Baggrund
Læsetid: 7 min.

Når målet hærger midlet

Alle elskede hende. Først undervisere, så journalister og politikere. Hun var forskningens stjerne, et håb for nogen, og et forbillede for flere. Milena Penkowa – et produkt af konkurrencesamfundet og en ener inden for sit felt. Men hvordan blev stjerneforskeren til en stjernefusker?
Bare bedst. Det var konkurrenceelementet, ikke hestene, der var attraktionen, da Milena Penkowa som stor pige vandt nordisk guld i ponyridning. Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt være, har hun sagt.

Bare bedst. Det var konkurrenceelementet, ikke hestene, der var attraktionen, da Milena Penkowa som stor pige vandt nordisk guld i ponyridning. Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt være, har hun sagt.

Michael Bothager

Moderne Tider
12. februar 2011

Da Milena Penkowa skulle skrive eksamensopgave i 2. g, mødte hun op på sin lærers kontor med et emne, ingen nogensinde havde skrevet om før: Forholdene på Balkan før romerrigets fald. »Hvad fanden skal det betyde,« tænkte Klaus Madsen, hendes vejleder. »Hvorfor kommer hun med et emne ingen ved noget om? Det kan hun næppe bære.«

Men han lærte, som så mange andre tæt på den dansk-bulgarske forsker, at hun ville skabe sine egne stier. Milena Penkowa havde allerede lånt engelsksproget litteratur fra universiteternes pensum og pløjet det igennem. Hun var klar til at skrive den perfekte opgave.

Og sådan står billedet af Milena Penkowa tilbage. Den nidkære, hårdtarbejdende stjernestudent, der bevægede sig ud, hvor ingen før havde været. Der hvor ingen havde den samme viden, og alle lovpriste hendes resultater. Måske fordi det tændte Penkowa at afsøge grænser. Måske fordi det er nemmere at vinde, hvis man spiller et spil, hvor ingen andre kender reglerne.

Dengang klingede efternavnet dansk - Pedersen. Senere, så tog hun morens navn, Penkowa. Et særligt logo for Milena, hvis bulgarske familie var højtuddannede. Og en måde at skille sig ud på.

Succes på succes

Helt fra barndommen i byen Hjallese nær Odense, var Penkowa et talent. Det var her, hun arrangerede kapløb med sine venner, fordi hun vidste, hun var den hurtigste, og her, hun skabte fundamentet for det, der skulle være en glorværdig karriere: Sit vinderinstinkt. Her blev hun en succes, og det har hun altid været. Den danske hjerneforsker har alle dage boltret sig i den opmærksomhed og det ansvar, der har fulgt med at være en megastjerne. Lige fra sine mange sejre som eliterytter og usædvanlige karakterer i gymnasiet, til hun vandt videnskabsministeriets EliteForskningspris på 1,1 millioner kroner. Som hun tidligere har erklæret:

»Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt lade være«.

Penkowa, dengang Pedersen, konkurrerede med veninder i skolegården, venner i rideklubben og søsteren, der ikke altid var en lige så lysende stjerne. Noget, der kom til at betyde, at de to på et tidspunkt ikke talte sammen i syv år. Hun gik langt for sit projekt - at være den bedste, den perfekte, og holde fast i omverdenens respekt.

Særligt hendes far var meget optaget af, at hans børn skulle blive til noget, og han hjalp sine piger og fortalte dem, hvordan succes sparker døre ind.

Da hun som femårig begyndte i folkeskolen, læste hun flydende. Hun var bare 12 år, da hun vandt sølv ved de nordiske mesterskaber i ponyspring. Året efter vandt hun guldet.

»Konkurrenceelementet var det, der tiltrak mig ved ridning. Ikke hestene,« har hun siden fortalt.

Og det var den lige vej gennem uddannelsessystemet, der betød, at hun som 25-årig kunne kalde sig uddannet læge på normeret tid og med karakterer, der matchede hendes ambitioner. Penkowa var 28 da hun blev lektor på Panum Instituttet og fire år senere var hun leder af sin egen forskergruppe, med 17 medarbejdere under sig. Hun er beriget med en intelligens, der er de færreste forundt. En af de få, der altid har villet være den bedste. Og er blevet det. På den måde passede Penkowas kometkarriere perfekt ind i hendes selvbillede - hun var nybruddet, hun var den specielle - det unge, fremadstormende kæmpetalent.

Socialt kompetent

»Jeg husker hende som en af den slags elever, der kunne trække ens undervisning alene,« husker Søren Juul, der underviste den spirende forsker i historie på Kalundborg Gymnasium.

Milena Penkowa var socialt velfungerende og deltog i gymnasiets fester på lige fod med andre elever. Selv om hun var fremadstormende i klasseværelset var hendes facon hverken nørdet eller hoverende. Søren Juul og Klaus Madsen husker begge klassens studietur til Israel, hvor Milena Penkowa ifølge Klaus Madsen »hverken var mere eller mindre interesseret i at følge dagens faglige program, og hverken var mere eller mindre glad for at indtage våde varer, når programmet var slut.«

Hendes enorme begavelse var 'forbløffende', og hun kunne strukturere sit arbejde på imponerende vis. »Hun brugte al sin tid på studier, og hun var enormt ambitiøs,« husker Klaus Madsen om Penkowa, der til tider fik problemer med sin facon over for de andre klassekammerater.

»Generelt var hun afholdt, men der var da rivninger en gang imellem med Milena, fordi hun har en bestemt facon. Der var ingen tvivl om, at hendes fagligt høje mål var noget, der optog hende. Hun brokkede sig til tider over sine kammeraters manglende engagement.«

Hun var optaget af at gå egne veje, ikke bare følge efter de andre dygtige elever, »men at være speciel«, siger Klaus Madsen.

Med albuerne først

I Milena Penkowas blå bog fra gymnasiet skriver hendes klassekammerater, at hun skal have stor tak for at hive hele klassens gennemsnit op. Penkowa forlod da også gymnasiet i Kalundborg med et gennemsnit på 10,8 og fortsatte direkte ind på medicinstudiet. Det fortælles, at en underviser på medicinstudiets første dag fortalte de 200 nystartede elever, at kun én af dem ville gennemføre studiet på normeret tid. Milena Penkowa rakte hånden i vejret for at markere, at det var hendes plan at være den ene. Hun befandt sig fint i rollen som hævet over andre personer.

Derouten

I 1997 forfattede hun sammen med sin senere mand et læserbrev til Information. Heri gav de to udtryk for, at det store frafald på lægestudiet skyldtes, at de studerende havde »romantiske forestillinger om, hvad det var at være læge«, samt et urealistisk og sløset billede af medicinstudiet som »et 8-16 job.« Det udløste dengang en stor debat blandt studerende og læger, men det har næppe irriteret Milena Penkowa. Hun ville ikke vige tilbage for nogen. Hvis hun mente, noget var kritisabelt, blev det kritiseret, hvis hun var utilfreds, gav hun udtryk for det. Som hun sagde til Information i sommeren 2009 om kampen for prestige og forskningsmidler.

»Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan. Men det er en del af gamet. Og for hver krig, man vinder, bliver det lidt nemmere at tage den næste. Det er også en konkurrence at være i krig, og hvis du kan tåle det, og det kan jeg, så fint.«

Penkowa var afholdt i nogle kredse af medicinermiljøet og afskyet i andre. For hun veg ikke tilbage for at sætte sig selv i centrum. Hun var typen, der »delte vandene,« oplyser en tidligere studiekammerat, og hun var en person, som folk vidste hvem var. Men i perioden efter lægestudierne, skete der et skift i hendes verdensbillede. Hun ændrede facon. Blev stadig mere opslugt af konkurrencen. Hun blev skilt fra sin mand, hvis drømme om familieliv ikke passede ind i en verden, hvor ambitionerne kriblede under overfladen. Han ville have børn og skabe en kernefamilie, hun så det som en forhindring for sin forskning. Penkowa blev uvenner med sin forskningskollega Torben Moos, der ellers altid havde været et forbillede for hende. Milena Penkowa ville stadig vinde, koste hvad det ville.

Og herfra gik det galt.

I 2003 har Penkowa løjet for Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen, da hun i et brev forklarede sjuskede elementer i sin doktordisputats med, at hendes mor og søster skulle begraves - selv om de aldrig var omkommet. Derudover er hun anklaget for at have brugt forskningspenge på middage og rejser og for at fuske med sine forskningsresultater. Onsdag undsagde Penkowas forskningspartner i forbindelse med 50 videnskabelige artikler, Juan Hidalgo, hende. Han bad endda om at få trukket en artikel tilbage, fordi det har vist sig, at Milena Penkowa har opdigtet rotteforsøg, der aldrig har fundet sted. Efterfølgende har hun forsøgt at sløre snyderiet med falske dokumenter.

En forskningens Bagger

Tidligere chefpsykolog og ekspert i psykologiske profiler af kriminelle, Jørn Beckmann, har med interesse fulgt sagen mod Penkowa.

