Baggrund
Læsetid: 8 min.

Spionen, der satte diplomatiet på spil

Raymond Davis har været genstand for mange spekulationer, siden han den 27. januar trak sin pistol og skød to mænd på åben gade i den pakistanske by Lahore. Amerikaneren er en CIA-agent, som var på mission, da hændelsen fandt sted
Mange pakistanere er oprørte ved tanken om, at en bevæbnet amerikaner har hærget i landets næststørste by, og nogle analytikere har advaret om protester som dem i Egypten, hvis den drabssigtede agent Davis bliver løsladt.

Mange pakistanere er oprørte ved tanken om, at en bevæbnet amerikaner har hærget i landets næststørste by, og nogle analytikere har advaret om protester som dem i Egypten, hvis den drabssigtede agent Davis bliver løsladt.

Moderne Tider
26. februar 2011

I spændingsfilm fra Hollywood stormer den vestlige spion gennem herligt forfaldne byer i udviklingslande, smadrer biler, snyder det lokale politi og majer professionelt fjender ned med byger af geværild. Sådan kan det virkelige liv også være, viser det sig, blot med én forskel: Efterspillet er dyrere og mere kompliceret.

Den 27. januar snoede Raymond Davis, en kraftig 36-årig CIA-agent med en manke af gråt hår, sig gennem Lahores kaotiske trafik og standsede for rødt. En motorcykel med to mænd kom fra den modsatte retning og svingede ind foran hans Honda Civic. Bagsædepassageren holdt et gevær.

Davis, som er tidligere soldat i specialstyrkerne, trak sin 9mm halvautomatiske Glock-pistol og åbnede ild, mens han endnu sad bag rattet. Fem skud gik gennem forruden. Muhammad Faheem, en 19-årig småforbryder, faldt død om.

Koldblodighed

Hans makker, Faizan Haider, sprang af motorcyklen og begyndte at løbe. Davis hoppede ud af bilen og affyrede yderligere fem skud. De ramte alle deres mål. Haider faldt til jorden blot 10 meter fra motorcyklen. Obduktionen viste, at han var blevet ramt tre gange i brystet og to gange i ryggen.

Davis vendte tilbage til sin bil, tilkaldte hjælp med en militærradio og fotograferede så de døde mænd. Anwar Khan så på fra sin restaurant på den anden side af gaden og blev forundret over Davis' koldblodighed:

»Han var meget rolig og sikker. Det undrede mig, at han kunne være så rolig efter have dræbt to personer,« siger han.

Anholdelsen

Det amerikanske redningshold bestod af en Toyota Land Cruiser, som slingrede gennem gaderne mod Mozang Chowk, krydset hvor skyderiet fandt sted. Føreren indså, at vejen var spærret med mennesker og trafik, så han kørte bilen over midterrabatten og fortsatte mod køreretningen. Omkring 500 meter før Mozang Chowk ramte bilen en mand på en motorcykel, Ibad ur Rehman, men fortsatte.

Davis var dog forsvundet. Folkemængden havde angiveligt fået Davis til at gå i panik, så han ignorerede politiet, der forsøgte at standse ham, og fortsatte mod det centrale Lahore.

Ved Mozang Chowk forsøgte en færdselsbetjent at stoppe den ankomne Toyota. Vidner har senere fortalt politiet, at en amerikaner svingede døren op, viftede med sin riffel og truede med at skyde enhver, der stillede sig i vejen for ham. Toyotaen kørte mod det amerikanske konsulat, men skilte sig af med en række objekter undervejs, bl.a. fire ammunitionshylstre, knive, handsker og et stykke af et amerikansk flag. Omtrent samtidig indhentede politiet Davis, som blev arresteret i den overfyldte basar i Old Anarkali, omkring tre kilometer fra gerningsstedet. Forargelsen begyndte at bølge gennem gaderne i Lahore.

Mistillid

På baggrund af interview i USA og Pakistan kan vi bekræfte, at den tidligere soldat er ansat af CIA:

»Det er hævet over enhver tvivl,« siger en højtstående pakistansk efterretningsofficer. Denne afsløring kan besværliggøre de amerikanske bestræbelser på at få Davis løsladt. Han hævder fortsat selv, at han handlede i selvforsvar mod et par formodede røvere, som begge var bevæbnet. Men de pakistanske anklagere beskylder spionen for at have brugt overdreven magt og hævder, at han affyrede 10 skud:

»Det gik langt ud over, hvad vi definerer som selvforsvar. Det stod ikke i rimeligt forhold til truslen,« siger en højtstående politibetjent, der er involveret i sagen.

Forleden sendte USA's præsident, Barack Obama, senator John Kerry til Islamabad for at rage kastanjerne ud af ilden, men Kerry vendte tomhændet hjem.

