Klumme
Læsetid: 4 min.

Den nye danske monokultur

Myten om det sprængte fællesskab, den store mangfoldighed og indvandring som import af færdige pakker med fremmede værdier er en myte: Danskerne har aldrig været så ens
Frihed. Individualisten lever ikke længere i sin egen verden. Den selvstændige borger er blevet afhængig af fælles kriterier for fiasko og succes; for rigtigt og forkert. Man er kun fri, hvis de andre anerkender en som fri.

Frihed. Individualisten lever ikke længere i sin egen verden. Den selvstændige borger er blevet afhængig af fælles kriterier for fiasko og succes; for rigtigt og forkert. Man er kun fri, hvis de andre anerkender en som fri.

Torben Klint

Moderne Tider
15. januar 2011

Aldrig har danskerne været så ens som nu. Vi ser de samme ting i fjernsynet, køber de samme mobiltelefoner og følger samme begivenheder. Store kæder af tøjforretninger, fastfood-restauranter og Føtex og Fona 2000 leverer samme udbud af tøj, mad og teknologi i større byer og mindre bysamfund. De ligner hinanden.

Vi taler samme sprog over hele landet. Dialekterne er ved at blive afviklet, og hverdagssproget normaliseres, fordi et standardiseret dansk udbredes gennem radio og fjernsyn. Og danskerne går længere tid i skole, lærer samme færdigheder og evalueres efter samme karakterskala. De samme sportstjerner beundres i udkanten og i centrum, og de samme sex-ikoner sætter standarder for, hvordan man over hele landet ser godt ud.

For ikke mange år siden kunne en menighedsrådformand være den, der afgjorde rigtigt og forkert i små lokalsamfund. Han var toppen i et lukket, lokalt hierarki. Nu er der ikke nogen, som ikke måler de lokale autoriteter mod de store autoriteter i byen og i fjernsynet. De lokale overhoveder er faldet.

Man kan selvfølgelig hævde, at den store kamp mellem Udkantsdanmark og Centrum viser, at vi lever i forskellige virkeligheder: Landet over for byen. Men netop betegnelsen 'udkant' indikerer, at det er ikke er en anden verden med sit eget centrum, som protesterer. De kalder sig for 'udkant', fordi de anerkender samme centrum som resten af nationen. 'Udkanten' er således afstanden til det sted, hvor kapital er samlet og beslutninger træffes, det er ikke navnet på andre principper og en anden måde at leve på, som vil hævde sig som den rette.

Den værdiundersøgelse, som professor Peter Gundelach igen har udgivet, dokumenterer stor og stigende opbakning til grundlæggende principper. Det gælder politiske principper, men også eksistentielle mål: Både de fleste af de mondæne i store byer og de fleste unge i mindre samfund vil realisere sig selv ved at realisere den kernefamilie, som for en generation siden blev regnet for et levn fra gamle dage.

Det er også derfor, der kan være så kedeligt i Danmark: Præstationer bliver som regel målt efter den samme målestok. Det gode er det gode overalt, og det forkerte er sjældent rigtigt efter en anden målestok. Taberne i det store hierarki er ikke vindere i andre hierarkier.

Sensation

Det er en sensation, hvis man tror på det, der ellers bliver sagt: Globaliseringen ændrer vores tilværelse radikalt. Nu tales der engelsk på universiteterne og polsk på byggepladserne, mens der ikke snakkes på de store landbrug, som er blevet til højteknologiske stordriftsenheder.

Vi skulle også være blevet et 'multikulturelt samfund': Der sluttes fra hudfarve og oprindelse til livsform. Det antages, at de, der kommer til landet, importerer et færdigt sæt principper og tanker; det kaldes for en 'kultur'. Multi-etnisk skulle være det samme som multi-kulturelt.

Og individualisme er blevet omtalt som en dæmonisk kraft, der river fællesskaber i stykker. Det skulle være gået galt med de sociale bånd, og individualisme skulle betyde, at små egoister gør, som de har lyst til, kræver deres ret og gør sig fri fra alle pligter. Det omtalte fænomen 'sammenhængskraften' fremstiller myten om et gammelt fællesskab af ens tanker og værdier, som skulle være truet af indvandring, individualisme og globalisering. Mange har bekymret sig meget om det skrøbelige fænomen: sammenhængskraften.

Solidarisk og progressiv

Værdiundersøgelsen dokumenterer det indlysende, at individualisme ikke behøver være egoisme. Det får forfatterne til aflive myten om individualisme, men spørgsmålet er om, det ikke er en anden individualisme, som viser sig: Afhængig af klasse og kapital vælger borgerne individuelt. Deres valg er refleksive, og de drages til ansvar for deres valg. Men de vælger at vælge det samme. Kernefamilien er ikke en familieform, man bevidstløst overtager som skabelon fra forfædrene. Det er en måde at leve på, som er valgt til af mennesker, som kunne have valgt andre måder at leve på. Kollektiver og bofællesskaber findes stadig som mulige måder at leve på. Der er bare ikke særligt mange individualister, som vælger dem. Vi er måske de første refleksive småborgere i historien.

Individualisme betyder heller ikke, at man lever i sin egen verden: Enhver individualist vil anerkendes af andre som en selvstændig og suveræn borger. Alle bliver afhængig af fælles kriterier for rigtigt og forkert, succes og fiasko for at realisere sig selv. Man er ikke fri, hvis de andre ikke anerkender én som fri. Der er subkulturer, som hylder alternative dyder, men de er også i en ofte kritisk dialog med det store fællesskab.

En autoritet i et gammeldags hierarki kunne i langt højere grad tillade sig at gøre, som han havde lyst til, for han kunne være sikker på sin plads. Vi kan også i dag se, hvordan individualisme som egoisme og selvtilfredsstillelse trives i de eksklusive kredse, hvor man kan tillade sig at være ligeglad med andres dom. Stillingen er anerkendelse nok. Men langt de fleste individualister kan i dag ikke tillade sig at sætte sig ud over andres dom: De ser sig selv i andres blik.

Den moderne verdens fællesskaber er ikke konservative stammekulturer, som skal beskyttes mod den 'udviklingen'. Der er ikke en gammel naturlig orden, som skal beskyttes, men nye moderne fællesskaber, som skal udvikles.

Det er påfaldende, at multi-etnisk i Danmark tilsyneladende ikke betyder multi-kulturel. Man kan ikke registrere svækkelser af fælles principper over de seneste årtier, hvor forandringen skulle have fundet sted. Tværtimod er de fælles principper blevet styrket. Hvis man tænker på, hvordan overklassen i Blichers noveller taler fransk, og hvor landsby er sit eget suveræne sociale univers, kan man sige, at vi har været et multikulturelt samfund, men nu er blevet monokulturelt. Konklusionen er: Du skal være progressiv, hvis du vil forsvare den moderne verdens fællesskaber. Og du skal være solidarisk, hvis du vil realisere dig selv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

olivier goulin

Og, hvis jeg må tilføje:

Alle DSB togstationerne over det ganske land ligner hinanden til forveksling, så man ikke længere kan se, hvor man er, var det ikke for stationsskiltene, som naturligvis også er helt standardiserede. Samme kedelige, anonyme, uniformerede institutionsdesign overalt.

Hvorfor må det danske land- og byskab ikke være heterogent længere? Hvorfor skal det lokale særpræg udviskes?

Civilisationens åndelige død.

/O

Ja, Danmark er blevet forfærdelig kedeligt, jeg flygter ud af det, så ofte jeg kan for at få andre storbyers mangfoldighed. Selv søvnige Zürich har større udsving.

Martin Kaarup

Et sundt velfungeende samfund med folkestyre og fri ytringsfrihed er præget af mangfoldighed i udtryk overalt.
Monokulturen vidner om en meget høj grad af indoktrinering. Der blev vist advaret om den kloroform i sangen om storkespringvandet et par årtier tilbage.

Per Henriques, alt er jo kun en overgang, nu skal vi til at bringe Danmark tilbage på sporet: lidt mindre materialisme og lidt mere glæde ved fællesskabet.

Jeg forlod landet allerede for 25 aar siden. Naar jeg kommer hjem ca hvert andet aar gemmer jeg mig i et sommerhus ved Vesterhavet uden fjernsyn og aviser. Saadan er Danmark dejligt.

