Læsetid: 11 min.

Anders Samuelsens virkelige fortælling om Anders Samuelsen

Medierne iscenesætter ham som gal eller genial, plim eller nyskabende, en strategisk kyniker, en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Selv iscenesætter Liberal Alliances formand Anders Samuelsen sig som glad horsensdreng, der endte i politik ved et tilfælde. Mest af alt ligner det hele en fortælling om en fortælling
Privat. Jeg bruger næsten ikke min familie. Jeg lukker ikke nogen ind i det her hus normalt. Min familie skal ikke betale prisen for, at jeg er i politik, siger Anders Samuelsen.

Privat. Jeg bruger næsten ikke min familie. Jeg lukker ikke nogen ind i det her hus normalt. Min familie skal ikke betale prisen for, at jeg er i politik, siger Anders Samuelsen.

Sigrid Nygaard

26. marts 2011

'Samuelsen'. Store blå bogstaver snørkler sig sydlandsk langs med navneskiltets klinker, men det hvide hus i udkanten af Horsens er et dansk parcelhus fra 60'erne. Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen åbner døren. Det er hans fødehjem og det hus, han vendte tilbage til, da han selv fik børn. Det er hans holdepunkt. Dagny, naboen, har boet i huset, siden Anders Samuelsen var barn, det samme har fru Jessen. I et rødt murstenshus bor Samuelsens niece, og ham, der i sin tid opfandt navnet Ny Alliance, bor for enden af vejen. Liberal Alliances formand smiler, spørger venligt om han skal tage jakken, og om jeg vil have kaffe.

I stuen kigger han og hans to sønner ned fra væggene fra sort-hvide fotografier; på et af dem holder Anders Samuelsen sig for ørerne og lukker øjnene. De griner. En kat smyger sig langs sofaen; den ældste søns, siger han. En serie dybe host lyder fra et rum bagved; den yngste søns, siger han.

I sidste uge gik han amok fire gange, som der står i aviserne, han måtte være enten gal eller genial, plim eller nyskabende, en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Hans udbrud blev kaldt for metastrategi, noget han gjorde for at få opmærksomhed. En strategisk kyniker. Selv griner Anders Samuelsen af overskrifterne.

»Jeg er jo bare en horsensdreng, der er endt i politik,« siger han. I virkeligheden er han meget selvkritisk, lyttende og selvironisk, fortæller han. Det er nogle af hans store styrker, ifølge ham selv. Men det er ikke første gang, medierne har iscenesat ham som kyniker, mener han. I Christoffer Guldbrandsens film Dagbog fra Midten om Ny Alliance var der den gode (Gitte Seeberg), den naive (Naser Khader) og den onde (Samuelsen), selv om han havde besluttet sig for intet at sige til Guldbrandsens kamera.

»Men på trods af, at jeg intet sagde i et halvt år, proppede han mig i ind i den der rolle.«

»Men hvad med diskussionen om det at gå fra o til 8 procent,« spørger han. Hvad hvis der rent faktisk ligger politik bag? »Hvorfor bliver det hele en diskussion om stikkende øjne?«

Han banker let i bordet. Det er en vane, han har, når han understreger ordene, viser det sig: Han banker eller lader hånden glide hen over træpladen. Lige som han på et tidspunkt bakker ordene op med et usynligt diagram på bordpladen, som han har tegnet for journalister mindst 100 gange. Det er det diagram, der viser, at Liberal Alliance står lige præcis der, hvor de gamle partier levner pladsen for de globaliserede, progressive og de modige, og som lige nu faktisk ser ud til at lykkes.

Kan Anders Samuelsen græde?

Det er i det hele taget, som om jeg har hørt og læst det hele før. Det er historien om Anders Samuelsen. Historien om dengang i 1994, da han stillede op til Folketinget for de radikale, fordi de ikke kunne finde andre kandidater. Og om dengang, han kom ind i 1998, fordi han ikke nåede at melde fra. Fortællingen om, at han blev partileder i Liberal Alliance ved et tilfælde, fordi der ikke var andre tilbage. Fortællingen om faderen, der efter fem år i Folketinget endte med at drikke sig ihjel eller den om stedfaderen, der var præst på Samsø og næsten lige så ubehagelig som præsten i Bergmans Fanny og Alexander. Der er historien om, hvordan hans arbejde med døve og hørehæmmede på Castberggård fra 1994 til 1998 prægede ham for livet fortællinger, han derfor konstant vender tilbage til i form af eksemplificeringer af Liberal Alliances politik. For eksempel med historien om den døve, autistiske Daniel, der ikke kunne noget som helst, indtil man viste ham tillid hvorefter han fik arbejde, mens andre påpeger, at han aldrig har nævnt Castberggård, før Ny Alliance blev til Liberal Alliance.

Der er historien om naboerne, der har sat sig så dyrt, så de kun har råd til to børn. Samuelsens egne forældre boede her med fem børn, én indtægt og opvaskemaskine, bil, fjernsyn og ung pige i huset. Fordi de netop kun betalte 25 procent i skat. Der er historien om Mikkel og Emil, sønnerne, hvis fremtid han vil sikre. Der er den måde, han i forbifarten nævner, at han har været ude at løbe her til morgen, og at han løber, fordi det er den måde, han får det hele ud på frustrationerne over at ligge på 0,0 procent og forundringen over Informations David Rehlings »sproglige opkast« over ham og hans parti. Der er fortællingen om, hvordan han som tidligere eliteløber har lært aldrig at give op. Historier om skilsmissen og om de politiske forbilleder Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard. Marianne Jelved, som han sætter højt på grund af sin stædighed, sit fokus og for at få mest ud af sine mandater, men som på den anden side ikke vil kommentere på Liberal Alliances formand, andet end at han »har mange ideer og er stædig«, fordi hun ikke kommenterer på kolleger og helst ikke siger andet end det, der er »pænt«.

Der er fortællingen om de unge ude på handelsskolerne og gymnasierne, hvor ingen rækker hånden op, når han spørger, om de regner med at gå på efterløn, men hvor 80 procent derimod håber på at komme til at arbejde i udlandet.

Til sidst er der fortællingen over dem alle: Dengang han lå og græd i sin sofa over den måde, hans tidligere partikollega Naser Khader blev jaget vildt i offentligheden. »Jeg lå i den sofa der,« siger Anders Samuelsen og peger på en sort topersoners lædersofa. »Det var personforfølgelse, hundegalskab«, siger han. Når jeg spørger andre, betvivler de, at han nogensinde har grædt over noget som helst i politik.

Alt sammen fortællinger, der giver en følelse, af at han giver én noget af sig selv. Hvis man altså ikke havde hørt det før.

Jeg har lidt mere på spil

»Det er fordi, det er historien,« siger Anders Samuelsen. »Jeg opfinder ikke tre nye historier om dagen.« Det er ikke mere kompliceret end som så. »Og så er det også jer journalister, der altid spørger om det samme.«

Det lyder som en logisk forklaring. Lige så logisk og troværdig, som da han begynder at fortælle, at »det er virkeligheden det her«. Danmark er gået fra at have et overskud på 60 milliarder til et underskud på 80 milliarder. Liberal Alliances formand taler hurtigere nu. 'Virkelighedens' tal falder et efter et, ligesom på et excel-ark. »Vi har mistet 200.000 arbejdspladser, fortsætter vi på den måde et par år til, så går vi fallit,« siger han og kritiserer endnu engang, at journalisterne har travlt med at diskutere hans eventuelle galskab/genialitet. Men virkeligheden, den er hans.

»Det er komplet og aldeles ligegyldigt. Jeg er ude i en kamp, hvor jeg forsøger at sikre mine børn, Mikkel og Emil. At de også har et land at vokse op i, hvor der er råd til et velfærdssamfund. Hvor der er råd til at hjælpe døve og hørehæmmede ud på arbejdsmarkedet,« siger Anders Samuelsen. Det handler om mine børn og dine børn, lader han forstå, der går fra at være to om at forsørge én på overførselsindkomst, til at være én, der forsørger to.

»Det kan de ikke,« siger Samuelsen, der for fem år siden, da han var folketingsmedlem for Radikale Venstre selv argumenterede for at bevare efterlønnen. Dengang havde vi råd til den, siger han. »Og det har vi måske stadig,« siger han og stemmen får et ekstra nøk.

»Det kræver reformer, der gør, at vi får væksten op. Med vores forslag vil vi få en forøgelse af BNP på cirka 200 milliarder kroner over en ti-årig periode. Det er 100 milliarder i skatteindtægter, man går glip af, hvis man ikke gør det. Det kan man holde op imod, at efterlønnen koster 10 milliarder, så i princippet ja. Det kræver bare et opgør med misundelsesretorik, topskat, at vi får færre offentligt ansatte.«

Men på nuværende tidspunkt er efterlønnen dybt asocial, mener Liberal Alliances formand. En øvelse, hvor man tager penge fra de syge og handicappede for at give til raske og rørige 60-årige, der gerne vil på efterløn på naboens regning. Hans egen bedstefar, der startede med at arbejde på en cementfabrik oppe ved Mariager Fjord, gik på pension, da han var 68. Det var pensionsalderen.

»Og fordi vi tjener 80 milliarder for lidt på nuværende tidspunkt i vores velfærdssamfund, så er det Mikkel og Emil, der skal betale regningen. Det er asocialt.«

Han begynder at tælle op:

»15 milliarder i udlicitering,« det tal har han fra Dansk Industri. »Arbejdsmarkedskommissionen har peget på, at efterlønnen giver 18 milliarder. 40.000 færre offentligt ansatte og det er Finans- ministeriet, der siger det, det giver 20 milliarder. Halvér selskabsstøtteordningen, så har man 10 milliarder. Indfør brugerbetaling i sundhedssystemet det står i velfærdskommissionens rapport side 810, at det giver fem milliarder kroner.«

Hvis vi vælger forkert nu, så går det galt, siger Liberal Alliances formand. Globaliseringen drøner af sted, siger han. Hvis vi siger: fire år mere og håber på, det går godt, så gør det det ikke. Det kommer ikke til at gå godt. Vi skal have rettet op på de 80 milliarder. Det er virkeligheden. Virkeligheden er politikere, der ikke tør fortælle os, hvad det drejer sig om, siger Anders Samuelsen. Virkeligheden er, når halvdelen af slagteriarbejderne næste år rammes af topskatten. Virkeligheden er, hvad det betyder, når de skal forhandle løn næste gang.

»Virkeligheden er, at de bliver nødt til at kræve højere løn for at kunne betale deres regninger. Og så forringes konkurrenceevnen. Og så flytter det slagteri ned syd for grænsen ligesom slagteriet i Holstebro, og så kan vi føre en lang diskussion om, hvor meget de skal have i dagpenge.«

Anders Samuelsen slår i bordpladen. Det er dét, der er virkeligheden.

»Vi taber penge hver eneste dag. Vi gældsætter os hver eneste dag. Vi lægger mere og mere gæld over på Mikkel og Emil. Hver dag. For mig er det alvorligt. Min ældste søn har en sygdom, der gør, at han har brug for hjælp, så det ligger helt tæt inde på livet af mig. Han har brug for en velfærdsstat, og at fællesskabet bakker op. På den måde tror jeg, det er mere alvorligt for mig, end det er for David Rehling.«

Og mere alvorligt end for politisk redaktør på TV 2 News Henrik Qvortrup, som Liberal Alliances formand i sidste uge stødte sammen med i Deadline. Bagefter var Anders Samuelsen oprigtigt vred og indigneret, mens Henrik Qvortrup var overrasket. Han havde ikke regnet med, at indignationen var ægte.

En flig af Anders Samuelsen

Men Liberal Alliances formand er tæt på nu. Han er faktisk tæt på at kunne betale tilbage til Mikkel og Emil for alle de mange år, han har brugt på politik, mener han selv. Hvis han kan være med til at sikre det her lands overlevelse ved at føre det tilbage til forandringspolitik, så har det været det værd. Måske ikke lige præcis for de to i forhold til hans store fravær igennem de seneste år, men måske i forhold til de rammer, de får i fremtiden. Liberal Alliance ligger i de nyeste meningsmålinger på 5,1 procent efter have vandret fra nederlag til nederlag igennem de seneste år. Først var der Ny Alliances nedlæggelse i 2008, så var der Liberal Alliances fødsel i 2009, hvor formand Anders Samuelsen så sig selv sidde alene tilbage. Så var der 0,0 procent af stemmerne i meningsmåling efter meningsmåling.

»Hvis 5,1 procent af stemmerne er en krise, som aviserne skriver, så lever vi gerne med at være i krise. For 11 måneder var vi på under 2 procent.«

Hånden kører igen hen over bordet. Det er Anders Samuelsens største håb ikke at blive Danmarks største parti, men at få de afgørende mandater for at flytte det, der er nødvendigt for, at Danmark ikke går fallit. Så han kan betale tilbage til Mikkel og Emil.

»Hvis du lægger mærke til det, så bruger jeg næsten ikke min familie.«

»Jeg lukker ikke nogen ind i det her hus normalt. Min familie skal ikke betale prisen for, at jeg er i politik,« siger han og glemmer Kristeligt Dagblad, Weekendavisen, og TV2 der alle har været i parcelhuset i Horsens. Og dengang, han bagte boller i dagligstuen til et partiarrangement med 100 mennesker. Der blev vist på tv.

»Hvis man inviterer folk til brylluppet, så kommer de også til skilsmissen, og derfor får du heller ikke hele historien om min far. Du får kun en flig af sandheden, men ikke hele historien.«

Storebror Kristian Samuelsen kommer ind. Han bor i parcelhuset lige for tiden og arbejder lidt for Anders Samuelsen, blandt andet ved at køre ham rundt til foredrag i den sorte Fiat Punto, der står ude i carporten. Det begynder at ligne et familieforetagende storesøsteren Mette Bock er spidskandidat. Kristian Samuelsen begynder at tale om, at han selv var blevet tosset, hvis forfatteren Peter Laugesen havde skrevet om ham på samme måde, som han denne dag i Information har skrevet om Anders. Men alt det er lige meget i sidste ende, konkluderer Anders Samuelsen.

»Prøv lige og hør her, det er en sms fra Thyra Frank,« siger han og bladrer i sin iPhone efter beskeden fra den tidligere leder for Plejehjemmet Lotte.

»Hej kæreste Anders.. Det her er lidt sejt ... Er netop ankommet til Øster Vrå, hvor jeg skal tale i aften ... Alt er fyldt indenfor .. Der står 100 mennesker udenfor og kan ikke komme ind:) Vildt .. Er så stolt og glad for at skulle repræsentere LA og er så glad for, at du og Simon Emil kan alt det der er min svage side. Fantastisk. jeg håber, du, ved at jeg altid vil være 100 procent loyal over for dig. Jeg vil kæmpe for dig og LA.«

Men beskeden fra Thyra Frank ligger ikke længere kun i iPhonen. Du kan læse den på Liberal Alliances formand, Anders Samuelsens, Facebook-profil, for Anders Samuelsen giver gerne en flig af sig selv. Og sine sms'er.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Held og lykke Anders, du får brug for det.
- for sikken en gang ævl du kommer med. eller journalisten kommer med.
- Ligegyldig. Det bliver sgu svært for dig at holde den røde tråd,....

øst, vest,syd, nord... sandheden/virkeligheden er der hvor Anders S. bor.

"Mest af alt ligner det hele en fortælling om en fortælling"

Av - der bliver ikke lagt fingre imellem i denne artikel.

Gad vide hvad reaktionen bliver?

Jeg kunne aldrig drømme om at stemme på LA, men har stadig en vis respekt for Samuelsen.

Det er måske i en billig sammenhæng, men ikke desto mindre har han nogle(selvstændige)holdninger, noget mange andre politikkere ikke har.

Såd'n rabiat "liberalist", der end ikke har respekt til
overs for lokal demokrati selvom de betaler i dyre domme for at han skulle deltage ... respekten syner mere end by i Sibirien

Søren Nørbak

Vile Werneby
Anders Samuelsens er valgt til at varetager sine vælgeres interesser. Som liberal alliance vælger, og tidligere ny alliance vælger, føler jeg bestemt at Samuelsen bedst varetager mine interesser ved at arbejde 80-90 timer om ugen med foredrag og deltagelse i debatter rundt om i landet. Danmark ville højest sandsynligt være bedre ledet hvis flere politikere gjorde som Samuelsen og fokuserede på at snakke med vælgerne i stedet for at vedtage 1000 nye love og forbud om året – i en fjern virkelighed inde på Christiansborg.

Hvor er det dog synd for Anders. Han sidder allerede i gæld til sine børn, men han siger jo intet om hvorfor, og hvad han skylder dem. Men den ryger lige ind i underbevidstheden, som et udsagn man kun kan føle positivt for.
Hvor er det også synd for slagteriarbejdere, hvis de kommer til at betale topskat.
Jeg ved, at der er mange, der ville være glade for bare at nå grænsen for at skulle betale topskat. Men Anders undlader at fortælle, at topskatten først skal betales af det beløb, der ligger over grænsen, og ikke af hele lønnen.
Hvor er det synd for slagteriarbejderne, der har set 6000 arbejdspladser flytte til udlandet, selv om landbruget, ejerne af Danish Crown har fået skattelettelser, og heller ikke skal betale jordskatter.
Hvor er det godt hans fader kunne forsørge en hel familie, og kun betale 25 % i skat, men hvor er det synd, at virksomhederne lige siden har og gør alt for ikke at betale skat, så vi andre må betale det mere.
Og hvorfor refererer Anders aldrig til forholdene i Irland, som jo er blevet tvunget til at gå fra Anders økonomiske model, til noget der ligner vores nuværende?
Bor selv nær Øster Vrå, og mange vil godt have sådan et plejehjem som Thyra fortalte om, men hvis Anders politik bliver en realitet, ingen af dem ville få råd til at benytte.

Høybye - Jeg opfatter ""sine børn" som alle børn. Næste generation, som overtager følgerne af vores uansvarlighed.
Jeg tror alle ved hvor dan topskatten beregnes.
Der er angiveligt 900.000 topskatteydere, hvis der ikke ændres. Altså også alle dine slagteriarbejdere.
Det med een indtægt er et billede af udviklingen hen imod det store omfordelingscirkus, den enorme offentlige sektor, den deraf følgende høje skat og stigende umyndiggørelse af befolkningen.

Alt dette er en beskrivelse af grundlaget for og årsagen til den stigende tilslutning til en liberal politik, som kun LA vil levere. De Radikale ville osse gerne, men har solgt sig selv til de røde for magtens sødme.

Pseudo-socialisternes, deriblandt Høybye og Wernebys, udtalelser er dybt asociale, egoistiske og udenfor saglig rækkevidde.

Jeg savner filosofien, omtanken og folkelig empiri i politik. Ydermere savner jeg den nødvendige økonomiske indsigt for at kunne se objektivt, og ikke kun subjektivt på samfundet - vi bliver nødt til at lade objektivitetens uomtvistelige kausalitet med subjektiviteten indgå i en synergi for på rationel vis at udtale os.

Liberal Alliance er friheden til ægte folkelig solidaritet.

Liberalisterne er simpelthen en ny tids marxister - men i modsætning til marxisterne uden sympatiske mål, for der er ingen mål, kun skruen uden ende. Liberalisme er arbejde for arbejdets egen skyld, vækst for vækstens egen skyld, troen på, at penge repræsenterer en reel værdi. Det er da metafysik i højeste potens!

Peter Dalsgaard

Gad vide hvor meget Saxobank har betalt information for denne annonce om Samuelsen?

Jeg kan se, at der er kommet de sædvanlige kommentarer fra disciplene om, at det skyldes jantelov, misundelse og manglende indsigt, at 95% af befolkningen endnu ikke har set "lyset" i demagogen Samuelsen.

Det er sjovt, at AS bliver ved med at slå på, at LA skulle være det eneste parti, som har en politik i forhold til en globaliseret verden. Især da den kære Simon Emil for kort tid siden stolt proklamerede, at "LA har ingen udenrigspolitik". Måske imødeser AS at EU og resten af verden, vil indrette sig efter den danske indenrigspolitik, når de først har fået øjnene op for LA's "genialitet"

Jeg synes, at disciplene, og alle andre, som i en brandert bare har overvejet at stemme på LA, skulle læse Kristian Weises glimrende artikel her på information "Irlands fald fra tinderne", om hvad vi har i vente, hvis LA får magt, som de har agt. Det bliver en dyr fest.

http://www.information.dk/260454

Til sidst vil jeg sige, at jeg da håber, at AS nåede et byrådsmøde efter interviewet, nu da han alligevel var i nærheden. Hvis han da kan huske, hvor rådhuset ligger.

Det er bare synd for Anders Samuelsen, når han nu er sådan et sympatisk menneske, at hans politik for længst er dømt ude af nogle af verdens mest ansete økonomer.

economix.blogs.nytimes.com/2011/03/03/inequality-and-political-power/?scp=9&sq=us economic inequality&st=cse

Anders er faktisk rigtig god til at være asocial og kæmpe for de forfulgte rige danskere som tjener over ti mio. om året.

Jeppe Bundgaard

Endnu en af La´ typiske kæpheste: sænk selvskabsskatten.

"Danmark har i dag en meget gennemsnitlig selskabsskatteprocent blandt EU15-landene og OECD-landene - selskabsskatten er halveret fra 50 procent i 1989 til 25 procent i 2007, og samtidig viser de bagvedliggende tal fra Danmarks Statistik, at kun 30 pct af alle danske selskaber i 2008 betalte selskabsskat...."

LA vil sænke selskabsskatten yderligere, til 12,5 procent. Måske de skulle starte med at koncentrere sig om de 70 procent der ikke betaler til fællesskabet....

Slettet Bruger

Indtil jeg mere konkret hører hvordan man både vil bekæmpe bureaukratiet og i højere grad end i dag målrette indsatsen efter mennesker med behov og spare en masse penge, så har jeg svært ved at betragte dem som andet end et nypopulistisk parti. Hvilke former for ydelser skal erstatte gamle, hvad er kriterierne eller behovsdefinitionerne, hvad skal satserne være og hvordan vil man sortere/tildele/visitere med væsentligt mindre administration og kontrol? Kan man ikke levere svar på den slags simple spørgsmål og vil man kun tale om skattelettelser og dynamiske effekter forekommer projektet ikke særlig troværdigt. Måske er den slags spørgsmål heller ikke er interessante for deres vælgerkorps.

Liberal alliance er blevet beskyldt for massiv iscenesættelse uden substans, men også for at være uigennemskuelige hvad angår deres politik.
Skal man som vælger tage en pejling af hvad man støtter ved et kryds på Liberal Alliance bør man tage pejling af hvad partiets pengestærke bagmænd i Saxo Bank støtter.

Nedenstående citat er sakset fra Wiki om forfatteren Ayn Rand :

-"I 2003 fik de to administrerende direktører for Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, optrykt Ayn Rands bog 'Atlas Shrugged' med eget omslag og forord i 10.000 eksemplarer, og sendte den ud til alle ministre2003, borgmestre og amtsborgmestre, til virksomhedslederne i Danmarks to tusind største virksomheder; til diverse meningsdannere, samt til kunderne."

Hvilket naturligvis rejser spørgsmålet hvem Ayn Rand er idet at Liberal Alliances økonomiske støtte Saxo Bank åbenbart lige så gerne sætter penge på Ayn Rand som på Liberal alliance.
Af kritikere omtales Ayn Rand som den sorte ypperstepræstinde for al liberal og kapitalistisk tankegang.
En fortaler for at de store og mægtige i verden altid har forrang fremfor verdens små og betydningsløse - altså ligesom Liberal alliances hemmelige politik