Forudsat, at anklagerne mod forskeren er valide, ser han et mønster i historien Milena Penkowa.

»Det er startet med en pige, der er knaldgodt begavet og vil spæne frem så stærkt, at det er umuligt. Og så har hun løjet lidt hist og her. Men i længden er hun blevet spundet ind i sin egen historie på en måde, hvor den ene løgn efterfølger den anden i jagten på at gøre alting perfekt.«

Penkowas fantastiske priser, kunne hun måske have fået uden at kriminalisere sig, men det var ikke nok.

Tilbage står et smuldret billede af en kvinde, hvis ambitioner måske korrumperede hendes faglige stolthed. Måske har Milena Penkowa været exceptionelt kynisk, eller måske har hendes fuskeri været for nemt.

»Den, der har ordet i sin magt, kan jo være en kolossal magtfaktor i vores samfund. Det gjorde sig gældende for Stein Bagger og Anna Castberg, og det gør sig gældende for Milena Penkowa. Folk på deres vej har lagt sig ned over for deres farverige facon.«

Hvis anklagerne mod den tidligere forsker holder, har hun ikke bare været kriminel for at skaffe sig penge, vurderer Jørn Beckmann.

»Den her sag ligner Bagger eller Castbergs på den måde, at hun reklamerer med sine fornemme resultater, selv om de reelt set ikke eksisterer. Det er den slags mytomaner, der ikke tænker på andet end at være fejlfri. Perfektion er målet, og midlet kan være alt mellem himmel og jord.«

Man kan sige, »at Penkowa er blevet offer for det konkurrencesamfund, som hun ellers har været så begejstret for,.« vurderer Beckmann.

Tanken om at være fejlfri har altid været målet i Milena Penkowas karriere. Måske er selv samme karriere nu dræbt af den selv samme tanke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I alt hvad jeg, til dato, har kunnet læse om Penkowa, er der absolut INTET, der på nogen som helst måde indikerer, at her har vi at gøre med en unik intelligent person - måske a la Einstein.
Derimod synes jeg, at det er særdeles tydeligt, at kvinden åbenbart har en fremragende evne til at manipulere sig rundt i forskermiljøet med det til følge, at Sander og rektor for KU - så at sige - begge er blevet taget med bukserne ned.
Men intelligent?
Ærlig talt nej! kald det dog for hvad det er i stedet for at blive ved med at fremhæve en løgner/bedrager som et nyt stjerneskud i den akademiske verden, der blot er kommet en anelse på afveje.

@Anni Løndal de Lichtenberg.
I forskningsverdenen er man akut opmærksomme på, hvad det betyder at står forrest i en forskningsartikel.
Dit forsvar for Penkowa falder mig vanvittig svært at forstå. Hendes fiflen med forskning er en veritabel trussel mod videnskaben som sådan. De individer, der ikke har dette som deres primære erkendelse kan ikke accepteres i den verden som videnskabsfolk.
Tænk på, at megen forskning har direkte indvirkning på helt udvidende menneskers liv og helbred.
Aargh. Jeg er nødt til at sige, at Penkowa hvis det kan fastslås, at hun har fiflet med sine resultater bør bandlyses fra videnskaberne. Hvis hun 'bare' har bedraget Københavns Universitet skal hun bare straffes efter det - men det er jo at bedrage sin arbejdsgiver.
En sportsudøver der er en træningsnarkoman og enormt dygtig falder jo også på fiflen, når der er tale om ulovlige præstationsfremmende medicin.
Nå. I skal jo heller ikke forsøge at 'vinde dig over'. Men jeg synes du er løbet ud af en blind vej.

Uanset hvad Lars Dahl, må man da give Anni, at hun fik peppet denne tråd gevaldigt op :-)

Mener nu ikke der er nogen der tager hende i forsvar, kun pointerer der er nuancer i det.

Det giver dog ingen mening kun at gå efter bolden i den her sag, da en del tyder på adskillige har ladet det stå til. Hvilket vel gør dem medskyldige.

Bente Simonsen

Ja, alt er dog spekulationer, og damen er ikke i nogen ønskværdi situation, men måske har hun en chance i noget andet land.

Erik J.
Hvem siger at Einstein en unik intelligent person?
En unik narcisstik person, som stjal andres unikke ideer?

Erik Jensen:
jeg tvivler stærkt på, at en person kan manipulere sig til så mange gode karakterer i vedkommendes undervisningsforløb. Hun må altså have en vis intelligens, der befinder sig noget over gennemsnittet.
Det er i øvrigt lidt morsomt, hvordan diverse debatindlægsforfattere reagerer på meninger, som de tillægger Anni. Her et par eksempler:

"@Jesper Wendt
Når du - sammen med Anni - skriver at Penkowa’s IQ ligger på 120-140, hvor har I så det fra?"
Erik, hvor er det lige, at Anni skriver noget om en IQ på 120-140?

"Men du mangler stadig at fortælle mig, hvor alle de her særdeles unikke og fremragende forsknings artikler fra hendes side befinder sig?"
Igen til Erik Jensen: Jeg kan godt nok ikke fået øje på et eneste sted, hvor Anni nævner nogle artikler. Men det indlæg er måske blevet slettet?

"Fortæl os nu hvorfra du ved at MP er højintelligent."

Torben Skov: Det her er næsten en omvendt Anders Fogh. Det er jo ikke noget, Anni giver udtryk for, at hun ved, men derimod at hun tror ;-).

Milena Penkowa kan i øvrigt sagtens være hylende intelligent, men det er jo ikke ensbetydende med, at hun er klog, vel? Og denne karakteristik ville hun heller ikke være den første i verdenshistorien til at få.
Og nej, jeg beundrer hende ikke.

@Jesper Wendt
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at andre personer i denne sag har et medansvar - og når det er sagt, er jeg heller ikke et eneste sekund i tvivl om, at det ansvar IKKE bliver taget af nogen af de implicerede parter.
Penkowa vil ALTID have en "brugbar" forklaring til rådighed og de to herrer Sander og rektor for KU, har deres magt at tage hensyn til. Og i deres verden kommer det først - fremfor alt muligt andet.

@Bente Simonsen
Når man, som Einstein f.eks, kan kommer frem en teori som at "alting er relativt" og oven i købet en teori, der videnskabeligt kan bevises, så vil jeg tillade mig at sige, at man er intelligent.
Omvendt er der INTET - absolut INTET - omkring Penkowa, der har fortalt mig noget tilsvarende, derfor vil jeg tillade mig blot at kalde hende for endnu en platugle.

Bente Simonsen

En gang troede jeg, at intelligens var at kunne handle rationelt og hurtig i en given situation.

Nu er jeg nået til den bedømning, at intelligens er, at ens nerveimpulser rør sig med stor hastighed, (overgangen mellem synapserne foregår superhurtigt), så man kan drage konklusioner, tænke eller forstå ting hurtigere end vanligt folk. Og den øvrige ballast man har med: opdragelse, intellekt/viden og arv leverer grundstoffet til konklusioner og tanker.

Man kan godt være lynende intelligent og kriminel samtidigt!

Vrøvl? eller hva'?

Lidt baggrund_
http://www.eliteforsk.dk/modtagere/prismodtagere-2009/milena-penkowa

Man fornemmer Helge Sander i dette citat:
Jeg har patentansøgt en række forskellige lægemiddelkandidater, som optimalt set kan benyttes til medicinsk behandling af patienter med hjernesygdomme og skader.
Det står så lidt i modsætning til dette, fra samme artikkel:
Milena Penkowa har bidraget til 15 betydningsfulde opfindelser. Hendes publikationsliste tæller nogle af de mest velestimerede, internationale videnskabelige tidsskrifter, og hun har modtaget flere nationale og internationale hæderspriser for sin forskning. Milena Penkowa besidder et enestående talent for forskningsformidling, undervisning og videnspredning, hvormed hun bidrager væsentligt til oplysning og debat i det danske samfund.

Patentansøgning og patent er jo ikke nødvendigvis det samme.
Er er der nogen som kan se om det overhoved er korrekt, at der findes 15 patentansøgninger fra hende?

Dette domæne, som skulle henvise til hendes publikationer er ikke aktivt længere.

DNS: neuroprotection.dk

Status: Deaktiveret
Oprettet: 10. februar 2006

Registrant:
Bruger-id: TSON1-DK
Navn: The Section of Neuroprotection
Adresse: Blegdamsvej 3,
Postnr. & By: 2200 København N
Land: Danmark
Telefonnummer: +45 35 32 72 22

Fuldmægtig:
Bruger-id: TSON1-DK
Navn: The Section of Neuroprotection
Adresse: Blegdamsvej 3,
Postnr. & By: 2200 København N
Land: Danmark
Telefonnummer: +45 35 32 72 22

En publikationsliste kan findes her:
http://www2.adm.ku.dk/selv/pls/puf_www3.forf_pub_personid?p_person_id=83149

Den er ikke voldsom lang for en som gerne vil skrive en dispustat, men der kan selvfølgelig findes flere som ikke er registreret hos KU.

@Bente Simonsen
Med hensyn til:
"Man kan godt være lynende intelligent og kriminel samtidigt!

Vrøvl? eller hva’?"

Jeg kan desværre ikke give dig kriterierne for intelligens - og måske godt det samme. Er derimod rimelig overbevist om, at der findes adskillige definitioner - alt efter hvem man spørger og hvem, der har udført denne eller hin undersøgelse af netop intelligens. Hvilken definition bør så være den endegyldige?
Men her og nu har jeg dog svært ved at se, at hvis man er så "lynende intelligent" - hvorfor så blive snuppet? :-)
Så burde det, at man er intelligent, jo være nok i sig selv til, at man som forsker kan fremføre unikke spændende resultater.
Endelig er der andet sted blevet fremført, at Penkowa har et højt gennemsnit i sine karakterer, men heller ikke dette er - efter min bedste overbevisning - tegn på en høj intelligens, derimod måske evnen til at lære/læse et given stof udenad for derefter at gå til eksammen - og lire det læste af.

@Søren Lom
Fint nok!
Men det her kan jo sagtens være endnu en gang plat fra hendes side?

@Søren Lom
"Dette domæne, som skulle henvise til hendes publikationer er ikke aktivt længere."

Mærkelig ikke? :-)

Søgning i ScienceDaily.com giver ikke rigtig noget reslutat, og de citerer stort set alt der publiceres.

http://www.sciencedaily.com/search/?type=news&keyword=%22Milena+Penkowa%...

@ Erik Karlsen.

Der skete det, at mens jeg skrev ét indlæg sendte Anni sit. Derfor ser jeg først Annis efter jeg havde trykket "indsend"..

Hvor har hun søgt disse patenter, og er det 15 forskellige patenter, eller et patent 15 forskellige steder?
http://www.freshpatents.com/Milena-Penkowa-CopenhagenV-invdirp.php

Hvis man søger på Milena Penkowa i Espacenet, som er den europæiske patentsøgemaskine kommer der tre ansøgninger hvor hun er nævnt som medopfinder.
Hos USPTO er der et par ansøgninger.
Det kan selvfælgelig være at hun at ansøgt under andet navn....

Ærligt talt ikke særligt imponerende for en "eliteforsker" som er heftigt promoveret af den minister der har lanceret begrebet forskning til faktura.

Jeg har altså stadig hamrende svært ved at se, hvad det er, landets forskningsmiljø er faldet i svime over ved hende - og hvorfor diverse journalister/personer til stadighed beskriver hende som intelligent - det er mig simpelthen en gåde.

Bente Simonsen

@Erik J.

Der sidder mange psykopater rundt om i fængslerne, som kan betegnes som højtintelligente. Vaneforbrydere, som er så skarpe i knoppen, at de kunne ta en hvilken uddannelse som helst, og mange gør det, mens de sidder inde.

Men for det højtintelligent menneske er dagligdagens trivialiteter og småsnak kvælende og stå på en fabrik, eller gøre et andet trivielt arbejde, som man måske skulle kunne få med en plettet straffeattest, er utåleligt for de fleste (og for dårligt betalt). - Så det er det næste kup og adrenalinfixet i forbindelse med det som gælder.

Hvad som karakterisere dem er den totale uberørthed af, hvad andre mener og den totale følelseskulde over for, hvad lidelser og tab de måtte påtvinge andre, det gælder bare den egne fremfart. - Med andre ord nul de har empati.

Heri ser man en tydelig parallel til den måde Milena Pentakowa beskriver sig selv.

Anne Marie Pedersen

Hverken religion eller politik skal styre forskning. Det er derfor det ender galt.

@Bente Simonsen
Jeg vil tillade mig at anbefale din kommentar :-)

Det er vel propaganda Erik.

Jeg har svært ved at forstå hvordan det narcissistiske forskningsmiljø har fundet vej til Dk.

Den tradition Niels Bohr indførte på Blegdamsvej er da alt andet. Uhøjtidelig og skabende i fællesskab og respekt. Og det kom der godt nok resultater ud af. Det burde danne skole i hans eftertid.

Men den amerikanske påvirkning er måske for heftig?

Jeg har dog kendskab til folk der efter ansættelse på visse institutter skyndsomst er flygtet til gymnasieundervisning, fordi de ikke kan fungere mellem rundsavsalbuer og mistillid.

