Læsetid: 5 min.

Kapitalismen skal tage hånd om borgerne

Med inspiration fra ’virksomhedsbyer’, hvor arbejdsgiveren sørger for medarbejderne, foreslår ekspert i konkurrencestrategi Michael Porter en forandring af aktionærkapitalismen: I den nye kapitalisme skal virksomhederne skal stadig skabe profit, men produktionen skal indrettes efter social nytteværdi
Kapitalidyl. Virksomhedsbyen Selleck i Washington, USA, blev grundlagt i 1908 af et tømmerfirma.

Kapitalidyl. Virksomhedsbyen Selleck i Washington, USA, blev grundlagt i 1908 af et tømmerfirma.

Joe Mabel

26. februar 2011

Den kapitalistiske økonomi er i krise, og det er nødvendigt at genskabe den i en form, som sætter sociale goder og værdier i centrum af virksomheders produktionsmåde. Det skriver businessguruen Michael Porter, professor på Harvard Business School, i en opsigtsvækkende ny artikel i magasinet Harvard Business Review.

Porter er forfatter til indflydelsesrige værker om konkurrencestrategi inden for erhvervslivet og mellem nationer, og han har grundlagt flere selvstændige institutioner, der beskæftiger sig med sociale formål. En af dem arbejder med at skabe de rette vilkår for en beskæftigelsesfremmende udvikling af USA's byghettoer. På den baggrund er det ikke overraskende, at han i den 17 sider lange artikel (forfattet sammen med Mark Kramer) forsøger at fremlægge en ny teori for virksomheders eksistensberettigelse og produktionsmåde ved at kombinere sin viden om konkurrence med sin erfaring fra arbejdet med nonprofit-virksomheder inden for den sociale sektor.

Og budbringeren er ikke en hr. Hvemsomhelst. Porter er en af de mest citerede virksomhedsteoretikere i den angelsaksiske verden og rådgiver nogle af de største koncerner og regeringer.

Radikalt budskab

Harvardprofessorens reformbudskab er dog temmelig radikalt for amerikansk erhvervsliv og finanssektor. De sidste 20-25 år har maksimering af virksomheders indtjening og det højest mulige afkast til aktieejere - på bekostning af alle andre hensyn - været betragtet som en hel naturlig bestanddel af amerikansk kapitalisme. I et radiointerview for nylig pegede Michael Porter på, at denne praksis - et kapitalistisk system styret af finanskapitalens kortsigtede profitmotiv - er et overstået stadium.

»Aktiekapitalismen startede i slutningen af 1980'erne og er, fordi den har slået fejl. Vi bliver nødt til at omtænke Wall Streets funktion og forholde os kritisk til det ensidige fokus på aktionærers kortsigtede interesser. Virksomheder har behov for en længere tidshorisont,« sagde Porter til radiostationen WBUR i Boston.

»Virksomheder skal fremstille produkter, som har social nytteværdi for borgerne i stedet for skabe efterspørgsel på unødvendige eller skadelige goder. Forbrugere skal f.eks. ikke påduttes junkfood; de skal tilbydes sund og nærende mad, og det kan fødevareindustrien i længden tjene mere på, så snart det bliver almindeligt accepteret.«

Det er ikke professor Porters ærinde at fremlægge en dugfrisk teori til reform af kapitalismen, som virksomhederne så skal følge. I stedet formulerer han i artiklen en teoretisk forståelsesramme for allerede eksisterende samfundsnyttige produktionsmåder i dele af det globale erhvervsliv.

Global er uøkonomisk

Han peger f.eks. på, at et stigende antal virksomheder har erkendt, at det ikke kan betale sig at få én komponent produceret på et kontinent, en anden komponent på et andet kontinent og produktet samlet på et tredje kontinent for så til sidst at transportere den færdige vare til et marked på et fjerde kontinent.

»Transportomkostningerne er for høje. Det koster penge at føre tilsyn med denne produktionsproces. Produktionstiden er for lang. Det er mere økonomisk at producere ét sted. Så farvel til globalisering og goddag til lokalisering af produktion,« siger Porter. Virksomheder skal igen slå rødder i lokalsamfundet og inddrage fællesskabets interesser i deres perspektiv frem for at anse økonomisk afkast og social velfærd som to adskilte størrelser. Økonomiske og samfundsnyttige værdier skal hænge sammen, mener Porter.

