Lugten af brændte bh'er og synet af vrede kvinder uden makeup, der kæmper for ligestilling mellem kønnene ved at kræve særbehandling. Det er nogle af de forestillinger, der forbindes med feminister. Ikke desto mindre lever mange af tankerne videre den dag i dag, selv om de repræsenterer et forældet syn på ligestilling.
»Når du kigger i politik og på universiteterne, hvem er det så, der stadig sidder på ligestillingsdagsordenen? Det er de venstreorienterede kvinder, som har en anden tilgang til feminisme, end mange kvinder har i dag,« siger Camilla-Dorthea Bundgaard, redaktør på den liberale blog Damefrokosten.com, der oplyser om andre ligestillingsvinkler end den røde og venstrefløjsorienterede.
Selv betegner hun sig som borgerlig feminist. Hun er træt af, at de venstreorienterede dominerer debatten om løn og ligestilling, og at de borgerlige kvinder ikke høres de steder, hvor ligestilling varetages, udføres og defineres:
»Vi er kommet til et punkt, hvor både venstre- og højreorienterede politikere samt ligestillingsinstitutioner ikke tager nok afstand fra den feminisme, der blev udviklet tilbage i 1968. De har alle en tendens til at ville skabe særbehandling for kvinder. Men det er ikke ligestilling. Det er diskrimination,« siger Camilla-Dorthea Bundgaard.
Problemet er ifølge hende, at debatten i dag er blevet umoderne, og at ligestillingsinstitutionerne hverken er uvildige eller objektive.
»De tager ikke nok aspekter med ind i debatten, og slet ikke dem, som de borgerlige kvinder har at byde på.«
Ligestilling er lige rettigheder
Der findes historisk set tre bølger af feminisme. I den første bølge under industrialiseringen kæmpede de liberale såvel som arbejderklassens kvinder for rettigheder.
I den anden bølge, som kom omkring 1968, begyndte kvinderne at se på, hvordan de udnyttede deres rettigheder.
Problemet er ifølge Camilla-Dorthea Bundgaard, at der er kommet en tredje bølge af feminisme, som ikke sætter sig igennem i Danmark.
En bølge, hvor man gør op med at sætte køn over alle andre former for identitetsmarkører, og hvor man fokuserer på kvindens mægtiggørelse:
»Hvor man tidligere i anden bølge havde en tilgang til kvinderne som en homogen gruppe, der alle steder i verden var underlagt patriarkatets struktur, så ser vi i stedet kvinderne som individer. Det betyder, at jeg som hvid dansk kvinde ikke umiddelbart kan tale en sort somalisk kvindes sag om omskæring. Det er kun hende selv og folk som hende, der kan det,« siger Camilla-Dorthea Bundgaard.
Kvinfo, som er et statsstøttet videnscenter og forskningsbibliotek, hvis hovedopgave er at bidrage til udviklingen af et ligestillet samfund, har heller ikke taget det endelige opgør med anden bølge af feminismen, mener hun.
De går stadig ind for, at strukturerne skal være for kvinden, at man skal regulere, og at ligestilling i virkeligheden betyder lige repræsentation:
»Det mener vi borgerlige kvinder jo ikke, at det gør. Vi mener, at ligestilling betyder lige rettigheder og vilkår,« siger Camilla-Dorthea Bundgaard.
Stemplet. Sasha Kyhnæb (t.v.) bryder sig ikke om ordet feminist, men man bliver stemplet som sådan, hvis man kæmper for en kvindesag, siger hun. Både hun og Irene Petrea Borup er imod kønskvotering: Påtvungen lighed gør kvinder svage, mener de.
Kvinfo repræsenterer alle
For nylig blev Camilla-Dorthea Bundgaard fortørnet over direktør for Kvinfo, Elisabeth Møller Jensens, seneste indlæg i Politiken.
»Her står der nærmest, at Lene Espersen burde blive feminist nu, fordi Elisabeth Møller Jensen har analyseret sig frem til, at hele Espersen-sagen ikke handler om dårlige valg taget af et almindeligt menneske, men om at hun er mor og kvinde,« siger Camilla-Dorthea Bundgaard.
Problemet for hende er, at når Kvinfo skriver sådanne indlæg, så er de ikke længere et objektivt videnscenter, men en opinionsdanner, selv om de skal forestille at repræsentere det offentlige Danmarks ligestillingssynspunkter.
»Men de repræsenterer ikke mig og mange af mine ligesindedes holdninger, og der synes jeg, kæden hopper af.«
Men Kvinfo repræsenterer alle kvinder, understreger Elisabeth Møller Jensen.
»Camilla har også været fortørnet over, at jeg som direktør for Kvinfo anmeldte Katrine Winkel Holms bog. Men grunden til, jeg gjorde det, er for at skabe debat. For når ligestilling debatteres, så skaber det synlighed og fremskridt, og det er mit drive,« siger Elisabeth Møller Jensen.
Direktøren sætter derfor pris på kritikken af Kvinfo. Samtidig findes der ifølge Møller Jensen borgerlige feminister, som er tilfredse med Kvinfo.
»Hvis man læser folketingsdebatterne omkring ligestilling, så bliver vi rost og nævnt i hele det politiske spektrum. Det er jeg stolt af, fordi vi hverken er gift eller forlovet til den ene side. Og det er den måde, jeg forsøger at agere på.«
Feminister er røde
Irene Petrea Borup, 18 år, placerer sig til højre på den politiske skala.
Hun vil definere en feminist som en karriereminded kvinde, der tænker på sig selv og har en tendens til ikke at se feminin ud.
»De forsøger ikke at ligne en mand eller en betonlebbe, men de prøver at gøre sig hårde og få en maskulin udstråling. En slags alfahan, bare for kvinder – netop fordi de er stødte over, at kvinderne får lavere status end mænd,« siger Irene Petrea Borup. Hun er én ud af de blot 20 procent unge kvinder, der går på Roskilde Tekniske Gymnasium – og hun vil ikke kalde sig feminist.
Klassekammeraten Sasha Kyhnæb er imidlertid blevet stemplet som en.
»Jeg bryder mig ikke om titlen, men det er klart, at det får man påduttet, hvis man kæmper for en kvindesag,« siger Sasha Kyhnæb på 19 år.
Hun tror dels, hun har fået titlen, fordi hun giver drengene igen, når de siger noget mandschauvinistisk, og dels fordi hun mener, der er for lidt ligestilling i samfundet.
F-ordet. Ligestillingsminister Lykke Friis vil ikke kalde sig feminist, eller bruge ordet i ligestillingsdebatten. At bruge ordet vil bare genoplive kønskampen, siger hun.
Heller ikke ligestillingsminister Lykke Friis vil kalde sig feminist. Feminisme og definitionen af ligestilling er nemlig i høj grad en dagsorden, venstrefløjen har sat sig på.
At bruge ordet vil derfor blot genoplive kønskampen i 2011. Derfor vil Lykke Friis hverken kaldes feminist eller bruge begrebet i ligestillingsdebatten - heller ikke selv om hendes holdninger ligger på linje med den borgerlige feminisme
»Det er min erfaring, at hvis jeg bruger ordet, så skriver jeg mig ind i en diskurs, som er, at ligestilling er en kønskamp. Det er det ikke. Jeg vil derfor ikke definere mig selv som feminist, da det blot vil få mændene, som er afgørende for at rive barriererne væk, til at stå igen og ryste på hovedet,« siger Lykke Friis.