»Hændelsen i Lahore«, som senator John Kerry har kaldt den, har skabt en mediestorm i Pakistan, kastet en handlingslammet regering ud i en ny krise og understreget en dyb mistillid mellem rivaliserende efterretningstjenester, hvilket rejser spørgsmål om jagten på al-Qaeda i stammeområderne langs grænsen mellem Pakistan og Afghanistan.

Samtidig bliver persongalleriet i dette drama stadig større. Forleden meldte Barack Obama sig på banen ved at opfordre Pakistan til at frigive »vores diplomat«.

Pakistans udenrigsminister, der var modstander af amerikanernes holdning, har mistet sit job på grund af sagen. Og Faheems enke begik selvmord ved at sluge rottegift. Hun gav et interview på sit dødsleje, hvor hun bad til, at Davis vil blive stillet for retten.

Enighed

Forleden samledes en flok advokater i sorte jakkesæt ved højesteretten i Lahore for at protestere mod Davis:

»Han har de bedste betingelser og må endda drikke vin i fængslet!« råbte en advokat. »Han bør sigtes for spionage!« råbte en anden. Måske var Raymond Davis slet ikke hans rigtige navn, mente en advokat for Punjab-delstatens regeringen.

Dommeren sad stille under en lille lampe og lyttede, hvorefter han afsagde en kendelse om, at der skal ophænges billeder af Davis ved pakistanske grænseposter for at forhindre ham i at flygte ud af landet.

På gaderne mente mange pakistanere, at Davis skal betale for sin forbrydelse. Kæmpestore plakater af de tre dræbte mænd hænger på gadehjørnerne:

»Alle pakistanere er enige: Davis skal retsforfølges og hænges,« siger taxachaufføren Muhammad Ali, mens han nipper til en kop te på en snusket café i Mozang Chowk. Mange pakistanere er oprørte ved tanken om, at en bevæbnet amerikaner har hærget i landets næststørste by, og nogle analytikere har advaret om protester som dem i Egypten, hvis Davis bliver løsladt.

Regeringen, som er bange for en rasende modreaktion i den pakistanske offentlighed, afgør først den 14. marts, om Davis har diplomatisk immunitet. Harmen forstærkes af en tredje mands død. Motorcyklisten, der blev ramt af Toyotaen med amerikanere, der ilede til Davis' undsætning efter skudepisoden. Pakistanske embedsmænd mener, at bilens passagerer også er fra CIA, fordi de var svært bevæbnede og kom fra det samme hus, hvor Davis boede.

Tavshed

Davis afventer sin skæbne i det store Kot Lakhpat-fængsel. Han nægter at svare på spørgsmål, men kort efter sin anholdelse gav han politiet en skriftlig erklæring, hvori han forklarede sine handlinger.

Han havde skudt i selvforsvar mod røverne, hævdede han. Han havde lige hævet kontanter i en automat, og måske var de ude efter pengene. Han havde skudt, fordi Faheem havde afsikret sin pistol for øjnene af ham, sagde han.

Visse indicier understøtter denne forklaring. Ifølge politiet havde begge mænd tidligere begået kriminalitet: »Røverier, overfald og den slags,« sagde en højtstående embedsmand. Der var blevet udstedt en arrestordre på Faheem, og på ligene fandt man fem mobiltelefoner, hvoraf to var stjålne. Begge mænd bar ulovlige våben, og Davis' billeder viste, at Faheem faktisk havde trukket sin pistol.

Arrogance

Men så kom andre kendsgerninger frem. De pakistanske anklagere spurgte, hvorfor Davis havde affyret hele 10 skud, og hvorfor han sprang ud af bilen for at skyde en mand, som tilsyneladende var på flugt.

Dernæst har politiet opdaget, at Faems pistol ikke indeholdt patroner, hvilket betyder, at den ikke kan have været afsikret. Davis er sigtet for to mord og for ulovlig våbenbesiddelse:

»Han anvendte en magt, som ikke svarede til truslen,« siger en højtstående politibetjent.

Pakistanere betragter episoden som endnu et bevis på imperialistisk arrogance. I årevis har pressen været fyldt med konspiratoriske spekulationer om det private amerikanske sikkerhedsfirma Blackwater, der nu hedder Xe og har ry for voldelig hensynsløshed. Aviserne har været fyldt med historier om bevæbnede amerikanere, der strejfer om i gaderne med foragt for loven og uskyldiges liv. USA har benægtet historierne. Men nu har Blackwater materialiseret sig i kød og blod.

Rygter

Pressen er fyldt med usandsynlige historier om Davis: At han hyler i sin celle fem gange om dagen, når der bliver kaldt til bøn; at CIA planlægger en spektakulær redningsaktion af ham til foråret; og at han er en central person i CIA's brug af dronefly. Et populært forslag går ud på, at Davis skal udveksles med Aafia Siddiqui, en amerikansk-uddannet hjerneforsker, som i 2010 blev idømt 86 års fængsel for sit forsøg at dræbe amerikanske soldater og FBI-agenter i Afghanistan.

Den befæstede amerikanske ambassade udkæmper et slag i medierne og hævder, at Davis skal løslades på grund af sin diplomatiske immunitet. Tonen har vekslet mellem at være aggressiv og forsonlig:

»Vi føler alle med og nærer bekymring for de familier, der har mistet deres kære,« sagde Kerry under et besøg i sidste uge, hvor han lovede, at Davis vil blive udsat for en politiefterforskning, hvis han bliver sendt hjem.

Diplomat?

Der er udbrudt en rasende debat om, hvorvidt pakistansk lov er forpligtet på Wien-konventionen for diplomater fra 1961, og om Davis overhovedet er berettiget til diplomatisk immunitet.

Det mener USA, som dog har ændret forklaring.

Først blev Davis beskrevet som en ansat ved konsulatet i Lahore, hvilket ville give immunitet ifølge en traktat fra 1963. Men dagen efter sagde amerikanerne, at han i virkeligheden var akkrediteret ved ambassaden i Islamabad:

»Vi har begået en fejl,« indrømmede en højtstående amerikansk embedsmand.

Men enten vil eller kan USA ikke forklare, hvem Davis egentlig er. Hvad man ved er, at han er født i Wise i Virginia og var soldat i hæren i 10 år, for siden at gøre tjeneste i specialstyrkerne, indtil han i 2003 forlod hæren for at blive lejesoldat. Ifølge en højtstående embedsmand arbejdede han først for Xe og senere for CIA.

Ligesom mange andre spioner rejste han ind i Pakistan på et diplomatpas og gjorde en overgang tjeneste i Peshawar, inden han flyttede til Lahore, hvor han boede i et stort hus i et eksklusivt kvarter.

Han fik sit første visum i 2009 og rejste senest ind i landet den 20. januar.

Spionage?

Da Davis en uge senere blev anholdt, bar han en 9mm pistol og 75 patroner, en boltsaks, en GPS-enhed, en infrarød stavlygte, penge, et digitalt kamera, en flybillet, to mobiltelefoner og en blankocheck.

Ifølge Punjabs justitsminister, Rana Sanaullah, indeholdt kameraet billeder af »forbudte områder, f.eks. anlæg langs grænsen til Indien ... Det er ikke en diplomats arbejde. Han lavede spionage og andre aktiviteter.«

Ambassaden i Islamabad nægter at lade de pakistanske myndigheder udspørge mændene i Toyotaen, som siden er flygtet ud af landet, og nægter at besvare spørgsmål om Davis' baggrund, men fastholder, at han er diplomat:

»Pakistanerne gav ham et visum, han ankom på et diplomatpas, andet kræver det ikke. Der er ikke mere i det,« sagde en højtstående diplomat i Islamabad.

Efterspillet

En række amerikanske medier har senere erfaret, at Davis arbejdede for CIA, men har ikke offentliggjort oplysningen efter anmodning fra Obama-regeringen, som frygter, at offentliggørelsen ville kunne ophidse offentligheden i Pakistan og eventuelt bringe Davis' liv i fare.

En tv-station fra Colorado, 9 NEWS, var faktisk på vej til at fortælle historien efter at have talt med Davis' kone, som bor uden for Denver. Hun gav journalisterne et nummer i Washington, som viste sig at være til CIA.

Efterfølgende fjernede 9 NEWS henvisningen til CIA fra sin hjemmeside på opfordring fra den amerikanske regering. Produceren Nicole Vap udtalte:

»På grund af sikkerhedsmæssige problemer besluttede vi at ændre historien Men den er stadig korrekt ...«

I Pakistan har sagen om Davis afsløret, at regeringen mangler effektiv ledelse og koordinering:

»Vi har en uheldig tendens til at forsøge at slukke en brand ved at hælde olie på den,« siger en modløs pakistansk embedsmand.

Løsningen kan i sidste ende blive en erstatningssum til de dræbtes familier, hvorefter domstolene kan droppe sagen og udvise Davis, selv om det ville indebære, at amerikanerne indrømmer deres skyld. Men intet er sikkert. Og opstandelsen har forvoldt betydelig skade på forholdet mellem Pakistan og USA.

© Guardian & Information 2011 Oversat og redigeret af Mads Frese

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Skal han også gå hædersmarch gennem Washington, når - hvis, han kommer hjem ?

Per Holm Knudsen

Ja, hvis han "har gjort en forskel".

Det var The Guardian der afslørede for verden, at Davis var ansat af CIA.
http://www.guardian.co.uk/world/2011/feb/20/us-raymond-davis-lahore-cia

Jørgen Jørgensen

Hvornaar mon filmen kommer