@Anne Marie Pedersen
Det vil jeg altså ikke give dig ret i...
Jeg "forsker" til stadighed i, hvorfor diverse professionelle politikere tilsyneladende mangler enhver form for etik og moral i deres liv. Har tænkt at offentliggøre mit resultat i nærmeste fremtid i håb om at få et nyt legalt - selvfølgelig.
Og tro mig! mit forskningsresultat bærer absolut ikke præg af min politiske reference :-)

"Nøj, hvor blev jeg skuffet. Jeg må sige at jeg forventede mere af Information. Alle andre har så travlt med at tørre det af på Penkowa. Hvad med en artikel der viser hvordan Penkowa sagen udstiller hvor gennemråddent hele systemet er, i stedet for at trække hende ud som et enestående eksempel, og fremhæve magtliderlighed og konkurrencementalitet. Det gør hele sagen til et individuelt psykologisk problem og ikke et institutionelt problem."

Principielt enig; individualiseringsdiskursens cirkulære aksiome understreges ved at de problemer, som individorientering afstedkommer, henføres til individet. Voila.

Anni Løndahl de Lichtenberg:
Du skriver sådan hér:
".... troværdighedsånden gennemsyrer åbenlyst ikke forskningsverdenen og, JA, det er et problem, og her kommer systemerne ind, for systemerne gør jo heller ikke.
(PS mit kendskab til forskningsverdenen er nærmest ikke eksisterende. Kender kun den verden fra medierne.)"

Du kender altså kun forskningsverdenen fra medierne - men alligevel udbreder du dig om at der mangler troværdighed i den. Skal vi forvente at du generelt udtaler dig i denne sag på et så spinkelt grundlag?

Jeg er iøvrigt enig i at en dæmonisering af Penkowa intet nytter - og jeg er enig i at hun anturligvis skal vises almindelig respekt. Uanset hvilken kriminalitet, hun har begået.

Morten Kjeldgaard

Jeg har arbejdet 30 år i dansk forskning, og kan sige med absolut sikkerhed: der findes ikke "stjerneforskere", lissom der heller ikke findes "stjernetømrere" eller "stjernekøbmænd". Der findes dygtige forskere, og mindre dygtige forskere, men frem for alt, findes der ærlige forskere, som arbejder hårdt og vedvarende. Ofte er de studerende, som bliver de bedste forskere, ikke dem, der er strøget gennem studiet med topkarakterer. Man skal nemlig være indstillet på megen modgang, mange skuffelser, og mange forsøg, som ikke lykkes. Og denne modgang accepteres ofte bedst af de, som har måtte kæmpe hårdere for at komme igennem. De dygtigste har ofte ikke den tålmodighed og stamina der skal til, når tingene igennem længere tid ikke lykkes. Det er de stædige, fantasifulde, tålmodige og ydmyge, der klarer sig bedst i forskningen.

Eliteforskerideen er totalt forfejlet. Jo, vi har mange eliteforskere i Danmark, men det er folk, som er vokset ud af de almindelige forskningsmiljøer. Det er folk som har lært sig en ubetinget respekt for sandhed og ærlighed. Det er folk som ved, at det er 90% hård arbejde og 10% held når noget lykkes. Det er folk, som forstår at god forskning er en holdindsats. At man skal være generøs og tålmodig. Og at der er mange tandhjul, der skal passe sammen, for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Milena Penkowa sagen er den bedst tænkelige illustration af VK0 regimets forfejlede universitetspolitik.

Morten Kjeldgaard: Tak fordi du fik bragt YDMYGHED ind i debatten her. ..turde ikke selv. :)

Morten Kjeldgaards,

Tak for et godt indlæg.

Olav Bo Hessellund

”Uanset hvad Lars Dahl, må man da give Anni, at hun fik peppet denne tråd gevaldigt op :-)”

Ja, det kan du da have ret i, Torben Skov – men vi har også set nogle uhyre skråsikre indlæg, holdt i en tone, som jeg vil give Anni ret i, ikke er befordrende for en civiliseret debatform.

Søren Mikkelsen

Tak til Kjeldgaard for den vigtigste konklusion:

"Milena Penkowa sagen er den bedst tænkelige illustration af VK0 regimets forfejlede universitetspolitik."

Med hensyn til personens moralske og psykologiske habitus synes jeg dog vi ogsaa skal huske at fruen har vist sig rede til at destruere sagesloese forbipasserende. En af hendes mange sager var noget om at tage af kassen (et relativt lille beloeb, ca. 30 tusser iflg. hukommelsen) for derefter at skyde skylden paa en stakkels studerende som endnu ikke havde fundet ud af at komme vaek fra hendes giftige omkreds. Vedkommende var heldig nok selv at kunne modbevise den falske anklage.