En politiker, som derimod ikke er bange for at kalde sig for borgerlig feminist, er Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt. Hun har både tatoveringer og kører på motorcykel – og hun er træt af den holdning, som hedder, at det kan kvinder ikke.
»Folk slår nærmest korsets tegn, når de hører, jeg er feminist, fordi de tror, at jeg er ude på, at kvinder skal bestemme det hele. Når jeg så siger, at jeg mener, at mænd og kvinder er lige gode, og bare vil have et samfund, hvor det ikke er underligt med kvinder, der har drengehobbyer, så siger de, 'nå, det mener jeg også,'« siger Liselott Blixt.
Individet frem for kollektivet
Fokus på individet frem for kollektivet er det, som adskiller de borgerlige fra venstrefløjsfeministerne. Det betyder, at de borgerlige feminister ikke organiserer sig i grupper.
I stedet repræsenteres den borgerlige feminisme hos enkeltindivider, der ofte debatterer på internettets blogs – herunder tidligere medlem af Liberal Alliance, Anna Sophia Hermansen, forfatter Katrine Winkel Holm og rådmand i Frederiksberg Kommunalbestyrelse Mie Harder. Disse borgerlige kvinder er dog forskellige, og vil langt fra alle kaldes for feminister.
Katrine Winkel Holm betegner sig som antifeminist, og Mie Harder ville blive meget vred, hvis hun fik stemplet mærkatet feminist på sig. Hun kæmper nemlig for menneskerettigheder.
»Jeg er bare en debattør som alle andre, hvorfor skal jeg i en særlig kategori, fordi jeg er kvinde? Hvad nu, hvis jeg havde været en mand med de samme synspunkter. Så ville du sikkert ikke ringe. I virkeligheden er det underligt, at kvinder har en særlig forrang til at deltage i debatten omkring ligestilling. Hvis vi skulle nå til det punkt, hvor mænd og kvinder er ligestillet, så burde mænds holdninger til ligestilling være lige så interessante som kvinders,« siger Mie Harder.
Tvungen feminist
Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS høres ofte udtale sig i medierne om økonomi og jura.
Ikke desto mindre fortæller kommunikationschef Angela Brink, at der selvfølgelig også er feminister i CEPOS. Og hun er en af dem, en borgerlig feminist.
»Problemet er, at der stadig er nogle ligestillingsdiskussioner, der er relevante, og for at vi kan tage dem, er vi nødt til at bruge det fremherskende sprog og kalde os feminister, borgerlige feminister. For hvordan skal vi ellers betegne os selv?« siger Angela Brink. Hun mener, det giver mere mening at se på de problemer, der er i omgangen mellem mennesker frem for at finde den ideologisk fuldendte betegnelse.
Og som borgerlig feminist vil hun gerne nå til det stadie, hvor hun på lige fod med alle andre kan konkurrere på arbejdsmarkedet.
»Hvis jeg har en au pair-pige, så skal det være sådan, at hun kan hente mine børn i børnehaven, uden at jeg får løftede øjenbryn for 'hvordan skal dit barn lære at tale dansk? Og du er vist også en dårlig mor, fordi du ikke selv henter'. Det må være sådan, at kvinder skal kunne skaffe sig de samme betingelser som mænd,« siger Angela Brink. Hun mener, at spørgsmålet skal være, hvad kvinder kan gøre for sig selv, og ikke hvad der kan gøres for kvinden.
Er nødt til det. Vi er nødt til at bruge det gængse sprog og kalde os feminister, siger Angela Brink fra CEPOS.
Handler om forskellighed
I England og USA har man droppet ordet ligestilling og taler nu i stedet om diversity(forskellighed). Det har betydet, at debatten ikke længere handler om køn, men om seksuelt tilhørsforhold, alder, etnicitet m.m. Lykke Friis mener, det ændrede sprogbrug har betydet, at mændene har fået nemmere ved at komme ind i ligestillingsdebatten. Samtidig har det medført, at de to lande er længere fremme med initiativer på arbejdsmarkedet.
»Jeg så derfor også gerne herhjemme, at vi snakkede diversityfrem for ligestilling. For vi har desværre stadig nogle uformelle diskriminationsmekanismer, som gør, at der ikke er lige muligheder for alle. Lige muligheder for alle uanset køn er for mig det altafgørende. Derfor er det et fælles projekt at få fjernet disse barrierer,« siger Lykke Friis.
Kvotering er ikke vejen frem
Når det kommer til holdningerne omkring lige muligheder i samfundet, så skilles den borgerlige feminisme endnu en gang fra den venstrefløjsorienterede.
De borgerlige feminister mener, at alle mennesker i udgangspunktet er født lige. Derfor skal eventuelle barrierer for den lighed fjernes. De venstreorienterede feminister mener ikke, at der i udgangspunktet er lige muligheder for alle.
»F.eks. er kvinder og etniske minoriteter handicappede i den sammenhæng, og derfor skal der kompenseres. Det handler derfor om at opnå resultatlighed,« siger forsker i køn og europæisk politik ved Aarhus Universitet Christina Fiig.
S-SF's nye forslag om kønskvotering på arbejdsmarkedet er et forsøg på at opnå resultatlighed.
»I Danmark ser man venstrefløjsfeminisme i S, SF, Enhedslisten og forskellige unge grupperinger. Det handler om statens rolle og om at korrigere for kønsmæssig uretfærdighed. Samtidig handler det om kvoter for kvinder til erhvervslivets bestyrelser, om orlovsordninger til mænd og om forbud mod købesex. Hvis vi får en rød regering, så tror jeg også, at et krav om ligeløn vil komme på dagsordenen,« siger Christina Fiig.
Hos SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, lyder argumentationen, at mange mandlige ledere kun ansætter andre mænd. Derfor har kvinderne ikke en chance for at indtage lederstillingerne. Ligestillingskampen skal derfor ikke være op til den enkelte.
»Det, at vi har lige muligheder på papiret, er ikke det samme, som at vi har det i praksis. Derfor er man nødt til at ændre på nogle af strukturerne, og det er det, feminisme betyder – at man som samfund går ind og ændrer strukturerne, så personer reelt får lige muligheder uanset køn,« siger Pernille Vigsø Bagge.
Men Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt er træt af, at staten skal gribe ind, hvis der ikke er resultatlighed.
»Jeg mener ikke, at en kvinde som går hjemme, er undertrykt. Men den logik synes jeg meget, der ligger i debatten: Hvis du som kvinde ikke vælger at blive topdirektør og går efter en bestyrelsespost, så er det, fordi du er undertrykt af nogle strukturer i samfundet,« siger Liselott Blixt.
Feminist. Folk slår nærmest korsets tegn, når jeg siger, jeg er feminist, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt. Men en hjemmegående kvinde er altså ikke undertrykt, siger hun.
På Roskilde Tekniske Gymnasium fortæller pigerne, at der på grund af det lave antal piger er mere diskrimination på deres skole frem for andre.
»Men det er ikke fordi, vi bliver sprunget over i køen. Her er det mere sådan, at håndværkerne står og fløjter og siger, 'du må gerne komme ind foran', fordi man er pige,« siger Irene Petrea Borup.
