Læsetid: 2 min.

Tre små kinesere sad på verdensmagten

Hvad har jeg egentlig at tilbyde kineserne? Jeg har aldrig lært at strikke mønstrede sokker, for alle mine strømper har været 'made in china'
De produktive kinesere vil have vores arbejde, vores penge og vores latterlige forsøg på at redde klimaet. De vil tvinge os til at opgive fjumreår, velfærdsstat og deltidsarbejde. Det kan ske inden for de næste år, hvis vi ikke spiller vores kort rigtigt.

De produktive kinesere vil have vores arbejde, vores penge og vores latterlige forsøg på at redde klimaet. De vil tvinge os til at opgive fjumreår, velfærdsstat og deltidsarbejde. Det kan ske inden for de næste år, hvis vi ikke spiller vores kort rigtigt.

Qilai Shen

6. januar 2011

Angsten er ved at skifte hudfarve fra lysebrun til lysegul. Pludselig er det ikke længere muslimerne, som truer vores civilisation, men kineserne, og selv her et par uger efter endnu et mislykket terrorangreb på Jyllands-Posten, virker kineserne farligst.

Kineserne vil nemlig ikke bare sprænge i luften og sprede død. De vil noget andet og værre. De vil have vores arbejde, vores penge og vores latterlige forsøg på at redde klimaet. De vil tvinge os til at opgive fjumreår, velfærdsstat og deltidsarbejde. Det kan ske inden for de næste år, hvis vi ikke spiller vores kort rigtigt.

Skrækslagne rektorer har på forsiden af Weekendavisen fortalt om deres studietur til Kina, hvor gymnasieeleverne kunne drøfte økonomisk teori, som var de ph.d.-studerende fra Harvard. De var ikke engang maskiner. De var mennesker af en kaliber, som fik rektorernes danske elever til at ligne slappe sandkager.

Og min egen nabo er lige kommet hjem fra Kina, hvor hendes firma får produceret modetøj.

»De var slet ikke ydmyge mere,« mumlede hun resigneret: »Vi kunne bare gå af helvede til, hvis vi ikke var tilfredse med deres syninger«.

Sådan var det ikke med muslimerne. De lignede os selv, nej endnu bedre, de lignede nogle, som vi var engang, før vi blev civiliserede. De smed sig ned foran en dum gud, og var bange for den kvindelige seksualitet, som vi for længst havde fået styr på. Vi var ikke bange for deres akademiske præstationer, tværtimod mente vi, at de burde få sig en oplysningstid, så de kunne gøre sig håb om at komme på niveau med os.

Kineserne ligner derimod overhovedet ikke os, og slet ikke vores fortid. Vi ved faktisk knap nok, hvad de rendte og lavede, før de begyndte at bygge fabrikker og indføre et-barns politikker. Vi ved heller ikke, hvad de render og laver i dag. Tror de overhovedet på en gud? Eller har de fuldkommen afsværget religion på den totale verdensdominans' alter? Det virker også så barbarisk igen.

»Vi skal være heldige, hvis vi kan leve af andet end at danse folkedans og sælge håndarbejde til kineserne,« hørte jeg engang en forhenværende udenrigsminister mumle for sig selv uden for mikrofon og taletid.

Sætningen fik mig til at fryse, for hvad har jeg egentlig at sælge kineserne? Jeg har aldrig lært at strikke, for det var billigere at købe sokker 'made in China'. Jeg kan ikke andre dansetrin end tilfældig pseudosexy vrikken til Lady Gaga, og det er min klare fornemmelse, at kineserne ikke vil betale meget for en analyse af kønsrollemønstret i en amerikansk tv-serie.

Og så er det pludselig, at jeg får uhyggelige billeder af mig selv og mine børn, der synger for unge kinesiske backpackere, som er ude for at se på en gammel civilisation. Jeg håber, at de vil kunne lide vores udgave af »Tre små kinesere sad på Højbro Plads«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

'Sådan var det ikke med muslimerne. De lignede (...) virker også så barbarisk igen'.

Fantastisk sekvens, JM. Godt set :-)

Nej de tror ikke på en (Een) 'Gud'. Tegner der sig mon et billede af at muslimerne vil opgive deres meningsløse kamp mod rationel italesætning af monoteismen, når den ateistiske hensynsløshed som bærer østasiatiske motivationer generelt, bliver for globalt nærværende ?

