Læsetid: 4 min.

Og hvor vi fortjener det

De skal spare på Det Kongelige Teater men ikke af de mange millioner, som hvert år gør, at danske skatteborgere skal betale for Hans Excellence Mærsks monument over hans egen almagt
Operaen. Er et monument over, hvordan det demokratiske Danmark fik dikteret sin kulturpolitik.

Operaen. Er et monument over, hvordan det demokratiske Danmark fik dikteret sin kulturpolitik.

Torben Åndahl

5. februar 2011

En scene fra en dokumentarfilm viser patriarken udbringe en skål på en privat båd. Han står sammen med de nærmeste, og alle har champagne i glassene. Herefter følger et ritual: Patriarken hæver sit glas og siger: Hvor har vi det godt og kredsen hæver deres glas og siger i kor: Og hvor vi fortjener det!

Ikke alene er de på toppen; det vidner om samfundets retfærdighed, at de er kommet højst og længst.

Patriarken er Mærsk Mc-Kinney Møller ham selv, som man rettelig burde kalde Hans Excellence, fordi han som eneste civile borger siden Niels Bohr i 1947 er slået til ridder af Elefantordenen.

Han anerkendes som en ekstraordinær dansker, og sammen med sin far har han skabt en enestående international virksomhed bygget på klassiske dyder som rettidig omhu og nøjsomhed.

Og når man tager på kanalrundfart i København, foretages altid et stop ved Dokøen foran Operaen, hvor guiden fortæller, at denne skønne bygning var en generøs gave fra Hans Excellence til det danske folk. Man forstår, at han har skænket københavnerne et storslået hus. Hvor er han god, og hvor har han fortjent folkets hyldest.

Vil elskes

Rigtig rige mennesker når som regel et punkt, hvor de ikke bare vil beundres for deres formue og deres magt. Nu vil de også elskes for deres godhed. Operaen er sådan et monument over, hvor god, vi skal synes, Hans Excellence er.

Nu fuldendes den en akse, der starter med Marmorkirken, fortsætter over Amalienborg og kulminerer på Dokøen. Her er det konservative Danmarks tre søjler samlet: Religionen, Kongehuset og Forsvaret, som plejede at ligge der. Denne mægtig akse samler nu i det københavnske byrum Gud, Dronningen og Mærsk. Han vil være sin egen tids Tietgen.

Det har desværre vist sig ualmindeligt dyrt at modtage gaver fra Hans Excellence. Kort efter byggeriet var afsluttet, kunne Ekstra Bladet afsløre, at de danske skatteborgere stort set har betalt hele folkegaven selv. Den er givet af en fond, hvilket gjorde hele byggeriet fradragsberettiget. Og allerede inden opførelsen havde Mærsk bedt Skatteministeriet afklare, at man ikke behøvede betale moms på byggeriet. Det gunstige facit blev bekræftet af Skatteministeriet.

Men udgifterne til at finansiere hans umådelige godhed stoppede ikke dér. Det blev aftalt, at staten hvert år skulle betale 100 millioner og kommunen hvert år 40 millioner til driften af huset. Sådan er Velfærdsdanmark også: Vi betaler selv for den gave, som vi skal være taknemmelige for. Det kaldes at være til grin for sine egne penge.

Dikteret fra Esplanaden

Det kan undre, at en så vanvittig ordning kunne vedtages politisk. Men biografien Mærsk manden og magten afdækker, hvordan den politiske proces blev styret fra Mærsks hovedkvarter på Esplanaden.

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og daværende kulturminister Elsebeth Gerner lod landets rigeste mand føre kulturpolitik og opføre et monument over sig selv for skatteborgernes penge. De nikkede og fulgte efter. Han bestemte beliggenhed, arkitekt og navn på den nye opera.

Selv det officielle brev, hvor Poul Nyrup Rasmussen takkede for gaven, blev skrevet i samarbejde med Mærsks folk. De ville bestemme, hvordan statsministerens formulerede sin taknemlighed. Det er blevet sagt af en ansat i Statsministeriet, at Poul Nyrup Rasmussen »spandt som en kat«, når Mærsk var i nærheden. Det var fint selskab.

