Baggrund
Læsetid: 7 min.

Når målet hærger midlet

Alle elskede hende. Først undervisere, så journalister og politikere. Hun var forskningens stjerne, et håb for nogen, og et forbillede for flere. Milena Penkowa – et produkt af konkurrencesamfundet og en ener inden for sit felt. Men hvordan blev stjerneforskeren til en stjernefusker?
Bare bedst. Det var konkurrenceelementet, ikke hestene, der var attraktionen, da Milena Penkowa som stor pige vandt nordisk guld i ponyridning. Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt være, har hun sagt.

Bare bedst. Det var konkurrenceelementet, ikke hestene, der var attraktionen, da Milena Penkowa som stor pige vandt nordisk guld i ponyridning. Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt være, har hun sagt.

Michael Bothager

Moderne Tider
12. februar 2011

Da Milena Penkowa skulle skrive eksamensopgave i 2. g, mødte hun op på sin lærers kontor med et emne, ingen nogensinde havde skrevet om før: Forholdene på Balkan før romerrigets fald. »Hvad fanden skal det betyde,« tænkte Klaus Madsen, hendes vejleder. »Hvorfor kommer hun med et emne ingen ved noget om? Det kan hun næppe bære.«

Men han lærte, som så mange andre tæt på den dansk-bulgarske forsker, at hun ville skabe sine egne stier. Milena Penkowa havde allerede lånt engelsksproget litteratur fra universiteternes pensum og pløjet det igennem. Hun var klar til at skrive den perfekte opgave.

Og sådan står billedet af Milena Penkowa tilbage. Den nidkære, hårdtarbejdende stjernestudent, der bevægede sig ud, hvor ingen før havde været. Der hvor ingen havde den samme viden, og alle lovpriste hendes resultater. Måske fordi det tændte Penkowa at afsøge grænser. Måske fordi det er nemmere at vinde, hvis man spiller et spil, hvor ingen andre kender reglerne.

Dengang klingede efternavnet dansk - Pedersen. Senere, så tog hun morens navn, Penkowa. Et særligt logo for Milena, hvis bulgarske familie var højtuddannede. Og en måde at skille sig ud på.

Succes på succes

Helt fra barndommen i byen Hjallese nær Odense, var Penkowa et talent. Det var her, hun arrangerede kapløb med sine venner, fordi hun vidste, hun var den hurtigste, og her, hun skabte fundamentet for det, der skulle være en glorværdig karriere: Sit vinderinstinkt. Her blev hun en succes, og det har hun altid været. Den danske hjerneforsker har alle dage boltret sig i den opmærksomhed og det ansvar, der har fulgt med at være en megastjerne. Lige fra sine mange sejre som eliterytter og usædvanlige karakterer i gymnasiet, til hun vandt videnskabsministeriets EliteForskningspris på 1,1 millioner kroner. Som hun tidligere har erklæret:

»Hvis man ikke kan levere det bedste, kan man lige så godt lade være«.

Penkowa, dengang Pedersen, konkurrerede med veninder i skolegården, venner i rideklubben og søsteren, der ikke altid var en lige så lysende stjerne. Noget, der kom til at betyde, at de to på et tidspunkt ikke talte sammen i syv år. Hun gik langt for sit projekt - at være den bedste, den perfekte, og holde fast i omverdenens respekt.

Særligt hendes far var meget optaget af, at hans børn skulle blive til noget, og han hjalp sine piger og fortalte dem, hvordan succes sparker døre ind.

Da hun som femårig begyndte i folkeskolen, læste hun flydende. Hun var bare 12 år, da hun vandt sølv ved de nordiske mesterskaber i ponyspring. Året efter vandt hun guldet.

»Konkurrenceelementet var det, der tiltrak mig ved ridning. Ikke hestene,« har hun siden fortalt.

Og det var den lige vej gennem uddannelsessystemet, der betød, at hun som 25-årig kunne kalde sig uddannet læge på normeret tid og med karakterer, der matchede hendes ambitioner. Penkowa var 28 da hun blev lektor på Panum Instituttet og fire år senere var hun leder af sin egen forskergruppe, med 17 medarbejdere under sig. Hun er beriget med en intelligens, der er de færreste forundt. En af de få, der altid har villet være den bedste. Og er blevet det. På den måde passede Penkowas kometkarriere perfekt ind i hendes selvbillede - hun var nybruddet, hun var den specielle - det unge, fremadstormende kæmpetalent.