P.g.a. sin relative lidenhed (eller et dyrt advokat-organiseret forlig med mundkurve? ved det ikke) er sagen nu forsvundet bag den stadig voksende roegsky. Men jeg opfatter den som et klart faresignal for enhver som maatte komme i beroering med fruen i fremtiden.

Navne- og adresseforandring er nok en god idee, samt omskoling til et erhverv uden menneskelig kontakt...

Kan da anbefale
Morten Garly Andersen:
Skabte Penkowa egentlig nye landvindinger?

på Politikens blog

Svend Erik Hendriksen

Mange forskere oplever, at når de når karrierens allerøverste trin på stigen, så står den op ad en forkert mur.

Det skete også for Penkowa.

Står klimaforskernes stige ligeledes op ad den forkerte mur ?

Det svar skal vi vente 100 år på.... og er en sikker karriere, du bliver aldrig holdt ansvarligt for noget som helst.

Tak for det Mette Hansen.

Og ikke mindst Thomas Madsens kommentar .

Også tak til Morten Kjeldgaard i denne spalte.

Jeg kan enormt godt li' den enkeltstående sætning i artikel:

Og herfra gik det galt

Som om folk vågner op, strækker kroppen og tænker; Jeg tror sgu jeg vil smadre mit liv ved at fucke med den videnskabelige metode.

Hva' med den vanrøgtende far som bliver beskrevet ganske upassende under afsnittet Succes på Succes? Hvad er det for en succes skribenten forsøger redegøre for? Var topmålet i hendes liv virkelig kun medaljerne? Var det kun øverst på skamlen faren hev kameraet frem? Var det kun hendes "succe" hendes far talte om?

Stakkels barn/voksen. Og sikken et fjols til far (og mor?!).

Der burde rulle hoveder her - og jeg mener ikke bare Penkowas.
"Den, der har ordet i sin magt, kan jo være en kolossal magtfaktor i vores samfund", siger Jørgen Beckmann.
Jeg kan nu ikke frigøre mig fra den tanke, at det ikke fortrinsvis var ORD, hun brugte til at fremme sin sag.
"En god overtalelsesevne", som Erik Jensen også nævner, indeholder så meget andet end ord -
"Et smil, et nik - to øjnes blik", som der står i den gamle sang.
Og det har tilsyneladende ikke været spildt på hverken Helge Sander eller Ralf Hemmingsen, to sølle mandslinge, som åbenbart tænker med alt andet end forstanden.
Hvordan kan man f.eks. uden at undre sig bare den mindste smule hilse på og give hånd til to mennesker, man har fået at vide, er døde???
Ikke bare døde, men omkommet ved en tragisk bilulykke???
Gad godt høre Jørgen Beckmanns psykologiske forklaring på dét!

Vedr. Penkowas intelligens får jeg lyst til at påpege, at hun slet ikke havde behøvet at lyve nogen døde - hun var sent på den, men havde (ifølge Weekendavisen) nået at aflevere inden tidsfristen.
Og bortset fra, at det set fra ethvert synspunkt er total usmageligt, hvor intelligent er det så lige, at lyve sine nærmeste døde, for derefter at invitere dem til reception på Glyptoteken for næsen at alle dem, man har løjet for??

Dette VOK "regime" har hyldet det
"Politisk ukorrekte":
Bare man turde være fræk, anderledes, gå imod , opføre sig outreret, være Rasmus modsat

ja så var man in...så var man " Politisk korrekt" :)

At lyve sin mor og søster døde var virkelig at "gå over stregen" ...så den frækhed at invitere dem med til recepstionen på glyptoteket
er velsagtens blevet hyldet som topmålt ukorrekt..
Måske jeg er for langt ude :)
Det håber jeg da.

Videnskab kan ikke fungere med konkurrence - den kan fungere med uenighed, hvor meninger brydes, men det er nødt til at udfolde sig indenfor en faglig diskurs, som anerkendes.

Tom W. Petersen

1. Høj intelligens (hvad det så ellers er) har absolut ingen nødvendig kobling til høj etisk eller moralsk standard. Derfor er den evindelige snak om intelligens i denne sag irrelevant.
2. Det interessante i sagen er ikke først og fremmest Penkowa. Det er den forhenværende videnskabsministers og universitets Rektors og videnskabelige kontrolinstansers roller i sagen.
Og så tak til Morten Kjeldgaard og Johannes Aagaard for fine, nøgterne indlæg.

