Læsetid: 8 min.

Forklædt som klimaaktivist

En britisk politibetjent er blevet afsløret efter syv år som under cover-agent i den britiske klimabevægelse. I forbindelse med sin agentvirksomhed har han flere gange opereret på dansk grund, første gang kort inden rydningen af Ungdomshuset og siden i forberedelsen til COP 15
En britisk politibetjent er blevet afsløret efter syv år som under cover-agent i den britiske klimabevægelse. I forbindelse med sin agentvirksomhed har han flere gange opereret på dansk grund, første gang kort inden rydningen af Ungdomshuset og siden i forberedelsen til COP 15
22. januar 2011

Hans forklædning var grundigt konstrueret med langt mørkt hår, piercinger og tatoveringer op af begge arme. I de sidste syv år havde han været en del af klimabevægelsen og aktivistmiljøet i den engelske by Nottingham og havde også haft længerevarende forhold til kvinder i miljøet. Han blev ikke regnet for nogen særlig begavelse og deltog stort set aldrig i de politiske diskussioner.

Men han var god til at klatre, havde stort kørekort, egen bil og fik tingene gjort. Derfor var han en god ressource til aktivisternes spektakulære banneraktioner og blokader af veje og tog, der transporterede kul. Ingen af hans kammerater havde mistanke til ham. At der var politiagenter iblandt dem, kom ikke som en overraskelse, men at det lige var Mark 'Flash' Stone, havde de ikke ventet.

Hans rigtige navn er Mark Kennedy. I syv år arbejdede han undercover i den britiske klima- og miljøbevægelse. Deltog i ulovlige aktioner og var aktiv i internationale mobiliseringer til globale topmøder over hele Europa. Han var ifølge Informations oplysninger i Danmark ved mindst to lejligheder og leverede ifølge eget udsagn informationer inde fra Ungdomshuset på Jagtvej 69 videre til dansk politi kort inden, huset blev ryddet. I marts 2009 var han i Danmark igen og opererede undercover i netværket Climate Justice Action, der stod bag en stor aktion ved Bella Center under klimatopmødet.

Afsløret

Internt i aktivistbevægelsen har man vidst, at han var infiltrator i tre måneder snart. Billeder har floreret på aktivistmedier og mailinglister ledsaget af historier om, hvor han har været aktiv. De større medier fik først øjnene op for ham for et par uger siden, efter en stor retssag mod en række klimaaktivister faldt til jorden. Anklageren lod sagen falde, efter at forsvaret havde spurgt om flere informationer angående Kennedys involvering i den omfattende politiaktion, der førte til, at han blev trukket ud af miljøet i foråret 2009. 114 aktivister blev - sandsynligvis efter et tip fra Kennedy - anholdt for at planlægge indtrængen på kulkraftværket Ratcliffe On Soar, Englands næststørste kilde til CO2-udledning. Kennedy var blandt de anholdte i den alvorlige sag. Hans overordnede blev ved med at forsikre ham om, at sigtelserne ville blive droppet, men noget gik galt:

»Jeg blev afhørt to gange af betjente. Anden gang var jeg den eneste uden en advokat, hvilket var virkelig underligt. Man kan ikke lyve over for en advokat, så jeg kunne ikke have en. Jeg var kun få dage fra at blive sigtet, og så blev sagen mod mig pludselig droppet. Det ødelagde mit cover,« forklarer Mark Kennedy til tabloidavisen Daily Mail, som han for godt en uge siden solgte sin historie til for et ikke nærmere specificeret beløb.

Efter retssagen startede, blev hans falske identitetspapirer inddraget og hans overordnede meddelte ham, at han ikke længere skulle arbejde under cover. Til sine venner blandt aktivisterne fortalte han, at han var »udbrændt« og derfor tog til USA for at besøge sin bror på ubestemt tid. Kennedy gemte sig i Irland i nogle måneder, inden han tog til en samtale hos politiet:

»Jeg var der i 20 minutter og kom ud sindssygt deprimeret. Jeg havde været 20 år i tjenesten, og de fortalte mig bare, at jeg kun var kvalificeret til at køre en mindre politibil. Efter så lang tid under cover var jeg helt ude af stand til at gå tilbage til almindeligt politiarbejde. Jeg kunne ikke engang bruge radioerne eller computerne,« siger han.

