Læsetid: 4 min.

Glem alt om anstændighed

Den borgerlige anstændighed er god, hvis man vil lære at matche skindhandsker med ridestøvler eller hælde portvin på karaffel
De fine og de grimme. Borgerlig anstændighed gør det nemt at skelne - bare ikke mellem rigtigt og forkert.

De fine og de grimme. Borgerlig anstændighed gør det nemt at skelne - bare ikke mellem rigtigt og forkert.

Marie Hald

22. januar 2011

Noget majestætisk er kommet til magten. Lars Barfoed ligner en almindelig mand med den slags store ambitioner, som kan måles på en lille skala. Men han skulle være noget meget, meget større end det. Han kommer nemlig med det, de har ventet på. Lars Barfoed skulle være selve ikonet på den borgerlige anstændighed.

På sin hjemmeside skriver han om sine værdier, at »vi skal bevare en ordentlig tone« og »respekt for autoriteter«. Således taler en mand, som er medlem af både Stenløse Tennisklub og Langelands Golfklub og søn af en rigtig kaptajn. Som justitsminister har han taget et opgør med den bisseborgerlige straffepolitik, og han har sagt fra over for Dansk Folkeparti, efter de sagde fra over for ham. Han har kaldt dem alt for »populistiske« til nogensinde at komme i regering. Sådan ser den ud i virkeligheden: den borgerlige anstændighed.

Appellerne til den borgerlige anstændighed har under regimet Fogh været en sand slager. Dette spøgelsesfænomen har været hævet over erfaringer fra den sociale virkelighed. For ikke så længe siden var det Birthe Rønn Hornbech, som blev regnet for denne garant for en højere borgerlig moral og anstændighed. Hun var den noble, dannede systemkritiker, som venstrefløjen og humanisterne kunne stole på som front mod Dansk Folkeparti. Nu vader hun rundt i vanvittige sager med en attitude, som viser, at hun føler sig hævet over alt fra almindelig respekt for sociale forventninger til ministeransvarsloven. Alle andre kan tilsyneladende affærdiges som idioter.

Skandaler anfægter ikke

Jørgen Poulsen blev også regnet som repræsentant for denne særlige anstændighed, indtil han blev sat til at varetage et mandat som folkevalgt og viste sig ude af stand til at stå for andet end sig selv. Også Malou Aamund trådte fra erhvervslivet ind i politik på et løfte om en anstændighed, som skulle sætte den tarvelige borgerlighed på plads. Men så snart anstændigheden blev en pinlig taberposition, lyttede hun efter eget udsagn til sit hjerte og skiftede til vinderholdet. Nu kulminerer hendes anstæn- dighed med et farvel til alt andet i dansk politik end lønnen som folketingsmedlem. Hun skal tilbage til erhvervslivet.

Skandalesagerne fra erhvervslivet og de personlige derouter i dansk politik har tilsyneladende ikke anfægtet forestillingen om en borgerlig anstændighed. Der skulle være et enormt reservoir i borgerskabet af moral og anstændighed, som skulle redde os alle sammen fra Dansk Folkeparti. Godsejere, diplomater, manufakturhandlere og venstrefløjsaktivister har afventet den borgerlige anstændighed, som skulle sætte populismen og det offentlige råberi på plads. Det skulle netop genskabe den 'gode tone' og 'respekt for de autoriteter', som får de uanstændige til at adlyde og tie stille.

Det er drømmen om et dannet borgerskab af voksne, som kan opdrage alle de udannede og uanstændige barnlige i den sociale virkelighed.

Det kendetegner netop denne borgerlige fornemmelse af anstændighed: Man er hævet over den sociale virkeligheds larm og ballade. Birthe Rønn Hornbech behøver ikke følge reglerne, og Malou Aamund føler sig ikke forpligtet på sit løfte til borgerne. Det er Maude Varnæs i Matador, som bliver nødt til at lægge sig midt på dagen med migræne, fordi hun ikke kan leve med støvet i nøglehullerne og de simple mennesker på den anden side af gaden. Det er A.P. Møller, som under besættelsen ville afsætte Folketinget og indsætte kongen som politisk leder. De ville afskaffe det danske folkestyre. Det er den konservative Viggo Fischer, som ved høringerne om Tamilsagen under vidneansvar 117 gange hævdede, at han ikke kunne huske noget, og bagefter på trappen ned fra Højesteret pralede over for medierne med, at han godt vidste, hvornår man skal huske, og hvornår det er hensigtsmæssigt at glemme. Det er også Lars Barfoed, hvis fald som minister forklares med en konflikt med det grimme Dansk Folkeparti, men som jo var foranlediget af en rapport fra Rigsrevisionen. Den konkluderede, at den anstændige fødevareminister både havde brudt fødevareloven og undladt at informere Folketinget. Sådan ser den borgerlige anstændighed også ud.