Anni Løndal de Lichtenberg

@Lars Dahl, du mener, at jeg forsvarer Penkowa? Det kan jeg ikke se, at jeg gør. Tværtimod skriver jeg, at Penkowa er ude på en moralsk glidebane.

Omkring almen troværdighed til forskning, så er mit indtryk, at den er for nedadgående. Ofte læser vi jo om svindel - også i dén verden. Måske især i dén verden, og som en der interesserer sig lidt for mennesker, så undrer det mig ikke, at der jævnligt er en forsker, der ikke kan nære sig. Eller en rektor der ikke kan eller en virksomhed, der ikke kan.

Det handler jo både om penge og anerkendelse og karriere i et system med mange madonnaer, hvor det kan være svært at skelne forskning fra business.

Videnskab.dk har en blog om forskningens troværdighed, og selv har jeg abonneret på forskningsnyt fra psykologien i vel snart 20 år, og set, hvordan det vi om mandagen tror er viden, om onsdagen bliver kasseret.

Selv er jeg glad for, at flere og flere borgere bliver klar over, at videnskab ikke er eksakt. Som i så mange andre sammenhænge, så kan heller ikke videnskaben hjælpe os med at gruppere viden i Myter, Fakta og løgn. Hvad der er sandhed i dag er måske falsk i morgen. Måske fordi teknologien har udviklet sig, så nye målemetoder kan anvendes. Måske fordi forskeren snød. Måske fordi en virksomhed snød. Måske fordi en ledelse snød. Måske fordi en konkurrent ville komme først.

Så nej, jeg forsvarer ikke Penkowa, jeg prøver mere på at finde mulige årsager, så det bliver muligt for dem, der har indflydelsen, at minimere på de risici, der gør forskning utroværdig.

Sagen om Penkowa handler jo om menneskers svagheder.

Anni Løndal de Lichtenberg

@Tom W. Petersen jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om du tror, der ville have været en sag, hvis ikke Penkowa var intelligent.

Anni Løndal de Lichtenberg

@Morten Kjeldgaard, mon ikke det er sådan, at forskerne er forskellige og drives af forskellige motivationsdrivkrafter?

Nogle bliver forskere fordi de drives af behovet for at knække komplicerede nødder, andre af at udvikle og forandre, nogle af at udforske, vide og forstå og så er der forskere som Penkowa der drives af behovet for resultater og præstation.

Jeg er enig med Tom W. Petersen et al. angående den famøse intelligencia.

Israels statsminister Benyamin Netanyahu har efter sigende en IQ på 180.

Hvad er sammenhængen mellem IQ og menenskesyn?

Anni Løndal.

Forskning og videnskab er absolut ikke det samme. Enhver der graver sig ned i et emne er en forsker. En videnskab er karakteriseret ved processen. Så jo -videnskab er eksakt!

Til gengæld har mange fagområder tiltusket sig betegnelsen videnskab fordi man benytter videnskabelig metode. Det bliver ikke videnskab af at man benytter laboratorier, kitler, gummihandsker, måleudstyr eller skriver rapporter.

Denne fejltagelse gør måske at videnskab kaldes utroværdig?

Du nævner psykologi. Det er ikke en videnskab. Ej heller sociologi, trafikforskning, politik, filosofi osv. Nogle vil måske blive overrasket ved at høre at matematik heller ikke er en videnskab.

Man kan også prøve at google: "science wars" der understreger ovenstående.

"Sagen om Penkowa handler jo om menneskers svagheder."

Et voksende problem, i hele samfundet. Hvordan hindrer man folk i at bedrage, uden at det skader grundlæggende rettigheder.

"Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan. Men det er en del af gamet.."

Det lyder faktisk som en meget præcis beskrivelse af universitetsmiljøet. De videnskabelig medarbejdere er blevet butikker i butikken, man deler kun nødtvungent viden med hinanden, man skal jo ikke give konkurrenterne fordele vel. Kampen om opmærksomhed og bevilliger dominer, til skade for de studerende og landet som helhed. Velkommen til VKO land.

Som studerende hyldede MP det hårde slid på studiet og så frafald som noget positivt - og gav udtryk for det her i bladet:

http://www.information.dk/11840

Ja, det er en helt fejlagtig opfattelse af universitetet, at der skal konkurreres om levebrødet. Det er tværtimod vigtigt, at forskerne - og alle vip'er på universitetet er jo forskere - er sikret uafhængighed, så de ikke kan presses til at modifiere resultater. Forskning, der har andet mål end sandheden, er værdiløs.

Sider