Læsetid: 7 min.

Den kan også give en krammer

Politikerne har fået øjnene op for velfærdsteknologiens potentiale som fremtidens arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren. Men argumentet for at bruge fjernbetjente robotter og måleapparater må ikke kun være kroner og øre. For der går noget tabt, når maskiner kommer imellem mennesker, påpeger Det Etiske Råd
Politikerne har fået øjnene op for velfærdsteknologiens potentiale som fremtidens arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren. Men argumentet for at bruge fjernbetjente robotter og måleapparater må ikke kun være kroner og øre. For der går noget tabt, når maskiner kommer imellem mennesker, påpeger Det Etiske Råd
26. marts 2011

Der dufter af kaffe i den lille stue. Tre generationer af børn, børnebørn og oldebørn kigger ned fra billedrammerne på den brune kommode og det slidte klaver. Et landskabsmaleri i blå og grønne nuancer hænger på den ene væg. På den anden hænger bornholmeruret og tikker tålmodigt. Midt i stuen sidder en gråhåret mand og nærstuderer et hvidt stykke papir, der ligger foran ham på stuebordet.

»Kan du se en skov med træer på?« Stemmen kommer fra en hvid gummidukke ved siden af bordet. Dukken har små arme og ben og sidder i en sort vaseholder.

»Nej. Jeg kan kun se en bunke sten,« svarer den 91-årige mand. Pludselig giver dukken et spjæt med kroppen og ryster på hovedet.

»Det er ikke det samme, som der står på mit kort,« lyder det opgivende, men pædagogisk fra dukken.

»Ok. Det her virker altså ikke. Gider du lige at komme herind, Martin?« Nu kommer stemmen både fra dukken og inde fra soveværelset. For første gang løsriver Svenn Werner Jørgensen sit blik fra papiret og kigger op.

Over to eftermiddage har han haft besøg af et japansk forskerhold og deltaget i et forsøg med en såkaldt Telenoid-robot. Forskerholdet har i samarbejde med DTU og Svendborg Kommune undersøgt, hvordan robotten kan bruges i kommunale ældreboliger. Både til at snakke med familie, venner og plejepersonale og til at observere ældre menneskers sundhedstilstand.

Robotten er tænkt som et redskab, der øger trygheden for de ældre, som Svendborg Kommune skriver i en pressemeddelelse om pilotprojektet.

Telenoid-robotten er det nyeste blip inden for den såkaldte velfærdsteknologi, der i disse år vækker begejstring i politiske kredse hos alle fra statsministeren til kommunalbestyrelser rundt omkring i landet. Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor mange penge politikerne indtil videre har kastet efter velfærdsteknologiske projekter, men i 2009 greb regeringen dybt i lommerne og satte tre milliarder kroner af i ABT-fonden (Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi). Både kommuner og regioner kan søge støtte i fonden til projekter, der »afprøver og udbreder ny arbejdskraftbesparende teknologi.«

Betegnelsen velfærdsteknologi dækker over alt fra telemedicinske apparater, som læger kan bruge til at måle rygerlungepatienters lungefunktion på mange kilometers afstand, til sociale, interaktive kæledyr som robotsælen Taro eller Telenoid-robotten, der kan bruges til at tale og interagere med mennesker over afstand.

Det har sine åbenlyse fordele at erstatte sundheds- og plejesektorens varme hænder med de kolde og mekaniske af slagsen: Maskiner strejker ikke, kræver ikke overbetaling eller tager på seks ugers ferie om året. Politikerne kan lugte besparelser, og regeringen håber, at velfærdsteknologi på sigt kan minimere behovet for menneskelig arbejdskraft i sundheds- og plejesektoren, når de store efterkrigsårgange begynder at forlade arbejdsmarkedet.

Dårlig samvittighed

Ikke alle jubler dog ved tanken om at erstatte daglige besøg fra hjemmeplejen med maskiner.

I sidste uge hobede fortørnede kommentarer sig op på TV 2's hjemmeside, efter tv-stationen havde vist et indslag om Telenoid-robottens besøg hjemme hos Svenn Werner Jørgensen.

»Intet, absolut intet, vil nogensinde kunne erstatte reel og nærværende medmenneskelig kontakt og omsorg. Hvor er det sørgeligt, at vi er kommet dertil, at en sådan debat overhovedet kan finde sted,« skrev en bruger.

Synet af den ældre mand, der krammer og kysser en maskine og taler til den, som om den var et ligeværdigt væsen, efterlader os med en mærkelig fornemmelse i maven.

De sociale robotter rammer et ømt punkt hos mennesker. Paradoksalt nok har mennesker altid været tiltrukket af tanken om at skabe et kunstigt liv, der minder om os selv. Alligevel trækker vi i nødbremsen, når det kommer for tæt på. Så begynder vi at diskutere, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Så begynder vi at diskutere, om ikke også følelser kendetegner intelligent liv? Robotter vækker urinstinktet og frygten for, at vi ved at skabe liv begår hybris og ender som doktor Frankenstein.

Finn Olesen er lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet. Han har i mange år forsket i forholdet mellem mennesket og teknologi.

»De sociale robotter kan ses som et symbol på vores dårlige samvittighed over for samfundets svage. Men sammenhængen kan også forstås positivt. For teknologi er ikke længere eksotisk eller fremmedgørende, sådan som Marx engang skrev. I dag er en central del af vores sociale liv afhængig af teknologi. Se bare, hvordan folk nærmest har et personligt forhold til deres iPhone, og hvordan Facebook er blevet et fælles mødested. Teknologi muliggør hele tiden nye måder for os at være sammen på,« Finn Olesen.

»Der er naturligvis stor forskel på, om man får en kram af sin datter eller af en robot. Men den reelle situation for mange gamle mennesker er jo, at det enten er et robotkram eller intet kram. I den næstbedste og virkelige verden, hvor gamle mennesker får glæde af en robot, ville vi da være nogle skarn, hvis vi fordømte den form for samvær, bare fordi den bryder med de gældende sociale normer.«

I Svenn Werner Jørgensens stue blev Telenoid-robotten budt velkommen med åbne arme.

»Vi er blevet rigtig gode venner. Det har været meget spændende,« fortæller han om sine to møder med robotten.

Første gang han fik besøg, styrede to sygeplejersker robotten på skift.

»Vi talte frem og tilbage om mit liv. Til sidst spurgte den ene sygeplejerske mig, om jeg ikke kunne give hende en krammer. Så kom hun (robotten, red.) over på skødet af mig, og jeg fik en ordentlig krammer. Det forunderlige var jo, at man kun koncentrerer sig om den og ikke personen, der sidder et andet sted og styrer den,« fortæller Svenn Werner Jørgensen.

Trods en vis skepsis blandt nogle af de andre ældre, blev robotten også taget godt imod på dagcentrene Caroline Amalielund og Bryghuset i Svendborg. Nogle sang sammen med robotten, og Svenn Werner Jørgensen spillede klaver for den.

Etiske problemer

Marco Nørskov Pedersen er ph.d.-studerende ved Afdeling for Filosofi på Aarhus Universitet. Han skriver en afhandling om interaktionen mellem mennesker og robotter og har fulgt Telenoid-forsøgene i Svendborg Kommune.

I flere tilfælde, hvor forsøgspersonerne enten ikke var blev fortalt eller forstod, at robotten var styret af et andet menneske, oplevede Marco Nørskov Pedersen, at personerne hverken opfattede robotten som et kæledyr eller et menneske. Han noterede sig »en intelligent relation et sted midt imellem.«

I andre situationer blev operatørens hensigt med robottens bevægelse fortolket anderledes af forsøgspersonen. Der gik et eller andet tabt i kommunikationen.

