Læsetid: 5 min.

Hypokonderen: Om sølvplumper

Jeg har ikke meget med fra mit første job andet end nogle symptomer, og så angst for f.eks. plomberne i mine tænder
Jeg har ikke meget med fra mit første job andet end nogle symptomer, og så angst for f.eks. plomberne i mine tænder
Moderne Tider
26. marts 2011

Det første journalistiske job, jeg fik, var i en sygdomsorganisation. Egentlig en interessant stilling i krydsfeltet mellem videnskabsjournalistik, pressehåndtering og medlemspleje, men det siger sig selv, at vi var et dårligt match. Jeg stoppede, da en tjekkisk forsker antydede, at sygdommen måske kunne være epidemisk. Jeg fik ikke meget andet med derfra end en række tilbagevendende symptomer (summende fingre, træthed og tørhed i munden) og så angsten for, at sølvplomberne i mine tænder en dag ville gøre mig alvorlig syg.

Jeg fik skiftet sølvfyldningerne i min mund til plast, og følte mig derfor som lidt af en first mover, da jeg for nylig underholdt de andre i mit kvarter om, hvad den te, vi stod og drak i forårssolen, kunne gøre ved os. For nok var det økologisk yogi-the med citrongræs, ingefær, sort peber og guarana, forklarede jeg bedrevidende, men at de amalgamplomber, vi rendte rundt med i tænderne, ville frigive kviksølv, når de blev opvarmet af den varme væske.

Manglende forberedelse

»Kviksølv har jo et smeltepunkt på under 39 grader, og hvor løber det så hen,« sagde jeg og citerede ordret en alternativ behandler jeg havde mødt på mit gamle arbejde.

»Nu er kviksølv et af verdens farligste grundstoffer. Der er uran, plutonium og kviksølv og det smider vi bare ind i munden.«

Jeg vidste, den sad, for alle, der har været barn i 70'erne og 80'erne, har fået kylet kviksølv i munden ved det mindste hul. Dengang troede man nærmest, det var et krydderi. Jeg lænede mig lidt triumferende tilbage og ventede lidt med at fortælle historien om, at jeg skam havde fået fjernet mine plomber. Men reaktionen udeblev. Mine naboer var helt rolige.

»Ja, det er sindssygt,« sagde min nabo endeligt.

»Og ligeså vanvittigt med de der almindelige tandlæger, der bare borer dem ud uden alt det forberedende.«

»Forberedende?«

Hun holdt om sin tekop med begge hænder og pustede på overfladen. Med lukkede øjne forklarede hun, at hun fik sine plomber fjernet hos en holistisk tandlæge Indre By, der havde været dage om at rense kroppen først. Piller, massage, the hun havde et ugelangt program, der skulle følges før selve behandlingen. På klinikken fik hun en 'EDTA-maske' over ansigtet, som kunne samle kviksølvet, så det ikke blev optaget via huden, og tandlægen havde brugt det særlige Kofferdam-sug, der kunne tage de svære partikler og de farlige dampe. Efterfølgende havde kun spist aktivt kul og særligt kosttilskud i måneder.

Jeg følte mig magnetisk

Jeg blev klam i håndfladerne og syntes pludselig, yogi-theen gav mig kvalme det får jeg af til, når jeg drikker det på tom mave. Jeg holder meget af min tandlæge. Hun er sød og hygiejnisk, og selv om hun næppe er fyldt 30, virker hun meget myndig. Men hun havde intet 'forberedende' foretaget sig, da hun fjernede mine sølvplomber. I hukommelsen syntes jeg pludselig at kunne gengive små metalliske støvfibre stå op af munden på mig mens hun borede. Med henvisning til min kvalme gik jeg over til mig selv for at google 'amalgam i kroppen'.

Læsningen gav mig ikke blot en dødsdom. Faktisk kunne amalgam udvikle »de fleste lidelser i krop og sind, som det ikke er muligt at sætte en sikker diagnose på,« som en hjemmeside beskrev. »Neurologiske lidelser, cancer, osteoporose og allergi«. Og andre hjemmesider talte om skizofreni, ADHD, koncentrationsbesvær, sklerose, ufrivillige aborter. I dagene, der fulgte, gik jeg rundt med en underlig metallisk smag i munden (det er et symptom på kviksølvforgiftning). Jeg følte mig magnetisk og besluttede mig for at søge hjælp hos Agate, min homøopat.