De fine mod de grimme

Det er komisk, at håbet om en humanistisk genrejsning har været hængt op på den borgerlige anstændighed. Men det er ikke ulogisk: Det er en reaktion på en fornemmelse af, at det mest himmelråbende uretfærdige kan blive politisk legitimt, og man kan sige hvad som helst om folk, der i hvert fald ikke svarer igen. Så den borgerlige anstændighed virker som en kontrast til en form for moralsk relativisme.

Det skaber bare ikke fælles anerkendelse af fornuftige former for retfærdighed at appellere til et moralsk borgerskab, som fører omvendt identitetspo- litik. Folket mod eliten bliver besvaret af de fine over for de grimme.

Den borgerlige anstændighed er glimrende, hvis man vil vide, hvordan skindhandsker matcher ridestøvlerne, eller hvordan man hælder portvin på karafler. Men som særlig moralsk instans må man sige som grundlæggeren af denne avis, Børge Outze: Hvis man vil finde den største samling kollaboratører under besættelsen, skal man naturligvis slå op i den Blå Bog.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

En aldeles præcist rammende karakeristik.
Borgerlig anstændighed er for disse ministre og deres støtter og tilhængere synonymt med GSG-princippet.
(GSG: Går’en, så går’en.)

Jørgen Larsen

Jeg kan tænke mig at høre de borgerlige politikeres definiation af anstændighed.
Men den er nok ikke for sarte ører;-)

Al anstændighed er naiv.
Og lidt farlig, fordi den er naiv overfor de der vil krejle.
Venstrefløjens bagatelliserende (og ret beset : nedladende...) fremmed-kulturs-naivisme er et kontraeksempel til borgerlige versioner.
Henriette Kjær er et klart eksempel på 'borgerlig anstændighed'. Der står selv ganske nære 'allierede' klar til at misbruge den tillid, der er en del af anstændighed. Anstændighedens evige problem - og det helt fløjneutralt.

Der er ikke nogen der tror, at borgerlige er mere 'anstændige' per se, men hagen derved er, man skal have råd til at udleve og effektuere anstændighed - man skal være fri af tvang. Det er der uden tvivl flere der er, i den borgerlige lejr, end i de undertrykte og piskede proletariske massers brødløse elendighed.
- eller hvad det nu er ? : En stor del af anstændighedsproblemet i vores samfund når man taler om 'de svage' er jo at 'de rige' historisk enestående har været samfundets flertal her i Skandinavien ihvertfald siden 60'erne.

Nyrupregeringen forsøgte på den baggrund at pumpe procentdelen af proletarisk elendighed i befolkningen op ved simpel import. Det var uanstændigt. Den benyttede gammelnazistisk smæderetorik rettet mod folket, deres egne arbejdsgivere ... utvivlsomt meget proletarisk, men anstændigt ?

Problemet er at nyrige har vanskeligt ved at være såkaldt anstændige. Og den danske 'medarbejderklasse' er alle historisk og psykologisk set at anse for 'nyrige'. Alle der ikke er på overførsler....

Kim Sørensen

Det er sådan set ikke fordi jeg er uenig i kritikken. Den, efterhånden sagnomspundne, borgerlige anstændighed glimrer oftest ved sit fraværd. Men jeg synes det er for nemt og en skam, at venstrefløjen ikke kigger lidt mere på sig selv. At højrefløjen sucker kan de fleste læsere af denne udgivelse sikkert hurtigt blive enige om. Men at venstrefløjen faktisk også er gået hen og blevet lidt af en stinker er der tilsyneladende ikke mange, der vil eller kan se.
Hvor er kritikken af de manglende ambitioner og visioner i den socialdemokratiske politik? Hvor er kritikken af Enhedslistens mærkværdige dans, hvor de tager et skridt frem og to tilbage, i deres forsøg på at fange stemmer samtidig med de forsøger ikke at bevæge sig for langt væk fra deres grundidé? Hvor er kritikken af SF's populistiske kattepine, hvor de et eller andet sted er rigtigt dygtige til både at skaffe sig politisk indflydelse og til at udvande selvsamme indflydelse på samme tid?

