Læsetid: 12 min.

Kvindens drøm om den perfekte mand

Kvinden var konen, manden forsørgeren, og så kom kvindekampen. Slagsmålet for kvinderettigheder har medført et andet mandeideal, mener debattører og forskere. Information kigger nærmere på den moderne kvindes drøm om den perfekte mand
Brug for orden. Gangstermænd  kan være sjove og på en måde også søde. Men jeg har brug for en mand, der har orden på sit liv, siger Helle Nørregaard Møller, om sin mand gennem 11 år, Carl-Mar. En omsorgsfuld vildmand,   kalder hun ham

Brug for orden. Gangstermænd kan være sjove og på en måde også søde. Men jeg har brug for en mand, der har orden på sit liv, siger Helle Nørregaard Møller, om sin mand gennem 11 år, Carl-Mar. En omsorgsfuld vildmand, kalder hun ham

Sofie Amalie Klougart

Moderne Tider
5. marts 2011

»Jeg faldt for min mand, fordi han var så maskulin i sin udstråling. Det var det første jeg tænkte, da jeg så på ham. Jeg er meget visuelt orienteret, og derfor var han lige noget for mig. Det kan være tøjet, frisuren, skægstubbe eller det faktum, at han er en stor, høj, muskuløs fyr. Det betyder meget. Indeni ham kommer så det bløde. Lige så stor han er fysisk, lige så følsom og betænksom er han indvendig. Han har lært igennem årene at sætte grænser for mig, og det er sindssygt vigtigt og meget maskulint. Han ved, hvad han vil, og hvad han ikke vil. Det er selvbevidsthed. Et andet menneske kan drive dig til vanvid, hvis ikke man har et holdepunkt og hviler i sig selv. Det er vigtigt for mig, at min mand er sig selv troværdig. Hans maskulinitet er modstillet min kvindelighed. Der er nogle klassiske kønsroller, vi stadig udfylder. Jeg laver for eksempel mad, og han tager drengene med til sport. Vi bliver nødt til at have de roller. Rødstrømperne har kæmpet en hård kamp for os alle, men i hjemmet, og i vores forhold, har jeg stadig brug for, at han udfylder den rolle, jeg ikke gør. Vi har forskellige indstillinger til det meste, og derfor bliver vi hele. Jeg tror, det er en naturlig ting, at kvinden gør det hun er bedst til, og manden gør det han er bedst til. Også selvom det ikke altid handler om hvem, der skal dyrke sport og hvem, der skal lave mad.«
Mary Søgaard, 37, har været sammen med sin mand, Per, i 23 år

Den moderne kvindes mandeideal opstod ud af revolutionen. Hun ændrede sin påklædning og marcherede fra pladsen bag kødgryderne og ind på arbejdsmarkedet, for at sparke liv i mandlige kollegaer. Og lige der revolutionerede hun ikke bare arbejdsmarkedet, men også kønsroller og parforhold.

Slut med at påkalde sig en forsørger, og slut med at ligge under for den mandlige dominans. Kvindens drøm om den perfekte mand kunne opstå fra de spæde krav og kår, som kampen kastede af sig.

»Selvfølgelig er rollerne mellem klassisk mand og kvinde ikke udviskede. De fylder ganske vist mindre end tidligere. Men det kommer til tider bag på mig hvor meget kønsrollemønstrene stadig lever,« fortæller Birthe Linddal, sociolog og ekspert i mænd, kvinder og parforhold.

Selv om kønsrollerne flyder sammen, er mange kvinder tiltrukket af den klassiske mand. Ham med den hårde skal og attitude-problemet. Det er nemlig en udødelig myte, at kvinden vil have en alphahan. En mand, der udfylder sin rolle som mand ved at sætte grænser og dominere. En lidt olm type, gerne med noget sårbarhed bag det barske ydre.

»Sådan en som Jokeren,« mener debattøren Suzanne Bjerrehuus:

»Han er jo både en rigtig bad boy og samtidig en meget følsom mand. Han er passioneret omkring sin musik, og har den der attitude som en gadedreng. Det er en mand, man ikke kan dominere, og det er altså lækkert,« mener hun.

Kvindekampens efterskælv

Men ifølge Suzanne Bjerrehuus, er den moderne kvindes drømmemand bestemt af kvindens alder. »For der er jo altså noget genetisk i de fleste kvinder, som ikke er blevet visket ud af kvindekampen,« siger hun. »Vi vil stadig have børn. Og de fleste af os har et instinkt, der ikke er til at stoppe.« Dér stopper forestillingen om den Don Draperske mand med det stenhårde ydre, mener Suzanne Bjerrehuus. Derfra vil kvinden have familie, også selvom hun tænker på karriere. Men det skal stadig kombineres med maskulinitet.

»Jeg endte op med Asger, fordi han har en mandig aura. Han har selvstændighed, han har en mission og en stærk attitude, samtidig med, at han er et varmt menneske. Han praler ikke med sin succes, det hader jeg sådan noget, men Asger hviler i sig selv.«

Kvindens forestilling om den perfekte mand skifter og kan selvsagt variere i forskellige samfundslag og miljøer. Nogen vil have en tøffelhelt, andre en Stig Tøfting. Men forestillinger om prinsen på den hvide hest er ikke noget, den enkelte kan vælge til eller fra:

»Det er bestemt af historiske forhold og de kulturelle billeder og præsentationer, som cirkulerer i kulturen og af kvinders stigende økonomiske selvstændighed ikke mindst,« siger Hilda Rømer, kønsforsker på Københavns Universitet.

Forestillinger og idealer om mænd, er i det 20. århundrede skabt af medie- og filmindustrien, forklarer hun. En industri, som »jo i parentes bemærket har været domineret af mænd.«

Den skrevne populærkultur har på samme måde været medvirkende til kvindens mandebilleder.

»Da jeg selv var barn og ung i 1960erne og 70erne, var det lægeromanen, der også gik igen på film, der stereotypiserede mandeidealet i form af den sportstrænede og naturligvis velsituerede læge eller pilot. Det var idealet,« forklarer hun.

Hvis man ser på mandeidealet gennem populærkulturen i de senere årtier, er det også tv-succeser som huset på Christianshavn, Matador og Krøniken, der viste et bredt galleri af mænd og manderoller, fortæller Hilda Rømer:

»Der var noget for enhver smag. Den følsomme, den hårde, den rige, den folkelige og så videre. Og det afspejler nogle forskellige idealer for forskellige grupper af kvinder.«

I dag kører idealer og drømme stadig i flere spor. Og mere end nogensinde er idealet om manden påvirket af mediernes formidling og positionering. På den ene side er lægen og piloten fra 1960erne blevet oversat til det 21. århundrede i form af den professionelle, veltrænede og velsituerede businessman »gerne med et følsomt og intellektuelt twist,« siger Hilda Rømer.

»Samtidig tror jeg, at kvinder i dag ved, at det romantiske univers, hvor skraldespanden ikke eksisterer, er en myte, og at det er nogle flere strenge, der er i spil, når man vælger, hvem man danner par eller får børn med.«

»Jeg tror, de fleste kvinder vil have en mand, der kan være blød og stærk. Vi vil gerne have en mand, der både kan forholde sig til FCK og faderrollen. Alle kvinder ønsker sig en mand, der ikke er en vatpik. En mand, der er uden rygrad og har holdninger, der blæser i vinden, som er lidt for meget en velfriseret køter eller en mandlig au pair, bliver forladt. De færreste ønsker en toy-boy, vi vil have en samtalepartner, en livsledsager.

Der er sket meget med mande- og kvinderollen. Vi er så orienteret mod hinanden som køn, kvinder tager til stripfitness og mænd dyrker den indre hulemand. I 90erne var det den her Calvin Klein unisex mand, der var in, og her i tierne er der begyndt at ske en større polarisering af kønnene, tror jeg. Der er en leg med den kønslige identitet.

Jeg har brug for polariserede køn. Vi må ikke blive for ens. Vi har de samme uddannelsesvilkår og lige adgang til arbejdsmarkedet, men som kvinde har jeg brug for en mand, der udfylder en anden rolle end mig. Man kan sagtens ende med en mand, der knap kan bære indkøbsposerne, men det er de færreste, der ønsker det. Der er også et problem i den måde medierne identificerer mand og kvinde. Her får man at vide at manden er den nye taber, det er kvinder, der forlader mænd, og at manden er bagefter i skolen.

Kvinder bliver omvendt skildret som kønnet, der skal have karriere. Vi er blevet befriet fra mange århundredes arv, men jeg synes ikke, billedet af den moderne mand er respektfuldt. Det dur ikke at tale om ham som enten den Don Draperske alphahan, eller ham, der står hjemme i køkkenet med boller fra Kohberg, stillet over for karrierekvinden, der er selvkørende, selvstændig og nok også lidt selvfed.

Vi vil have en stærk, velstillet mand. Asger Aamund er et rigtig godt eksempel på en senior alphahan. Jeg ligger vægt på, hvem jeg kan se mig selv være glad med om 20 år. Jeg har i høj grad haft mænd, der på en måde afspejlede min livssituation. Jeg har haft meget akademiske mænd i 20erne og mere karriereorienterede mænd i 30erne. Den livslange samtale er klart at foretrække. Så kan han være macho, retro eller metro. Vi kvinder er meget gode til hele tiden at definere den lange egenskabsliste. Den del er påfaldende. Manden er blevet en ambition, et projekt, en mental påklædningsdukke.

Det kan være svært at vælge om det er den her strikse alphahan, eller en mere blandet mandetype, der bekender sig til faderrollen og forsørgerrollen, som man foretrækker. Men jeg tror, mange kvinder i kraft af bedre uddannelse kigger mindre på manden som forsørger og i højere grad vælger manden ud fra ren kærlighed.«

Anne Sophia Hermansen, 38, pressechef, single

»Jeg falder altid for den forkerte,« er blevet et negativt mantra for den moderne kvinde. Men menneskets bevidsthed kan være skruet sammen på en måde, hvor vi tiltrækkes og frastødes af de samme ting.

»Jeg har ofte gjort mig upopulær hos kvinder ved at fortælle dem, at de problemer de ofte ser hos deres partner, også er de ting, de er faldet for,« fortæller Birgit Weber.

Hun har med egne ord »viet sit liv til at finde ud af, hvorfor kvinder og mænd tiltrækkes og frastødes af hinanden.« Som forfatter til adskillige bøger om parforhold og som psykoterapeut i mere end 20 år har hun specialiseret sig i, hvorfor kvinder ofte stiller spørgsmålet: »Hvorfor bliver jeg altid tiltrukket af de forkerte.«

På det ubevidste plan stræber vi efter at blive hele mennesker, derfor forelsker vi os i en person, som vi oplever, supplerer os til fulde. De sider, vi har fortrængt eller som vi ikke accepterer hos os selv, falder vi for.

»Det kan være ting man har savnet i sin opvækst. Men netop det medfører, at man til tider støder på de ting hos en mand, som man selv har lært er forkert gennem sin opdragelse.«

En mand, der virker

Derfor kan der være mange, der føler, at de altid falder for en mand uden følelser eller en anden form for mand, som de kan betegne som de forkerte mænd.

»Det sker bare, fordi de mænd repræsenterer noget, de kvinder ikke selv har. Det kan være struktur eller en evne til at fortrænge følelser i stedet for at lufte dem.«

En mand, der er opdraget skarpt, og en kvinde, der har padlet rundt uden faste rammer, kan være et typisk eksempel på et sådant par.