»Omvendt så får vi dog også tit at vide af drengene, hvis vi får en god karakter, at 'ja, det var jo også en mandlig censor og eksaminator. I sad garanteret og flashede, så det er klart, at I får højere karakter end os'«, siger Sasha Kyhnæb. Alligevel er de stærkt imod kønskvotering:
»Det er påtvunget ligestilling, der gør kvinderne svage. Kvinder skal have lov til selv at kæmpe sig op til topposterne. Personligt ville jeg også have det skidt med at få et job, fordi det var på en kvote, hvor de manglede en kvinde. Jeg ville føle, at jeg kom ind på et gult kort,« siger Sasha Kyhnæb.
Populær position
Christina Fiig ser, at der med den borgerlige feminisme er tale om en positionering i feminismen, som vi ikke har set i Danmark i årtier.
Alligevel passer det ikke, når Camilla-Dorthea Bundgaard mener, at de borgerliges syn ikke anerkendes.
»Jyllands-Posten lavede for nylig en undersøgelse omkring ligestilling i politik. Her var 57 procent af danskerne uenige i, at det er positivt med kvoter til bestyrelser og lederstillinger. Danmark er ikke et land, der har tradition for kvoter – heller ikke i politik. Så den position, som Camilla-Dorthea Bundgaard står for, er vældig populær,« siger Christina Fiig.
Vigsø Bagge mener sagtens, at hun kan være feminist for de borgerlige, selv om hun går ind for kvoter. For kvoter vil ikke medføre, at kvinder bliver ansat på grund af køn frem for kvalifikationer. Det er en misforståelse.
»Der sidder i dag 34 kvinder i de børsnoterede selskabers bestyrelser, og så vil den borgerlige påstand være, at der kun findes 34 kvalificerede kvinder i Danmark. Den påstand køber jeg ikke,« siger hun.
Men at indføre kvoter vil være den største falliterklæring og tegn på, at de røde feminister har vundet, mener ligestillingsministeren.
»De har kunnet definere, hvad ligestilling er, nemlig at ligestilling er et spørgsmål om procenter. De har dog ikke været i stand til at få det synspunkt igennem ved hjælp af en folkelig debat eller initiativer for virksomhederne – derfor tyr de nu til tvang. Kønskvotering er derfor en pyrrhussejr. Kvoter vil nemlig blot medføre, at vi sidder fast i den gamle skure, som er en kønsdebat, hvor kvinderne skal frem på mændenes bekostning,« siger Lykke Friis.
Hendes erfaring er, at hvis vi skal videre i debatten, så skal mændene i tale.
»Ligestilling er et samfundsmæssigt problem, hvor det drejer sig om at skabe lige muligheder og sikre, vi får udnyttet de talenter, vi har i samfundet på bedre måder. Her vil jeg, frem for tvang, hellere bruge det, jeg kalder 'operation kædereaktion', hvor vi får flere bestyrelsesformænd til at engagere sig i debatten. De har frivilligt skrevet under på et kodeks om, at de nu langt mere detaljeret skal lede efter de kvindelige kandidater til en bestyrelse og på ledelsesgangen,« siger Lykke Friis.
På Roskilde Tekniske Gymnasium ser pigerne positivt på, at de er så få. Drengene er nemlig intimideret af de frembrusende piger.
»Pigerne i vores klasse er meget stærke personligheder, og de fleste drenge gider ikke tage diskussionerne med os længere,« siger Sasha Kyhnæb.
Jeg er rigtig træt af disse borgerlige kvinder, der påstår, at bare kvinder arbejder på lige fod med mændene, ja, så skal de nok opnå det samme.
Det er præcis den tese, der er forkert. Og det ved disse borgerlige kvinder godt!
Jeg har desværre den mistanke, at disse borgerlige kvinder ytrer sig – ikke for at opnå ligestilling – men for at please mændene. De tror, de kan opnå særstatus, selv kan opnå en karrierepost, blot de taler mændene efter munden. Disse borgerlige kvinder er egentlig ligeglad med ligestillingen, blot de selv kan opnå lidt ekstra selv. Lidt selviscenesættelse!
Bemærkelsesværdigt er, at de borgerlige kvinder kun taler om, hvad de ikke vil. Ikke om, hvad de så vil. De vil nemlig lade stå til, og er reelt fuldstændig ligeglade med den situation, at mange kvinder rent faktisk knokler lige så meget som mænd, men får det halve i løn. Så afsporer de debatten om, at det skal være ok at vælge at gå hjemme og tag sig af børn og blevask. Igen en afsporing. Det er jo ikke disse kvinder, det handler om.
Det handler om, de kvinder, der rent faktisk knokler på lige fod med mændene, men kun får det halve ud af det. Faktisk viser statistikker (dem vil de borgerlige kvinder sjovt nok her ikke se på, når det handler om ligestilling, men gerne hvis det handler om raske efterlønsmodtagere), at jo mere kvinder knokler, jo mere veluddannede de er, og jo højere de når op i hierarkiet, ja, jo mere lønforskel er der mellem mænd og kvinder!
Så påstår disse borgerlige kvinder, at bestyrelsesposter handler om kvalifikationer. Vor Herre bevares. I skulle jo prøve at deltage i et bestyrelsesmøde! Kvalifikationerne er så lave, at regeringen rent faktisk er blevet nødt til at gå ind og sætte krav til, at et minimum af kvalifikationer bør være til stede bare blandt nogle af bestyrelsesmedlemmerne. Det har visse steder skabt rimeligt meget postyr, at der nu også begyndes at stille krav om, at bestyrelsesmændene skal have kvalifikationer!
Kønsdebatten handler ikke om kvalifikationer. For her er mange kvinder langt overlegne de mænd, der karrieremæssigt overhaler dem. Mange mænd sidder på deres karriereposter, trods færre kvalifikationer end mange kvinder. Det er præcist det, feministerne ønsker at lave om på. AT det skal handle om kvalifikationer, og AT mænd og kvinder skal have LIGE adgang op ad karrierestien. AT kvinder og mænd skal have samme løn for samme arbejde.
Og det er præcist DET, disse borgerlige kvinder gennem deres selviscenesættelse og et lille pinligt forsøg på at profilere sig over for mændene, reelt hindrer.
Så påstår disse borgerlige kvinder, at kvinderne ikke gider afsætte tilsvarende antal timer, og altså ikke gider knokle ligeså meget som mændene. Jamen, her kan de borgerlige kvinder godt bruge statistikker. For enig, statistisk er det rigtigt, men ikke for de kvinder, der ønsker karrierevejen. De knokler rent faktisk, - uden samme karrierebelønning som mændene.
Det er jo sådan i dag, at det ikke er kvalifikationerne, der tæller på vejen op ad karriere hierarkiet, men derimod primært kønnet. Mænd får stillingerne i dag pga. deres køn. Mange kvinder havde siddet på mændenes gode poster i dag, hvis blot de havde været mænd! Og generelt havde kvinder fået langt mere i løn – hvis blot de havde været mænd!
Ligestilling handler om at blive behandlet lige. Ja. Da mænd i realiteten kvoterer sig selv og belønner sig selv med højere løn, ja, så må man fra lovgivningsmagten gå ind at bryde denne indirekte karteldannelse mellem mænd. På den enkelte virksomhed eller den enkelte branche må man indføre kvoter og lønstatistikker, således at mændenes karteldannelse brydes, og der dermed kan opnås både samme løn og samme karrieremuligheder for samme indsats.
Vi har haft 10 år med en borgerlig regering. På de 10 år er ligestillingen sakket totalt agterud i forhold til andre lande. Fra at ligger i top ligger vi nu i bund på ligestillingsområdet.
Borgerlig ligestilling har handlet om at sikre mænd lige adgang til børnene, sikre fælles forældremyndighed, og sikre mændenes eneret til de fælles opsparede pensionspenge i et ægteskab.
Samtidig har de borgerlige kvinder accepteret, at kvinder ligestillingsmæssigt er gået totalt deroute under påstand om, at det handler om kvalifikationer. Som om kvinderne manglede disse! Men det mangler kvinderne ikke! De HAR kvalifikationerne, de har bare ikke samme muligheder. For hvert et trit op ad karrierestien, får mænd tilbudt det i dobbelt hastighed og til bedre løn. DET er diskriminerende, og en diskrimination bør en lovgiver sætter skarpt ind over for. Det er vel ikke rimeligt, at kvinder skal yde dobbelt indsats for at opnå samme karrieremæssige muligheder!
Det er så skammeligt, at borgerlige kvinder forsøger sig med selvprofilering, fremfor at sikre reel ligestilling mellem kønnene. På den måde kan man sige, at kvinder er kvinder værst!
'Hvis jeg har en au pair-pige, så skal det være sådan..
Trille havde ret :
'men at det ligefrem sku være
klassekampen det gælder
- piger har da aldrig kunnet
skille skæg fra snot'
Man skal passe på med at kommentere en artikel man ikke har læst. Men hæfter mig ved at der er to kommentarer til denne artikel, hvorimod den om Stalin og taktstokken pt. kan bryste sig af 24 indlæg, og det eneste de to artikler har til fælles er at de var i avisen den samme dag. Og så er det måske også sådan at mænd deltager mere aktivt i debatten, bare en fornemmelse men intet jeg har belæg for at vide. Men der er vist andre end undertegnede der ikke fik læst den.
Men hvordan kan det være jeg som kvinde sprang denne artikel over??- fordi ordet feminismen ganske enkelt kobler mig fra med det samme, og de iscenesatte fotos gjorde heller ikke min interesse større. Sad but true.
Ok - prøver så at give artiklen en chance, men for fanden dag .. hvad årstal skriver vi????
"En politiker, som derimod ikke er bange for at kalde sig for borgerlig feminist, er Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt. Hun har både tatoveringer og kører på motorcykel ."
Indforstået, har man tatoveringer og motorcykel, kan man kun være enten mand eller en maskulin kvinde og ikke feminist.
Og det fortsætter:
"Den borgerlig-liberale tænketank CEPOS høres ofte udtale sig i medierne om økonomi og jura.
Ikke desto mindre fortæller kommunikationschef Angela Brink, at der selvfølgelig også er feminister i CEPOS."
Indforstået, interesserer man sig for økonomi og jura, kan man kun være mand eller en maskulin kvinde og ikke feminist.
Hjælp, jeg græmmes!!!!!!
"»Vi er kommet til et punkt, hvor både venstre- og højreorienterede politikere samt ligestillingsinstitutioner ikke tager nok afstand fra den feminisme, der blev udviklet tilbage i 1968. De har alle en tendens til at ville skabe særbehandling for kvinder. Men det er ikke ligestilling. Det er diskrimination,« siger Camilla-Dorthea Bundgaard."
Fint, du har 5 min, til at finde kødgryderne i.
"»De tager ikke nok aspekter med ind i debatten, og slet ikke dem, som de borgerlige kvinder har at byde på.«"
Hvor er det alternativet til en anden tilgang er? jeg får aldrig rigtigt øje på det. Men det er nok bare mig der ikke har fået kaffe nok.
Hvis du vil have ligestilling, så drop ligestilling.
Der er meget fokus på køn i dag, hvilket er helt forfejlet. Der er jo sygeligt forskel på hvordan folk tænker indenfor de respektive køn. Så skal man stigmatiseringen til livs, så er man nød til at aflive myterne. Ved at holde liv i en antagelse om at kvinder ikke har ligestilling, så hæmmer man den naturlige udvikling.
Naturligvis skal man ikke stille sig tilfreds med at få mindre i løn, men hvad, det sker altså for mænd i samme udstrækning. Det er der bare ikke en guds bespottet sjæl der gider høre på.
Eftersom de basale rettigheder er opnået, så virker det mest som om det er på tide kvinder accepterer de ikke længere hverken bør få eller skal have særbehandling.
Drop snak om kvoter og køn....men udelukkende individet.
Problemet med "liberale feminister" er at de ikke er feminister der ønsker ligestilling for kvinder generelt.
De er feminister der ønsker ligestilling for "Det Hellige MIG" og så kan kassedamen og SoSu'eren gå ad helvede til.
Selvom jeg ikke er enig med deres syn på hvad feminisme "bør" være. Så synes jeg alligevel det er en skam, at deres grundlæggende pointe drukner i deres individuelle syn på feminisme. For et eller andet sted må man da give dem ret i at det da er brandærgeligt, at ligestillingsdebatten er polariseret i den grad den er. Man har venstrefløjen, der taler for særrettigheder og man har højrefløjen der taler mod særrettigheder - sådan groft sagt. Hvilket jeg ikke kan se leder til noget positivt.
F.eks. kan man jo sagtens argumentere for særrettigheder til kvinder, med udgangspunkt i f.eks. Rawls' politiske filosofi - og Rawls vil de færreste nok placere til venstre i forhold til det politiske spektrum i Danmark.
Pointen er at der altså ikke umiddelbart er nogen god grund til at hhv. højre- og venstrefløj står så rigidt på et meget smalt udvalg af "tilgængelige meninger". Dvs. det er for så vidt ikke fordi jeg savner flere borgelige feminister eller færre venstreorieterede ditto, at jeg synes debatten er gået i hårknude. Nej, det jeg savner er større diversitet og mere reflektion blandt deltagerne i den offentlige debat - at man tænker som kvinderne i artiklen, FORDI de er højre- eller venstreorienterede er ganske enkelt under kvindernes niveau og fører intet positivt med sig.
Enig Kim.....
Feminisme bør vel egentlig være at kæmpe for ligestilling til ALLE. Både kvinder og mænd.
Ikke noget med særrettigheder til NOGEN, og lige ansvar og forpligtelser.
Problemet er bare at sådan er verden ikke. Hvis man ser bort fra værnepligten, så er mænd og kvinder stadit uforholdsmæssigt ulige stillet i vores samfund.
Og så er jeg sådan set ligeglad med om vi har det bedre en kvinder i Afghanistan eller Nigeria.
Vi har en lovgivning der siger at der ikke må gøres forskel på mennesker af nogen grund, men den lovgivning bliver i bedste tilfælde overset, i værste bevidst ignoreret.
At mænd ikke har RET til at blive hjemme på barsel hvis de har lyst, og kvinder ikke FÅR lige løn for lige arbejde er bare steder at starte.
Marianne
Pointen var egentligt mere at fokusere på selve debatten omkring ligestilling, end at komme med en decideret meningstilkendegivelse i forhold til ligestilling.
Personligt mener jeg man mere bør fokusere på årsagerne til ulighederne - at bestyrelser generelt er sammensat af folk med uddannelser, som kvinderne bare ikke vælger, er et eksempel på et område jeg til stadighed undrer mig over er så overset i debatten :)
Men det er som sagt ikke så relevant, for mit oprindelige ærinde. Det jeg gerne ville belyse var at debatten er utroligt polariseret. F.eks. skal man sat'me (pardon my french) lede langt efter en borgerlig/liberalist, der argumenterer for særrettigheder til kvinder. Hvilket er uforståeligt, når f.eks. Rawls faktisk tilbyder et ganske solidt fundament, til at bygge sådan et liberalistisk argument på.
Med andre ord føler jeg lidt at debatten er kørt fast, i og med folk definerer sit politiske tilhørssted før de definerer argumenterne herfor. Hvilket jeg synes er en skam og hvorfor jeg mener der kan findes en god pointe i de borgerlige kvinders afstandtagen til venstrefløjens "patent" på feminisme - ikke at lykken er gjort, hvis de borgerlige så bare sætter sig på én anden type feminisme... men det opbrud, de borgerlige "feminister" repræsenterer, kunne meget vel blive startskuddet til en debat med langt større diversitet end hidtil.
De her debatter ligner hinanden så det halve kunne være nok.
"Mænd, der ansætter mænd, bare fordi de er mænd.
Hvilket betyder at bedre kvalificerede kvinder jo tilsidesættes for mindre kvalificerede mænd"
Kunne man ikke bare for een gang skyld få et par navne på disse væmmelige mænd samt de kvinder der blev tilsidesate til disse job.
Sandheden er vel at ikke een kan nævne bare 5 topchefer fra C20. Opfundne konspirationsteorier over en kop the eller cafe latte.
Må vi nu høre. Hvad har i jeres påstande funderet i ?
Jeg gætter på at disse enkle spørgsmål endnu engang ikke bliver besvaret.
Men det er også meget sjovere bare at fyre politisk korekte holdninger af. Dokumentation og fakta er jo bare til besvær.
Og kære Marianne, inden du nu igen kører på din "ikke lige løn for lige arbejde" så tjek lige dine egne klider inden du henviser til dem. Det må da være ret irriterende når ens egne kilde viser det modsatte af hvad man mener.
Endnu et par spørgsmål, der aldrig bliver besvaret:
Hvorfor søger kvinder typiske ind i det offentlige ?
Er det virkelig det bedste sted at arbejde. hvis man vil gøre karriere i det private?
Og tror kvinder virkelig at det fremmer ens karriere at arbejde på deltid ?
Disse spørgsmål bliver vel heller ikke besvaret denne gang.
Tænk en gang hvis mænd brugte lige så meget tid
på at tænke over deres situation i frohold til ligestilling.
Mænd lever 5 år mindre end kvinder
39/40 døde soldater er mænd.
2/3 voldofre er mænd
4/5 hjemløse er mænd
3/4 selvmord begås af mænd
Mænd manglende rettigheder ifb. med skilsmisse.
Mænd starter i erhvervslivet 2 år før kvinder
Mænd går 2 år senere på pension end kvinder
Mænd går stort set ikke på deltid.
Mænd har ikke tilbud om nogen som helt form for sundhedstjek, på trods af de dør 5 år før kvinder.
Mænd diskrimineres åbenlyst ved mange ansættelser.
Når man tænker på hvor mange ressourcer samfundet bruger på psudo-spørgsmål om kvote-ordninger o.lign. ja så ville samfundet da gå helt i står, hvis mænd på tilsvarende måde skulle fokusere, debattere og ændre ovenstående bevisbare og åbenlyse forhold.
Men måske ville det være en god ide at sætte alt i stå, bare i en uges tid. Så kunne det jo være at vi fremnadrettet kunne koncentrere os om fremtiden, i en verdenhvor vi er dybt presset at de fremad stormende økonomier i Asien
@ Jens Sørensen
Vi kan jo starte med:
Torsten Erik Rasmussen
Per Søndergaard Pedersen
Niels Erik Nielsen
Poul Lind
Michael Pram Rasmussen
Henning Baunbæk Dyremose
Villy Rasmussen
Lars Nørby Johansen
Niels Thomas Heering
Jørgen Møller-Rasmussen
Som er de mænd i Danmark der har FLEST bestyrelsesposter. Desuden er de knyttet sammen i et meget lille og sammentømret netværk af danske forretningsMÆND der laver en Tour de Bestyrelser en gang om måneden.
Hvad angår "mine" tal......
Endnu engang kommer du med halve sandheder.
Det er ikke "mine" tal. Det er officielle tal, som du, hvis du er medlem af en fagforening, kan få adgang til, ganske som alle andre fagforeningsmendlemmer.
Det eneste du skal gøre for at få verificeret mine oplysninger er at gå på nettet, logge ind og tjekke dem.
Men det gør du vel ikke da du nok ikke vil have dine illusioner ødelagt.
Og jeg kan kun erklære mig enig med Kim.
Det nytter ikke noget at blive ved med at snakke ligeløn når problemet er en fastlåst mentalitet og en total poltisk berøringsangst.
Det kan kun ændres ved at diskutere principper, og gøre det til et spørgsmål der ikke automatisk forvandler sig til skyttegravskrig hver gang en person er så formastelig at hviske ordet "ligestilling"
Jens:
Mænd lever 5 år mindre end kvinder
Mænd lever ofte usundere end kvinder. Men bare rolig. Vi er ved at lære det.
39/40 døde soldater er mænd.
Kvinder har (desværre) ikke værnepligt, og mentaliteten omkring kvinder i krig er stadig at de er stakkels små puslinge der skal beskyttes mod den slags ondskab.
4/5 hjemløse er mænd
Kvinder er "på vej op" her også.
3/4 selvmord begås af mænd
Eller også er de bare ikke så gode til at skjule det som "uheld" som kvinder er?
Mænd manglende rettigheder ifb. med skilsmisse.
Lodret løgn.
Mænd mangler rettigheder mht BØRNENE i en skilsmisse. Alt det andet har de nu (igen) fået mulighed for at rende af med.
Mænd starter i erhvervslivet 2 år før kvinder
Kvinder starter arbejdet i hjemmet 15 år før mænd.
Mænd går 2 år senere på pension end kvinder
Kvinder har, om muligt, endnu sværere ved at finde ny beskæftigelse over de 45 end mænd har.
Mænd går stort set ikke på deltid.
Kvinder bliver ofte slet ikke tilbud muligheden om fuldtid.
Mænd har ikke tilbud om nogen som helt form for sundhedstjek, på trods af de dør 5 år før kvinder.
Se ovenfor.
Mænd diskrimineres åbenlyst ved mange ansættelser.
Bevis det.
Se Jens..... uanset hvad du kommer med af argumenter, til fordel for den ene eller den anden side, kan de stort set allesammen afvises eller fejes af med et lige så gyldigt modargument.
Så Kim har i princippet ret..... Det er principperne vi skal diskutere. Ikke enkeltsager.
Det er svært p.t. at være borgerlig feminist, for man sættes i bås med den håndfuld unge, veluddannede piger, som medierne elsker, fordi de er ude med riven efter andre kvinder. Herunder damefrokost-kliken.
Men derfor også en cadeau til kvinderne. De er marketinggenier,
Jeg har i øvrigt selv blogget om dem her:
http://toftens.blogspot.com/2010/12/bagslag-unge-kvinders-alliance-med-d...