Det virker også så barbarisk igen... jamen alternativet til monoteisme er 'barbari', teksnisk stade ufortalt. Det var jo derfor man opfandt monoguden i sin tid. Moses fik æren, men han var bare den første statsleder som det lykkedes at realisere conceptet. Tanken opstod hos vise faraoner der kunne se, at multireligion førte til borgerkrig over vindfrikadeller.

I østen har magthaverne konsekvent understøttet 'nul-guds-religioner', og det er da også absolut gavnligt for en enehersker at være eneste 'Gud', alternativt at en ret konkret partiledelse er eneste gudekreds.
Det sidste var jo også hvad den nordiske ase-tro byggedes på, og som sit arabiske profet/monoguds-orienterede modstykke en rent kommerciel konstruktion.
Og altsammen 'forkert' religion i længden.

Camilla Brodersen

Sjovt, at det først gå op for folk nu, men vores sædvanlige kulturarrogance har gjort, at vi har set andre folkeslag som idioter, der i kraft af at være kulturelt laverestående ikke på noget tidspunkt ville kunne hæve sig op over sumpen.
Følgelig ville vi snildt kunne blive ved med at leve af ideudvikling, innovation og den slags, mens kineserne kunne betjene symaskinerne til en ussel løn.
Så kommer det selvfølgelig som et chok, når kineserne demonstrerer, at de ikke er idioter.

Virksomhederne har i den hellige profitmaksimerings navn foræret de fleste af landets arbejdspladser til østen uden tankte på, hvordan Danmark skal hænge sammen i fremtiden.
Hvis skylden for fremtidens manglende velfærd skal placeres, så er det hos virksomhederne og ikke hos efterlønnerne og de arbejdsløse, hvis job pengegriske virksomhedsledere og aktionærer har flyttet til Kina.

Hvornår er der nogen, der stiller virksomhederne til ansvar?

Majbritt Nielsen

@Camilla Brodersen
Ret tankevækkende. Det kunne være et spændende spørgsmål at stille politikerne.

Nu de er igang med at byde op til dans. Æh valg.

Det er ikke kun truende: vesten vil ikke finde sig i, at Kina benytter sig af for lavt sat valutakurs, og vesten vil ikke finde sig i et ulige bytteforhold. Derfor presses Kina til at bøje sig for de regler, der gælder international handel. Man kunne godt forestille sig, at denne kamp blev udstrakt til også at gælde europæisk udflaget produktion, der f.eks. kunne blive mødt med importtold til udligning af lønniveauet og angrebet på handelsbalancen. Dernæst kan Kina jo ikke brødføde sig selv - de importerer fødevare, bl.a noget af alt vores danske svinekød.

Muslimerne er nok bare nemmere at forholde sig til, end kineserne, der jo bor "ovre på den anden side af jorden og primært passer deres eget og ikke blander sig i andre landes indre anliggender"... eller hvordan er det nu det er med det? (Nordkorea, Tibet, Sudan, etc, etc,)

Vesten står i dag overfor Kina som de danske gymnasieelever og hiver luft ind i sandkagekroppen, mens kineserne med stålsat målrettethed opkøber jorden under fødderne på os. Kina er f.eks. storopkøbere af de obligationer USA udsteder for at holde sin økonomi på fode og således i dag "storaktionærer" i USA.

Videre er Kina i dag storspiller på markedet for mineraler og andre naturressourcer. Og mon ikke de selv kan finde ud af at løse deres egen fødevareforsyning indenfor en rimelig årrække jvfr. den igangværende grønne revolution? Medmindre det da passer Kina bedre, at outsource den opgave, for så er det det de gør.

Der er ikke noget ved godt købmandsskab, der bekymrer mig. Kina har studeret vesten grundigt her og synes at have et naturtalent for handel.
Men det der virkelig bekymrer mig, er at Kina ikke tilskriver individet nogen værdi - med mindre individet skiller sig uønsket ud fra mængden og derfor bliver banket på plads enten ved aflivning, fængsling eller gennem udenrigspolitiske sanktioner.
Kina anser hverken mennesket for et psykologisk eller åndeligt væsen. Det anser jeg for an alvorlig fattigdom i det ny-rige Kina. En fornægtelse af realiteter, der kan vise sig at være Kinas Achilles-hæl.