Resten af tiden, naar jeg ikke er i Danmark, saa foelger jeg med paa internetsaviserne. Og det er ikke dejligt, det jeg laeser.

jens peter hansen

J

eg forlod landet allerede for 25 aar siden. Naar jeg kommer hjem ca hvert andet aar gemmer jeg mig i et sommerhus ved Vesterhavet uden fjernsyn og aviser. Saadan er Danmark dejligt.
Skriver Bo Larsen

Nationens taknemmelighed for dit mod er sikkert umådelig.
Hvor latterlig kan selvfedmen blive???

Det jens peter hansen siger er - du skal ikke tro at du kan lære os noget. Ren jante.

Heinrich R. Jørgensen

Der bliver også sagt: "Vi har ikke brug for dig, og er helst fri for dig". Samme modbydelige og afstumpende tankegods.

jens peter hansen

Mosbak , Hvad er det Bo Larsen vil lære os ??
I hans indlæg belærer han da ikke en pind, men siger at han ikke kan holde landet ud. Hvilken belæring ligger der i det ?? Når han kommer til Danmark isolerer han sig. Er det en fair måde at tage bestik af landet ?? Hvis man holder sig ajour gennem Informations forskellige debatindlæg må man jo tro, at landet er en mellemting mellem Afghanistan og Sydafrika under apartheid.
Danmark kan ved gud lære meget af andre kulturer, men udlandsdanskere har en tilbøjelighed til altid at synes ,at alt er blevet dårligere siden de var her sidst. Hans udsagn passer som hånd i handske til de to overklassedrenge i Rytteriet, søde Niels.

jens peter hansen

Heinrich, hvem er det, der siger jeg har ikke brug for dig ?? Er det ikke den dødtrætte Bo Larsen, som har det så hårdt med DK at han ikke kan klare at møde dets indbyggere ? Hjælp.

Emilie Heutzer

Kære Bo

Kan du ikke hjælpe mig med at finde et job hos dig, så jeg kan gøre det samme? Jeg kvæles her...

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Er det ikke den dødtrætte Bo Larsen, som har det så hårdt med DK at han ikke kan klare at møde dets indbyggere ?

Jeg tror ikke, det er indbyggerne, der volder Bo problemer.

Jeg ser heller ikke TV (andet end ca. 1 time pr. måned). Jeg nægter at have en Volkssprecher til at ødelægge mit normalt gode humør, og bidrage til min fordummelse og forkvakling.

jens peter hansen

Hvis man gemmer sig, så er det vel ikke for de vilde planter ? eller hvad. Det minder om danskere, der ælsker Costaen, men ikke gider spanierne.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Det minder om danskere, der ælsker Costaen, men ikke gider spanierne"

Det minder nu mere om når man er på ferie, og bare vil slappe af, og hverken har brug for kulturelle oplevelser, adspredelser eller socialt samvær. Sådan har nogen det.

Uanset hvor man bor, skal man naturligvis blande sig med de lokale. Hvilket mange costatister svjv ikke gør. Deres dagligdag er ofte lidet meningsfuld af samme grund. De der lykkes af få f.eks. en succesfuld pensionisttilværelse, er efter de der ønsker at interagere med de lokale, eller har en projekt de kan gå op i.

Desværre er der mange der efter år, stadig ikke taler spansk, men lever i en indo-skandinavisk/indo-europæisk mental ghetto-tilstand, garneret med hverdagsdruk, hverdagssurhed, nyheder fra hjemlandet og nostalgisk foragt og mistro til det lokale. Ynkeligt og forkrøblet, uanset om det er danere der bor ved solkysten, eller ikke-danere i Danmark der forsøger at holde sig på afstand af den kultur og det samfund de er tilflyttet.

jens peter hansen

Det er faktisk således, at når man kommer på afstand af Danmark, træder man så at sige et skridt tilbage, og er i stand til at overskue forholdene - du ved, man kan ikke se skoven for bar træer når man står midt i den.

Det er ikke alle danskere i udlandet der har det som danskerne i Costa Brava - jeg søger i videst muligt omfang ikke at omgås danskere og det er lykkedes - men jeg er et respekteret og inkluderet medlem af min landsby, deltager i alle begivenheder fra dåb, til bryllup og begravelse, og andre lokale begivenheder, jeg interagerer med de lokale, der samtidig bærer over med mit primitive sprog, idet det særlige sprog som græsk er - det har sin egen sprogstamme - er ganske svært at lære, i modsætning til et hvilket som helst latinsk sprog, som f.eks. spansk.

Det Bo Larsen fortæller er at den danske natur fortsat er skøn, og især da ved Vesterhavet, hvor den rent faktisk er storslået - jeg ved det, jeg har arbejdet der i adskillige år.

Men han har ikke brug for den danske jantelov, hvilket jeg godt kan forstå - man bliver ganske paf når man møder den - helt uforberedt, efter lang tid i udlandet.

Slettet Bruger

Hvordan slemt det står til med danskerne, dialekterne og kulturen kan man også få et indtryk af her om end fra en lidt anden synsvinkel

http://www.youtube.com/watch?v=s-mOy8VUEBk

Maja Roed Lundén

Kære Rune Lykkeberg
Tak for at du formulerer så flotte sætninger.
Tak fordi du bringer individualisme og kultur sammen.
De giver hinanden mening i sameksistens.

Kære debatmedlem
Jeg har lyst til at diskutere hvordan denne sameksistens kan vokse? Hvad er dét det danske samfundets skal blive bedre til og hvilke reaktioner er der behov for at skabe mulighed for dette?

@maja roed lundén

det danske samfund ?

de virkelige skel mellem mennesker,
hvor man burde være mere bevidst om at mod- eller medstridene handler er andre steder.

arbejderne har intet fædreland
eller nogen religion, men mange forsøger at give arbejderne det indtryk.

jens peter hansen

Det Bo Larsen fortæller er at den danske natur fortsat er skøn, og især da ved Vesterhavet, hvor den rent faktisk er storslået - jeg ved det, jeg har arbejdet der i adskillige år.
Skriver Niels Mosbak.
Det må være en del år siden, du har været der. Jyllands vestkyst er for største delens vedkommende efterhånden fuldstændig overplastret med sommerhuse, indkøbscentre og stangtøj. Den er med få undtagelser blevet lige så rædselsfuld som græske og spanske badestrande.
OK med få undtagelser, som jeg ikke vil nævne af rædsel for, at de også skal blive ødelagt.
Jeg tror da helt sikkert på, at du har det fint i på Kreta, det er da heller ikke nogen der anfægter,men når en superkritisk udlandsdansker som Bo Larsen end ikke gider tale med den indfødte befolkning, så giver jeg sgu ikke meget for hans tirader om hvordan de modbydelige danskere er.
Det var ordene.

Henning Hansen, kan du ikke flytte selv, som jeg læser dig, er du en del af Emilies problem. Og mit. Og 85% af danskerne iøvrigt, hvoraf nogle har tilgode at opdage det.

Henning Hansen

Beklager Hansen, jeg er ganske godt tilfreds, og du får noget af en opgave, hvis du vil smide alle os ud, som endnu ikke er ramt af det nationale selvhad :o)

Jeg mener oprigtigt talt, at hvis man synes her er så frygteligt, så er det da direkte uforsvarligt overfor ens helbed ikke at søge nye græsgange, når man må se i øjnene at få folk (85% må vist væren en vrnagforestilling af de større :o) omvendt en større opgave end selv Sisyfos gange 10 !

Henning Hansen, kunne du ikke forklare mig og resten af debattørerne her, hvad der er så vidunderligt ved Danmark i disse år? Set fra mit - og mange andres synspunkt - er der næsten ikke sten på sten tilbage af det udmærkede forhold, Anders Fogh Rasmussen modtog i 2001. Og det skyldes én eneste ting: udygtighed.

Henning Hansen

@Hansen
Den offentlige gæld er barberet dramatisk, skatten sat ned, indvandringen reguleret ---skudt fra hoften.....og der er stadig ikke ret mange, som er endt i den sociale massegrav, selvom nogle prøver at hævde det. Danmark er verdens mest lige samfund stadig !

Danmark er de facto et af de meste liberale pluralistiske samfund, hvilket jo bl.a. også herværende debat viser

Min pointe er dog snarere, at selvom man synes, at en masse ting er noget lort (det synes jeg også), så virker det noget infantilt at sprede tomme løfter/trusler om, at man vil væk ----- det står enhver frit for at drible af !

Den offentlige gæld er barberet væsentligt mindre og væsentligt langsommere ned, end det ville være sket, hvis 2010-planen udformet af Nyrup-Jelved regeringen, var blevet fuldt ligeså minutiøst som under SR. Det er et faktum, som selv VK har indrømmet.
Skatten er sat ned, men der var desværre ikke økonomisk belæg for at gøre det, fordi et økonomisk råderum blev hekset frem gennem lånte midler uden dækning.
Danmark er måske på marginaler verdens mest lige samfund stadig væk, men vi er gået fra en plads under 20 til noget, der nærmer sig de 25, hvor rigtig mange andre lande befinder sig. Desuden er det med vores skattefinansierede velfærd næsten gratis at hægte en masse mennesker med lave eller mellem-indkomster på et eksisterende system, der skal stå til rådighed for de højstlønnede, om dette gælder videregående uddannelse, sundhed (vi har et af den vestlige verdens billigste sundhedssystemer, selvom det er blevet tiltagende mindre effektivt under VKO) eller social indsats.
Der er rigeligt, der er blevet hjemløse, f.eks. - et fænomen, vi simpelthen ikke vort klima og med vores økonomi kan acceptere. Med fire mere år med VKO vil der ikke være noget tilbage af det Danmark, vi havde, at bygge op. Kapitalen vil have fået det hele foræret til investering i lavtlønslande, til ugunst for Danmark.

http://www-formal.stanford.edu/jmc/progress/fake2.html

og "oversættes" den tekst til at handle mere om økonomi end om natursagen, fås:

en hjertegribende opfordring til det danske folk, og at vælge mere menneskeligt, dvs. mere rødt.

Henning Hansen, du lever i et demokrati, vi er forpligtede på at deltage i påvirkning af samfundet i den retning, vi hver især ønsker. Det er ikke selvhad, det er vilkår. Og det er, må du indrømme, dig, der vil fortsætte med at rykke Danmark i en retning, vi ikke har fulgt siden anden verdenskrig (men altså i et 10-årigt vakuum i vor tusindårige historie).

Jeg tror ikke på den ensliggørelse Rune påstår eksisterer. Jeg ser en stor middelklasse som er blevet ensliggjort, men jeg ser osse en temmelig stor gruppe mennesker med lavindkomstjob som ikke har del i denne ensliggørelse. Det er nok det der er baggrunden for et populistisk protestparti som DF (jfr Anne Jessen, red.: Stuerent?)

Desuden ser jeg en hel del minoriteter med anden kulturel baggrund. Dels religion, men osse politisk og ideologisk. Det er langt fra alle, der tilstræber TV, bil og villa, men har helt andre værdier.

Jeg ser osse en stor og voksende frustration over den ødelæggelse af DK som især VKO har forårsaget på en lang række områder. En frustration, der rækker langt ind i middelklassen. Og en følelse af håbløshed, fordi det er umuligt at italesætte nedbrydningen af DK over for regeringspartierne, der skjuler og benægter, hvad der foregår af valgtaktiske årsager. Jeg ser et land som er på vej ned i dyb splittelse og hvor mange overvejer at flytte væk, fx til et andet skandinavisk land.

Mona Blenstrup

Den store plan for hvordan Danamark skal udvikles gør det af med det særkende, der ellers har kendetegnet forskellige mindre samfund.

sygehusne samles omkring yerne, læreanstalterne ligeså og om en politiker er valgt det ene eller det andet sted betyder intet for vedkommendes politik.

ærkebispen af canterbury har vist også sagt noget om: at skandinavisk kultur er for monokulturelt.

men vi er jo så rigeligt selvforsynende med digterier, baldrian, valium og opium for folket, og har ingen grund til naturimport eller kulturimport af valmuer til monokulturelle konmarker.

( her skulle være et link til et pink floyd cover )