Jeg undlod bevidst deres navne, for det vil nemlig udløse en ny strøm indlæg. Det så jeg f.eks. i Berlingske, hvor en enkel feminist slap igennem filtret, og hvor disse neo-feminister/non-feminister straks efter fik antaget flere modindlæg.
I den lille gruppe borgerkvinder, der ynder at påstå, at de venstreorienterede kvinder har banket mændene gule og blå, holder man sig heller ikke tilbage fra i Berlingske at have et forarget (og fejlagtigt) indlæg om noget, der står på Kvinfo og som ikke rager Berlingske. I stedet for at føre debatten der, hvor "skaden" angiveligt er sket.
Og så vil jeg i øvrigt gerne efterlyse de mænd, der er banket gule og blå. Så kære liberale kvinder. Bevis jeres påstand.
Alle mænd, der har så travlt på tv og andre steder med at påstår noget lignende, skynder straks at fortælle, at de skam ikke er banket, men enormt stærke. Det er bare så mange svage derude. Siger de stærke.
Sært, at jeg ikke møder flere end i gamle dage. Tøffelhelte har sgu da altid eksisteret..
Marianne,
Du svarer jo ingenting, du kommenterer jo kun.
Ikke overraskende!!
Mine ovenstående punkter et fakta jeg kan påvise.
For modsat dig kan jeg påvise mine argumenter.
Hvilket af mine påstande skal jeg påvise ? Og hvis jeg kan det, går jeg ud fra du acceptere alle mine punkter
Men det er da sjovt.
Hvorfor skal mænd være ansvarlig for deres egen sundhed. Altså, det er deres egen skyld, de lever 5 år mindre. Hvorfor er kvinder så ikke ansvarlige for deres valg af karriere?
Hvorfor bliver de noget med "mennesker", hvorfor bliver kvindelige jurister og økonomer typiske ansat i de offentlige.
Med den holdning er du nødvendigvis MOD kvoter og tanken om det kønsopdelte arbejdsmarked.
kommentaren om soldater, hjemløse er jo ikke svar."Kvinder er “på vej op” her også."
Aha... kvinder er jo også på vej op ad karriere-stigen,
Din bemærkning om selvmord taler for sig selv. Håber ikke, der er en der har mistet sin ved selvmord der læser din kommentar.
Nåh ja "kommentar", endnu en gang ikke et svar.
90 % af alle skilsmissebørn har bopæl hos deres mor.
Dette på trods, der blandt mændene er masser af gode fædre. hvis man trækker de fædre fra, hvor moren direkte ikke er forældre-duelig er bare er skredet, er talet nok nærmere 100% . Dvs. at stort set i ALLE tilfælde hvor både mor og far er forældre egnet, bliver mor pr. automatik tilkendt bopælsadressen.
"Mænd starter i erhvervslivet 2 år før kvinder"
"Kvinder starter arbejdet i hjemmet 15 år før mænd."
Nej Marianne, jeg har et argument på dit niveau.,
"Mænd starter med at arbejde 15 år FØR de bliver født"
Stik den !!!
Eller kom med nogle konkrete argumenter.
Mænd går 2 år senere på pension end kvinder
Kvinder har, om muligt, endnu sværere ved at finde ny beskæftigelse over de 45 end mænd har.
Sjovt. Det er ikke 3 år siden der var mangel på SOSU assistenter osv. Ja vores postbud er en Svensker. Og stop nu den klynk med at det kun er kvinder over 45 der har svært ved at finde nyt job.
"Mænd har ikke tilbud om nogen som helt form for sundhedstjek, på trods af de dør 5 år før kvinder."
Du mener åbenbart ikke mænd har krav på sundhedstjek, fordi de lever mere usundt.
Kære Marianne, hvad ved DU om, hvordan JEG lever. Skal jeg og andre mænd nægtes sundhedstjek bare fordi mænd i snit lever mere usundt?
Og hvad med de kvinder, der tager for meget sol. hvorfor har de krav på sundhedstjek, når jeg der lever sundere ikke har.
Efter dette forstår jeg bedre dine problemer med at læse og forstå statistikker.
Kan du iøvrigt fortælle mig hvorfor mænds problemer altis er deres egen personlige, som de ene er ansvarlige for. Men kvinder skal hjælpes vis lovgivning. Endda også på områder, hvor der på INGEN måde bare er sandsynliggjort at der er et problem. Hvorfor har kvinder IKKE et personligt ansvar.
Hvorfor siger man ikke til sygeplejersken at hun burde vælge at blive politibetjent eller skralde mand
Marianne, de der bare 3 navne på mænd, der har fået deres topstilling på trods af 3 navngivne bedre kvalificerede kvinder, kan du ikke bare gi' mig de 6 navne.
Nu har jeg spurgt om dem gennem flere debatter.
Du påstår jo glasloftet findes.
Please...bare 3 eksempler. er det virkelig for meget
forlangt.
Jens Sørensen
Du lyder som én der er blevet svigtet af livet og kvinderne en bloc får skylden. Det kunne jo også være at det var andre mænd, som har udkonkurreret dig dér hvor du var allermest sårbar. Job, ægtefælle, børn. Send dine klager til rette sted. Hvorfor tror du at mange kvinder fravælger det private erhvervsliv, div. vellønnede fuldtidsstillinger mm.? Fordi det er forbeholdt en bestemt type mennesker med rundsave på albuerne. Dem hører du tydeligvis ikke til. Ligesom mange af os andre.
Når det er sagt mener jeg stadig at der bør være plads til kvinder på alle poster i samfundet. Kvinder er for længst kvalificerede. Det er mændene, der er nogle fjolser, når de er bange for kvinder ombord. Vi kunne have en fest…men ak nej. Kvinderne kunne jo komme til at ødelægge noget, jeg kan godt se det.
Der er også plads til mange mænd som SoSu-assistenter, kantinepersonale, rengøringsjobs, pædagoger m.v. Hvor bliver de af? Nåe nej, det er jo lavstatus og lavtlønnet og under mændenes værdighed. Undskyld, det glemte jeg.
Jens jeg er nødt til at tilslutte mig Lises kommentar.
Tag dog for pokker ansvar for dit eget liv. Det er ikke ALTID andres skyld
Desuden så har jeg svaret. Det kan godt være at mine svar ikke har været så uddybende som de kunne være, men det her er et sted man skriver kommentarer, ikke afhandlinger.
Hvad angår selvmord. Ja..... mænd begår dobbelt så mange selvmord end kvinder, men kvinder har dobbelt så mange FORSØG som mænd.
Det kan du så tolke som du vil, da der stadig ikke er nogen der har fundet et endegyldigt svar på hvorfor.
Ang. min bemærkning om at kvinder er bedre til at skjule det som "uheld" skyldes at kvinder i højere grad vælger andre selvmordsmetoder end mænd. I nogen tilfælde metoder som ikke nødvendigvis bliver kategoriserede som selvmord. Som spisevægrng der fører til død ved nyre/hjertesvigt, forgiftning der lige så godt kunne være uheld osv...
Hvad angår argumentet med at kvinder starter på arbejdet i hjemme 15 år før mænd.... ja så er det et konkret argument. Måske ikke et du har lyst til at høre, men sådan er livet altså indrettet for mange piger. Det forventes at de er huslige, mens den samme forventning ikke er til drengene.
Og sidst men ikke mindst.....
Hverken kvinder eller mænd har krav på sundhedstjek. Det er noget du SELV skal ringe til din læge og aftale tid til.
At kvinder bliver screenet for bryst og livmoderkræft betyder ikke at det er et "sundhedstjek". Og til trods for screeningen så er der stadig et uforholdsmæssigt stort antal kvinder der dør netop pga de kræftformer.
Faktisk er der for nyligt blevet offentligtgjort en del materiale der peger på at screeninger er fuldstændig nytteløse da det reelt ikke redder liv.
Jeg synes generelt der mangler en skelnen her; mellem det man kunne kalde for den karrie-orienterede livsform og så lønarbejderlivsformen (look them up).
For mig at se er det tydeligt og klart, at de såkaldte borgerlige feminister lever i en karriere-livsform, hvor de selv synes, de er ansvarlige for deres egen karriere og sundhed. Og mændene i den her livs-form er det samme. Interessant er det da også at programmet 'hjælp, min kone er skidesur' netop tog udgangspunkt i denne livsform - og fortalte om mandens frustrationer mht. kvinden og hendes pink og lyserøde og hvide ting i hjemmet. Men det er et strukturelt udtryk for at kvinden også, og måske især her i det karriere-orienterede hjem forventes at stå for hyggen i hjemmet også. Og mænd i den karriere-orienterede livsform lever altså lige så sundt, hvis ikke sundere, end kvinderne...
I lønarbejderlivsformen er det vi finder de mænd, som har et dårligt liv, det er blandt LO-arbejderen og de ufaglærte mænd. Og det er dem, der dør 4-5 år tidligere end kvinder, ganske enkelt fordi de måske har et hårdere fysisk arbejde end kvinder og fordi der hos denne gruppe bliver røget og drukket mere end gennemsnittet. Samtidig har de et anstrengende arbejde, hvor en murer f.eks. lægger op til 600 mursten om dagen.
Jeg skal ikke kunne sige om det er korrekt, at mænd starter i erhvervslivet 2 år før kvinderne gør, men hvis det er, mon ikke det så handler om, at mange mænd (drenge) tager en håndværker-uddannelse og at kvinderne (piger) uddanner sig mere end drengene....
Mht. deltid og fuldtid er det da korrekt, at kvinder ofte har deltidsarbejde, og ikke bliver tilbudt fuldtid. Men selv når de får det tilbudt, foretrækker kvinder ofte at forblive i deres fuldtidsarbejde.Og hvorfor gør det så det? Jo, tro det eller lad være, men der eksisterer en livsform, der hedder 'husmor-livsformen'. Og den står altså stærkt her i Jylland; det handler måske om at man er datter af en ufaglært arbejder, og har kæmpet sig op til en folkeskolelæreruddannelse. Men at man stadig, som kvinde, sætter familien og dens prioteringer højst. Og det gør rigtig mange sosu-assistenter og sygeplejersker altså. Dertil kommer sikkert det forhold, at hvis en mand eksempelvis går på deltid, ja så er han ikke en rigtig mand, især ude på byggepladserne i dette land...
Mht. mænd som sosu-assistenter; mændene er begyndt at dukke op. Virksomheds-lukningerne i Jylland især fik mænd til at søge ind på sosu-skolerne. Nu er det bare et spørgsmål om de kan få en praktikplads og et arbejde...
Mht. brystkræft og livmoderkræft er det da interessant at man nu om dage stort set kan helbrede prostakræft, hvis den opdages i tid, men stadig har lang ved at gå med mht. at helbrede f.eks. brystkræft.
En lille personlig vinkel:
Da jeg blev 40 (tror jeg det var) ringede jeg til min læge og bad om et helbredstjek; de var ved at falde ned af stolen. Det havde de vist aldrig oplevet før...
Mht. rengøringen: Mange firmaer og kunder vil hellere have kvinder (piger) til at gøre rent end mænd, da de ligger under for den fordom, at kvinder (piger) generelt er bedre til at gøre rent end mænd. Og ja, måske i hjemmet, men man overser bare totalt, at hjemme-rengøring er noget helt andet end industrirengøring Her bruger man nemlig store maskiner som kræver en del kræfter at skubbe rundt....
Karsten Aaen
Ja, klasseskellene lever stadig i bedste velgående og uligheden i samfundet gælder ikke kun økonomi, men også sundhed. Det er jo senest blevet fremhævet ifm. efterlønsdebatten.
Iblandt de ufaglærte og lavest uddannede er nedslidning og dårligt helbred mest udbredt. Der er flere, der ryger, færre der motionerer, samt en overset faktor: Dårlige kår fører også ofte til arbejdsløshed og ensomhed.
I en stor befolkningsundersøgelse blev det for nylig påvist at ensomhed er lige så stor en helbredsrisiko som rygning….
Nå, det er sidespring. Uanset formel ligestilling på jobbet, er der jo stadig mange kvinder, der foretrækker deltidsjob, pga. at de også har hovedansvaret for familien, selvvalgt eller ej.
Hvis alle familiefædre i en periode blev tvunget til at overtage familie-logistikken sammen med deres sædvanlige job, tror jeg at de fleste ville give op og begynde at søge lavtlønnede deltidsjob, hvor der er plads til at gå med børnene til lægen (de har kun tid midt på dagen), huske at vaske tøjet og få det pakket til deres lejrskole, have check tilbuddene i supermarkedet, indkøbe, planlægge og lave mad hver dag, huske onkel Sigurds fødselsdagsgave, betale regninger og 1000 andre ting. Mange mænd kan også det, men de fleste gør kun lidt og ofte kun de udvalgte opgaver de får udtrykkelig besked på.
Så bliver konen, kællingen, madammen jo meget let til værkføreren, der glammer ordrerne ud, en rappenskralde….selvvalgt eller ej.
Det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked er med til at fastholde os i vores oldgamle kønsroller. Karsten, du nævner en byggeplads som eksempel på at det vil være ugleset at have deltidsjob. Jeg tror slet ikke det er en mulighed… I min overenskomst (jeg arbejder under Dansk Metals overenskomst) findes det slet ikke som en mulighed at have deltidsjob.
Ligeledes er mange offentlige stillinger (i ”kvindefagene”) tvunget deltids.
Det er altså en større opgave at lave om på disse ting og ikke bare noget, der skal afgøres inden for hjemmets 4 vægge.
Vær opmærksom på at Københavns Hovedbibliotek onsdag d. 2 marts kl. 17 afholder et 'Tæsk'-debatarrangement om netop "blå" og "rød" feminisme med Camilla-Dorthea Bundgaard og Johanne Mygind som oplægsholdere.
Se nærmere her: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/hovedbiblioteket/blog/taesk-feminisme
Tja. Jeg ville ellers skrive noget om værdier og deres indflydelse på kønsroller.
Men jeg må indrømme, at jeg gider simpelt hen ikke. Saglige argumenter og dokumentation virker ikke.
Man har et godt udtryk i UK. Flogging a dead horse.
// Jesper
Er disse ofte hørte argumenter om at der findes en masse mænd i gode jobs som bevidst undgår kvinder underbygget med nogen i dag endnu gyldig saglighed overhovedet - og i så fald en henvisning, tak.