Agate ligner én i begyndelsen af 30'erne, men har et barn på 23, så enten har hun en underlig fortid, eller også virker nogle af de urter, hun sælger. Hun taler med stor autoritet om urternes virkning, komælks forfærdelige bivirkninger og det etablerede systems forstokkede holdning til videnskab og evidens.

»Jeg har ikke brug for videnskab,« som hun siger, »jeg ved, hvad der virker.«

Og hun havde også en løsning på mit nye problem. Hun kendte alt til amalgam-problematikken, og selv om hun mente, det havde været en stor hjælp, hvis jeg havde indtaget noget aktivt kul lige inden og efter tandlægebesøget, var der råd. Hun rakte ud efter to pilleglas og forklarede, at der var en japansk svamp, der var speciel god til at suge tungmetallerne til sig, og med sit meget logiske og mekaniske forhold til den svækkede krop gav hun sig til at forklare om bivirkningerne.

»Ja, altså, det vil formentlig give dig forbigående talebesvær, følebesvær, koncentrationsbesvær, synsforstyrrelser og en ret voldsom svimmelhed.«

Talebesvær?

»Kviksølv ophober sig blandt andet i hjernen, og når pillerne begynder at virke, vil det løbe rundt i hjernen, og de centre, det kommer forbi, vil så blive momentant påvirket.«

Forklaringen kom som den største naturlighed, og jeg forstod på hende, at der ikke var noget at være bange for. Så længe jeg lige var lidt opmærksom. Jeg købte pillerne, men lod dem stå et par dage. Hvis jeg skulle til at have talebesvær og stedvise lammelser af at have kvivksølv løbende rundt i hjernen, var det så ikke bedst, det blev der, hvor det lå?

Det er positivt

Jeg ringede til min læge. Han havde godt hørt om kviksølvforgiftning, og også at nogle mennesker, der havde fået plomber i 1950'erne, kunne få problemer, men han havde aldrig selv mødt nogen. Han havde heller aldrig hørt, at kviksølv skulle kunne transporteres rundt i kroppen på den måde, som,den japanske svamp var i stand til, men han vidste, at pillen kunne give en »ret voldsom diarre«. Det stod, der også på pakken: »En grøn og væskeholdig afføring« og »og hyppige toiletbesøg«. Der stod også, at det skulle man betragte som noget positivt.

»Ja, altså det kan jo godt være, men i mit fag er grønlig og væskeholdig afføring ikke udtryk for, at kroppen har det godt.«

Vi blev enige om, at jeg nok hellere måtte prøve mig lidt frem med pillerne eller vente, indtil jeg oplevede ubehag ved kviksølvet i min hjerne.

»Ja, eller hvad det er, du har derinde,« sagde han og lo højt. Jeg synes egentlig, det var lidt upassende, selv om vi kendte hinanden godt. Jeg er stadig ikke begyndt at spise pillerne.

Serie

En hypokonder kan godt blive syg

Lasse Lavrsen, 34, har hele sit liv haft en usund interesse for sundhed og sygdomme. I mange år kunne læger og videnskaben berolige ham, men da han flyttede ind i den økologiske klasse, accelererede angsten. Mælk, sukker, amalgam, parabener, flammehæmmere, mobiltelefoner og mikrobølgeovne. Alt omkring ham kunne slå ihjel, og alt det, han troede på, var faldet. Nye lidelser opstod, og de gamle bestod. Det blev en krig på autoriteter, der har efterladt ham helt uden. Og hvad gør man så, når man altid frygter det værste for sig selv?

Seneste artikler

  • Hypokonderen: Flugten tilbage

    7. maj 2011
    Den økologiske klasse er for hårdt et sted at være for en hypokonder. Der er for meget af det hele - f.eks. sundhed og overskud
  • Hypokonderen: Om sukkeret

    30. april 2011
    Hvis det bare er en diæt, er det ikke så svært at holde ud. Men det trækker så meget andet andet med sig, når jeg overgiver til angsten for f.eks. sukker
  • Hypokonderen: Om økologi

    23. april 2011
    I årevis havde mad bare været mad, men nu ramte min tidligere så umodne omgang med mad mig som en hammer, og jeg pådrog mig straks en slags økologisk spisevægring. Det stod på i måneds-vis, indtil en filosof med stærk midtjysk dialekt påpegede de ikke helt så rene linjer i mine økologiske tvangstanker
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Om udtalelser trods faglig uvidenhed.

Det er dybt beklageligt med en påstand om hypokondri ved påstået kviksølvforgiftning, som følge af brug af dental amalgam, på så fagligt mangelfuldt og fejlagtigt grundlag, som journalist Lasse Lavrsen fremkommer med.

Kronisk kumulativ (ophobet) kviksølvforgiftning (eller anden tungmetalforgiftning) er en alvorlig lidelse, som ikke er synonym med hypokondri.
Men desværre for de patienter, som måtte være tungmetalforgiftet, så er der meget lidt viden om symptomer, diagnostiske metoder samt behandling i det danske sundhedsvæsen, hvorfor patienterne ikke diagnosticeres og dermed heller ikke behandles.
Dette til trods for, at man i f.eks. Rusland har haft kendskab til test og behandling for kronisk tungmetalforgiftning af minearbejdere siden starten af halvtredserne.

Jeg vil henvise til følgende hjemmesider og links (skrevet for læger og tandlæger):
www.tf.nu
www.tungmetal.dk
http://www.mayday-info.dk/pdf/toksiske-metaller-og-neurologiske-sygdomme...
http://www.mayday-info.dk/pdf/tungmetaller-og-neurologisk-sygdom.pdf

Rachel Henderson

Tak til Lasse Lavren for hans vidunderlige serie om en hypokonders indre. Du har en meget tålmodig og klog læge.

Claus Jespersen

HAHahaHA Lasse!
Tak for et godt grin! Jeg vil fortsætte lørdagen med forberedelse til min skriftlige eksamen i matematisk modellering 1 på onsdag.

Flere kommentarer til Lasse Lavrsen´s artikel.

”…summende fingre, træthed og tørhed i munden…..”.
Kommentar:
De nævnte symptomer kan være symptomer på kronisk kviksølvforgiftning.
Træthed er det mest typiske symptom ved kronisk kviksølvforgiftning.
Mere læsning her:
Skerfving, S & Berlin, M. Oorganiskt kvicksilver, Nord. Expertgruppen för Gränsvärdesdokumentation 1985
Moeschlin, S. Klinik und Therapie der Vergiftungen 6 uppl. 1980. G Thieme Verlag
Baader, E. Quecksilbervergiftung. Handbuch der gesamten Arbeitsmedizin vol II,1961
Nordin, J. Yrkessjukdomar, Almqvist & Wiksell, 1943 Kvicksilver, kronisk förgiftning
Poulsson, E. Lehrbuch der Pharmakologie 6:e uppl. 1922; 16:e uppl. 1949
Oettingen WF von. Poisoning. A guide to clinical diagnosis and treatment. Saunder Co 1958
Burgener, P & Burgener, A. Erfahrungen Uber chronische Quecksilbervergiftungen. Schw. Med. Wochenschr. 8, 1952, 204
Schulz, H. Wirkung und Anwendung der unorganische Arzneistoffe, G. Thieme Verl. Leipzig 1907

”….de amalgamplomber, vi rendte rundt med i tænderne, ville frigive kviksølv, når de blev opvarmet af den varme væske…”
Kommentar:
Korrekt oplysning.

”….Kviksølv har jo et smeltepunkt på under 39 grader…”
Kommentar:
”Kviksølv fordamper ved ca. minus 39 grader og der vil derfor afgives kviksølvdamp fra amalgamfyldninger.”
Dette kan ses på video her: http://www.youtube.com/watch?v=9ylnQ-T7oiA
Kviksølvdampe optages med 80 % i lungerne, men kan også optages direkte over næse-slimhinden, hvor der er kort vej til hjernen enten via transport langs nerverne eller via blodet. Dette er beskrevet af prof. Alfred Stock, Tyskland omkring år 1930 samt senere af prof. Patrick Störtebecker, Sverige.

”…Nu er kviksølv et af verdens farligste grundstoffer. Der er uran, plutonium og kviksølv og det smider vi bare ind i munden….”
Kommentar.
Korrekt.

”….hun fik sine plomber fjernet hos en holistisk tandlæge Indre By, der havde været dage om at rense kroppen først. Piller, massage, the hun havde et ugelangt program, der skulle følges før selve behandlingen. På klinikken fik hun en ‘EDTA-maske’ over ansigtet, som kunne samle kviksølvet, så det ikke blev optaget via huden, og tandlægen havde brugt det særlige Kofferdam-sug, der kunne tage de svære partikler og de farlige dampe. Efterfølgende havde kun spist aktivt kul og særligt kosttilskud i måneder.”
Kommentar.
Her er de faglige oplysninger rodet rundt ”i en stor gryde”.
Fjernelse af kviksølv-plomber udgør en risiko både med hensyn til toksikologisk effekt (giftvirkning), men også for allergisk chok for de mennesker, som kunne være allergisk overfor kviksølv eller andre komponenter i amalgam.
At fjernelse af kviksølv-plomber øger blodets koncentration af kviksølv er gammel kendt viden, som der findes dokumentation for. Søg på Internettet på engelsksproget litteratur.
At man kan være allergisk overfor kviksølv er heller ikke helt sjældent:
http://www.melisa.org/pdf/MELISA%20is%20clinically%20relevant.pdf
At der er klinisk effekt af fjernelse af amalgam ved allergi er heller ikke ukendt:
http://www.melisa.org/pdf/Mercury-and-autoimmunity.pdf

EDTA er et lægemiddel, som bl.a. opbevares på hospitaler til akutberedskab i tilfælde af tungmetalforgiftning.
EDTA er egnet ved f.eks. bly og kobberforgiftning, men ikke ved kviksølvforgiftning.
Mig bekendt er der ikke noget som hedder en EDTA-maske, men ved ”safe removal of amalgam” bruges der en iltmaske for at forhindre, at patienten indånder kviksølv-støv, når der bores i en amalgamfyldning.
http://www.iaomt.org/articles/files/files288/Safe%20Removal%20of%20Amalg...
En holistisk tandlæge er en tandlæge, som bruger de i ovennævnte artikel nævnte metoder til at beskytte patienten ved udboring af amalgamfyldninger.
Der er ikke noget, som hedder en Kofferdam-sug.
Men en kofferdam er en gummihinde, som spændes udover tanden, så patienten ikke forurenes med kviksølv.
Der kan læses mere om kofferdam her:
http://de.wikipedia.org/wiki/Kofferdam_%28Zahnmedizin%29
Opfindelsen med brug af kofferdam er fra år 1864 og beregnet på, at patienten ikke forurenes med kviksølv ved udboring af en amalgamfyldning. Her er altså ikke noget nyt under solen.
Ved korrekt ”safe removal of amalgam” anvendes der ekstra sug, så den kviksølvforurenede luft suges bort og dermed ikke inhaleres.
Indtagelse af aktivt kul er beregnet til at opsuge evt. amalgam-rester, som kunne ende i tarmkanalen.
Det er almen kendt af lægestanden at bruge aktivt kul til at ”opsuge” evt. giftstoffer i tarmen, så der er heller intet hokus-pokus her.
Da kviksølv medvirker til oxidativ stress (ubalance mellem frie radikaler og kroppens evne til at neutralisere disse ved hjælp af antioxidanter) benyttes ekstra antioxidanter i perioden før og efter sanering for amalgam.
Visse tandlæger bruger også at give patienten en snaps, idet alkohol forhindre, at kviksølv iltes til jonisk kviksølv, som er lettere optagelig end metallisk kviksølv.
Udvidet biokemisk forklaring findes i denne bog:
Störtebecker Patrick. Kvicksilverförgiftning från Tand-amalgam - en fruktansvärd risk för människans hjärna. 2:a utgåvan med Addendum 1990. ISBN 91-86034-06-5

””Neurologiske lidelser, cancer, osteoporose og allergi«. Og andre hjemmesider talte om skizofreni, ADHD, koncentrationsbesvær, sklerose, ufrivillige aborter”
Kommentar:
Det er korrekt, at der ses mange forskellige symptomer ved kronisk kviksølvforgiftning.

”Hun rakte ud efter to pilleglas og forklarede, at der var en japansk svamp, der var speciel god til at suge tungmetallerne til sig…”
Kommentar.
Kombucha-svampen har en vis afgiftende effekt ved tungmetalforgiftning i form af dens dannelse af visse vitaminer og andre stoffer.
Men jeg mistænker, at der foreligger en misforståelse og at Lasse Lavrsen i virkeligheden mener alger ?
Alger som f.eks. Chlorella har en dokumenteret afgiftende virkning ved kviksølvforgiftning. Søg på engelsksproget oplysninger.

”…..bivirkningerne.
»Ja, altså, det vil formentlig give dig forbigående talebesvær, følebesvær, koncentrationsbesvær, synsforstyrrelser og en ret voldsom svimmelhed.«”
Kommentar:
Ved kronisk kumulativ (ophobet) kviksølvforgiftning ligger tungmetallerne i depot i visse organer som f.eks. lever, hjerte, nyre, skjoldbruskkirtel, hjerne.
Hvis man anvender gængse lægemidler eller naturlægemidler, som kelaterer tungmetaller, det vil sige flytter tungmetallerne fra depoterne og over i blodet, hvorefter de bliver udskilt gennem urinen knyttet til det kelaterende lægemiddel, så vil man ofte i en kortere periode opleve øget forgiftningssymptomer.
Da man ikke kan rense depoter af tungmetaller i kroppen ud, uden at mobilisere tungmetallerne til blodet, så må patienten være indstillet på en kortvarig forværring af forgiftningssymptomerne.
Denne forværrede tilstand benyttes ofte af uvidende læger eller dårligt informerede patienter til at kritisere behandlingen.
Behandling med kelaterende lægemidler vil foregå hos speciallæger, som arbejder med orthomolekylær medicin, og disse læger har gennemgået supplerende uddannelse i udlandet.

”Jeg ringede til min læge. Han havde godt hørt om kviksølvforgiftning, og også at nogle mennesker, der havde fået plomber i 1950’erne, kunne få problemer, men han havde aldrig selv mødt nogen.”
Kommentar:
Send gerne din læge på kursus f.eks. her: http://www.melisa.org/Thessaloniki2011.php
Kronisk kviksølvforgiftning er formentlig hyppigt forekommende, men når man indenfor det offentlige danske sundhedsvæsen ikke har viden (eller viljen) til at diagnosticere lidelsen, så overses denne.
Ved obduktion ses hyppigt deponeret kviksølv i diverse organer.
Mercury in human brain, blood, muscle and toenails in relation to exposure: an autopsy study.
www.ehjournal.net/content/pdf/1476-069X-6-30.pdf
Human accumulation of mercury in Greenland.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17368517

Afslutningsvis vil jeg bringe dette citat af WHO (fra perioden inden WHO lod sig ”påvirke” af industrien).
” Der findes ikke en mindste dosis ved hvilken kviksølv ikke kan siges at være toksisk.”
http://www.inchem.org/documents/ehc/ehc/ehc118.htm#SubSectionNumber:10.3.2
WHO ENVIRONMENTAL HEALTH CRITERIA 118 ),
(Citat) “10.3.2. Inorganic mercury compounds …….
A special problem in the risk assessment of mercury is
the fact that mercury can give rise to allergic and immu-
notoxic reactions, which are partly genetically regulated.
There may well be a small fraction of the population that
is particularly sensitive, as has been observed in animal
studies. A consequence of an immunological etiology is
that it is not scientifically possible to set a level for
mercury, e.g., in blood or urine, below which mercury-
related symptoms will not occur in individual cases, since
dose-response studies for groups of immunologically sensi-
tive individuals are not yet available…..” (citat slut).

Med venlig hilsen
Hypokonderen, som fik forbedret helbredet efter korrekt amalgam-sanering og efterfølgende lægelig behandling for kronisk tungmetalforgiftning, trods sygdom, der betegnes som kronisk, fremadskridende og uhelbredelig.