Som udstødt af politistyrken kunne Mark Kennedy ikke holde sig væk fra sine gamle venner blandt aktivisterne. Han tog tilbage til Nottingham i foråret 2009 og fandt sammen med sin gamle kæreste fra miljøet. Ifølge sin egen forklaring for at »trække sig tilbage på en ordentlig måde«. Under kæresten og hans fælles Europa-roadtrip i sommeren 2010 brød det helt sammen. Hun fandt hans pas med hans rigtige navn, og selv om Kennedy regnede med, at hun troede på hans løgnehistorie om, at han havde flere identiteter på grund af en fortid som narkosmugler, så fortalte hun de andre i miljøet om fundet. Få måneder senere fik han en opringning fra en aktivist, han kendte fra tidligere:

»Vi ved, hvem du er. Vi ved, du er panser. Vi ved, hvor du bor. Kom og forklar dig,« sagde manden. Kennedy tog til Nottingham, men holdt ikke længe i det opstillede forhør, før han knækkede og tilstod alt.

Transport-Mark

»Folk er meget sårede og føler sig forrådte. Ingen er overraskede over, at der er agenter, der arbejder under cover inden for bevægelsen, men mange er overraskede over, at det lige var ham,« fortæller Kevin Smith til Information. Han er klimaaktivist i England, og har kendt Mark Kennedy, siden de mødtes under mobiliseringerne mod G8-topmødet i Gleneagles i Skotland i 2005.

»Han stod for meget af transporten og logistikken på det tidspunkt,« siger Kevin Smith.

Ifølge Mark Kennedy var hans arbejde i det anarkistiske Dissent-netværk under det skotske G8-topmøde af særlig høj værdi. Hans overordnede var begejstrede og fortalte, at de informationer, han indsamlede, røg videre til selveste den daværende premierminister Tony Blair. Det var også efter mobiliseringerne til topmødet i Gleneagles, at han fik tilnavnet Transport-Mark - et tilnavn der skulle vise sig meget nyttig i hans rolle som infiltrator. Han havde stort kørekort, og ifølge flere kilder i det engelske aktivistmiljø betød det, at han uden at være særligt ledende placeret i planlægningen af aktioner altid vidste, hvor de fandt sted, fordi han stod for transporten. Samtidigt gav den praktiske rolle ham en undskyldning for ikke at tage så aktivt del i de politiske diskussioner.

»Den politiske kultur er sådan, at folk ikke behøver at have en fast formuleret politisk kritik. Han stak ikke ud på den måde, for der er mange involverede, der bare har en følelse af uretfærdighed i verden og gerne vil handle på det,« siger Kevin Smith.

»Jeg mødte ham altid i forbindelse med mobiliseringer eller aktioner. Det var ikke steder, hvor vi satte os ned og havde lange politiske diskussioner,« siger han.

Opererede i Danmark

Mark Kennedy opererede ikke kun i forbindelse med britiske mobiliseringer og aktioner. Ifølge interviewet med Daily Mail etablerede han kort inden Ungdomshusets rydning et samarbejde med det danske politi under et besøg i det rydningstruede hus på Jagtvej:

»Det var en stor besat bygning, der var et ungdomshus, som var på vej til at blive revet ned. Der var 50-60 mennesker, der besatte det, og jeg infiltrerede huset for at finde ud af, hvad sikkerhedsforanstaltningerne var. De havde benzinbomber, beton i spande på taget og faldlemme i gulvet som betjente skulle falde igennem,« siger Kennedy til Daily Mail.

»Informationen blev videregivet til det danske politi, og bygningen blev ryddet, selv om selve rydningen udløste optøjer«.