Socialt kompetent

»Jeg husker hende som en af den slags elever, der kunne trække ens undervisning alene,« husker Søren Juul, der underviste den spirende forsker i historie på Kalundborg Gymnasium.

Milena Penkowa var socialt velfungerende og deltog i gymnasiets fester på lige fod med andre elever. Selv om hun var fremadstormende i klasseværelset var hendes facon hverken nørdet eller hoverende. Søren Juul og Klaus Madsen husker begge klassens studietur til Israel, hvor Milena Penkowa ifølge Klaus Madsen »hverken var mere eller mindre interesseret i at følge dagens faglige program, og hverken var mere eller mindre glad for at indtage våde varer, når programmet var slut.«

Hendes enorme begavelse var 'forbløffende', og hun kunne strukturere sit arbejde på imponerende vis. »Hun brugte al sin tid på studier, og hun var enormt ambitiøs,« husker Klaus Madsen om Penkowa, der til tider fik problemer med sin facon over for de andre klassekammerater.

»Generelt var hun afholdt, men der var da rivninger en gang imellem med Milena, fordi hun har en bestemt facon. Der var ingen tvivl om, at hendes fagligt høje mål var noget, der optog hende. Hun brokkede sig til tider over sine kammeraters manglende engagement.«

Hun var optaget af at gå egne veje, ikke bare følge efter de andre dygtige elever, »men at være speciel«, siger Klaus Madsen.

Med albuerne først

I Milena Penkowas blå bog fra gymnasiet skriver hendes klassekammerater, at hun skal have stor tak for at hive hele klassens gennemsnit op. Penkowa forlod da også gymnasiet i Kalundborg med et gennemsnit på 10,8 og fortsatte direkte ind på medicinstudiet. Det fortælles, at en underviser på medicinstudiets første dag fortalte de 200 nystartede elever, at kun én af dem ville gennemføre studiet på normeret tid. Milena Penkowa rakte hånden i vejret for at markere, at det var hendes plan at være den ene. Hun befandt sig fint i rollen som hævet over andre personer.

Derouten

I 1997 forfattede hun sammen med sin senere mand et læserbrev til Information. Heri gav de to udtryk for, at det store frafald på lægestudiet skyldtes, at de studerende havde »romantiske forestillinger om, hvad det var at være læge«, samt et urealistisk og sløset billede af medicinstudiet som »et 8-16 job.« Det udløste dengang en stor debat blandt studerende og læger, men det har næppe irriteret Milena Penkowa. Hun ville ikke vige tilbage for nogen. Hvis hun mente, noget var kritisabelt, blev det kritiseret, hvis hun var utilfreds, gav hun udtryk for det. Som hun sagde til Information i sommeren 2009 om kampen for prestige og forskningsmidler.

»Det handler om at eliminere hinanden, og det er pisseligegyldigt hvordan. Men det er en del af gamet. Og for hver krig, man vinder, bliver det lidt nemmere at tage den næste. Det er også en konkurrence at være i krig, og hvis du kan tåle det, og det kan jeg, så fint.«

Penkowa var afholdt i nogle kredse af medicinermiljøet og afskyet i andre. For hun veg ikke tilbage for at sætte sig selv i centrum. Hun var typen, der »delte vandene,« oplyser en tidligere studiekammerat, og hun var en person, som folk vidste hvem var. Men i perioden efter lægestudierne, skete der et skift i hendes verdensbillede. Hun ændrede facon. Blev stadig mere opslugt af konkurrencen. Hun blev skilt fra sin mand, hvis drømme om familieliv ikke passede ind i en verden, hvor ambitionerne kriblede under overfladen. Han ville have børn og skabe en kernefamilie, hun så det som en forhindring for sin forskning. Penkowa blev uvenner med sin forskningskollega Torben Moos, der ellers altid havde været et forbillede for hende. Milena Penkowa ville stadig vinde, koste hvad det ville.

Og herfra gik det galt.

I 2003 har Penkowa løjet for Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen, da hun i et brev forklarede sjuskede elementer i sin doktordisputats med, at hendes mor og søster skulle begraves - selv om de aldrig var omkommet. Derudover er hun anklaget for at have brugt forskningspenge på middage og rejser og for at fuske med sine forskningsresultater. Onsdag undsagde Penkowas forskningspartner i forbindelse med 50 videnskabelige artikler, Juan Hidalgo, hende. Han bad endda om at få trukket en artikel tilbage, fordi det har vist sig, at Milena Penkowa har opdigtet rotteforsøg, der aldrig har fundet sted. Efterfølgende har hun forsøgt at sløre snyderiet med falske dokumenter.