PS. læge Brigitta Brunes case-story om bl.a. effekten af amalgam-sanering og behandling for tungmetalforgiftning ved sklerose kan læses her:
Brunes Birgitta & Bergli Ellen Adima. Et Nyt Syn på Sklerose. ISBN. 87-21-01320-9

Mere information:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7737458
Hamre J Harald. Amalgam og sykdom. ISBN 82-90016-50-6
Lichtenberg Henrik. Tandpleje ! Sundhed ? Sygdom ?. ISBN. 87-991225-0-2

Søren Kristensen

Da jeg var barn i tredserne fik jeg foræret af en ven en blikdåse, et hjemmegjort kemisæt med foskellige apotekerglas indeholdende bla: jernspåner, en magnet, cobbersulfat, noget fladt metaltråd der blussede flot når man satte ild til det og en lille flacon med kviksølv. Kviksølvet forsvandt efterhånden som vi legede med det på køkkenbordet (flydende kviksølv har jo en facinerende konsistens især for et barn) og lejlighedsvis tabte det på gulvtæppet hvorefter ikke alt kom med tilbage i falconen. Jeg husker ikke hvad det skete med kemisættet andet end at det forsvandtt ligesom så meget andet legetøj. Der var nu heller ikke så meget kviksølv tilbage tilsidst og i øvrigt har min hukommelse heller aldrig været helt i top. Hvis jeg skal være helt ærlig så er den ret dårlig.

@ Søren

Den flade metaltråd var sikkert magnesium.

Du peger på noget vigtigt. Hvilken dreng har ikke leget med kviksølv (f.eks. ituslåede termometre)? Støvsugeren tog det den kunne, men var sikkert meget der lå og dampede af i alle sprækker og kroge. Men at have det inde i kroppen (tænderne) giver nu endgang en højere eksponering.

I dag bruger vi heldigvis ikke det stads mere!

P.S. Rutinemæssigt indtag af alkohol giver også problemer med hukomelsen - det kan jeg tale med om.

Maj-Britt Kent Hansen

Det ER farligt at leve, men det er endnu værre at være FOR optaget af sygdom og sundhed.

Fin og lun satire over det moderne menneskes fobier!

Nogle mennesker tåler at blive eksponeret for kviksølv og andre tåler det ikke.
Her er en video om en dreng på 15 år, som tilsyneladende ikke tåler amalgam og udvikler livstruende allergisk reaktion.

Bemærk venligst også den lægelige arrogance som moderen til den syge dreng mødes med.

http://www.youtube.com/watch?v=4Bau4OiTs1Q

Her er en anden interessant case-story.
Her på svensk.
http://www.amalgamskadefonden.se/IB_2010-05_En_osannolik_comeback.shtml

Altså hvor er det smukt. Jeg er ny læser af information og læser med største fornøjelse serien om hypokonderen. Velskrevet og elegant. Jeg troede det var morsomt indtil jeg så kommentarerne. Uha uha, det er jo en guldgrube! Jeg vender tilbage (bemærk venligst den arrogance man mødes med)

Her er en ny video med Prof. i kemi Boyd Haley
http://www.youtube.com/watch?v=2WM1c7VSP70

Videoen demonstrerer, hvor fejlagtigt de amerikanske myndigheder håndterer amalgam-problematikken.

Er taknemmelig for at der var nogen der gjorde sig den ulejlighed at gøre opmærksom på at kviksølvforgiftning både er ret slemt og ubehageligt nærværende, for mange mennesker. Og i takt med at vores have forurenes mere og mere, og dambrug er uhyggeligt forurenede også, og vi samtidig i blind tillid til kostanbefalingerne, spiser flere og flere fede fisk, så vil flere og flere mennesker, få tungmetalforgiftning. Det er slemt, dels fordi det i sig selv er alvorligt, men også fordi det er så svært at påvise, fordi kroppen ophober det i fedtcellerne. Og når man så husker, at hjernen stort set kun er fedt, ja, så er der absolut grund til bekymring.
SÅ udover alle elendighederne, må man så trækkes med læger og andre tåbelige personer, der fornægter problemet.