Mark Kennedy fortsatte også med at være en del af det anarkistiske netværk Dissent efter G8-topmødet i Skotland. Det bragte ham til flere europæiske forberedelsesmøder foruden selve demonstrationerne mod G8-topmødet i Rostock, hvor han aktivt samarbejdede med det tyske politi:

»Jeg fik fantastiske informationer, som fik politiet til at være et skridt foran. Til G8-topmødet i Tyskland planlagde uro-politet at gå voldsomt ind, men jeg vidste, at flokken ville sprede sig, så jeg sms'ede informationen ind, og angrebet blev afblæst,« siger han.

Til klimatopmødet var han ifølge Informations oplysninger aktiv i britiske grupper, der var tilknyttet Climate Justice Action-netværket. Han deltog angiveligt både i et møde i København 2009 og i de efterfølgende diskussioner om strategien for aktionerne under COP 15. I netværket var der på det tidspunkt en større diskussion af, om man skulle samarbejde med delegerede fra de lande, der var kritiske overfor klimaforhandlingernes udvikling. En udvikling som den britiske under cover-betjent åbenbart ønskede at forhindre:

»Jeg er helt enig med Matts kommentarer. København-mødet bekræftede helt klart, at der er grupper, som er en del af dette netværk, som ikke ønsker at samarbejde med regeringsdelegationer, fordi de hverken ønsker at legitimere deres processer eller stoler på dem. Vær venlig at tænke meget grundigt over konsekvenserne ved at etablere denne kommunikation som en del af dette netværk,« skrev han.

I løbet af årene kom aktivistlivet for alvor ind under huden på ham, og interviewet i Daily Mail tyder på, at Kennedy til sidst begyndte at identificere sig mere med aktivistmiljøet, end hvad han burde i forhold til sin opgave.

Skraldemad og sex

»Jeg var en del af en gruppe mennesker igennem næsten et årti. De blev mine venner. De støttede mig, og de elskede mig. Jeg mener ikke, at politiet er de gode og aktivisterne er onde eller omvendt. Begge sider gør både gode og dårlige ting,« siger han.

Hans kælenavn 'Flash' kom af, at han som en af de eneste i miljøet altid havde penge. Han fik løn fra politiet, der betalte hans bil, og han havde altid kontanter på sig. Men ellers forsøgte han i så høj grad som muligt at leve lige som de andre aktivister:

»Jeg levede livet til en vis grad. Men jeg havde det svært med skidtet. De burde have vidst, at jeg var politibetjent, fordi jeg var den eneste, der nogensinde gjorde rent. Folk købte ikke mad, de enten stjal det eller tog det op af skraldespande,« siger Mark Kennedy.

De kvindelige aktivister havde ifølge Kennedy ofte flere seksualpartnere, og selv kom han også til at bryde med det, han havde lært om ikke at lade sig friste:

»Det var et meget promiskuøst miljø. Jeg blev tilbudt sex gentagne gange, og jeg var ikke den eneste, der arbejdede under cover, der havde forhold. Men mine kontaktpersoner spurgte aldrig,« siger han.

Både afsløringerne af hans seksuelle forhold til kvinderne og omfanget af Mark Kennedys operationer har medført store diskussioner i England. En undersøgelse af den ansvarlige enhed i politiet er sat i gang, og der er krav om mere kontrol med enhedens arbejde. Kennedy hævder selv at kende til mindst 15 andre agenter, der har arbejdet under cover alene i klimabevægelsen, og da han trak sig ud, var der mindst fire, der fortsat var aktive.

Ifølge Kevin Smith forsøger klimabevægelsen nu på ikke at lade sig påvirke af de mange infiltrationer:

»Det handler i virkeligheden ikke om selve brugen af under cover-betjente eller den information, de giver videre, men om spekulationerne, paranoiaen og frygten, det skaber. Og som forhindrer os i at være effektive,« siger han.

»Men alle er godt klar over den risiko, og vi vil ikke lade det forhindre os i at blive ved med at gøre det, vi gør«.

I dag lever Mark Kennedy i udlandet og frygter angiveligt for sin sikkerhed, efter at være blevet udstødt af både politiet og sine tidligere venner i aktivistmiljøet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jette Abildgaard

Sikke et liv!!

Tak for en god artikel Sebastian...den lyder naesten som en krimi og, man kommer til at taenke paa hvor mange under-cover agenter der arbejder for diverse....jeg skal undlade at naevne navne.....!!