Og Mærsk fik lov at sætte sin personlige vilje igennem med et gigantisk monument på en af Københavns mest prominente adresser.

Det er ikke engang genstand for debat blandt københavnere: De fleste er enige om, at det er grimt og klodset og alt for stort. Det er indiskret dominerende som et forkælet barn, og det er blevet sammenlignet med alt fra fronten på en Pontiac til en mand, der er ved at tabe bukserne.

Demokratisk skamstøtte

Den første gang, den officielle arkitekt Henning Larsen brød sin klausul og tillod sig offentligt at kritisere det byggeri, der stod i hans navn, blev han ifølge sin egen bog om forløbet kontaktet af rederiet. Det blev Larsen meddelt, at der var reserveret tid til ham i TV Avisen, så han kunne trække sin kritik tilbage. Den anden gang, Larsen stod frem med kritik, lykkedes det ham at udstille sig selv som et voksent privilegeret menneske, der ikke kan tage ansvar for aftaler, han selv har indgået. Men det lykkedes ham også at afsløre Mærsk McKinney Møller som en nærig og smålig rigmand, der gik med målebånd for at finde ud af, om ikke der kunne spares et par centimeter på trappen og toiletterne. Der skulle spares.

Det kom så i denne uge frem, at Det Kongelige Teater også skal spare. A.P. Møller-Mærsk kunne for de første ni måneder af 2010 registrere et overskud på 23 milliarder kroner, men Det Kongelige Teater har konstateret, at det mangler 500 millioner.

Det fører til, at der i 2011 spilles 100 forestillinger færre end sidste år ikke mindst på grund af driftsudgifter til det nye skuespilhus og Operaen. Der er siden 2001 blevet brugt markant flere penge på teatret, men ikke på at spille teater og opera.

Pengene er brugt på driften af de nye store huse, som har sikret så mange tilskuerpladser, at mange forestillinger spilles for sale, som virker tomme. Men de store huse er monumenter.

Og et af dem er altså et monument over Danmarks rigeste mand, som for skatteborgernes penge har lagt sig selv over Vorherre, Tietgen og dronningen på den celebre akse. Man kan oppe fra operaen se ned på både Amalienborg og Marmorkirken.

»Hvor går det dårligt,« siger man omkring Det Kongelige Teater. Og det går dårligt. Men når man ser, hvordan de danske folkevalgte overlod magten til Danmarks mest magtfulde autoritære leder, fristes man til at svare: Og hvor vi fortjener det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Mikkelsen

Bingo!

Maaske unge Lykkeberg alligevel har potentiale...

Operabygningen er paa mange forskellige maader en grotesk fejldisposition, kun mulig p.g.a. de facto totalitaere magtforhold.

White elephants on parade.

Maj-Britt Kent Hansen

Som Rune Lykkeberg præcist formulerer det:

... "en akse, der starter med Marmorkirken, fortsætter over Amalienborg og kulminerer på Dokøen. Her er det konservative Danmarks tre søjler samlet: Religionen, Kongehuset og Forsvaret, som plejede at ligge der. Denne mægtig akse samler nu i det københavnske byrum Gud, Dronningen og Mærsk..."

Mastekranen næsten helt tværet ud bag den pralende Pontiac. Og hele Holmen endt som en skueplads. Og så forventes man tilmed at være taknemlig!

Jeg synes bygningen mest af alt ligner kommadobroen et af AP Møllers mange container skibe, som ved en fejl har forvildet sig ind den indre havn. Et par røde og grønne lanterne vil gøre illusionen fuldkommen...

Hvor man misunder Norge deres smukke operahus.
Men hele historien om Operaen er grotesk: Gamle Scene var blevet renoveret, og skuespillerne følte ikke, at de længere kom til deres ret efter tilpasning til operaens akustiske krav. Stærekassen føltes ligeledes umulig og kunne ovenikøbet efter sigende ikke renoveres. Der var brug et nyt skuespilhus, det skulle gerne være på Kgs. Nytorv, så kunstarterne forblev under samme tag. Et forslag blev udarbejdet, en norsk arkitekt, Sverre Fehn, vandt - men en lobby gik til kamp mod projektet og hele ideen om de tre samhørende kunstarter blev gjort latterlig; den holdning har sandelig ændret sig siden. Lobbyen var i virkeligheden ligeglad med Det Kgl Teater (!), men var stærkt optaget af at forhindre byggeriet af en parkeringskælder, der indgik i projektet for området. Den ellers forhadte Stærekasse kom i anledning af dén sag til ære og værdighed igen i visse kredse - ikke blandt teaterfolk, forstås - og blev fredet.
Ind triner Mærsk med forslaget om et nyt operahus - for selvfølgelig lobbyedes der for et nyt operahus, når det var et skuspilhus, man fattedes; der var ingen grænser for den dårlige akustik på Gl. Scene - hvilket jeg har mange gæstedirigenters ord for ikke passede, ligesom jeg selv har været godt tilfreds med at høre i det smukke teaterrum ved mange lejligheder. Så det blev i første omgang en opera, og det var lige før, at det skuespilhus, man faktisk behøvede, var blevet fejet af bordet ved den lejlighed. Heldigvis stod man dog fast, og det smukke og velfungerende hus står i dag og rækker tunge af den grimme kolos, der som bygningskrop ligner en forvokset 70er-gymnastiksal. At Larsen ville lægge navn til det!

morten andersen

Fint indlæg fra Lykkeberg.
Man får igen denne tanke: hvordan havde DK set ud i dag hvis ikke Nyrups kongemord var lykkedes i 92.

Måske Mærsk overrasker alle og lever længere end nogen anden - men jeg tvivler ikke på, at det første, der vil ske, når han ikke længere kan diktere noget i Operaen, vil være at lægge de maritime piccolo-uniformer og lukke op for almindelig adgang til foyeren, også til glæde for Rasmus Bojesens restaurant, vil jeg tro.

Jeg kommer altså sådan til at tænke på Rytteriet:
(som sikkert ville sige noget lignende - sådan ca:)

*nej, altså, de fattige. du, de skulle nu tage at unde sig en tur i operaen, du ved - den Mærsk har givet til folket. Det ville deres sjæl jo sikkert have godt.
Ja, altså, hvor har du ret. Men de fattige de har jo alligevel heller ikke meget forstand på kunst.
Nej, men det kunne de jo få.
Ja, ja, det kan der selvfølgelig være noget om.
Men de fattige altså, de kunne jo bare bruge nogle penge på det - hvis de altså gad.
Ja, sig mig går du nogensinde i Operaen.
Ja, da - og hvor vi dog fortjener det.
Skål du gamle..."

Og så videre....og så videre...

Mht. Henning Larsen tjah, så ved jeg ikke hvorfor han lige valgte at lave operaen. Måske fordi han som arkitekt? var med hele vejen, også til at beslutte lamperne og toiletrullerne - og hvordan de skulle se ud...?

Selvsamme Larsen ville jo gerne have, at operaens vinduer skulle have frit udsyn; Møller, undskyld, Hr. Møller, mente, at de skulle ligne stævnen på de container-skibe, han bruger. For korrekt ser er det jo, at det præcis er det som skibet, øh, Operaen, ligner...

"De skal sige tak!" - læs Larsens bog. Ganske vist er den selvfølgelig et partsindlæg, men fotokopierne af Mærsks hovne og usædvanligt uforskammede breve til Larsen er dokumentation nok for, at manden (altså Mærsk) simpelthen er et trestjernet, overforkælet, dumt svin, der ikke aner, hvordan voksne mennesker skal opføre sig over for hinanden.
Beklager, hvis formuleringen er for stærk, men det er altså det indtryk, man får af at læse bogen.

Majbritt Nielsen

@ Tove Andersen
Ja det kunne nok også give noget velfortjent reklame og omtale.
Hvis der pludselig dukkede de tre famøse prikker op på facaden.

Det kan kun gå fremad på den bekostnng. ;)

jens peter hansen

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen og daværende kulturminister Elsebeth Gerner lod landets rigeste mand føre kulturpolitik og opføre et monument over sig selv for skatteborgernes penge. De nikkede og fulgte efter. Han bestemte beliggenhed, arkitekt og navn på den nye opera.

Jamen hvad siger så disse hædersmennesker da ?? Det er jo ikke DF eller Fogh eller de sædvanlige mistænkte. Jeg hører ikke noget ?

Lennart Kampmann

Københavns had til Operaen er absurd.
Ingen private må give noget til byen, for så er det beskidt. Ingen biler må kunne køre direkte derud og ingen tunnel skal laves så man kan krydse vandet og komme let til fin-kultur.

Folk skal ikke tro de er noget, hvis de absolut vil ud og se det ophøjede sted, og skulle de alligevel have formastet sig til opera skal de tage en offentlig bus hjem, så de kan blive mindet om at de er en del af folket,.....

Selvfølgelig koster det at have et operahus, men det ville være værre ikke at have et. Der er dejligt og Metroen burde standse lige udenfor døren.

Jeg kan bare ikke forestille mig en alternativ socialdemokratisk folkeopera opført på Tove Ditlevsens Plads. Hvor ville operaen være i dag, hvis der ikke var en opera?

Med venlig hilsen
Lennart

Lykkeberg er kritisk på Skibsrederens præmisser: Operaen skal være et monument! sådan nogle skal være pæne, ikke klodsede.
Skide være med om de fungerer som rammer for kunst. Det er jo ikke pointen, det er symbolikken der tæller.

Lykkeberg har på præmisser ret: Operaen er en skamstøtte! Primært pga forhistorien, der på alle måde kan beskrives som udemokratisk.

Men som ramme for kunst fungerer huset ganske godt. Man kan kort sagt lave alt i det hus.I modsætning til på Gamle Scene. Så kunsten har fået bedre vilkår. Især fordi Møllers gave fik lukket debatten om Opera eller Skuespilshus. Nu fik vi også et langt bedre skuespilshus, ja et fremragende sådan. Et monument sågar?

Hvis publikum svigter er det ikke rammernes skyld, og heller ikke fordi der er for mange pladser. Der er nærmere for få i Operaen.

At Møller med sit målebånd ikke lever op til Lykkebergs og Bygmester Larsens idealer om den glade giver, er nærmest lidt komisk. Han er blevet milliardær på at tænke på den måde, så bygger han selvfølgelig også sit eget monument ud fra devisen: Dyrt, men så billigt som muligt.

Operaen kostede 3 mia. Ikke billigt, og langt dyrere en en statslig opera. At det skulle være for skatteydernes penge er en idiotisk tanke: Fonde er fradragsberettigede. Det er jo pointen!
Tror Lykkeberg da, at selvskabsskatten er 100%?

Problemet er at Det Kongelige Teater stadig må trækkes med Gamle Scene. De er én opera for meget - og den er dyr.
Så find en ny funktion til Gamle Scene. Den har en god beliggenhed, og må kunne bruges til noget andet end at være en sidescene til den nye opera.
Et Hovedbibliotek måske, en moderne musikscene?
Et Københavnsk PompidouCenter i gamle klæder?

Lennart Kampmann, du har med al respekt ikke forstået en skid af, hvad kritikken af operaen går ud på. Den går først og fremmest på beliggenheden - og det er altså hr. Møller, der har valgt, at operaen skal ligge , så "Ingen biler må kunne køre direkte derud og ingen tunnel skal laves så man kan krydse vandet og komme let til fin-kultur."
Tænk, hvis hr. Møller havde haft så meget respekt for operaens publikum, at han faktisk havde lagt den ved en metro- eller s-togsstation!
Er det for resten "finere" at køre med metro end med bus?

Lennart Kampmann

@ Per Vadmand
lige over på respekten...
Københavns kommune kan selv bestemme hvor den skal lave veje og ikke-veje. Så meget bestemmer selv dannebrogsridderen ikke.
Men, ak, det er svært at blive enige om hvor og hvordan tingene skal se ud, og min pointe er at hvis ikke en rigmand var trådt til, ville vi sikkert stadig høre om slagsmålene om hvor operaen skal være.

Når Lykkeberg så spilder sin galde over at Mærsk halede penge ud af selskabet til at bygge opera for, er det lige lovligt ensidigt. Han kunne jo have beholdt dem og ladet os vente på folkeoperaen.

Metro er for mig at se mere bekvemt end bus - føles sådan storbyagtigt, mens bus føles lidt provinsielt. Men det er en subjektiv opfattelse, YMMV.

med venlig hilsen
Lennart

At hr. Møller vil skænke byen en opera, har jeg sådan set ingen problemer med. Men at han i sin magtfuldkommenhed og selvglæde insisterer på at anbringe den et trafik- og byplanmæssigt umuligt sted, er tåbeligt.

Hr. Møller må da gerne skænke en folkegave til folket, hvis han vil. Men hr. Møller skal ikke komme bagefter og forlange, at staten også skal drive denne opera; det må han sørme selv sørge for at skaffe de nødvendige midler til....

grete jørgensen

Der er langt fra Jylland til Operahuset. Og når man endelig får sig bevæget fra udkantsdanmark for at se hvad de skattekroner (som jeg betaler med glæde) går til, så finder jeg mig selv stående rådvild på en stor meget, meget tom plads foran et kæmpehus under et megatag, som snart har presset husets krop helt sammen. Der er ingen andre mennesker, ingen stole, ingen opholdssteder, intet toilet. Jeg kan ikke komme ind, jeg kan ingenting andet end at stå der og glo som et andet uldjydefår.

For ikke længe siden var jeg i Skuespilhuset. Det var meget dyrt. Tog er dyrt, billetterne var dyre, maden undervejs var dyr og da jeg kom tilbage til udkanten var klokken halvtre - om natten.
Til gengæld var "Forbrydelse og straf" det hele værd. Men af indlysende grunde vil en sådan teatertur ikke være hverdagskost for os herovrefra. Tænk, hvis teatret bevægede sig til udkanten. Så blev vi måske lidt mere forstående overfor både overfor Operaen og Skuespilhuset.

grete jørgensen

Jeg har altid haft svært ved at forstå den sære form for underdanighed, der har ligget og stadig ligger i det skuespil som opførelsen, modtagelsen og brugen af Operahuset har været.

Ghita Nørby udtaler i dag følgende til Urban:
"Tag gaven tilbage Hr. Møller."

Kære Ghita.
Det er nu engang sådan, at mennesker, der "tilsyneladende" lider af storhedsvanvid, også er mennesker, der er total rædselslagen ved den blotte tanke om, at skulle tabe ansigt. Intet er dem mere gruopvækkende end netop det, så hellere fralægge sig ansvaret - oftest med en øredøvende tavshed, imens selvsamme person formentlig tænker noget i retning af:
I kendte betingelserne, da I sagde ja, problemet er derfor ikke mit...

At være i stand til at erkende egne fejl kan dybest set ses som et udtryk for en menneskelig egenskab, nogle er i besiddelse af - og andre ikke.
Og personer, der lider af storhedsvanvid, er ikke i stand til at finde frem til denne egenskab i og med at netop det - storhedsvanviddet - ofte ligger som en hæmsko eller spærreklods om du vil, for at de kan komme i kontakt med egenskaben.
Så ved du det :-)

grete jørgensen

Fra udkant til udkant. Kommer man fra udkantsdanmark og stiller sig op på den store tomme plads ved Operahuset virker det som om man har bevæget sig fra den ene udkant til den anden. Pladsen er tom og øde om dagen og man får den tanke, at det IKKE er hvad et Operahus kan byde på af kulturelle oplevelser, menneskeliv og glæde, der er vigtigt, men at huset får lov at ligge som et tomt monument, en tom attraktion i udkanten af en pulserende storby.
Tænk hvis pladsen fik lov at summe af liv! Tænk, hvis huset og pladsen blev menneskevenligt og imødekommende. Tænk, hvis det ligfrem var sjovt at besøge huset og omgivelserne.
Jeg har svært ved at forstå den betagelse og ærbødighed som huset udstråler.

Anne Marie Pedersen

Du har fuldstændig ret Grete. Der er vindomsust og menneskefjendskt omkring Operaen - og så kan man ikke få lov til at gå inden for uden billet. Den sorte diamant ligger også som en stor grim klods ud til vandet.
Men her er en læsesal for studerende og en Café med mulighed for at sidde inde eller ude. Det giver i det mindste lidt liv.

Der er efter min mening intet galt i, at Mærsk ønsker at skænke København en ny Opera. Jamen, det lyder da dejligt, og ikke mindst gavmildt, i mine ører. 1000 tak, Hr. Skibsreder...

...men,

det gik galt.

Problemet opstod, da Hr. Møller ville lege arkitekt og overhørte fagpersoners råd og vejledning. Men det fik han lov til, for Møller betaler jo.

Det katastrofale resultat af en misdannet bygning og hvad, der kunne have været en arkitektonisk perle og kreativt varemærke for København, blev en øjebæ af rang vi andre så desværre sidder tilbage med.

Sådan kan en ny Opera også se ud: http://www.arcspace.com/architects/snoehetta/oslo_opera/oslo_opera.html

Michael Thomsen

Selvom operaen er et dyrt bekendtskab, er det dog fakta er København savndede et stort byggeri - gerne med potentiale som Sydney Operaen, som jo mest er blevet fantastisk med tiden. Desværre kunne danske politikere ikke selv finde ud af det, at så Mærsk har udnyttet den danske skattelov, til for vores penge at bygge Operaen for, kan han vel ikke lastes for, at skatteministeriet og politikere vælger at lefle for ham, at alle vælger at sige javel... er vel ikke hans skyld.... Jeg syntes det er fint at Henning Larsen har sagt fra og hvad ellers? At han nærmer sig et kontraktbrud er jo hans fejl, ved at indgå en aftale han ikke vil stå inde for,,, han vandt konkurrencen om at blive arkitekt, han kunne bare sige nej min ytringsfrihed kan ikke knægtes, og mon Mærks havde lyst til at finde en ny arkitekt fordi han ikke kunne få ham til at indgå en tåbelig aftale? Det ville da helt sikkert være en god sag for medierne, at en af Danmarks væsentligste arkitekter tages fra bestillingen.

Det eneste der ærger mig, er at jeg altid betaler i operaen, uanset om jeg kommer eller ej, det piner mig at de penge kunne være brugt på vores børns fremtid, eller en dejlig ferie til at alle på min årgang - og som flere skriver - hvor jeg dog fortjener det :-)

Gad vide hvornår operaen helt opgives, på et eller andet tidspunkt prioriteres det vel at opsætte stykker frem for at holde gang i bygninger hvori intet sker?

Sidder lige og tænker.... rolig nu! det sker altså en gang imellem.... men altså?
Hvornår mon der er et par grafitti malere, der benytter sig af lejligheden?
Jeg mener! Hvorfor ikke male et protræt af.... lad mig se....hmm... nej!, jeg ved det ikke. Men hvorfor på togene, murene rundt omkring og ikke der?
Ærlig talt! jeg tror, det vil pynte. Og dronningen vil få noget pænt at se på :-)

Det er rigtigt at den nye norske operabygning er et spektakulært bygningsværk, som man lægger mærke til, når man sejler ind til Oslo. Omvendt er den københavnske bare en klods når man returnerer til København.