En forskningens Bagger

Tidligere chefpsykolog og ekspert i psykologiske profiler af kriminelle, Jørn Beckmann, har med interesse fulgt sagen mod Penkowa.

Forudsat, at anklagerne mod forskeren er valide, ser han et mønster i historien Milena Penkowa.

»Det er startet med en pige, der er knaldgodt begavet og vil spæne frem så stærkt, at det er umuligt. Og så har hun løjet lidt hist og her. Men i længden er hun blevet spundet ind i sin egen historie på en måde, hvor den ene løgn efterfølger den anden i jagten på at gøre alting perfekt.«

Penkowas fantastiske priser, kunne hun måske have fået uden at kriminalisere sig, men det var ikke nok.

Tilbage står et smuldret billede af en kvinde, hvis ambitioner måske korrumperede hendes faglige stolthed. Måske har Milena Penkowa været exceptionelt kynisk, eller måske har hendes fuskeri været for nemt.

»Den, der har ordet i sin magt, kan jo være en kolossal magtfaktor i vores samfund. Det gjorde sig gældende for Stein Bagger og Anna Castberg, og det gør sig gældende for Milena Penkowa. Folk på deres vej har lagt sig ned over for deres farverige facon.«

Hvis anklagerne mod den tidligere forsker holder, har hun ikke bare været kriminel for at skaffe sig penge, vurderer Jørn Beckmann.

»Den her sag ligner Bagger eller Castbergs på den måde, at hun reklamerer med sine fornemme resultater, selv om de reelt set ikke eksisterer. Det er den slags mytomaner, der ikke tænker på andet end at være fejlfri. Perfektion er målet, og midlet kan være alt mellem himmel og jord.«

Man kan sige, »at Penkowa er blevet offer for det konkurrencesamfund, som hun ellers har været så begejstret for,.« vurderer Beckmann.

Tanken om at være fejlfri har altid været målet i Milena Penkowas karriere. Måske er selv samme karriere nu dræbt af den selv samme tanke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Steen Sohn.

Jeg kan egentlig godt huske den artikel. Set i bakspejlet var det positive jo nok at hun slap af med konkurrenterne.

Ellers synes jeg artiklen er usmagelig. MP burde passe sit eget studium og lade andre passe deres.
Det er jo langt fra alle der kommer igennem studiet på normeret tid. Hvilket hun også fik at vide på den første dag. Jf. en anden artikel.

Hun viser meget lidt forståelse og empati for andre.

Det kunne jo tænkes at frafaldet skyldtes for mange Penkowatyper. Det kunne ihvertfald få mig til at finde på noget andet at lave.

Bente Simonsen

Det er ingen tvivl om, hvem som skrev den artikel, som for øvrigt ingen kommentarer fik.

Er det egentlig ikke mærkeligt befriende, at vi åbenbart er mange, der har haft det sådan med hende som offentligt fremtrædende person, og at det nu kommer frem i lyset - ligesom det kom frem i lyset, at ikke engang folk i Venstre brød sig om Anders Fogh. Måske skulle vi være lidt ærligere fra begyndelsen, så ville vi helt slippe for disse rædselsfulde interimperioder, hvor en ubehagelig udvikling får lov til at tegne fimaet.

Anne Marie Pedersen

Kiggede lige på artiklen fra 1997. Og nej, der er ingen kommentarer - men kunne man overhovedet det på artikler fra den gang...

Jeg har altså svært ved at anerkende, at hun skulle være et produkt af samfund/system. Jeg tænker der står psykopat skrevet ud over hende.

Særligt bider jeg mærke i at hun allerede som ung pige mente, at konkurrencerne er mere interessante end hestene. Så er man altså temmelig følelsesmæssigt afstumpet.

Anne Marie Pedersen

Det er kun et spørgsmål om hvornår - ikke om - der kommer en Penkowa-film.

Søren Mikkelsen

Anne Marie Pedersen siger:

"Kiggede lige på artiklen fra 1997. Og nej, der er ingen kommentarer - men kunne man overhovedet det på artikler fra den gang…"

Kommentarfunktionen er faktisk lige blevet lukket. Man maa selv gisne om hvorfor (blufaerdighed? nej, det kan ikke vaere det, vi ER jo i en avis her ;-P...).

