Læsetid: 7 min.

Brevkassen

Moderne Tider
12. marts 2011

Tør vi tage på ferie med vores venner?

Sune
33 år, København V

Vi overvejer at tage på safari i Kenya med et par, som er vores bedste venner. De har to børn, som leger fint med vores to børn. Men vi har to betænkeligheder: Vi er bange for at miste venskabet ved at overspænde det. Vores anden betænkning går på, at de har andre pædagogiske værdier end os. De går meget op i faste spisetider og sengetider, de har meget strikse regler for, hvad deres børn kan tåle og ikke-tåle, hvad de må spise, og hvad de ikke må spise. Min kæreste og jeg er enige om, at børn ikke skal pakkes ind i sundhedsfaglig og diætetisk vat, og vi tror ikke, at verden styrter sammen, hvis børn får lov til at smage andres slik eller chips eller først kommer i seng klokken 23 en aften.

Hvad vil I råde os til at gøre?

Svar I:

Langt hovedparten af de ferier, min familie har holdt, siden vi fik børn, har vi holdt sammen med andre: familie, naboer og venner i et kakofonisk inferno af opvask, ukoordinerede sengetider, skamskudte kostregler, forbyttede håndklæder, bortkomne klipklappere, etc.

Ud over at vi har det pragtfuldt sammen og allerede glæder os til næste år, får vi også et realistisk indblik i, hvordan hinanden fungerer som enkeltpersoner og som familier: Indbyrdes mønstre, kønsroller, pædagogik, psykologiske spil, sociale kompetencer, mangel på samme, blinde vinkler og bløde punkter - det hele bliver fælles gods. Ikke som et terapeutisk formål med ferien, men det kan bare ikke rigtigt undgås.

Det er prisen, om du vil, for at være sammen med andre mennesker, at man lærer dem bedre at kende.

Jeg aner ikke, hvad de andre tænker om min måde at få noget frokost i ungerne i en ruf, så vi kan komme til stranden. Og omvendt er de andres ofte temmeligt højrøstede måde at afgøre, om børnene skal have is eller ej, ikke et problem, jeg behøver at tage mig af.

I behøver ikke at have fælles regler for at holde ferie sammen, bare I ved, at det er sådan. Og bare rolig, børn er eksperter i at spotte den slags, så lad være med at foregøgle dem eller jer at være fælles om noget, I ikke er fælles om.

Så hvis du vil vide, om det vil belaste jeres venskab at tage sammen ned og se på giraffer, så skal du egentlig bare svare på om I er venner, fordi I kender hinanden, eller på trods af, at I kender hinanden. Hvis det er det sidste, så gå i byen en aften herhjemme sammen uden børn i stedet, det er helt risikofrit.

Og så lige til sidst noget om forskellige værdier. Der stort set ikke noget spørgsmål, man ikke kan ophøje fra konkret problem til principiel konflikt, bare man husker at kalde det en værdidebat. Det er et lorteord, når det bruges på relationer melem levende mennesker.

Jon Jørgensen

Svar II

Du skriver, at parret er jeres bedste venner. Men samtidig fremgår det af dit brev, at der neden under venskabet lurer en vis uenighed, og det er vel egentlig frygten for, at ferien skal bringe den op til overfladen, der gør jer bekymrede? For de anfægtelser, du opregner, er jo ret beset vennernes problem og ikke jeres. Samtidig fornemmer jeg dog også en vis kritik af deres normer fra jeres side, så jeg tror, I er nødt til at få snakket jeres forskelligheder igennem, inden I investerer i en temmelig dyr ferie sammen. Det ville være trist at få den ødelagt af skæve forventninger. På længere sigt er det sikkert under alle omstændigheder bedst at tone rent flag, hvis jeres venskab skal holde.

En safaritur i Kenya favoriserer ikke jeres venners normer, hverken hvad angår maden eller faste sengetider. Så er det sagt. Det er forholdene, der bestemmer, der kan opstå uforudsete situationer, og det er afrikansk tidsfornemmelse indrettet på. Faste tidspunkter er en by i Danmark. Sengetid kan udmærket lande omkring klokken 23 visse dage, og jeres venner kan ikke regne med, at der er mandelmælk og cactuspålæg til rådighed. Til gengæld er der oplevelser med vilde dyr og stor natur for både børn og voksne, hvis man er parat til at tage tingene i den rækkefølge, de kommer. Så snak sagerne igennem, og rigtig god ferie.

Karen Syberg

Skal jeg droppe mine gamle plader?

Jan
København N

Jeg er ved at være godt træt af den teknologiske udvikling, og selv om jeg elsker internettet, så er jeg træt af den måde, hvorpå gamle medier hele tiden bliver udkonkurrerede. Jeg er indehaver af en betragtelig VHS-samling af super gode film. Jeg har flere end tusinde cd'er og vinyler, som fylder en hel reol. Jeg har en kasse med kassettebånd og to ikea-kasser med minidiscs stående, selv om jeg ikke engang har en minidisc-afspiller længere. Jeg har kort sagt investeret så mange tusinde kroner i mine samlinger, at jeg næsten ikke tør tænke på det.

Men nu står de bare og samler støv. Ingen gider at se VHS mere - og går man på loppemarked, giver folk nærmest både VHS og cd'er væk for ingen penge. Selv fremragende værker, jeg betalte en formue for for få år siden, kan man nu få stort set gratis. For slet ikke at tale om internettet, hvor det hele jo bare kan piratkopieres. Jo længere tid der går, des mere begynder jeg at få den tanke, at jeg bare er en nostalgisk idiot. Ingen af mine venner har længere deres store samlinger stående fremme - og måske bør jeg bare købe en iPod og en dvd-afspiller. Jeg kan dog ikke lade være med at spekulere på, om de gamle medier ikke om få år vil blive moderne igen - og om jeg så vil ærgre mig over at have skilt mig af med dem. Eller om noget helt nyt er kommet til, og jeg igen har købt helt forkert. Hvad tror I?

Svar I:

Sig det til verden, men den vil ikke høre efter. Den vil have alt det nye lige så såre, det er opfundet, produktudviklet og sendt på markedet. Den holder sig vågen og står i kø fra midnat ved butikkerne, hvor det nye sælges. Den tager termokaffe med hjemmefra for at få lidt hygge i køen. Verden prioriterer det nye isenkram og giver hellere afkald på andre ting, der koster penge. Det er de hårde facts i den del af industrien. Sig det til Bill Gates, Steve Job og de andre guruer, men de vil ikke høre efter.
Du oplever det forkert. Udviklingen går vanvittigt hurtigt, om det kan vi godt være enige, og ældre folk har svært ved at følge med og henfalder i begrædelighed og irritation. Jeg kender en, der ustandseligt brokker sig over, at han ikke kan finde ud af computeren, og jeg småsmiler og siger, at ingen har tvunget ham til at købe den. Når han alligevel benytter den frem for sin gamle skrivemaskine, må det være fordi, fordelene trods alt er større end ulemperne. Jeg siger nu det samme til dig.

Du kan jo beholde dit gamle VHS-apparat og blive ved med at se båndene igen og igen, til de er tyndslidte. Det samme med cd-afspilleren og cd'erne. Der intet problem - bortset fra at du åbenbart har skilt dig af med minidisc-afspilleren. Lad andre så betragte dig som fortidsnørd, det er da lige meget. Fejlinvestering? Overhovedet ikke, hvis du kan lide dine samlinger, er det belønning i sig selv, men jeg har da hørt, at visse lp-plader i dag er oppe i pæne priser.


Kristen Bjørnkjær

Svar II:

Teknologilede er et overset fænomen. Selv har jeg opbygget min musiksamling fire gange. I syvende klasse købte jeg en Rega Planaer og opbyggede en plade-samling. Den blev solgt i 1.G og erstattet af cd'er. Tredje gang var simpelt tyveri, og sidste år solgte jeg mine cd'er til Accord. Nu er det MP3'erne, der ligger hengemt på computeren, mens musikken spiller fra Spotify. Jeg har beskæftiget med internettet i det meste af mit arbejdsliv og har på den måde været med til at undergrave forretningen for nogle af de ting, jeg allerbedst kan lide: aviser, magasiner, plader. Du er altså ikke alene. Alligevel kan jeg ikke sige mig fri for tanken, at du krukker. Du siger, at ingen gider VHS, men det kan du jo være ligeglad med. Du kan sagtens hygge dig med dine videobånd en lørdag aften. Om dine venner har en pladesamling eller ej, gør jo ikke filmene dårligere. Jeg tror ikke, det handler om teknologi, men om en tendens til samlermani. Ved siden af kassen med minidiscs står der garanteret en anden kasse med breve fra en ungdomskæreste. Begge dele kan du med fordel smide ud.

Nikolai Thyssen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Andreas Ebbesen

Hej Jan.
Her i huset her vi stadig vores LP'er stående fremme.
Og de bliver også hørt, for vi har en rigtig god pladespiller og spille dem på.
Og så lyder de også meget bedre en CD'er.
Men vi bruger da også iPods og vores CD-samling, har vi lagt på vores Mac i ukomprimeret form, og det lyder også bedre en CD'en, for harddisken skal ikke fejlrette i modsætning til hvad en CD-afspiller skal.
Nyd du blot de gamle plader, dem kan du godt være stolt af:)
MVH Heidi Madsen