Indlæggets afdækning af KVINFOs evige politiseren istedet for forskning var da befriende ----- det har for længe været tabu at rejse den problemstilling
Selvom der ikke har været helt liv i debatten vedrørende denne artikel siden i forgårs, vil jeg dog alligevel rigtig gerne knytte et par ord til denne artikel, som tager fat i en vigtig debat under feminisme og ligestilling. Nemlig: Selve grundkernen i det at være feminist. Hovedtemaet i artiklen er blot: Kan man være borgerlig feminist, eller har det venstreorienterede segment sat sig på brugen af udtrykket (mere eller mindre)?
Det er et relevant spørgsmål, men artiklen besvarer det ikke.
Artiklen er et udtryk for flere personers individuelle holdning til problematikken, på samme måde, som det er individuelle holdninger til kønskvotering, hvad en feminist er, mm. Og f.eks. gymnasieelevernes indput i artiklen virker en smule tilfældige og bidrager ikke særlig meget til de spørgsmål, der rejses i artiklen.
Som læser kunne jeg godt tænke mig, at temaet blev konkretiseret. Jeg får ikke noget ud af at læse artiklen, udover at læse nogle, som siger ja, og henholdsvis nogle, der siger nej, til forskellige spørgsmål. Men endnu mere beklageligt er, at de spørgsmål, som dem der optræder i artiklen besvarer, ikke er ordentligt defineret. Hvad menes der f.eks. med en ”borgerlig feminist”? Er det den økonomiske betydning af ordet ”borgerlig”? Er det værdisættet for ordet ”borgerlig”? Eller er det, endelig, den historiske betydning af ordet ”borgerlig”?
Man kan nemlig godt være borgerlig feminist i et historisk perspektiv – som artiklen også er inde på. Kvinder og mænd har i borgerlige kredse gennem historien gjort fremskridt for ligestilling og feminisme. Man kan også være borgerlig feminist ud fra den økonomiske betydning af ordet borgerlig. Hvis jeg altså, vel og mærket, definerer, at jeg mener, at borgerlig økonomisk politik som udgangspunkt er en liberalistisk politik – dvs.: Vækstøkonomi ud fra dynamikskabende forskelle i samfundet(more or less).
Ovenstående betydninger af ordet borgerlig influerer ikke med feminisme. Hvis vi, for en god ordensskyld, også vælger at definere feminisme som en grundlæggende opfattelse af, at kønnet er en socialkonstruktion.
Med det på plads, står vi tilbage med det ”borgerlige værdisæt” – som er det, som artiklen i hvert fald burde komme ind på, for det er her, det begynder at blive kompliceret.
Om det moderne borgerlige værdisæt influerer med feminisme eller ej, syntes jeg er spændende, men ikke noget, jeg umiddelbart kan svare på. Dét, ville være interessant, at få en kvalificeret debat omkring. Ja det er faktisk her, artiklen og debatten burde starte, tror jeg.
For at slutte af, er jeg generelt ærgerlig over måden køn, feminisme og ligestilling debatteres på i artikler. Egentlig vil jeg påstå, at der ikke diskuteres særlig meget, men snarere, at der snakkes løst om emnet – som der er en del forvirring omkring, åbenbart.
Det gentager sig igen i artiklen mht. debatten om kønskvotering. Artiklen burde slå fast, hvilken form for kønskvotering(omfang, situation mm.), der skal diskuteres. Og artiklen burde også kort nævne, hvorfor vi diskuterer kønskvotering. Hvis problemet ikke defineres først, og hvis løsningen, kønskvotering, heller ikke defineres først, bliver det løs snak – med en masse utrolig typiske fordomme i dette tilfælde. Beklageligvis. (:
@Karsten Aaen
Du er altså underholdende at læse.
Altså i den virkelige verden. Er de store grumme rengøringsmaskiner altså ikke så tunge at tumle. Det kræver erfaring og motorik. Er de tunge, er de som regl selvkørende. Jeg har ihvertfald aldrig mødt en tung rengøringsmaskine der skulle trækkes elelr skubbes rundt. Det nedsætter effektiviteten og det man kan nå.
Så den kommer du altså til at tro om på igen. LOL
" dør 4-5 år tidligere end kvinder, ganske enkelt fordi de måske har et hårdere fysisk arbejde end kvinder"
Generelt dør mænd tidligere end kvinder. hvorfor ved jeg ikke.
Men angående hårdt fysisk arbejde. Sig mig har du overhovedt tag i virkeligheden?
Jeg kan garantere dig at kvinder har dælmne også et hårdt fysisk arbejde.
Tror du at manuelt arbejde kun er hårdt for mænner???? At det kun er dem der bliver slidt ned fordi de slæber tunge ting? Æhh. Kvinder arbejder også. Rengøringsarbejde du selv har fat i. Det er sku ikke for begyndere.
Fabriksarbejde med at stå og samle dippe duttter eller hvad der nu produceres. Det giver også slid i kroppen, ting skal løftes. Det kan godt være at det ikke er flere kilo af gangen. Hvilket åbentbart i din optik kun kvalificere til hårdt arbejde. Men prøv du at sidde med den samme filering af fisk, samle vandhaner eller hvad der nu blev produceret i DK.
NB De fleste fabrikker ryger ud af DK.
Men jeg kom godt nok til at grine højt over din bemærkning om
"tunge" rengørings maskine.
LOL
du har tydeligvis aldrig haft fingeren i en. Er de tunge. Er de selvkørende. Længere er den ikke. Så kan selv du håndtere dem.
Tak for lige at give dagens grin. Det manglede jeg i dag. :D
Du lyder jo som om kvinder ikke kan løfte mere end 2 kg. Men det kan jo godt være sandt i den omgangskreds du lever i. Men tag du ud i den ganske verden eller nøjes du bare med DK. Så finder du hurtigt kvinder der knokler for deres løn, også fysisk. Tror du måske SOSUer kun flytter støvkluden? ;)
Jeg forsøger at påpåege at de mænd og de kvinder som lever i de øvre klasser i det her samfund rent faktisk lever længere end de mænd og kvinder som lever i de nedre klasser i de her samfund. Jeg forsøger faktisk at få et klasse-perspektiv på den her diskussion, så det ikke bliver til en diskussion om kvinder mod mænd, men til en diskussion om arbejderklassen mod det man engang kaldte for borgerskabet. Eller som 3F netop har påvist i en undersøgelse; personer med en lav indkomst dør som 71,5 årige, mens personer med en høj indkomst dør som 81,5 årige.
Og jeg underviser rent faktisk folk som skal være rengørings-arbejdere, så jeg ved skam godt, hvilke maskiner de bruge præcist som jeg har undervist sosu-assistenter. Og jeg ved skam godt hvor hårdt det er at arbejde som sosu-assistent, murer, eller lager-arbejde eller at sidde ved en sy-maskine. [Mine forældre havde nemlig en kjolefabrik, hvor jeg dagligt så syersker blive nedslidt og få støv i lungerne, min egen mor fik også en lungesygdom af at gå i alt det fine støv fra stofresterne...]
Og igen:
Der tilrænges hårdt er klasse-perspektiv eller fokus her. Det er jo ikke gymnasielæreren, eller departementschefen, der dør som 71,5 årige, vel?
Det er netop både SOSU-assistenten og mureren.
Og det er netop også både rengørings-assistenten og tømreren. Som altså dør som 71,5 årige - 10 år før dem med de høje indkomster død. Og derfor nytter det ikke at spille med på borgerskabets idé om at gøre det her til et spørgsmål en kamp mellem mænd og kvinder; det handler netop om at mænd og kvinder må stå sammen solidarisk.