for at reparere en vandhane.

Med venlig hilsen
Lennart

@Lennart

"At tiderne så er mere professionaliserede så vi betaler andre for deres gode råd ændrer ikke meget. Vi betaler jo også en vvs-mand for at reparere en vandhane."

Jeg synes der er en væsentlig forskel på at hyre en VVS mand og så at hyre en til at lære dig hvordan du skal forholde dig til det modsatte køn.

Bag ved den vejledning du får fra en scorecoach, så ligger der nogle antagelser om dit eget og om det andet køn, som måske - eller måske ikke - kan danne grobund for et fornuftigt forhold mellem de to køn.

Det betyder ikke at det er forkert at hyre en coach til at hjælpe en med sig dating liv. Men man skal huske at være kritisk over for de underliggende antagelser som vedkommende har med i bagagen.

Bjørn Larsen

@ Alle der prædiker "vær dig selv"

Lad os sige at jeg er mig selv og jeg ikke score særlig ofte. Går hele tiden rundt og er seksuelt frustreret over at piger ikke falder for mig på trods af at jeg deler ud af mine usikkerheder og min personlighed.

Skal jeg bare leve et elendigt liv uden en af livets bedste goder?

Eller skal jeg forsøge at integrere nogle personlighedstræk der gør mig mere tiltrækkende?

Og angående identitet:
Hvad er identitet udover en samling tillærte måder at opfører sig på fordi man fik godbidder for at opføre sig sådan i sin barndom, naturligvis blandet med en meget lille smule gener. Burde det ikke være muligt at ændre den til en vis grad? - Forbedre den.

Hvorfor er det vigtigt at score mange gange?

Og ang. identitet:
Jeg er desværre bange for at identitet ikke sådan kan ændres; den kan kun accepteres. Forstået på den måde, at mange introverte mænd ser på deres ekstroverte kammerater og misunder dem alle deres scoringer. Til gengæld tror jeg, at mange introverte mænd får bedre forhold, når de først har fået fat i en kvinde, som elsker dem for den de er. Og hvis man som introvert mand hele tiden får at vide, at man skal være mere udadvendt og pågående, ja så gør man jo vold på sig selv...

Man kan ændre sin adfærd, lære nogle mønstre og strukturer og ad den vej komme igennem til kvinderne. Men sin identitet tror jeg næppe man kan ændre på.

Og personligheds-træk, der gør dig mere tiltrækkende - for hvem? For kvinder, som bare vil have sex? eller for kvinder som vil have et forhold?

Karsten Aaen skrev: "Til gengæld tror jeg, at mange introverte mænd får bedre forhold, når de først har fået fat i en kvinde."

Det er nok mest ønsketænkning. Den barske virkelighed er ofte den, at hvis den introverte mand endelig får en kone/kæreste, så holder forholdet ikke så længe. De fleste kvinder stiller (ubevidst) nogle krav til mænd, som de introverte mænd i de fleste tilfælde ikke opfylder. De ting, der kan gå galt, er f.eks. hvis manden tror at han skal tage kvindens følelsesmæssige udsving så alvorligt, at han rider med op og ned på hendes rutsjeture. Eller at han tror, at for at blive elsket skal han hele tiden gøre kvinden tilpas ved at opfylde alle hendes ønsker og gøre en masse af det besværlige arbejde for hende. Eller at han tilbeder hende over alt på jorden og gør sig selv meget svagere end hun er i magtbalancen i forholdet.
Introverte mænd vil meget ofte gøre disse ting i en sådan grad, at partneren mister interessen. Nogen er nødt til at lære dem, at de har misforstået hvad det hele går ud på. Hvis der ikke er nogen steder overhovedet, hvor de kan opsnappe denne viden, så betyder det at nogle forhold går i stykker på meningsløs måde.

Man kan have alle mulige fordomme om hvad scorecoaching går ud på. Men scorecoaching har én stærk side: den bygger på konkret erfaring - tusindvis af gange trial and error. Det hele bygger på hvad der faktisk virker og faktisk ikke virker, og for så vidt der er tale om en holdbar fortolkning af de indhøstede erfaringer, så må konkret erfaring absolut overtrumfe en hvilken som helst fordom eller holdning som bygger på ideologi snarere end på den konkrete virkelighed.

Bjørn Larsen

@ Karsten Aaen
Jeg taler om universelt tiltrækkende personlighedstræk som f.eks. humor, selvtillid og viljestyrke.
Alle ting der kan trænes og blive en del af din personlighed. Altså ikke ting der er målrettet på de forskellige typer kvinder.

Og til spørgsmålet om hvorfor sex er vigtigt ved jeg ikke hvad jeg skal svare. Det er et meget grundlæggende behov og jeg ville blive super seksuelt frustreret over ikke at score.

Jeg tror nu ikke helt på, at man kan lære at have humor, og viljestyrke. Man muligvis lære at have selvtillid gennem det at være god til noget; selvværd tror jeg nu ikke helt, man kan lære at have. Viljestyrke vil jeg også på, at man enten har eller ikke har. Man kan muligvis træne sig op til, at gennemføre det, man sætters sig for. Og så kan viljestyrke og humor altså betyde noget forskelligt for forskellige mænd og forskellige kvinder.

Mht. introverte mænd har jeg da erfaret at mange mænd som er introverte har kone, og såmænd også børn. Så det kan altså lade sig gøre. Og ja, det er da sikkert korrekt, at introverte mænd tror, de skal gøre alt det som du siger, de gør, Kåre, men når man(d) opdager, at tingene ikke fungerer, ja så sker der det, at introverte mænd reflekterer over, hvorfor. Og så kan der netop ske noget helt andet....

Introverte mænd lider, som jeg ser det, i dag mest under det pres, der er fra omgivelsernes side, om at de partout skal være lige så ekspressive og ekstroverte som andre mænd. Og her må man(d) altså lære, at man(d) som mand er god nok som introvert; det giver selvværd. Og der er intet som selvværd hos en mand som kvinder tænder på...

Mange introverte mænd finder desuden deres modsætning i en yderst ekspressiv og udfarende ekstrovert kvinde. Eller sagt på en anden måde:
Mange introverte mænd interesser sig for det vi i
vores samfund har defineret som typisk kvindelige (feminine) interesser, hvorimod mange ekstroverte kvinder interesser sig for det vi kalder for mandlige (maskuline) interesser. Reaktionsmønstrene hos mange introverte mænd mange gange også er som det vi opfatter som feminine, mens reaktions-mønstrene hos ekstroverte kvinder ofte er udfarende, dvs. det vi opfatter som typisk maskulint.

Og derfor vil man netop se, at mange ekstroverte kvinder har en introvert mand - og omvendt.

Mht. scorecoaches er det da en udmærket idé; hvorfor går de her mænd dog bare ikke til en psykolog i stedet...

Karsten Aaen:

"hvorfor går de her mænd dog bare ikke til en psykolog i stedet…"

Ja, og hvis ens fjernsyn er gået i stykker, hvorfor går man så ikke bare til en isenkræmmer? Og hvis man trænger til nye briller, hvorfor går man så ikke bare til en tandlæge?

Du VIL åbenbart ikke forstå, at der er mennesker som i øvrigt er velfungerende og sympatiske og dygtige, men som på grund af manglende indsigt og erfaring er totale fiaskoer hvad angår at finde en partner. Det kan fuldstændig spolere en "normal karriere" hvad angår parforhold. Jeg finder det meningsløst og unødvendigt at disse mennesker skal gå rundt med et dybt savn hele livet, når de kunne hjælpes ved at få afmonteret nogle fejlopfattelser af, hvad det hele går ud på.

At tale om fejlopfattelser er ikke at lægge en bestemt subjektiv vurdering ind. Hvis personen bærer sig ad på måde 1 og det hele mislykkes, mens personen ved at bruge måde 2 derimod hurtigt gør fremskridt og på et tidspunkt finder sig en kæreste, og hvis det samme forløb konstateres for mange andre personer i samme situation, så er der objektivt tale om at korrigere en fejlopfattelse (forstået som en opfattelse der ikke er hensigtsmæssig og ikke fungerer).

Michael Kjærsgaard

Jeg har prøvet at følge med i debatten, og der er et par misforståelser, som jeg føler, at jeg er nødt til at rette..
Nogle nævner, at man ikke mere er naturlig, når man har tillært sig færdigheder.
Så derfor vil jeg bede dig, der IKKE har tillærte færdigheder, melde sig......
Og nej, der bliver ikke nogen, der melder sig, for uden tillærte færdigheder ville du ikke kunne skrive -og er du blevet unaturlig af det? Nej, naturligvis er du ikke det =)

Når vi taler personlighed og sociale færdigheder er det på samme måde. Den er skabt af dine forældre, din omgangskreds, dine erfaringer og din uddannelse - uanset om det er et kursus i datingpsykologi eller en cand.mag.

Så vi er allesammen unaturlige - ellers lå vi stadig i fosterstilling og sagde babylyde. Ingen af os er bedre end andre i den henseende.

Så kan vi måske bedre diskutere om makeup, wonder-bras og høje hæle (der gør benene længere og skyder bagperronen bagud og barmen frem) er unaturlige ting =)

LIGHED OG SOLIDARITET
Nogle er født med et ekstremt smukt udseende og andre er født med en naturlig evne til at charmere andre. Det eneste, jeg og mit team i Fase2fase gør, er at dele en psykologiske viden ud, der skaber en større LIGHED på kærlighedsmarkedet og skaber færre tabere og flere vindere.

Det er danske idealer om lighed og solidaritet at uddele den viden, der gør at alle får mere ens chancer, når det drejer sig om kærligheden.

Målet er at gøre flere lykkelige. Al tale om at man ikke må udvikle sig har kun en konsekvens: At man kommer til at holde andre nede. Det bør vi som humanister holde os for gode til

I stedet skal vi hjælpe dem, der har det svært, og støtte op omkring personlig udvikling.

Det er for mig danske værdier.

Marianne Mandoe

@ Johannes Aagaard

Og som jeg sagde før så er det åbenbart forkert at kvinder opfører sig som mænd altid har gjort?

Og her troede jeg at der var ligestilling.

Du skal bare være glad for at der er kvinder der har så meget selvtillid med i bagagen at de KAN opføre sig som de har lyst til. For det er de samme kvinder der er innovative, tænker ude af kassen og i det hele taget er et stort plus for erhvervslivet specielt og samfundet generelt.

Sider