»Når mennesker taler i telefon sammen, mister de også en grad af følelsesmæssig afstemning, udtryk for respekt og så videre. Man kan let komme til at reducere det menneskelige følelsesliv ved at anvende robotter. Relationsteknologien kan derfor føre til en afstumpning af menneskers følelsesliv,« siger Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd.

I en udtalelse fra sidste år adresserede rådet de etiske problemstillinger ved anvendelsen af sociale robotter i omsorgssektoren. Blandt andet bekymrer det rådet, at sociale robotter foregiver at have bestemte følelser som reaktion på menneskers handlinger og ord. Det skaber nemlig en følelse af, at man står over for et væsen, der kræver omsorg, og som man kan kommunikere med.

I sidste ende kan mere jordnære problemstillinger dog ende med at spænde ben for robotternes indmarch i pleje- og sundhedssektoren. For det første er robottyper som Telenoiden relativt dyre. Telenoiden koster omkring 37.000 kroner. Dertil kommer computerudstyr og bemanding. Og hvis robotten går i stykker, skal den ældre borger stadig have besøg fra kommunen.

Vi gør det, fordi vi kan

Men den helt store udfordring bliver at få integreret teknologien på tværs af faggrupper og it-systemer i kommuner og regioner. Hvis både en praktiserende læge, plejepersonale, pårørende og den ældre selv skal bruge robotten, kræver det, at opgave- og ansvarsfordelingen bliver skåret ud i pap.

»Robotter skal have en positiv effekt både behandlingsmæssigt, organisatorisk og økonomisk. Vi skal bl.a. have svar på, om teknologien kan anvendes med den eksisterende infrastruktur inden en national satsning,« siger Poul Erik Kristensen, konsulent på Kontoret for Social- og Sundhedspolitik i Kommunernes Landsforening (KL).

Historisk har teknologiske fremskridt typisk løst eksisterende problemer og afhjulpet behov på en smartere, hurtigere og billigere måde. Men Telenoid-robotten er et eksempel på det modsatte, mener Thomas Hammer Jacobsen, direktør i konsulentvirksomheden Copenhagen Living Lab, der rådgiver offentlige og private virksomheder i velfærdsløsninger: Her har man udviklet en teknologi, blot fordi man kan.

»Rent forretningsmæssig er Telenoid-robotten en dårlig investering. Den er alt for dyr til at have en chance på forbrugsmarkedet. I forvejen har vi masser af båndbredde på nettet til at kommunikere på den måde for eksempel via Skype,« siger Thomas Hammer Jacobsen.

Han mener, det er at stikke sig blår i øjnene at tro, at robotter og andre velfærdsteknologier kun kommer til at supplere menneskelig arbejdskraft.

»Hvis man forfølger denne slags teknologier som led i udviklingen af den offentlig service, handler det om at erstatte arbejdskraft.«

Velfærdsteknologi

I 2009 afsatte regeringen tre mia. kr. i den såkaldte ABT-fond (Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi). Samme år uddelte fonden 378 millioner kroner.

I marts 2010 indledte Danmark og Japan et samarbejde, hvor kommuner og forskningsgrupper i begge lande skal arbejde sammen om at identificere og udvikle velfærdsteknologi »til fælles gavn«.

Udover forsøgene med Telenoid-robottten er Svendborg Kommune i gang med to andre pilotprojekter med robotstøvsugere og vasketoiletter.

Siden 2005 har Svendborg haft flere end 100 studiebesøg fra Japan.

I Region Syddanmark understøtter Welfare Tech Region 114 virksomhedsprojekter. Organisationen har fået tilskud på 77 millioner kroner fra bl.a. EU's Regionalfond og de regionale erhvervsfremmemidler.

Odense Kommune har sat 20 millioner kroner af over fire år til en udviklingspulje, hvor man afprøver og indkøber velfærdsteknologiske løsninger, f.eks. robotstøvsugere, spiserobotter og et teletolkningscenter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer