Læsetid: 8 min.

'Vi taler om en reduktion på 90 procent'

Godt tre måneder har Sverigedemokraterna siddet i den svenske rigsdag. Og mens de andre partier har forsøgt at give partiet så lidt indflydelse som muligt, har de bygget et nyt rigsdagsparti op fra bunden. De har arbejdet for at finde kompetence, administrativt personale, politiske sagkyndige, bygget kontorlandskaber, lært rutiner, procedurer og taktisk spil. Men frem for alt har de prøvet at få deres budskab ud. Og vise, at de som nyt parti er klar til at tage ansvar
Vil lære af Danmark. Partileder Jimmie Åkesson ser mod Danmark, når han vil konkretisere sin politik. Det handler om at være hårdere i vurderingen af asylsøgere, skærpe reglerne for familiesammenføring, og så er han glad for regeringens og Dansk Folkepartis nye pointsystem, forklarer han.

Vil lære af Danmark. Partileder Jimmie Åkesson ser mod Danmark, når han vil konkretisere sin politik. Det handler om at være hårdere i vurderingen af asylsøgere, skærpe reglerne for familiesammenføring, og så er han glad for regeringens og Dansk Folkepartis nye pointsystem, forklarer han.

Sigrid Nygaard

8. januar 2011

Aldrig før havde partilederne været så enige som før det svenske riksdagsvalg 19. september 2010. »Vi kommer ikke til at samarbejde med Sverigedemokraterna,« lød det fra Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt. »Vi kommer ikke på nogen måde til at gøre os afhængige af eller samarbejde med Sverigedemokraterna,« sagde Mona Sahlin fra Socialdemokraterna. »Vi kommer aldrig til - og det er et løfte - aldrig nogensinde i noget spørgsmål til at samarbejde med racister eller med et fremmedfjendsk parti som Sverigedemokraterna,« sagde Lars Ohly, Vänsterpartiet. Og sådan lyder det stadig her godt tre måneder senere. Problemet er, mener Sverigedemokraternas 31-årige partileder, Jimmie Åkesson, at det ikke holder i praksis.

»Selvfølgelig kommer man til at opretholde denne retorik så længe, man kan. Men vi er tungen på vægtskålen. Det kan de selvfølgelig lade, som om vi ikke er lige så længe, de har lyst til, men i sidste ende har vi afgørende indflydelse på den politik, der bliver ført.«

Hvordan?

»Det så vi for eksempel her forleden, hvor vi sammen med de rød-grønne kunne stemme besparelser på bureaukratiet i regeringskansliet igennem,« siger Jimmie Åkesson.

Hvor ser du ellers, at I har haft indflydelse?

»Det første spørgsmål, hvor jeg følte, vi havde indflydelse, var i spørgsmålet om den svenske indsats i Afghanistan. I kraft af vores position tvang vi regeringen til at bakke og gå mere mod midten og tage det brede forlig sammen med socialdemokraterne og miljøpartiet. Man sagde selvfølgelig, at det var for ikke at give os indflydelse, men i virkeligheden var det præcis det, man gjorde. Det var sådan, jeg oplevede det. Det næste spørgsmål, hvor regeringen kommer til at blive fældet handler om minimumbehandling i demensplejen. Det er jeg helt overbevist om.«

Hvem samarbejder I med?

»Som jeg ser det er der i dag tre blokke i svensk politik: regeringen, de rød-grønne - selv om de nu også er splittet op - og så os. Vi arbejder helt adskilt, jeg har ingen kontakter til de andre oppositionsledere eller med statsministeren. I udvalgene taler vi selvfølgelig sammen, og det er da også sket, at vores ordførere er blevet ringet op af de andre partier for at få at vide, hvordan vi positionerer os i det ene eller det andet spørgsmål og om, hvordan vi kommer til at stemme. Det er uundgåeligt, selv om de så gerne vil opretholde den hårde retorik mod os, så går det jo ikke. Det ville hæmme arbejdet fuldstændigt.«

Genskabe folkhemmet

Hvad er jeres største politiske mål?

»Det er at genskabe et sammenhængende Sverige. Det er visionen for mig: At genopbygge folkhemmet, som vi kalder det - et samfund som bygger på en solidarisk velfærdsmodel og et stærkt samfundssammenhold. Det er let at trække paralleller til 50'erne, for der var meget dengang, der var godt, ikke mindst den solidaritet og det sammenhold i samfundet som gjorde, at vi kunne gennemføre gigantiske sociale reformer i Sverige, udligne klasseforskellene og give svenskerne et højt grundniveau i levestandard. Alt det er ved at falde fra hinanden og har gjort det de seneste 30 år, og det må genskabes. For har man en indre sammenhængskraft, stærk social kapital, tillid og samhørighedsfølelse, kan man fortsætte med at bygge den solidariske model op. Alternativet er en model a la USA, hvor mennesker bliver efterladt til at dø på sygehustrappen, fordi de ikke har råd til privat sygeforsikring. Det er den vej, vi er ved at gå nu.«

I er blevet kritiseret for kun at have et eneste politisk fokus, nemlig indvandring. Hvorfor er indvandringen så central i Sverigedemokraternas politik?

»Fordi den påvirker alle samfundets dele. Vi mener, masseindvandringen - og her skelner jeg mellem masseindvandring og indvandring - er nøglen til velfærdssamfundet, fordi det svenske velfærdssystem bygger på en solidarisk model: Man bidrager efter evne, og man får efter behov. Men hvis man tager 100.000-vis af mennesker, som kun skal have efter behov, men ikke bidrager efter evne, så er det klart, at der bliver skabt enorme ubalancer.«

Hvordan?

»Sverige har haft en ekstrem indvandring sammenlignet med mange andre lande, ikke mindst Finland og Danmark. Det har skabt problemer, hvor hele områder er blevet segregerede - i de værste tilfælde er der skabt parallelsamfund, hvor mennesker vokser op uden nogen som helst form for kontakt til det svenske majoritetssamfund. Integrationen er mislykkedes fuldstændigt i Sverige. Det er selve grundproblemet. Vi mener, at vi skal have indvandring i Sverige, det har Sverige altid haft, men denne intensive, uregulerede og ubegrænsede indvandring må høre op. Indvandringen må nødvendigvis være reguleret på en måde, så vi kan håndtere den og tage hånd om de mennesker, der kommer hertil. I sidste ende påvirker den vores evne til at udbygge velfærden. Men det er enormt svært at visualisere disse problemer for vælgerne og for de andre politikere. Tror man på en solidarisk velfærdsmodel kan man ikke føre den slags politik.«

Hvilken slags politik?

»Den der bliver ført nu. Sverige har stadig millioner af mennesker, der står uden for samfundet på trods af regeringens løfter om arbejdslinje, og hvad de ellers kalder det. Det er gået alt for langt. Vi mener, at der er brug for at nytænke politikken på indvandringsområdet totalt. Vi må fjerne os fra den integrationspolitik, der bygger på ideen om, at man ikke behøver og ikke har noget ansvar for at tilpasse sig det svenske samfund, men at man skal dyrke sit ophav - at det er o.k. at leve adskilt fra det svenske samfund. I bund og grund kritiserer vi den politik, der fører til splittelse i samfundet, det vil sige det diffuse multikulturalistiske udgangspunkt, vi ser i dag.«

Dansk inspiration

- Hvordan så indvandringspolitikken helt konkret ud, hvis I fik lov til at bestemme?

»For det første skal indvandringen reduceres kraftig. Vi taler om, at vi skal ned på et niveau som i Danmark, når det gælder asylansøgere og familiesammenføringer, og så taler man altså om en reduktion på 90 procent. Besparelsen på et år ligger nok på omkring 10 og 12 milliarder, og det er mange penge, men ingenting sammenlignet med, hvad besparingen er på sigt.«

Hvordan vil I gøre det?

»Familiesammenføringerne kan man reducere ved at skærpe reglerne helt enkelt. Man kan skærpe forsørgelseskravet. Vi har set på de danske regler, blandt andet på det nye pointsystem, som man er ved at indføre.«

Hvad synes I om det?

»Det er et godt system. Vi kan ikke de præcise detaljer, så jeg kan ikke sige om lige netop disse kriterier er rigtige, men i udgangspunktet ser det godt ud. Det er en god ide at skærpe kravene, dels forsørgelseskravet, det vil sige, at de enkelte personer, der får et familiemedlem hertil, får lov til at tage et langt større ansvar. Når det gælder asylpolitik, gælder det helt enkelt om at blive hårdere i sine vurderinger. Sverige har måske denne del af verdens mest rundhåndede vurdering af asylsager. Selvfølgelig er asylretten central, når det gælder menneskerettigheder, men det betyder jo ikke, at alle de mennesker, der flytter til Sverige faktisk har ret til at blive. Der kan vi også lære af Danmark: Ved at sende tydelige signaler til omverden om asyl- og indvandringspolitik er det lykkedes Danmark at få antallet af asylansøgere ned.«

Martyrer?

Hvor ligger Sverigedemokraterna sammenlignet med Dansk Folkeparti?

»Vi ligner hinanden ganske meget og ender ofte med samme konklusioner, men Dansk Folkeparti er kommet meget længere og har allerede stor indflydelse på det danske samfund. En afgørende forskel er, at Dansk Folkeparti ikke har et udtalt ideologisk udgangspunkt, hvilket vi har.«

Og det er?

»Vi har et nationalistisk socialkonservativt udgangspunkt.«

Mange mener, at I er det samme parti som for 10 år siden blot med et mere stuerent ydre, hvad mener du om det?

»Det er vi jo ikke. Det tror jeg, enhver kan se. Især er vores medlemsskare blevet skiftet ud. Der er visse mennesker - ikke alle, men nogle - der ikke ville passe ind i vores parti i dag. Midt i 90'erne fik vi en ny partileder, der havde en meget tydelig vision om at skabe et almindeligt parti, det tog noget tid, men i dag siger vi tydeligt, at svenskheden er åben. Svenskheden sidder ikke i hudfarven eller i nogen anden del af kroppen. Svenskhed sidder i dine værdier og den måde, du opfører dig på. Det er en meget vigtig markering, især over for visse ekstreme grupperinger.«

For 10 år siden sagde I, at alle med opholdstilladelse skulle sendes tilbage, og adoption fra ikke-europæiske lande skulle stoppes. Hvad mener du om det i dag?

»Der var ganske vidtrækkende beskrivelser i partiprogrammet dengang. Selv har jeg altid arbejdet for at fjerne disse meget kategoriske ideer. Man må indse, at Sverige altid har haft indvandring, og som politiker har man ingen tryllestav, hvor man med et eneste slag kan skabe et utopisk samfund, man må tilpasse sig virkeligheden. Udtalelser som disse har vi gradvist arbejdet os væk fra, og i dag har mange vælgere tillid til os som et seriøst parti.«

Ved riksdagens åbning udvandrede du og dit parti fra kirken. Hvorfor?

»Det var vores første riksdagsåbning, alle så enormt meget frem til den. Men så begyndte biskoppen at hylde de venstreekstremistiske demonstrationer, der havde været i dagene op til. Hun vendte sig mod os og fortalte, at hun selv havde deltaget i demonstrationerne. Det skal siges, at demonstrationerne ikke var noget kønt syn: der blev råbt, at jeg skulle udvises fra Sverige, der var skilte, hvor der var blevet skrevet ting om min mor. At man hylder den slags i forbindelse med riksdagens åbning ... da mener jeg alligevel, at man bør være mere politisk neutral. Det gjorde, at mange af os spontant følte, at vi ikke kunne blive siddende. Derfor gik vi ud.«

I er bliver kritiseret af at udnytte jeres martyrrolle for at få opmærksomhed og dermed stemmer. Hvad mener du om det?

»Man giver os konstant denne her martyrrolle, men vi vil meget hellere diskutere politik og deltage i debatten på lige vilkår med alle andre. Det har man ikke givet os lov til. Vi fik ikke lov til at deltage i de store slutdebatter før valget, selv om vi lå højt i meningsmålingerne, og i samme omgang siger man, at vi spiller på vores martyrrolle. Det er svært ikke at reagere ud fra denne position, når man hele tiden havner i den. Desværre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Schmidt

"Vi fik ikke lov til at deltage i de store slutdebatter før valget, selv om vi lå højt i meningsmålingerne, og i samme omgang siger man, at vi spiller på vores martyrrolle."

I Sverige er det kun partilederne fra de partier, der allerede er i Riksdagen, der deltager i slut-debatterne. Uanset meningsmålinger. Sådan er det. Fantastisk eksempel på den martyr-retorik, han siger, at andre beskylder ham for.

Ikke helt korrekt: 'Ny Demokrati' fik faktisk i 1991 lov til at deltage i partilederrunden, selvom partiet ikke var repræsenteret i rigsdagen.