Læsetid: 7 min.

Når målet hærger midlet

Alle elskede hende. Først undervisere, så journalister og politikere. Hun var forskningens stjerne, et håb for nogen, og et forbillede for flere. Milena Penkowa – et produkt af konkurrencesamfundet og en ener inden for sit felt. Men hvordan blev stjerneforskeren til en stjernefusker?
Bare bedst. Det var konkurrenceelementet, ikke hestene, der var attraktionen, da Milena Penkowa som stor pige vandt nordisk guld i ponyridning. Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt være, har hun sagt.

Bare bedst. Det var konkurrenceelementet, ikke hestene, der var attraktionen, da Milena Penkowa som stor pige vandt nordisk guld i ponyridning. Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt være, har hun sagt.

Michael Bothager

12. februar 2011

Da Milena Penkowa skulle skrive eksamensopgave i 2. g, mødte hun op på sin lærers kontor med et emne, ingen nogensinde havde skrevet om før: Forholdene på Balkan før romerrigets fald. »Hvad fanden skal det betyde,« tænkte Klaus Madsen, hendes vejleder. »Hvorfor kommer hun med et emne ingen ved noget om? Det kan hun næppe bære.«

Men han lærte, som så mange andre tæt på den dansk-bulgarske forsker, at hun ville skabe sine egne stier. Milena Penkowa havde allerede lånt engelsksproget litteratur fra universiteternes pensum og pløjet det igennem. Hun var klar til at skrive den perfekte opgave.

Og sådan står billedet af Milena Penkowa tilbage. Den nidkære, hårdtarbejdende stjernestudent, der bevægede sig ud, hvor ingen før havde været. Der hvor ingen havde den samme viden, og alle lovpriste hendes resultater. Måske fordi det tændte Penkowa at afsøge grænser. Måske fordi det er nemmere at vinde, hvis man spiller et spil, hvor ingen andre kender reglerne.

Dengang klingede efternavnet dansk - Pedersen. Senere, så tog hun morens navn, Penkowa. Et særligt logo for Milena, hvis bulgarske familie var højtuddannede. Og en måde at skille sig ud på.

Succes på succes

Helt fra barndommen i byen Hjallese nær Odense, var Penkowa et talent. Det var her, hun arrangerede kapløb med sine venner, fordi hun vidste, hun var den hurtigste, og her, hun skabte fundamentet for det, der skulle være en glorværdig karriere: Sit vinderinstinkt. Her blev hun en succes, og det har hun altid været. Den danske hjerneforsker har alle dage boltret sig i den opmærksomhed og det ansvar, der har fulgt med at være en megastjerne. Lige fra sine mange sejre som eliterytter og usædvanlige karakterer i gymnasiet, til hun vandt videnskabsministeriets EliteForskningspris på 1,1 millioner kroner. Som hun tidligere har erklæret:

»Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt lade være«.

Penkowa, dengang Pedersen, konkurrerede med veninder i skolegården, venner i rideklubben og søsteren, der ikke altid var en lige så lysende stjerne. Noget, der kom til at betyde, at de to på et tidspunkt ikke talte sammen i syv år. Hun gik langt for sit projekt - at være den bedste, den perfekte, og holde fast i omverdenens respekt.

Særligt hendes far var meget optaget af, at hans børn skulle blive til noget, og han hjalp sine piger og fortalte dem, hvordan succes sparker døre ind.

Da hun som femårig begyndte i folkeskolen, læste hun flydende. Hun var bare 12 år, da hun vandt sølv ved de nordiske mesterskaber i ponyspring. Året efter vandt hun guldet.

»Konkurrenceelementet var det, der tiltrak mig ved ridning. Ikke hestene,« har hun siden fortalt.

Og det var den lige vej gennem uddannelsessystemet, der betød, at hun som 25-årig kunne kalde sig uddannet læge på normeret tid og med karakterer, der matchede hendes ambitioner. Penkowa var 28 da hun blev lektor på Panum Instituttet og fire år senere var hun leder af sin egen forskergruppe, med 17 medarbejdere under sig. Hun er beriget med en intelligens, der er de færreste forundt. En af de få, der altid har villet være den bedste. Og er blevet det. På den måde passede Penkowas kometkarriere perfekt ind i hendes selvbillede - hun var nybruddet, hun var den specielle - det unge, fremadstormende kæmpetalent.

Socialt kompetent

»Jeg husker hende som en af den slags elever, der kunne trække ens undervisning alene,« husker Søren Juul, der underviste den spirende forsker i historie på Kalundborg Gymnasium.

Milena Penkowa var socialt velfungerende og deltog i gymnasiets fester på lige fod med andre elever. Selv om hun var fremadstormende i klasseværelset var hendes facon hverken nørdet eller hoverende. Søren Juul og Klaus Madsen husker begge klassens studietur til Israel, hvor Milena Penkowa ifølge Klaus Madsen »hverken var mere eller mindre interesseret i at følge dagens faglige program, og hverken var mere eller mindre glad for at indtage våde varer, når programmet var slut.«

Hendes enorme begavelse var 'forbløffende', og hun kunne strukturere sit arbejde på imponerende vis. »Hun brugte al sin tid på studier, og hun var enormt ambitiøs,« husker Klaus Madsen om Penkowa, der til tider fik problemer med sin facon over for de andre klassekammerater.

»Generelt var hun afholdt, men der var da rivninger en gang imellem med Milena, fordi hun har en bestemt facon. Der var ingen tvivl om, at hendes fagligt høje mål var noget, der optog hende. Hun brokkede sig til tider over sine kammeraters manglende engagement.«

Hun var optaget af at gå egne veje, ikke bare følge efter de andre dygtige elever, »men at være speciel«, siger Klaus Madsen.

Med albuerne først

I Milena Penkowas blå bog fra gymnasiet skriver hendes klassekammerater, at hun skal have stor tak for at hive hele klassens gennemsnit op. Penkowa forlod da også gymnasiet i Kalundborg med et gennemsnit på 10,8 og fortsatte direkte ind på medicinstudiet. Det fortælles, at en underviser på medicinstudiets første dag fortalte de 200 nystartede elever, at kun én af dem ville gennemføre studiet på normeret tid. Milena Penkowa rakte hånden i vejret for at markere, at det var hendes plan at være den ene. Hun befandt sig fint i rollen som hævet over andre personer.

Derouten

I 1997 forfattede hun sammen med sin senere mand et læserbrev til Information. Heri gav de to udtryk for, at det store frafald på lægestudiet skyldtes, at de studerende havde »romantiske forestillinger om, hvad det var at være læge«, samt et urealistisk og sløset billede af medicinstudiet som »et 8-16 job.« Det udløste dengang en stor debat blandt studerende og læger, men det har næppe irriteret Milena Penkowa. Hun ville ikke vige tilbage for nogen. Hvis hun mente, noget var kritisabelt, blev det kritiseret, hvis hun var utilfreds, gav hun udtryk for det. Som hun sagde til Information i sommeren 2009 om kampen for prestige og forskningsmidler.

»Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan. Men det er en del af gamet. Og for hver krig, man vinder, bliver det lidt nemmere at tage den næste. Det er også en konkurrence at være i krig, og hvis du kan tåle det, og det kan jeg, så fint.«

Penkowa var afholdt i nogle kredse af medicinermiljøet og afskyet i andre. For hun veg ikke tilbage for at sætte sig selv i centrum. Hun var typen, der »delte vandene,« oplyser en tidligere studiekammerat, og hun var en person, som folk vidste hvem var. Men i perioden efter lægestudierne, skete der et skift i hendes verdensbillede. Hun ændrede facon. Blev stadig mere opslugt af konkurrencen. Hun blev skilt fra sin mand, hvis drømme om familieliv ikke passede ind i en verden, hvor ambitionerne kriblede under overfladen. Han ville have børn og skabe en kernefamilie, hun så det som en forhindring for sin forskning. Penkowa blev uvenner med sin forskningskollega Torben Moos, der ellers altid havde været et forbillede for hende. Milena Penkowa ville stadig vinde, koste hvad det ville.

Og herfra gik det galt.

I 2003 har Penkowa løjet for Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen, da hun i et brev forklarede sjuskede elementer i sin doktordisputats med, at hendes mor og søster skulle begraves - selv om de aldrig var omkommet. Derudover er hun anklaget for at have brugt forskningspenge på middage og rejser og for at fuske med sine forskningsresultater. Onsdag undsagde Penkowas forskningspartner i forbindelse med 50 videnskabelige artikler, Juan Hidalgo, hende. Han bad endda om at få trukket en artikel tilbage, fordi det har vist sig, at Milena Penkowa har opdigtet rotteforsøg, der aldrig har fundet sted. Efterfølgende har hun forsøgt at sløre snyderiet med falske dokumenter.

En forskningens Bagger

Tidligere chefpsykolog og ekspert i psykologiske profiler af kriminelle, Jørn Beckmann, har med interesse fulgt sagen mod Penkowa.

Forudsat, at anklagerne mod forskeren er valide, ser han et mønster i historien Milena Penkowa.

»Det er startet med en pige, der er knaldgodt begavet og vil spæne frem så stærkt, at det er umuligt. Og så har hun løjet lidt hist og her. Men i længden er hun blevet spundet ind i sin egen historie på en måde, hvor den ene løgn efterfølger den anden i jagten på at gøre alting perfekt.«

Penkowas fantastiske priser, kunne hun måske have fået uden at kriminalisere sig, men det var ikke nok.

Tilbage står et smuldret billede af en kvinde, hvis ambitioner måske korrumperede hendes faglige stolthed. Måske har Milena Penkowa været exceptionelt kynisk, eller måske har hendes fuskeri været for nemt.

»Den, der har ordet i sin magt, kan jo være en kolossal magtfaktor i vores samfund. Det gjorde sig gældende for Stein Bagger og Anna Castberg, og det gør sig gældende for Milena Penkowa. Folk på deres vej har lagt sig ned over for deres farverige facon.«

Hvis anklagerne mod den tidligere forsker holder, har hun ikke bare været kriminel for at skaffe sig penge, vurderer Jørn Beckmann.

»Den her sag ligner Bagger eller Castbergs på den måde, at hun reklamerer med sine fornemme resultater, selv om de reelt set ikke eksisterer. Det er den slags mytomaner, der ikke tænker på andet end at være fejlfri. Perfektion er målet, og midlet kan være alt mellem himmel og jord.«

Man kan sige, »at Penkowa er blevet offer for det konkurrencesamfund, som hun ellers har været så begejstret for,.« vurderer Beckmann.

Tanken om at være fejlfri har altid været målet i Milena Penkowas karriere. Måske er selv samme karriere nu dræbt af den selv samme tanke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Waw!

Information tager sig sammen til at skrive om denne sag. Ellers har vi nærmest kun hørt at rektor er en meget meget flink mand.

Informations tavshed forstaar jeg stadig ikke

"Og så har hun løjet lidt hist og her. Men i længden er hun blevet spundet ind i sin egen historie på en måde, hvor den ene løgn efterfølger den anden i jagten på at gøre alting perfekt"

Dette kunne passe pa mangen en VK minister.

Helt fundamentalt handler problemet vel om, at god forskning bygger på den fundamentale og principielle opfattelse, at mennesket ikke er og ikke kan blive perfekt. Penkowa ønsker at begå hybris og rammes af nemesis. En lære for os alle.

Christina Petterson

Nøj, hvor blev jeg skuffet. Jeg må sige at jeg forventede mere af Information. Alle andre har så travlt med at tørre det af på Penkowa. Hvad med en artikel der viser hvordan Penkowa sagen udstiller hvor gennemråddent hele systemet er, i stedet for at trække hende ud som et enestående eksempel, og fremhæve magtliderlighed og konkurrencementalitet. Det gør hele sagen til et individuelt psykologisk problem og ikke et institutionelt problem.

Det centrale i denne sag er at vi ikke ved en skid, fordi alle dækker over sig selv og hinanden.

Men sandheden skal nok findes omkring, at der aldrig var nogen der standsede hende, fordi hun passede perfekt til tiden politiske idealer.
Og derfor fortæller denne sag mere om det politisk miljø omkring de danske universiteter, end det fortæller om damen. Som så tit i den slags sager der det være svært at skelne skurk og offer.

John Christian Mogensen

Chefpsykolog Jørn Beckmann siger om Penkowa
at perfektion er målet, og midlet kan være alt mellem himmel og jord.
Men perfektion i hvad? Perfekt forskning, perfekte forskningsresultater?
Hvis psykologen ikke har talt med mennesket, hvorfor er hans mening så interessant for læserne?Skal det give et touch af at når det er en psykolog, så trænger vi virkelig under huden på den interessante person. Psykologen har med "interesse fulgt sagen" og på den baggrund tegner han billedet af en person, der er alt andet end perfektionistisk med hverken sig selv eller sine sager, men derimod umådeligt ambitiøs, og ikke alt for klog, trods talenterne.

John Mogensen
Men perfektion mener chefpsykolog Jørn Beckmann sikkert, at Milena har leveret et perfekt "blow job" til Helge Sander, så hun 1: dels kom af med sine konkurrenter og 2: fik de bevillinger, hun havde brug for.

Hvad er det her for engang skønlitteratur? Hvad med at information holder sig til sagen og lader Penkowa selv skrive sin biografi.

Penkowa er et ekstremt eksempel på at man endelig ikke skal være tilbageholdende når man forfatter sit CV. (Man kunne også nævne Rigmor Zobel i denne sammenhæng).

Jeg er bekendt med mange, der pepper deres kvalifikationer gevaldigt op. Jeg tror at det er særligt påfaldende i konsulentbranchen. Det undrer mig meget at aftagerne ikke er mere kritiske og spørger ind til realiteterne bag.

Og på kurser for ledige opfordrer underviserne til at der smøres en ekstra tand på.

Slettet Bruger

Hun vandt den hvide førerkittel og vil sikkert kunne blive en dygtig medicinaldirektør, så hvorfor ikke indkalde til pressemøde og indrømme: ”Jeg har taget phd”?

Anni Løndal de Lichtenberg

Jeg bliver både ked af det, irriteret på systemerne og vred på de mennesker, som har omgivet Penkowa.

Jeg græmmes over, at Danmark ikke evner at få gavn af en så unik ressource som Penkowa, der både er intelligent, konkurrenceorienteret, flittig og perfektionist.

Den slags mennesker er der bare ikke ret mange af og desværre evner vi ikke, at få det bedste ud af dem, men nærmere det værste.

Vi har set det igen og igen.

Mennesker som Penkowa kræver nogle meget stærke omgivelser. Især en meget stærk leder og en familie, der igennem kærligheden kan holde hende på sporet - den rette side af loven.

Vi ved alle, at høj intelligens + konkurrenceorienterethed+kommunikative evner er tre ingredienser som sammen nemt kan sende indehaveren ud på en moralsk glidebane.

Disse mennesker skal have at vide, hvad deres risici er. De skal vide, at de er i højrisikogruppe for at ende i fængsel og de skal have at vide, hvad de skal passe på, og de skal have en værktøjskasse, så de når at få repareret revnerne inden revnerne gør skade.

De skal have indsigt og viden om glidebaner, og hvorfor netop der har særlig høj risiko for at ende på en sådan.

Der skal tales rigtig meget moral med disse mennesker og de skal ind i en kreds, som FORSTÅR hvor vigtig moral er for netop mennesker som Penkowa, så Danmarks Penkowaer ikke ender i fængsel. De skal have ledere der forstår det samme, og familien skal forstå det samme.

Her i landet har vi det med enten at henholde os til Janteloven eller næsegrus beundring - ingen af delene gavner vort samfund.

Alle mennesker har skyggesider. Og udover, at vi hver især har ansvaret for vort eget liv, så har vi også et medansvar for vore omgivelser.

Overfor mennesker som Penkowa er det vigtigt, at omgivelserne påskønner og roser hende, men det er også vigtigt at få fortalt Penkowa, hvad hendes risici er.

"Lev altid på en sådan måde, at du ikke behøver at frygte for i morgen"

@Anni Løndal de Lichtenberg
Er det nu, vi alle skal synes, det er "åhhh... så synd for lille Penkowa"?
Tænk engang Anni, jeg har det ikke sådan - tværtimod - for hvorfor skal hun have særbehandling fremfor andre? Måske fordi hun er intelligent? Men det er da ikke intelligent at snyde og bedrage andre, det er bare almindelig dumhed - eller er der noget, jeg har misforstået?

Uden at jeg overhovedet kender hende, vil jeg dog sende hende "min dybeste" respekt.
Hun har nemlig vist os alle hvor råddent videnskaben herhjemme er og hun har bidraget med endnu et eksempel på den totale mangel på etik og moral, der kendetegner den borgerlige regering.
Tak! Penkowa.
Skulle du fremover mangle et forskningsprojekt, vil jeg foreslå, at du forsker lidt i din egen hjerne - hvis du ellers har hjerne til det.

"I 2003 har Penkowa løjet for Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen, da hun i et brev forklarede sjuskede elementer i sin doktordisputats med, at hendes mor og søster skulle begraves - selv om de aldrig var omkommet."

Er det sandt?
Rektor fandt selv ud af, at hun havde løjet, da de afdøde dukkede op til en fest han var med til. Hvorfor råbte han ikke vagt i gevær?

Derudover har han påstået, at han har været i personlig telefonisk kontakt med den spanske virksomhed, som havde udført en del af Penkowas rotteforsøg. Virksomheden har bare aldrig eksisteret. Hvordan kan det passe ind i billedet af en mand, som er "blevet løjet til"?

Synes Information ikke, at de slipper lige lovligt nemt om rektors rolle i denne sag? For mig ser det ud til, at han har været medsammensvoren.

@Anni Løndal de Lichtenberg:
Dit forsvar for Penkowa er helt hen i vejret.
Hun er da lige så ansvarlig for sine handlinger som en kontanthjælpsmodtager med begrænsede ressourcer.. ihvertfald ifølge en Liberal tankegang.
Det er en ommer!

Jeg tænker om dette. At vi lever i et - endnu - frit land. Her er det relativt nemt at snyde. Man forventes selv at have den nødvendige integritet. Alternativet tænker jeg er et kontrolsamfund, hvor udgangspunktet er, at det er ok at snyde, og at det må være op til kontrollen afsløre de bråden kar.
Jeg kan se, at indførelsen af konkurrence som kerneværdi og afløser for hæderligehed, at det skriger på kontrol. Jeg håber, at et regeringsskifte med et mere pluralt demokrati, måske kan åbne for at konkurrence ikke er det bedste værktøj til at løse alle udviklingsproblemer. Konkurrence som religion er vel også i grunden den underliggende mentale skabelon, der forærede os finanskrisen.
Nå. Det er måske for filosifistisk?

Anni

Sikke noget vrøvl - Danmark er netop dygtige til ikke at sætte vores talenter op på en piedestal fra barnsben, og Penkowa er netop et barn der er blevet opfostret til ikke at fejle.

Resultatet er at hun som top hjerneforsker begynder at snyde, da grundforskning i sin essens 9 ud af 10 gange vil føre til forsøg der fejler, eller ikke udvikler sig som man havde tænkt sig.

Jeg er enig med Erik, Penkowa har i den grad bevist hvorfor så mange har problematiseret specielt Helge Sanders tilgang til forskning som noget der på forhånd (specielt når midler skulle uddeles) kunne kvantificeres ud fra fremtidig rentabilitet, allerede inden det første forsøg.

Penkowas tilgang hvor man skriver resultaterne uden forsøg passer givetvis rigtigt godt ind i den model, men god forskning og store landvindinger bliver det jo ikke til.

I øvrigt - så har vi faktisk RIGTIGT mange knalddygtige forskere i Danmark, der år efter år præsterer i internationale sammenhænge.

Jeg synes på ingen måde vi har brug for flere Penkowaer eller forsøge at gøre os umage for at opfostre flere af hendes slags. Tværtimod.

@ Anne Løndal de Lichtenberg, der skriver: "Jeg græmmes over, at Danmark ikke evner at få gavn af en så unik ressource som Penkowa, der både er intelligent, konkurrenceorienteret, flittig og perfektionist."
Konkurrenceorienteret skal, hvis du kigger på artikelen og kvindens historie, stå forrest. I forskning skal vi have 'troværdighed' op som en ubetinget nr. 1. Og det er det, der er gået helt galt. Det er naturligvis noget, du godt kan knytte til Penkowa's omgivelser, meeen hun må jo som vi andre selv stå til ansvar for sine handlinger. Det ansvar kan du ikke firtage hende for med henvisning til et samfund som hun jo i egenrådighed igen og igen har vendt ryggen.
Hvis hun nu var så lynende intelligen, hvad skulle hun så med eventmageren fra Herning, Helge Sander, der er både plump og uintelligent. Jeg tænker, at allerede her, er der noget andet end hæderlighed, der har været drivkraft for Penkowas handlinger.

Bente Simonsen

Gennem et snart langt liv har jeg mødt flere Penkowa'er, ambitiøse, magt- og konkurrencesøgende mennesker, kontrollerende til det skræmmende og uudholdelige (især for kvinder, som lettere kan gennemskue fænomenet). Mænd finder dem oftest (altid) meget sexuel tiltrækkende, hvilken gør at de ikke indser, at de har at gøre med en kvindelig psykopat, før det er for sent - før de har ødelagt deres liv.

Skriver dette uden personlig kendskab til omtalte forsker, men efter ha' læst flere udtalelser om hende er billedet ganske klart.

Anni
"Der skal tales rigtig meget moral med disse mennesker og de skal ind i en kreds, som FORSTÅR hvor vigtig moral er for netop mennesker som Penkowa ..."

Desværre er min erfaringen med disse typer, at man ikke kan tale fornuft og moral med dem, for de alene besidder de fornuftige og moralske holdninger. Oftest risikerer man samtalen (den bliver som regel en envejs-kommunikation) ta'r en spiral op i et overgear, som tangerer psykisk terror. Man får indtryk af, at de næres af at kunne dominere os inferiøre individer og gerne søger den ekstase igen, igen, hvilket gør man efter nogle 'erfaringer' helt afstår fra diskussioner og samkvem med dem, om det er muligt.

Videnskab soger efter sandheden. Politik forsøger oftest at skjule sandheden, hvis den ikke passer ind i den "rette" ideologi.

Ved at topstyre dansk forskning med politisk udpegede rektorer/bestyrrelser blander man videnskab med politik.Det siger sig selv, at det kan der ikke komme noget godt ud af.

Penkowasagen er et eklatant eksempel.

@Anni Løndal de Lichtenberg
Hjælp mig lige her Anni, for jeg har altså hamrende svært ved at forstå den benovelse for Penkowa, der kommer til udtryk i dit indlæg.
Det vil derfor være vidunderligt, hvis du kan hjælpe med at åbne mine øjne - helst dem begge - for jeg har ufattelig svært ved at få øje på den unikke intelligens Penkowa skulle være i besiddelse af?
Mig bekendt har hun en ganske almindelig studentereksamen - gennemsnit over 10, bevares - "and so what?" det er der altså mange, der har. Siden har hun vist gennemført lægestudiet til nomineret tid og også det er der mange, der har præsteret før hende. Så hvori består denne super intelligens, der tilsyneladende har lagt den ganske forskerverden ned - indtil for nylig, altså?
Findes der noget, der bare ligner unikke intelligente afhandlinger fra hendes side og evt. hvor er de?

Anni Løndal de Lichtenberg

Folk der kalder mine holdninger for "vrøvl" eller "helt hen i vejret" går jeg ikke i debat med.

@Erik Jensen: Hvornår mon Penkowa trådte ud på den umoralske glidebane første gang? Når man er meget intelligent, så har man det med at slippe godt fra snyd & bedrag, de første mange gange og tilsidst ender det med, at man tror, at man kan gå på vandet. Man bliver mindre forsigtig, for man tror, at bliver man opdaget, så er man intelligent nok til at kunne tale sig ud af det. Derfor er det i reglen sådan, at når de her mennesker endelig bliver afsløret, så opdager man, at de har snydt rigtig mange gange.

Omgivelserne skal agere disse menneskers stopklods. Og det skal starte allerede i vuggestuen. Moral og konsekvenser af dårlig moral skal konstant tages op med mennesker der er særlig intelligente og ambitiøse - især hvis de drives af menneskets 2. stærkeste motivationsdrivkraft: nemlig konkurrencemotivet.

@Lars Dahl har en god pointe, men jeg mener, at der skal noget andet til. Nemlig at gøre disse mennesker vidende om glidebaner og få dem til at forstå, at de er i højrisiko for at ende på en sådan glidebane. Intelligente mennesker stoppes ikke af kontrolsystemer - kontrolsystemer er bare en lille irritation, som de qua deres intelligens nemt kan komme udenom. Men selvfølgelig skal vi have systemer der ikke gør det alt for nemt at snyde. Men i de her tilfælde handler det mere om de mennesker, som omgiver den talentfulde end om systemerne.

Husk på, at næsten ingen får succes qua et talent alene. For at få succes kræves bl.a. ud over talentet, at du omgiver dig med de rigtige mennesker. Det har Penkowa tydeligvis ikke gjort.

Lars, noget kunne tyde på, at Penkowas omgivelser ikke har forstået at troværdighed er første prioritet .... troværdighedsånden gennemsyrer åbenlyst ikke forskningsverdenen og, JA, det er et problem, og her kommer systemerne ind, for systemerne gør jo heller ikke.
(PS mit kendskab til forskningsverdenen er nærmest ikke eksisterende. Kender kun den verden fra medierne.)

@Bente Simonsen: Jeg forstår godt din kobling til psykopati, men jeg hæfter mig ved, at Pekowa fungerede fint socialt i skolen, så den kobling finder jeg ikke særlig sandsynlig.

Men Bente, du har ret i, at når man taler med højintelligente, så skal man ikke bygge sin gennemslagskraft på intelligens, men på kærlighed og respekt. Du kan sagtens få en højintelligents respekt, selvom I begge ved, at I ikke er lige intelligente.

For at få en højintelligents respekt kræves det, at du virkelig forstår den højintelligente og at den højintelligente kan mærke, at du forstår. En højintelligent der i den grad er konkurrenceorienteret har også brug for tilfredsstillelse ...

Milena Penkowa:

»Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan. Men det er en del af gamet. Og for hver krig, man vinder, bliver det lidt nemmere at tage den næste. Det er også en konkurrence at være i krig, og hvis du kan tåle det, og det kan jeg, så fint.«

Jeg har absolut ikke respekt for mennesker af denne type. Jeg ser hende som en dybt forstyrret person med vrangforestillinger. Hun kan da ikke indgå i noget samarbejde overhovedet. Og slet ikke et forskningsteam hvor problemet og ikke Penkowa er objektet. Fremtidens komplekse forskning kræver samarbejde. Konkurrence er en hindring.

Men hun passer da fint ind i regimets perverse tanker om at den lille elite der driver værket. Elite mig her og elite mig der.

De politikere der har forgiftet forskningsmiljøet med "fra forskning til faktura" er synderne.

Ofret er sandheden og menneskets fremgang. Det var ikke én person der sendte mennesket til månen eller rov'er til Mars. Det var teamwork.

@Anni Løndal de Lichtenberg
Man er stadig ikke i besiddelse af en unik intelligens blot fordi man snyder og bedrager andre - det er derimod tegn på almindelig dumhed.
Og total mangel på noget så enkelt som etik og moral, så ved du det :-)

Anni Løndal de Lichtenberg

@Erik Jensen: det er nok mere kombinationen af intelligens + kommunikative evner + dét, at Pekowa i den grad har behov for konkurrence + hendes perfektionisme.

Intelligens + behovet for konkurrence kan få mennesker til at præstere det vildeste.

Jeg ved ikke om Penkowa er højintelligent, men jeg synes, at det ser sådan ud. Hun hænger meget fint sammen i mine øjne.

@Anni Løndal de Lichtenberg
Ok. Det er så din holdning.
Jeg ser derimod intet specielt i lige præcis den retning ved Penkowa, tværtimod.
Derimod er jeg ret overbevist om, at hun sikkert er i besiddelse af en særdeles god overtalelsesevne, men det har intet med intelligent at gøre...

@Anni Løndal de Lichtenberg
Men du mangler stadig at fortælle mig, hvor alle de her særdeles unikke og fremragende forsknings artikler fra hendes side befinder sig?

@Anni Løndal de Lichtenberg
Og så udtaler du følgende:
"Jeg ved ikke om Penkowa er højintelligent, men jeg synes, at det ser sådan ud. Hun hænger meget fint sammen i mine øjne."

Ærlig talt! Anni, der er sgu et eller andet her i din dømmekraft, der er smuttet i svinget. Tror du ikke, vi to skulle tage en seriøs samtale en dag?

Anni Løndal de Lichtenberg,

Hvad bygger du alle dine antagelser på? Penkowa kunne i princippet være en moderat intelligent person der har dedikeret sit liv til at snøre systemet og besejre det. Det er lige netop det som gør denne artikel totalt ligegyldig. Dens eneste formål er at skabe en myte omkring Penkowa og du æder den rådt.

Det vigtige i denne sag er at de ansvarlige bliver stillet til ansvar. Længere er den ikke.

Bente Simonsen

Af en eller anden grund synes alle positive kommentarer komme fra mandlige individer. Undrer hvorfor mon?

Vil vove bestå, at veninder nok er en mangelvare.

Noget siger mig, at ambitionen om at være perfekt og bedst kombineret med flid sagtens kan forveksles med høj intelligens - en tid.

@Adam Askov
Må jeg have lov til at komme med en enkelt forudsigelse:
Uanset hvor meget - eller lidt - der bliver gravet frem i denne sag, er der ingen, der vil blive draget til ansvar.
Samtlige involverede parter vil gøre deres yderste for at tørre "lorten" af på et andet dørtrin - og det er næsten det værste ved det hele.
Denne sag kan ganske enkelt betegnes som "kejserens nye klæder" og bliver næppe den sidste af sin art herhjemme.

@Bente Simonsen
Jeg forstår ikke helt dit indlæg?
"Af en eller anden grund synes alle positive kommentarer komme fra mandlige individer. Undrer hvorfor mon"

Er der her et eller andet, jeg har misforstået?

Altså...det med moral og etik er jo noget, man tildels lærer hjemmefra hos far og mor.
Når man kan lyve så stygt som Penkowa, så er der da noget helt galt.
I min verden vidner det ikke om høj intelligens, men om et psykopatisk træk

Hvis hun var så skarp, havde hun ikke været nødt til at lyve sig frem til et resultat.

Bente Simonsen

Nej, det er noget du ikke har forstået. (Undskyld) Jeg tænker på de kilder som gives i artiklen. Der er inget som tyder på at hun fungerede specielt godt socialt. (Tænker på Annis kommentar).

Og måske ville du heller ikke forstå det, om du kendte omtalte dame, hun har givetvis en ganske magnetisk personlighed.

Faktisk må jeg give Anni ret, damen er nok ganske intelligent (IQ 120-140), men hun savner empati:

»Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan. Men det er en del af gamet. Og for hver krig, man vinder, bliver det lidt nemmere at tage den næste. Det er også en konkurrence at være i krig, og hvis du kan tåle det, og det kan jeg, så fint.«

Helge Sanders forskings-slogan var jo 'fra forskning til faktura'. Derfor passede det ham sikkert ganske godt, at han kunne bruge denne unge kvindelige studerende, som jo også så ganske godt ud, til at netop at promovere denne tankegang, denne ide..

Ralf Hemmingsen, tidligere dekan for Sundheds-videnskab på Københavns Universitet, kunne bruge denne unge kvinder (der så godt ud) til at promovere sin egen dagsorden om at blive rektor for KU.

Dertil indstillede han, RH, til denne elite-forsker pris, HS tildelte hende den, af samme årsag.

Milena Penkowa (MP)'s ansvar i denne her er jo, at hun har løjet, fabrikeret forfalskede beviser på rotte-forsøg som aldrig har fundet sted. Og selvom det viser at de har fundet sted er det sådan set ikke det værste; det værste er at hun løj sin søster og mor døde - som undskyldning for et dårligt afsnit i sin doktor-disputats.

Der er sikkert også andre forskere, som cutter corners og får pengene til at passe i deres forskning.
MP er sikkert ikke den eneste. Grunden til jeg siger det, at der har været røster fremme som mener, at MK's rotteforsøg med det stof som hun brugte (som jeg ikke kan huske navnet på), ja det stof har en lovende fremtid ikke bare som helbreder af kræft, men også som helbreder af en lang række (andre) sygdomme...

Og den som ikke selv har gået på universitet eller været involveret i forsknings-verdenen, ja de aner jo nok ikke, at MP til dels har ret; i forsknings-verdenen handler det om at vinde. Og om at eliminere hinanden. Og om at få skrabet støttekroner sammen.
Og det kan godt være, at denne krig ikke foregår med krudt og kugler, men en krig på ord kan også være hård....

Bente Simonsen
Det med intelligensen er jeg ikke overbevist om. Hvis hun er ville hun jo nok med sin personlighed prale med medlemskab af mensa.

Wiki om Narcissistisk personlighedsforstyrrelse:
Narcissistisk kultur:

I bogen Narcissismens kultur - en analyse af et samfund i opløsning fra 1979 betegner Christopher Lasch en narcissistisk kultur som en hvori enhver aktivitet og forhold er defineret af den hedonistiske trang til at opnå symboler på rigdom, hvilket bliver det eneste udtryk for strenge, men skjulte, sociale hierarkier. Det er en kultur hvor liberalisme kun eksisterer så langt som til at tjene et forbrugersamfund, og selv kunst, sex og religion mister deres frigivende evner.

I et sådant samfund med konstant konkurrence kan der ikke være nogle allierede og kun meget lille gennemsigtighed. Truslerne mod det, at opnå sociale symboler er så mange, forskelligartede og ofte uforståelige at defensiv og konkurrerende adfærd bliver hverdagskost. Enhver rigtig følelse af fællesskab bliver undermineret - eller ligefrem ødelagt - for i stedet at blive erstattet af reelle modstykker som uden held søger at kunstigt skabe en følelse af sammenhold.

"Faktisk må jeg give Anni ret, damen er nok ganske intelligent (IQ 120-140), men hun savner empati"

Hvilket fortæller mest om det vi måler kvalifikationer på, ergo kan man jo drage tvivl om systemets helhed. Eller... nærmere mangel på samme.

@Jesper Wendt
Når du - sammen med Anni - skriver at Penkowa's IQ ligger på 120-140, hvor har I så det fra?
Forklaring udbedes?

Der var en del fremme om at det kun var forskerne der talte regeringen efter munden, der fik bevillingerne.

Det leder unægtelig tankerne hen på en mulig tendens.

@Erik Jensen

Det var en respons til Bentes indlæg, om IQ tallet skulle være rigtigt skal jeg ikke udtale mig om. Men det lyder nu ikke usandsynligt.

@Adam Askov
Ja! det må det være - dog undrer jeg mig over, at så mange debattører og kronik skribenter bliver ved med at fremhæve Penkowas høje intelligens.
Hvor i himlens navn får de det fra?
Er det derimod ikke et tegn på mangel af intelligens, når man bliver ved med at påstå noget, der ikke er til stede?
Evt. hos Penkowa og diverse debatører/skribenter...

Sider