»Virksomhederne skal kunne gå ind og producere varer, som øger den sociale velfærd; det kan være inden for hospitalssektoren, miljø og forurening eller klima.«

En løn at leve for

»I stedet for at holde lønninger nede og beskære ydelser til sygesikring og pension, skal medarbejdere betales en løn, de kan leve af. Samtidig skal arbejdsgiveren tage vare om deres sundhed og velvære. Det er nemlig i virksomhedens egen interesse; det højner produktiviteten,« skriver Harvard-professoren i tidsskriftsartiklen.

Denne vision om virksomhedens sociale ansvar over for egne medarbejdere og lokalbefolkningen har sin oprindelse i de såkaldte 'company towns', der blev grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede. I 1930'erne boede ca. to mio. amerikanere i disse bysamfund, hvor virksomheden tilbød tilskud til husleje, gratis lægehjælp, fast pension, betalte idrætsfaciliteter og skoleundervisning.

Ingen beboere i company towns blev afkrævet kommuneskat. Hele regningen betaltes af deres arbejdsgiver. Staten var praktisk talt ikkeeksisterende i disse bysamfund, der begyndte at forsvinde efter Anden Verdenskrig. Newsweek Magazine offentliggjorde i sidste uge en artikel om USA's sidste, ægte company town, Scotia, nord for San Francisco, som er blevet solgt af et tømrerfirma til en spekulationsfond på Wall Street. Men ideen har fået en renæssance. Internetselskabet Google Inc. er f.eks. ved at bygge boliger og gratis faciliteter til sine ansatte. Facebook er i gang med at skabe en lignende ramme for at styrke fællesskabet i virksomheden.

Robert Reichs kritik

Michael Porters ideer er blevet modtaget med en god portion skepsis af den amerikanske venstrefløj. En indvending lyder: Hvordan modstår virksomheder presset fra kapitalmarkederne, der kun er interesseret i at maksimere aktionærernes indtjening på kort tid?

»Det er en betagende vision. Jeg ville også ønske, jeg kunne lære grise at flyve, men det kan man altså ikke,« siger den tidligere arbejdsminister Robert Reich fra Det Demokratiske Parti på radioprogrammet On Point.

Reich fremhæver, at fødevareindustrien i USA kun er begyndt at fremstille sundere madvarer, fordi forbundsstaten og medierne har iværksat en folkelig kampagne.

»Den slags trends kommer ikke inde fra virksomhederne. Jeg har som minister søgt at få visse typer fødevarer forbudt via lovgivning og oplevet, at de berørte selskaber var villige til at bruge millioner af dollar på at stoppe planerne for at bevare deres høje indtjeningsevne gennem salg af fødevarer med et lavt næringsindhold,« siger Reich, hvis seneste bog hedder Supercapitalism.

Intet sker frivilligt

Reich mener ikke, at amerikanske virksomheder vil skifte kurs frivilligt, med mindre de tilbydes fristende gevinster eller pålægges statslig regulering.

»Fabrikker skal belønnes for at holde deres CO2-udslip nede. Aktionærer, der investerer i selskaber over længere tid uden at sælge til anden side og uden at forlange udbetaling af dividende i det første par år, burde have et incitament. Det kunne være et højere udbytte,« mener Reich. Det synspunkt afvises ikke af Michael Porter. Han er dog stadig overbevist om, at selskaberne gradvist vil erkende, at det er i »deres egen interesse at skabe både økonomiske og samfundsnyttige værdier«.

»Kapitalmarkederne vil utvivlsomt fortsætte med at presse virksomheder til at maksimere profitten over kort tid, og nogle selskaber vil sikkert fortsætte med at tjene mange penge på bekostning af samfundets reelle behov. Men det ville være en kortsigtet strategi med risiko for at gå glip af nye, store forretningsmuligheder,« konkluderer professor Porter i sin artikel.

Michael Porter og Mark Kramer

Creating Shared Value. How to reinvent Capitalism - and unleash a wave of innovation and growth, Harvard Business Review, January-February 2011

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu