Læsetid: 1 min.

MoTI

Moderne Tider
29. januar 2011

Stor røv?

Her på redaktionen er vi pjattede med forskningsprojekter, der konkluderer, hvad vi allerede vidste i forvejen. En ny ph.d.-afhandling (det er mindst tre års forskning) konkluderer for eksempel, at mænd sjældent ser en tyk mand, når de betragter sig selv i spejlet. Heller ikke selvom BMI-tallet viser overvægt. Omvendt så ser kvinder tit sig selv som lidt for kraftige. Også selv om det slet ikke er tilfældet. Det er Berlingske Tidende, der viderebringer resultaterne, der også viser, at når kvinden kigger på sin mand, stemmer det, hun tror, hun ser, nogenlunde overens med det, han faktisk vejer. Til gengæld så tror manden ofte, at hans kvindelige bedre halvdel vejer mere, end hun egentlig gør. Her bliver den slags resultater ikke viderebragt med en satiretegning og et kækt smil. Vi havde startet en debat om kønsdiskrimination. Det er nemlig en kvinde, der har foretaget undersøgelsen. lla

Luksusfælden

De konservative havde en mulighed for endelig at blive noget for nogen i Danmark - andet end til grin. Henriette Kjærs tilfælde er jo ikke unikt: Det er en velfærdslidelse. Hun er gået i luksusfælden. Det er gået hende som med Anders Fogh Rasmussen og olien i Nordsøen: Hun har gjort sig afhængig af ressourcer, hun ikke har, og lever på en måde, som hun ikke havde råd til.

Hvis hun ikke var gået som politisk ordfører, kunne hun være blevet stjerne i et tv-show om luksusfælden: Hendes helbredelse for overforbrugslidelsen ville blive symbol på den nationale genrejsning. Hun ville gå forrest gennem skammen og skylden og ende som ikon for personlig polistik ledelse i Danmark. rl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her