"Der var den såkaldte sømand Poul Ufferis, i virkeligheden betjent i statspolitiet. I 1918 havde han indsneget sig i en organisation af syndikalistiske arbejdere, hvor han virkede ivrigt for at få dens medlemmer til at gå til direkte aktion. Der måtte handling til, prædikede han, der var den mest energiske, den mest uforsonlige af sammenslutningens medlemmer. Der måtte ske noget, der kunne ruske op i det kapitalistiske samfund, så det virkelig forslog.
Omsider fandt han tiden moden. Han forelagde organisationen en plan, der gik ud på hverken mere eller mindre at sprænge Domhuset på Nytorv i luften. På daværende tidspunkt var den gode Ufferis imidlertid for længst gennemskuet af de jævne og fornuftige arbejdere, der udgjorde hovedparten af medlemmerne.
Man lod som om man gik ind på planen. Poul Ufferis gav sine anvisninger, fremskaffede gennem sine særlige forbindelser sprængstof nok til at få et mindre bykvarter til at gå i luften og instruerede medlemmerne om, hvorledes helvedesmaskinen skulle konstrueres.
Selv var han stærkere i ord end i handling. Han yndede ikke nærmere berøring med dynamit. Det blev overladt til et par særlig kvalificerede medlemmer at gøre bomben klar. En skønne aften i maj 1919 kunne Poul Ufferis meddele sine bagmænd indenfor politiet, at attentatet skulle finde sted på et nærmere angivet tidspunkt.
Her var chancen for at kompromittere den revolutionære bevægelse i arbejderbevægelsens øjne. Politiet rykkede mandsstærkt ud og nærmedede sig ikke uden bæven domhuset. Skønt Ufferis havde forsikret, at bomben var indstillet således, at den først skulle eksplodere nogle timer efter udrykningen fandt sted, kunne man jo aldrig vide. - Men bomben sprang ikke. Alt gik godt, man fandt en dikkende helvedesmaskine, just som et af organisationens medlemmer var i færd med at anbringe den i domhusets kælder.
Tilkaldte eksperter demonterede bomben, der viste sig at indeholde - sand, som et medlem, der holdt kanariefugl, havde stillet til rådighedfor formålet, samt et gammelt vækkeur.
Det er ikke nemt at forlede danske arbejdere til voldshandlinger, og skønt det var klart, at hele affæren var en mislykket politiprovokation, holdt aviserne, der også havde fået en diskret fårhåndsinformation, sig ikke tilbage. Den 15. maj 1919 svælgede den københavnske presse i sensationsberetninger om, hvorledes det i sidste øjeblik lykkedes politiet at forhindre 'den røde gardes' attentat på domhuset og i lovprisninger af politiets 'skarpe øje', der havde givet indblik i syndikalisternes organisationsforhold….”

Carl Madsen i bogen “vi skrev loven”.

I min fortid blev min gruppe kontaktet af en herre, der rigtig gerne ville ordne regnskaber for os - og ikke mindst kartoteket over de flere hundrede tilknyttede. Vi bød ham høfligt velkommen, og konfronterede ham aldrig med vore indlysende mistanker - for selv om han var temmelig uvidende og uargumenteret omkring det politiske, holdt han flot styr på tal og kort.

Da vores projekt lukkede koblede han sig smidigt på efterfølgeren. Vi tog lige en hurtig snak med de ansvarlige der, der ikke havde noget imod at få en så effektiv arbejdskraft ind - og heller ikke havde noget at skjule. PET-støtte når det er bedst!

Søren Mikkelsen

Spionlivet er meget usundt. Isaer naar man er undercover i felten og skal lyve og forraade sine naermeste 24/7.

Derfor tiltraekker det da ogsaa specielle personligheder. Hvad er det nu de hedder?

Klimafolk i USA maa nok hellere lige tjekke efter hvor han er nu. Er han god til accenter, eller lyder han stadig irsk?

Jeg undrer mig lidt over, at artiklen ikke - som artiklen for lidt siden i Der Spiegel - nævner, at Mark Kennedy faktisk selv var initiativtager til diverse ulovlige aktioner i Tyskland!! Altså som provokatør fra politiet.

Det er sgu rimelig hardcore, at han søger tilbage til miljøet efter han er blevet udstødt af politiet. Man kan sige meget om Mark Kennedy, men en ting er sikkert - han er sgu ikke en bangebuks.

Søren Mikkelsen

"efter han er blevet udstødt af politiet"

Luka, det er jo noget manden selv paastaar; der er ingen god grund til at tro paa det - tvaertimod boer vi altid gaa ud fra at han lyver

Per Henriques

Hvor naiv har man lov at være ? selvfølgelig var miljøet af hætteklædte voldsspykopater (der var heldigvis mange andre slags unge også) på Jagtvej 69 infiltreret, så det etablerede samfund kunne overskue, hvad der blev foretaget af ulovligheder.

Det havde jo nærmest været kriminelt, hvis ikke politiet havde forsøgt det !

Proportionsforvrængning
Det nemmeste havde været at Ritt havde holdt sig væk fra Billderberg-konferencen istedet for at komme hjem med en plan om at sælge Ungdomshuset til Rut hvorved at hele Politisystemet via disse derved fuldt forventelige ungdommelige optøjer som planlagt kunne demonstrere magtsamfundets kapaciteter incl "hollændervogne" brandbiler fra lufthavnen og jægerkorpset i helikoptere samt ikke at forglemme store politistyrker fra hele Danmark der den dag i dag vel næppe er helt færdige med at afspadsere.

I dag er Ritt ude - Rut er fallit og Ungdomshuset er pist borte.
Et magtens teaterstykke var historien om Ungdomshuset.
Politikerne via Ritt fik vist begrebet politisk magtarrogance så vi kan huske det og Politiet fik vist befolkningen hvad man kan "hvis der er noget at komme efter".

Johann Svendsen

Mikael Petersen :

Det er jo dejligt nemt ikke at fremstå som 'paranoid' når man ikke ved hvad man taler om :

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 3850, som medlem af Folketinget Line Barfod (EL) har stillet til justitsministeren den 27. marts 2007.
Lene Espersen
/
Lene Volke Roesen

Spørgsmål nr. S 3850 fra medlem af Folketinget Line Barfod (EL):
”Kan ministeren oplyse, hvilke instanser og myndigheder som har været inddraget i forbindelse med forberedelserne til rydningen af Ungdomshuset?”

Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:
”Forberedelserne til rydningen af Ungdomshuset er gennemført ved et samarbejde mellem Københavns Politi og Rigspolitiet.
Der var til brug for politioperationen fra forsvaret udlånt personale og materiel fra forsvarets ammunitionsrydningsberedskab, fire he­likoptere med besætning, et brandslukningskøretøj samt to blokvogne og to lastvogne.
Herudover var der udlånt to slukningskøretøjer bemandet med politipersonale og rådgivere fra Beredskabssty­relsen.
Efter rydningen af Ungdomshuset blev personale og materiel fra forsvarets ammunitions­rydningstjeneste rekvireret til at gennemgå Ungdomshuset for våben og bomber. Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab bistod med rådgivning og analyser.
Der blev endvidere fra forsvaret indsat to helikoptere og rekvireret entre­prenørmaskiner (en bulldozer, tre rendegravere, fire fejemaski­ner og en lastbil). Af disse maskiner blev der indsat en bulldo­zer, en rendegraver, en fejemaskine og en lastbil – alle betjent af politiet – i forbindelse med rydning af barrikader.
I forbindelse med demonstrationerne blev beredskabet suppleret med et sprøjteberedskab fra Beredskabsstyrelsen som supple­ment til Københavns Brandvæsen.
Der blev endvidere rekvireret tåregas fra forsvarets depot til supplering af politiets lagre. Politiet får normalt leveret tåregas gennem forsvaret.
Arealer på Svanemøllens kaserne blev anvendt til opbevaring af politiets køretøjer.
Det kan endelig oplyses, at Hjemmeværnet påtog sig en obser­vationsopgave i området omkring den miljøstation på Amager, hvor byggeaffaldet efter nedrivningen af Ungdomshuset blev afleveret.
Det var et mål for Københavns Politi, at fogedforretningen vedrørende Ungdomshuset blev gennemført således, at konfrontationen mellem politiet og persongrupper fra Ungdomshuset blev mindsket, og ikke mindst så borgerne i området blev generet mindst muligt.
Det var også derfor, at Københavns Politi forsøgte at fastholde en tæt dialog med persongruppen fra Ungdomshuset. Københavns Politi iværksatte også en oplysningskampagne på Nørrebro, hvor der blev uddelt informationsmateriale med opfordring om at vise hensyn, give politiet arbejdsro og til at holde sig væk fra steder, hvor der kunne opstå uroligheder. Der blev også holdt informationsmøder på lokale skoler med det samme overordnede budskab.
Der blev herudover udarbejdet en SSP-beredskabsplan på indre og ydre Nørrebro, blandt andet i form af de opsøgende gademedarbejdere, alt med henblik på at koordinere den præventive indsats i forbindelse med selve den politimæssige indsats i relation til Ungdomshuset.”
http://www.ft.dk/samling/20061/spoergsmaal/s3850/svar/336413/376953/inde...

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4708, som medlem af Folketinget Line Barfod (EL) har stillet til justitsministeren den 23. maj 2007.
Lene Espersen
/
Lene Volke Roesen

Spørgsmål nr. S 4708 fra medlem af Folketinget Line Barfod (EL):

”Vil ministeren, som opfølgning på besvarelse af spørgsmål nr. S 3850 og S 3851 oplyse, om der har været anvendt militært personale i forbindelse med rydning af Ungdomshuset og de efterfølgende uroligheder, udover det personale der var i de militære helikoptere og køretøjer samt personalet fra ammunitionsberedskabets gennemgang af huset?”

Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

”Rigspolitiet og Københavns Politi har oplyst, at der ikke har været anvendt yderligere militært personale end nævnt i spørgsmålet og i besvarelsen af spørgsmål nr. S 3850.”
http://www.ft.dk/samling/20061/spoergsmaal/s4708/svar/343082/385197/inde...

Altså, der BLEV anvendt både militært isenkram OG militært personel .
Paranoid min bare, jeg er træt af alle jeres naive påstande !

http://www.youtube.com/watch?v=DWEzLoUgXw0

Ja for det er jo tydeligt at det kun er politiet der er provokatørerne i de her sammenhænge..
Hvad sort blok åbenbart til stadighed ikke fatter, er at selvom mange mennesker i samfundet nok til dels er enige med dem i flere ting, så føler de sig frastødt af deres metoder og skræmt væk af deres uforsonlighed.
Det kan godt være de "fører krig mod kapitalismen" og prøver at kickstarte revolutionen. men når det eneste man reelt set gør, er at kaste med sten, overmale byen med grafitti og smadre ruder på butikker, huse og biler - alt sammen live på TV2 NEWS - så er det begrænset hvor meget sympati man får. Snarere tværtimod.
Dermed ikke sagt at politiet har gjort alting godt. der har været nogle kolossale dummerter fra deres side også. men har man prøvet at stå i "Blå kæde" med hjelm og skjold, imens man bliver slået på og overdænget med kasteskyts (har prøvet det som værnepligtig), forstår man pludselig panserne lidt bedre. Det gør pisse ondt, det er mega hårdt og man bliver ufatteligt stresset meget hurtigt. Så forstår man bedre at nogle af dem kan komme til at tage forkerte beslutninger i et følelsesladet øjeblik.

Emil Arenholt

Helt enig. Det er trist, at nogle skal ødelægge det for andre (især hvis det er et kreatur i skikkelse af en statsansat provokatør), men at det skulle forsvare brugen af politiagenter, hvis det er din hensigt med din kommentar(?), det mener jeg ikke. Naturligvis er det synd for den menige politimand, der skal prøve at bevare livet og førligheden, det er jeg helt enig med dig i. Som jeg ser det, er den største fare dog statsautoriseret provokation som effektivt middel til, at destruere og undertrykke en reel folkelig demonstration. Hvordan kan vi undgå dette?