Der kommer jo snart valg og meget tyder på der også kommer en ny regering. Er det så ikke snart på tide, at man får talt lidt om hvad pokker man skal bruge den magt til?

Marianne Mandoe

Borgerlig anstændighed er ikke andet end en god Catch-phrase, Det lyder godt, men i bund og grund er de borgerlige lige så meget almindelige mennesker på godt og ondt som alle andre.

Ingen interesserer sig åbenbart for den største uanstændighed af alle, det store røveri af befolkningens værdier gennem oppumpede, lånefinansierede værdier, en deraf følgende uægte og højst midlertid 'vækst', som gav penge i statskassen til at lægge pengene for gammel gæld på bordet - men som flerdoblede befolkningens private gæld. Mao er statsgælden ikke betalt, den er stadig lånefinansieret, nu af den forholdsvis brede, danske befolkning. De rige får deres andel tilbage som skattelettelser, mens resten af landet forarmes, fordi alt det, der skulle have været udvikling, reel vækst og social sikkerhed, afvikles til fordel for standssamfundets genkomst.

jens peter hansen

Jamen er borgerlig anstændighed ikke bare fernis og etikette. Når det kommer til stykket er grumheden ikke mindre. Det er jo sådan set også, hvad Rune Lykkeberg skriver. Fernisen kan være tyndere eller tykkere, men under den er alle vel ens.
Engang troede folk på venstrefløjen at alle her havde særlig høje idealer, indtil de fandt ud af at kødet er skrøbeligt. Og i 150 år er overklassen blevet pillet ned i litteraturen.
Ja hvor skal det ende.

Anstændighed? HVad er det?
Er en anakronisme i vor globaliserede , multikulturelle verden.

At "anstændighed" bare er fordums kraftudtryk, nu helt meningsudtømt.
Dette understreges af venstrefløjens morsomme appropriering af dette dødkedelige udtryk.

Anstændinghed ?
Nej fri mig for den bagstræberiske ,bornerthed , moraliseren anstændighed er.

Dynamik og fornuft hellere, tak.

Lykkeberg må gerne beholde sin "anstændighed".

Ja, at tale om moral i politik er en farlig sag.

Det er sq det samme når S+SF talet om solidaritet med de svageste, og har en gammel DKP-formand til at styre finanserne, og hele S-toppen sender deres børn i privatskole.

Det lyder næsten som om Rune Lykkeberg mener at de eneste der lader handling følge på ord, er DF.

Man kan mene om deres politik hvad man vil, men hyklere er de næppe.

Egon Maltzon, jeg mener ikke at have set DF udtrykke, at de ikke vil gøre noget for de dårligst stillede, men til gengæld sikre, at der er nogen, der har det dårligere.
Mht. privatskole m.m., så er den generøse danske folkelige tradition for ret til skolevalg kun undergravet af udhulingen af overførselsindkomsterne, som VKO har stået for. Ellers havde selv fattige polske ufaglærte råd til at sende deres børn på privatskole.
Det er bemærkelsesværdigt, at højrefløjen ikke kan andet end slynge om sig med anklager mod deres modstandere - istedet for at fremsætte positive løsninger på de problemer, regeringen selv har nedkaldt over os med sin fordækte klassepolitik.

Bo Klindt Poulsen

På spørgsmålet om borgerlig anstændighed svarer jeg gerne med inspiration fra Gandhi: "Det ville være en god idé"...

jens peter hansen

Privatskolen er et godt eksempel på den borgerlige anstændighed, hvad enten den er på venstre eller højre fløj. Det er så synd for de fattige, men mine børn skal de ikke lege med. Det er så synd for muslimerne, men mine børn skal de ikke gå i skole med. Det er så synd for de urolige drenge, men mine børn skal de ikke gå i skole med. Og på vores skole har vi også fattige,de får friplads, og vi har muslimer, og deres forældre er så søde, og de urolige drenge, de er heldigvis flyttet til en anden skole. Rytteriet længe leve.

jens peter hansen, man kan godt læse, at du er folkeskolelærer. Du aner ikke en dyt om elevsammensætningen på privatskoler, der som oftest rekrutterer pba livssyn, og hvor egenbetalingen traditionelt har tilladt alle at være med - indtil denne regering begyndte at skabe en klasse af reelt fattige.

jens peter hansen

Privatskolen er en skole som kan udelukke elever de ikke bryder sig om. Sådan er det bare. Vi ser dem i folkeskolen, når de har fået sparket. Du kan tro nogle af dem er rare, Peter Hansen. Egenbetalingen er langt mindre end i en børnehave, men skolerne kan vælge, hvem de vil have ind og det gør de.
Der er ingen andre steder, heller ikke i hospitalvæsnet, hvor livssynet kan bestemme hvem der kan komme ind. Man kunne med din argumentation oprette katolske, muslimske eller sekulære sygehuse.
Privatskolerne er en succes, fordi folkeskolen hele tiden frarøves de lidt bedre fungerende elever, hvis forældre ikke ønsker, de skal sættes tilbage i deres uddannelse. På Nørrebro går 3/4 af alle danske-etniske børn i privatskole. De har valgt indvandrerkammeraterne fra. Er det også ud fra et livssyn ? Sikkert, men det er vist ikke det de tør sige højt.
Og jeg kender såmænd ganske meget til privatskoler. Min familie har oprettet Steinerskoler, flere af mine venner underviser på privatskoler, men det forhindrer mig nu ikke i at mene, at privatskolen netop er et udtryk for dem og os. Og tynd fernis.

Og jeg har set mange børn i min skoletid, jens peter hansen, der kom på katolsk skole, fordi de blev mobbet i folkeskolen (eller der var noget andet i vejen). Jeg mener af et ærligt hjerte, at vi gjorde folkeskolen en meget stor tjeneste, hvis vi tog model fra privatskolerne, der fungerer bedst. F.eks. er der næppe tvivl om, at skoleSTØRRELSEN betyder meget for overskueligheden og den indbyrdes omgangstone.

Søren Kristensen

Anstændighed kommer af anstand - at stille sig an - at holde på formerne - det ydre - det skal for alt i verden se godt ud og det gør det jo bare ikke, hvis skeletterne vælter ud af skabene. Med mindre man er i stand til at bilde folk ind, at det skal se sådan ud - at skeletter er det nye sort. Indtil videre er det gået forbløffende godt.

Jens Carstensen

Som P. Hammerich sagde : "Få har for meget og færre format".
Eliten, de virkeligt velbjergede har altid gjort hvad de ville,de har købt sig til private skoler,privat omsorg osv. Problemet er som jeg ser det, at middelklassen har mistet klasseempatien og de har er i den grad vænnet sig til,at blive begunsttiget, over skatterne, under Fogh, med f.eks: Skattefinansierede private-skoler,-sygeforsikringer,-pensioner,-ejerboliger og svikmøllen stopper ikke her efter, at krisen har indfundet sig.Nu, skal den nederste del af det etablerede arbejdsmarked lægge for, så standarderne kan bevares for de bedst uddannede.Der bliver simpelthen sparket nedad !
Det er sørgeligt, når der i forvejen står omkring 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder helt udenfor arbejdsmarkedet.Den evt. korte udfasning af Efterlønnen vil blot skabe flere arbejdsløse på dagpenge(det er en dyrere sats) og de unge vil få endnu sværere ved at komme ind og igang på arbejdsmarkedet.Udbuddet af arbejdskraften forøges,men det skaber, i sig selv, jo ikke flere jobs ?
Der bliver ikke tænkt velfærd men selvfærd !

Den anstændighed, der ikke er ærlig, men blot forstillelse, overfladisk, småborgerlig og skuespil, bør afskaffes.
Som missionæren, der prædker godhed, men privat er en stor slyngel i pengesager.

Ja, der er mange former for uanstændighed.

- At ekskludere store dele af befolkningen på passiv forsørgelse, uden samtidig at anstrenge sig for at støtte for at bibringe disse borgere evner og selvværd.
- At man istedet for vil tilkalde socialhjælp fra udlandet i form af import af arbejdskraft fra udlandet, og endda give dem fordele, som en dansk kollega ikke har. A-mennesker som erstatning for danske B-mennesker !
- At indrette samfundet sådan at flere og flere yngre danskere søger lykke og tilfredsstillelse for deres ambitioner i udlandet.
- At disse borgere, incl skattespekulanter, egoistisk og usolidarisk svigter deres land, samtidig med at de gerne vil bevarer diverse rettigheder, som stemmeret og ret til folkepension.
- At borgere, som er udmærket istand til at klare sig selv, kan modtage/kræve ydelser gennem de offentlige kasser, skattepenge, som også er opkrævet fra de mindrebemidlede.

Der er mange former for mangel på anstændighed.

Borgerlige anstændighed er et begreb af samme skuffe, som når man kalder dyremishandling og det industrielle kemiske angreb på vores natur for 'landbrug'.

Et af det mest perverse syn på mennesket, man kan læse udtrykt af regeringens økonomer og den selv, er, at 'hvis skatten og lønnen faldt, så ville lægen ikke selv være nødt til at lave forbedringer på sit hus, men kunne få en håndværker til det. Dét kan lægen utvivlsomt alligevel, hvis han vil - men det vil han selvfølgelig ikke! Forventningerne, der rejses, er, at lægen skal operere i nærmest alle sine vågne timer - uden mulighed for den rekreative afslapning, der ligger i at gøre noget, der er basalt tilfredsstillende som bedrift og for fornøjelsens skyld.

"Glem alt om anstændighed" - den artikel er simpelthen vidunderlig, kan formentlig ikke skrives bedre. Viser med al tydelighed hvilken råddenskab, der florerer blandt de bedste borgerlige...

Michael Borregaard

Lad os nu ikke glemme Peter Christensens anstændige og vise ord:

- Alle kan regne med en plads på livets solside, hvis de arbejder hårdt, passer deres pligter, svarer enhver sit og opfører sig ordentligt.

Peter - Fordi magten er selvsuplerende.
Vi har jo demokrati.
Jo flere spinnere og kommentatorer, des mere politik på TV.
Jo mere politik på TV, des højere stemmeprocent.
Jo højere stemmeprocent, des bedre demokrati.

Nej, Leo Nygaard, valg er ikke demokrati. Demokrati betyder folkestyre og implicerer folkets deltagelse i beslutningsprocesserne.
Desuden er valg ikke demokratisk, lodtrækning er.

Peter - undskyld. Det var ironi.
Jeg går ind for spærretid i TV fra valgs udskrivelse til afholdelse. Og forbud mod meningsmålinger i samme periode. Dette er ikke ironi.

Lise Pedersen

- og det er rigtig, rigtig dumt af "rød blok" at kopiere de borgerliges fejlslagne forsøg på at lyve med pokerfjæs. Stå dog ved at boligskatten skal i spil, gå i offensiv og tænk "ud af boxen" i stedet for at låse jer inde i den.

OK, Leo Nygaard, jeg plejer ellers at kunne gennemskue ironi ret nemt; men lige netop på demokratiopfattelse har der bredt sig en meget mærkelig holdning om netop valg som fuld tilstrækkelig indblanding i 'politikernes arbejde'.

Lise Pedersen, det er ikke tidspunktet, og det er det, den kommende regering ved. Den kaster ikke uansvarligt terning med økonomien, som vi er blevet vant til det i de sidste 9 år og 3måneder.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme at for mig så er Borgerlig Anstændighed for alvor afgået ved døden, med den siddende regering. Så en kanon beskrivelse af Borgerskabets forfald.

Jeg må dog så indrømme, at jeg heller ikke har meget til overs for 'Vi er den eneste rigtige arbejder klasse' holdning, som man også tit hører her på dette forum.

Dette er ikke tiden hvor fordomme, jantelov og 'Os mod Dem' skal være den retorik vi skal have frem i pressen, hvis vi skal have en ny regering.

Og det vil kræve mere end blok politik, hvis vi skal sikre en stabil S/SF regering der skal holde mindste de næste 10 år. For så lang tid vil det minimum kræve at rette op på det l*rt som VKO har lavet.

// jesper