Når der nu skrives så meget om at vesten lever over evne, er dette måske en god lejlighed til at minde om at eftersom kina er på vej til en overlegen position på verdensmarkedet, er tredieverdenstilstande i vestlige lande ved at være inden for synsvidde.
Ja det er sandt at det er det erhvervsliv som har sendt alt arbejdet sydpå, der er ansvarligt, hele det maskineri som har tilskyndet, og stadig tilskynder til unødvendigt forbrug, men altså i sidste ende er det det privatøkonomiske kapitalistiske samfundssystem, som stort set har siddet godt og solidt på skinner som er årsagen, og måske er det kun en forflytning af magtbalancen til kina, som kan ændre på DET?

Jens Andersen

@ Hanne Vesti:
Hvis du læser Kinas forfatning, så vil du opdage, at individet har større og flere rettigheder end i langt de fleste andre lande - deriblandt Danmark med en forældet lov fra 1849.
At dette ikke altid udleves i praksis er selvfølgelig et problem, men det er ikke 'Kina' som sådan, der er problemet. Kinas traditionelle samfund er styret hierarkisk med en leder i toppen, en priviligeret klasse i midten og en masse rettighedsløse undersåtter i bunden. Sådan er det på sin vis stadig, og en af grundene til dette er, at Kina opererer med en nådesløs kapitalisme, som giver nogle mennesker penge, indflydelse og rettigheder, mens andre sakker mere og mere bagud - i hvert fald relativt. Kinas Kommunistiske Parti forsøger at udjævne ulighederne, men det er ikke nemt i et land med 1.500.000.000 individer med hver sin individuelle værdi (ifølge forfatningen). Fællesskabet , som i vore dage er at forstå som nationalstaten Kina, vægtes højest, og så kommer der ofte folk i klemme. Og lad os da se på det pragmatisk: Skal et individs private ejendomsret (som i Vesten er den helligste af alle retter!) stå i vejen for 1.000.000 andre individers fælles interesse? Skal en landmand i Yangtze-dalen kunne stille sig i vejen for en dæmning, der kan levere CO2-fri strøm til millioner af individer, som dermed slipper for kulstøv og syreregn? Det synes kineserne ikke, hvis du spørger dem. Det kan jeg love dig!
Selvfølgelig skal man kompenseres, hvis man bliver tvunget til at 'ofre sig' for andres og større interesser - det kan der ikke være tvivl om. Men der er ikke i Kina - eller de øvrige østasiatiske lande - tradition for den individdyrkelse på samfundets bekostning, som vi praktiserer nogle steder i Vesten. Naturligvis skal der gøres en stor indsats for, at Kinas magthavere rent faktisk lever op til de fornuftige ord i deres egen forfatning, og måske kan de så siden hjælpe os med at skrive vores egen forfatning om til noget tilsvarende... :-)

Søren Mikkelsen

"Hvis skylden for fremtidens manglende velfærd [underforstaaet: i Dk.] skal placeres, så er det hos virksomhederne og ikke hos efterlønnerne og de arbejdsløse, hvis job pengegriske virksomhedsledere og aktionærer har flyttet til Kina."

Tjoh, det vil man nok kunne sige, men sagen er jo langt mere speget. "Vi" har jo ikke blot givet virksomhederne og deres ejere lov til dette, men ligefrem tilskyndet dem til det; saa godt som alle danskere har stemt med arme og ben og pengepung paa Kina, og den saakaldt demokratisk valgte regering og dens embedsvaerk har arbejdet ihaerdigt paa sagen: udflagning.

Hvis man kan laere noget af det nordoestlige Asien saa er det at den politik er forkert. De har nemlig gjort noget helt andet. Hvis man i Dk. fulgte asiatisk politik ville den slags ikke blot blive forbudt; denne politiks direktoerer ville helt konkret risikere at blive skudt.

Og naar jeg skriver "skudt" mener jeg skudt, med skydevaaben, og ikke for sjov men med det formaal at slaa dem ihjel og dermed signalere til andre direktoerer at de burde omlaegge deres strategi.

Den store styrke i den skandinaviske velfærdsstat var, at den ligesom var 'staten mod erhvervslivet': borgerne som borgere havde garantier for ikke at gå til bunds, hvis der blev truffet økonomiske beslutninger til deres ugunst, ligesom staten så det som sin naturlige interesse at stække erhvervslivet, fordi dette jo potentielt udgjorde en modmagt til den demokratiske samfundsorden.
Da vi opgav dette i 1994, fik vi nok en bedre økonomi; men brutaliseringen af samfundet og den manglende solidaritet blev også et faktum. Det var en skidt strategi, som i realiteten banede vejen for den økonomisme, der har redet landet som en mare i 9 år, og som reelt set undergravet samfundet og dets økonomiske sikkerhed.