Men det kunne da have vaeret interessant med noget opfoelgning; der var faktisk dengang ganske klare reaktioner fra folk i medicinfaget, ogsaa her i bladet, som satte fokus paa vigtige ting flere aar inden det videnskabelige problem fik opmaerksomhed.

Og hun var ikke alene dengang heller...

http://www.information.dk/11840

http://www.information.dk/12264

http://www.information.dk/12124

og isaer denneher:

Systemet fremmer egoistiske stræbertyper

http://www.information.dk/12276

Morten Kjeldgaard

Læs i øvrigt
professor Jens Mammens fremragende analyse på videnskab.dk af universitetsrektorernes svigtende indsats i forhold til videnskabelig uredelighed. Mammen fremdrager slående paralleller mellem tidligere AU rektor Sidenius' handelmåde i forhold til Nyborg-sagen ved AU, og KU rektor Ralf Hemmingsens eklatante svigt i den aktuelle Penkowa sag. Det ligner et universelt systemsammenbrud.

Søren Mikkelsen

Citat Mammen:

"Reelt eksisterer der ingen midler til at tvinge forskere til at give indsigt i deres dokumentationsmateriale. Og hvis kravet endelig stilles, kan universitetets forvaltning gøre det til en personsag, hvorefter sagen er lukket."

Det centrale dilemma som maa haandteres hvis systemet ikke bare skal blive ved med at "fremme egoistiske stræbertyper", som man sagde i 1997:

http://www.information.dk/12276

Det er en højst besynderlig sag. Jeg har ikke fulgt meget grundigt med i sagen om Penkowa, men det forekommer mig at der er meget lidt dokumentation for diverse påstande. Har nogen set det brev som MP angiveligt har skrevet til Ralph Hemmingsen om sin mors og søsters begravelse? Hun er da ikke så dum at hun så inviterer dem til selskab med RH kort tid efter. Ved man sikkert at det var MP der "førte" Sanders pen i spørgsmålene til forskningsrådenes kammerateri, nej vel? Når journalisterne ikke kan finde det spanske laboratorium med rotteforsøg, er det så bevist at det ikke fandtes for 10 år siden? Kollegaers undsigelse af MP kan være drevet mere af frygt for at blive sat i forbindelse med uærlig forskning, end eksakt viden om hendes forsøg.
Guderne skal vide at MP ikke virker som nogen charmetrold, men hun skal vel ikke dømmes på sine evner i den henseende.
Hvis man ser på hendes forskningsområde, arbejder hun med nogle stoffer som, hvis de holder hvad de lover, kan slå de nuværende medikamenter til behandling af f.eks. Parkinsons Sygdom. Medikamenter, som er rene guldæg for medicinalindustrien, da patienterne er afhængige af dem hele livet. Det er enorme indtægter som industrien vil gå langt, meget langt, for at beskytte. Det er set før at medicinalindustrien ikke går af vejen for ufine metoder når deres interesser trues.
Det er jo en kendt sag at forskningen i medicin stort set udelukkende er finansieret af industrien og at alle, der er noget inden for feltet, er "ansat" som konsulenter mm. i selvsamme industri. hvem er uvildige?
Det kan være at det er et "long-shot", men der er meget i den her sag, der virker mærkværdigt.

Søren Mikkelsen

"Jeg har ikke fulgt meget grundigt med i sagen om Penkowa, men det forekommer mig at der er meget lidt dokumentation for diverse påstande"

Lise, proev at sammenligne begyndelsen af denne saetning med slutningen. Kan det haende at du bare ikke har laest dokumentationen?

M.h.t. "kort tid efter", det var altsaa 6 aar. Baade Hemmingsen og Penkowa kan jo nemt have glemt den falske familiebegravelse i mellemtiden, for det var en sidebemaerkning, men den staar altsaa alligevel paa prent saa vi alle kan nyde morskaben. Hvorfor vil du ikke tro paa det?

Søren Mikkelsen

Forresten, naar man er blevet meldt for bedrageri/dokumentfalsk og dermed faar en alvorlig straffesag paa halsen, saa lytter man da til sin advokat hvis allerfoerste raad er at man lukker munden offentligt, eller i det mindste ikke aabner den uden advokaten som bisidder. Saa hvad i alverden laver hun i fjernsynet, og alene?!

Hun har jo haft masser af advokater tidligere og ved godt hvordan det foregaar. Er der ingen der vil tage sagen?

Anni Løndal de Lichtenberg

Jeg vil gerne anbefale en artikel i "Dagens medicin"

Citat: "Ralf Hemmingsen bliver alle vegne beskrevet som lynende intelligent. Men samtidig har Københavns Universitets psykiater-uddannede rektor brugt snuhed og manipulation til at nå helt til tops"

http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2011/02/14/snu-manipulerende-og-lyne...

# Anni

En lidt mærkelig artikel, der blander fakta og kulørt sladder, f.eks. at der klæber et vedholdende rygte til RH om at han er dameglad og at han nu er gift med sin 3. kone osv.
Hvad skal vi dog med det?
Jeg synes i det hele taget at denne tråd er præget af at ingen ved noget sikkert og så går der Se og Hør i den.

Anne Marie Pedersen

@ Morten Kjeldgaard

Tak for linket. Det var da nok en af de mest konstruktive indspark i hele sagen. Virkelig en fornuftig analyse.

Bjarne Bisballe

Jeg har længe forsøgt at danne mig et overblik over denne mærkværdige sag

Er denne forsker, frk. Navneforbud, ikke en særdeles velbegavet og dygtig forsker, der bot er udstyret med et overophedet ego, med et ekstremt konkurrencegen, med en svag moral, med en kolossal dumstædighed og ikke mindst med en venskab med Helge Sander?

Hvis hun havde fulgt den slagne vej, var hun sikkert, efter et vist antal år, blevet både doktor og professor på ordinær vis, men der skulle smedes karriere, mens Sanders jern endnu var varmt. Derfor, så hurtigt som muligt - frem i første række, koste hvad et ville, ned med konkurrenterne, ingen moralske skrupler. Målet helliger midlet.
Hun havde under sin ansættelse og studier på KU sikkert erfaret, at "everything goes", når blot man havde de rigtige kontakter: En skam vi har mistet en dygtig forsker på den mentale kombination. Havde hun dog bare været en sød og ligefrem pige.

Det mest interessante i denne sag er herefter, hviken direkte indflydelse Helge Sander havde på dens udvikling, og så selvfølgelig hvilken skade den har påført KU's omdømme og hvad man fra KU's side vil gøre for at rette op.

Det er med urigtige argumenter Per Clausen i dagens Information revser institutleder Mellerup. På det tidspunkt hvor Mellerup evt. forsøgte at stoppe politianmeldelsen, vidste ingen at frk. Navneforbud senere ville springe ud som kriminel og fabrikere falske anklager bakket op af falske bilag.

Det virker lidt, som om MP har ladet sig inspirere for meget af metoder, der brugtes og formentlig stadig bruges i Bulgarien.

Svend Erik Hendriksen

Hendes forskningsresultater (rotte forsøget) er senere blevet kontrolleret... men et meget mindre antal rotter og hendes resultat er uangribeligt... de metoder hun har markedsført sin forskning på er lidt mærkelige. Hun behøvede faktisk ikke at lyve.

Moderne forskning drejer sig ikke om at have en høj IQ, men udelukkende om evnen til at tænke anderledes og frem for alt at 'glemme' alt om den akademiske 'broder ed' om ikke at modsige hinanden.

Indenfor f.eks. kunsthistorisk forskning er det 'helt hen i skoven', malerier er efterhånden blevet en pengemaskine. Et pennestrøg fra f.eks, van Gogh Museet i Amsterdam afgør om et maleri er 3.500 eller 35 mio. $ værd.... den såkaldet 7. solsikke kostede de Japanske forsikringsselskab 20 mio. $ at få godkendt..... de donerede pengene til en ny fløj på museet.

BT skriver fred 18 febr:
"Tidligere minister gav fortrolige oplysninger videre til Milena Penkowa, mener forskningsråd

Tidligere videnskabsminister, Helge Sander (V), delte personfølsomme oplysninger med en person uden for ministeriet."
...
http://www.bt.dk/politik/helge-sander-sladrede-til-penkowa

Ja, vi er jo ikke blevet klogere på hvem Sanders "skødehund" er. Penkowa er hovedmistænkt, måske med rette, men jeg husker da VK vandt valget i 2001 og Sander proklamerede nye tider, var der adskillige professorer på det københavnske fakultet, hvor jeg er ansat, der klappede i deres små hænder. Så feltet kan sagtens være større.

Sider