»Den kvinde vil blive tiltrukket af en mand med mere strikse rammer, fordi hun selv er flyvsk. Når de finder sammen, er det ikke sikkert, det vil fungere, hvis ikke de er villige til at kigge indad og arbejde på de ting, de har med fra deres opvækst.« forklarer Birgit Weber.

Når en kvinde får problemer og konflikter i sit forhold, har hun en tendens til at tro, at hun er sammen med den forkerte.

»Vi må snart acceptere, at det aldrig bliver helt ideelt. Drømmen om prinsen på den hvide hest er utroligt svær at give slip på. Man bliver stopfodret med den gennem medier og film. Du bliver aldrig lykkelig på den måde, du bliver nødt til at være det du er, og det er der utroligt mange, der ikke kan finde ud af.«

Ofte kan den forkerte mand være et synonym for en bad boy.

Sociolog Birthe Linddal genkender tesen.

»I forførelsens kunst har bad boys haft held, men det nytter ikke noget at have en bad boy, alle pigerne er vilde med, hvis han er ikke er stabil, og man ikke kan holde på ham.«

Derfor, forklarer Birthe Linddal, er kvindens tiltrækning af en rebel, oftest bestemt af alder.

»Som meget unge, er der for nogen noget flatterende over de fyre, der bevæger sig på grænsen af, hvad man må. Men den dag, man skal have en familie, skal man have en mand, der virker.«

Birthe Linddal peger på, at det historisk vigtigste for kvinder har været at have en mand, der kan forsørge dem. Og selv om det ikke længere er en nødvendighed, er det stadig et træk, der kan smøre forholdet mellem mand og kvinde.

»Det er stadig et plus. Kvinder, der er i høje positioner, bliver for eksempel i højere grad skilt, end den lavere positionerede kvinde gør.«

»Jeg vil have en omsorgsfuld vildmand. Jeg kan godt lide en mand, der behandler folk omkring sig med respekt, og stadig har en power og en utæmmelig maskulinitet.

Det giver mig energi og gør mig glad.

Min mand hjælper mig med at have orden i mine følelser. Hvis jeg mangler omsorg, bliver jeg ked af det og trist, og der er det dejligt at have en mand, der kan tage over og gøre mig glad. Samtidig er han en mand, der gør, hvad han har lyst til. Han er god til at få behov dækket, uden at det skader andre. På en måde er han utæmmelig.

Carl-Mar er en stærk mand, og det tænder mig. Selv om han er en vildmand, er han også en moderne mand på den måde, at han viser mig enorm meget respekt og hjælper mig, hvis jeg har brug for det, samtidig med, at han er meget maskulin.

Jeg er personligt ikke meget til den myte om, at kvinder vil have et røvhul. Jeg har altid ment, at den slags gangstermænd var sjove og på en måde også søde. Men jeg har brug for en mand, der har orden på sit liv, og som samtidig udfylder sin maskuline rolle uden at være for fimset og uden at være for dominerende.

Jeg er faldet for min mand, fordi han har en mission. Han er glad for det, han laver, og han går op i sin karriere. Han er klog og holder en udvikling i gang følelsesmæssigt. Han plejer vores forhold med omhu, giver mig gaver, tager mig i hånden og tager mig med på udflugter. Og så kan vi samtale i flere timer.

Jeg har som kvinde brug for en mand, og sådan tror jeg, der er mange, der har det. Mænd er ærligere end kvinder, og jeg ville aldrig kunne undvære at snakke med mænd. De har en anden humor, der er mere direkte end vores.

Jeg giver hans pik omsorg hver morgen, fordi det gør os begge to glade. Carl-Mar bliver glad af det, det giver ham selvværd. Det er en sjov måde at være sammen på, for det får glæde til at opstå mellem os. Det tager jo ikke lang tid, så det sker hver dag.

Helle Nørregaard Møller, 32, under uddannelse. Har været sammen med sin mand, Carl-Mar, i 11 år

Da kvindekampen toppede, blev manden til kvindens modellervoks. Hun dikterer, hvem han skal være for at vinde hende. Han skal leve op til bestemte idealer. Det mener Lucas Alexander, der er medstifter af Foreningen Mand.

»Vi slår et slag for, at man skal være den mand, man gerne vil være. Uanset om det er en blød, eller en hård mand. Der er mange mænd, der er bange for at være for bløde, fordi de så ikke kan erobre kvinder,«

Medstifteren mener, at kvinden, samfundet og trenden dikterer, at manden skal være en bestemt og hård type.

»Hvis kvinder tager jakkesæt på, er det sejt. Tager en mand sig retten til at være blød, har det større omkostninger.«

Det er mandens dilemma vær dig selv, eller vind kærligheden.

Ifølge Lucas Alexander er mænd oftest skildret som det unuancerede køn. Den mandlige rolle har derfor, ligesom den kvindelige rolle har haft, brug for en revolution.

»Kvindefrigørelsen var jo utroligt vigtig for, at kvinden i dag kan spille den rolle, hun har lyst til. Mandens selvbillede er svagere, fordi man bliver skudt i skoene, at man er sexistisk, hvis man er for hård, eller en vatpik, hvis du er for blød. Det handler om, at kvinder gerne vil have en beskytter, og det skal vi leve op til gennem bestemte idealer.«

Hvis manden turde tage rettigheden til at være sig selv, »kunne han finde ro og tiltrække kvinder på en helt anden måde.« Og sådan er det kampen for kvindens kærlighed, der har afløst kampen for kvindens rettigheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mads Kjærgård

Bare man dog kunne få lov til at være sig selv!

Marianne Mandoe

De kære damer der har udtalt sig til artiklen har glemt EN ting.

Vi er allesammen forskellige. Og heldigvis. For så står de respektive køn jo ikke og hamre hinanden oven i hovedet over de samme mulige partnere hele tiden.... ;-)

Michael Gudnæs

Tænk at skulle bruge så mange ord på noget så enkelt. Det er da en stensikker taber-strategi!

Som kvinde ka' jæ' simpelthen ikke ta' stilling til anliggendet. Og det er en mangel. Men dengang jeg var en lille pige, var hovedreglen at forholde sig til verden som menneske. Og det forekommer måske nok som svært umoderne, men lur mig. Det er immervæk stadig en go' ide. For idealer er ikke garanteret deres visioner...

Så jeg må desværre nok engang konstatere: "Hvad kagler de egentligt om?..."

Med venlig hilsen

Maj-Britt Kent Hansen

Mage til overflødig pseudo-artikel!

Var det ikke muligt OGSÅ at have bragt nogle udtalelser fra kvinder, der kan tænke og udtrykke noget begavet og evt. også noget nyt om mænd og kvinder?

Eller var det slet ikke meningen at servere andet end klichéer?

Og så betegnelsen "alphahan"!

Michael Gudnæs

og så noget helt andet: Hvordan kan man som pressechef skrive:

Jeg ligger vægt på, hvem jeg kan se mig selv være glad med om 20 år

'ligger' vægt? Burde man ikke kunne forlange et bare lidt højere sprogligt niveau af en professionel sprogbruger?

Thomas Nielsen

Når der findes en kvinde til Carl-Mar, så MÅ der ganske enkelt være et hunkønsvæsen til alle handyr lige fra alpha til omega.

Sikke dog en omgang hjernedøde kønsstereotyper!

Og tænk, at Information virkelig tror, at avisens målgruppe interesserer sig for, hvad Carl Mar Møllers og Asger Åmunds koner synes om dem ...

For resten staves alfahan med f på dansk.

Kim Sørensen

Ja ja... Det er ikke nemt at være hverken kvinde eller mand. Men det skal nok gå - heldigvis har vi jo altid en masse, der står på spring for at fortælle os hvordan vi skal være og hvem vi skal vælge.

Men gi' mig lige et praj, når vinden vender igen :)

Hvis den altså nogensinde gør det... Noget kunne jo tyde på vinden blæser i samme retning i 2011, som den gjorde tilbage i 80'erne...

http://www.youtube.com/watch?v=y_khnH67Yx4

Liliane Morriello

"The perfekt mand, is like the perfect cup of tea, Strong, yet sweet, and very hot!" (Ego)

Dorthe Møller

Er enig med ovenstående kor, fatter ikke jeg vedvarende i denne snak skal trækkes med Aamund og Carl Mar, findes der virkelig ikke andre man kunne få nogle kloge ord ud af?

Det svarer til at man i en artikel om kussen selvfølgelig citerer Maria Marcus og Jørgen Leth.
Ved ikke om Informations journalister bare kører på rygraden?

Men for mig skulle jeg ikke langt i denne artikel før sætningen : "Han har lært igennem årene at sætte grænser for mig, og det er sindssygt vigtigt og meget maskulint" skurede mine ører.

Grænser det er noget man kun kan sætte for sig selv, det er så også en svær ting at lære, men andre kan da ikke vide det, uanset hvor maskuline de så er. Grænserne og så at forblive på egen banehalvdel, er alfa (sorry :-)) omega i et parforhold, og det handler ikke om perfektionisme.
Det er der alligevel ingen af os der er.

Den perfekte kvinde der imod?
I følge Balzac kan hun beskrives som: 'den man har altid over ilden som en varm ret, parat til at blive serveret når Gud indgiver en trangen til at beskæftige sig med hende'
Ok det var dengang i 1600 hvidkål før vi mænd blev afrettet og kvinderne gav os halsbånd på. Fy slemme hund!

Ole Falstoft,

det lyder ikke morsomt at være blevet afrettet og iført halsbånd.

Håber I finder ud af det - men var der mon en grund til galskaben?

Hvis galskab?
Nu er Balzac's definition ikke min egen - og muligvis heller ikke hans egen - citatet er fra en novelle om Ludvig d. 11 der levede i 1400 tallet
Det var jo en anden tid
Men det er da sjovt
Og det kunne da være rart hvis....
Jeg har aldrig selv gjort mig tanker om den 'ideale' kvinde, de holder aldrig i virkeligheden når det kommer til stykket
Jeg bliver altid overrasket over de kvinder jeg falder for de ligner overhovedet ikke hinnanden så jeg kan ikke sige hvad jeg 'går efter'

Jesper Frimann Ljungberg

I en verden, hvor den perfekte forbruger er en single byboende metroseksuel mand eller kvinde, er det da ikke så underligt, at 'vi' er lidt screwed up, efter at blive udsat for konstante reklamer, der hyller single livet og jagten på den eneste perfekte uopnåelige ene.

Men jeg plejer at citerer den her sang, selv om den ligger lidt uden for mit normale musik sfære .

http://www.youtube.com/watch?v=dyihQtBes1I

If it makes you happy, it can't be that bad....

Og det giver så gnavne knudemænd som mig en chance :)=

// Jesper lykkelig gift på sjette år.

Inger Sundsvald

Det er medierne, og derfor dem der styrer medierne - altså mænd - der har givet den opfattelse, at kvinder vil have ”den perfekte mand” - en ”alfahan” som f.eks. Carl-Mar Møller eller Asger Aamund.

Vorherrebevar’s! Gu’ vil ”VI” da ej. Og jeg ville meget nødigt skulle leve op til ”den perfekte kvinde”.

Jeg skal da ikke afvise, at der er nogen der falder for den slags ronkedorer, men jeg kender ikke personligt en eneste kvinde der gør.

Det er fint hvis en mand kan slå søm i og den slags, men det er da væsentligt, hvis man også kan TALE med ham. - Og kan han ikke slå søm i, så kan man jo sende bud efter en håndværker eller gøre det selv. Der er også boremaskiner som kan håndteres i dag af den mindste og spinkleste kvinde.

Kim Sørensen

"dem der styrer medierne - altså mænd "

Bevares, Lisbeth Knudsen og Maria Rørbye Rønn er måske ikke ligefrem de kvinder i verden med den mest feminine fremtoning. Men at kalde dem mænd synes jeg nu alligevel er ret urimeligt ;)
Jeg forstår ikke hvorfor man insisterer på at fremstille alt som om det er åh så forfærdeligt. Medierne styres af mænd? Der er ingen tvivl om at der sidder en del mænd i toppen af den danske medieverden. Men at fremstille det så sort/hvidt er ganske enkelt latterligt. En stor del af Danmarks største medievirksomheder ledes altså af kvinder. Aller Holding har en kvindelig direktør, som i øvrigt også er bestyrelsesformand i Aller Holdings danske afdeling. Berlingske Media har en kvindelig direktør. DR har en kvindelig generalsekretær. Politiken har en kvindelig chefredaktør (som i øvrigt også p.t. er konstitueret ansvarshavende redaktør). TV2 har en kvindelig adm. direktør.
Jeg mener.... Hvordan i alverden kan man få sig selv til at sidde og påstå det er mænd, der styrer medierne. Når virkeligheden er at flere af de allerstørste og mest magtfulde danske medievirksomheder har kvindelige topledere?

Det er latterligt at tro, at en enkelt topleders køn i en mediekoncern automatisk gør denne "kvindestyret". Som Inger skriver, er det nok lidt klogere at se på det faktiske indhold i disse medier, og det fortæller altså en anden historie.

Kim Sørensen

Per Vadmand

Så jeg skal forstå dit argument sådan, at du ikke mener det ikke gør nogen forskel, at ansætte kvinder som topledere?

Man kan vende og dreje den lige så meget man vil. Men fakta er altså at der sidder en del kvinder i toppen af den danske medieverden. Politkken har to chefredaktørere, hvoraf den ene er en kvinde. Den kvinde er så også konstitueret som ansvarshavende redaktør. Dvs. at der ikke alene sidder en kvinde på en af de to poster, der er ansvarlig for at udvælge indholdet til en af landets største aviser - hun har også det juridiske ansvar for hvert et ord i denne avis, og må derfor antages at have "noget" at skulle have sagt i forhold til indholdet i avisen.
Berlingske Media er også drevet af en kvinde. BM driver direkte eller har aktiemajoritet i over 50 danske aviser. Derudover er lederen af BM også ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende - hvilken igen fortæller os, at hun i den grad har indflydelse på indholdet.
Endvidere sidder der så kvinder med ansvaret for den "daglige" ledelse af de to indiskutabelt største dansksprogede tv-kanaler og disses øvrige aktiviteter. I den forbindelse er det jo klart, at de ikke detailstyrer hvert eneste sekund af alle virksomhedens aktiviteter. Men det er dem, der har det overordnede ansvar og det er dem, som de forskellige redaktørere og mellemledere rapporterer til.
Så folk kan ævle løs alt det de ønsker om deres personlige smag. Men at påstå de kvinder, der refereres til, skulle være uden reel indflydelse og de pågældende medier derfor er styrede af mænd.... Ja det er ganske enkelt latterligt.
Det er måske en meget bekvem position, fordi man så tror man ikke behøver argumentere sagligt for ens påstande og holdninger. Men det bliver det altså ikke mindre latterligt af.... og her mener jeg naturligvis latterligt på den dårlige måde ;)

Altså kære venner dette skulle handlle om drømme og ikke om DR's programpolitik
Både mænd og kvinder drømmer vel af og til om det modsatte køn? Vi ved måske godt at det er og bliver en drøm, men hvis vi for en øjeblik kunne smyge det politisk korrekte mening af os og være ærlige, hvad drømmer vi så om?
Uha! Jeg tror vi nærmer os et mineret område pas på hvor du træder!
Balzac tilhørte en anden tid hvor man som mand - ikke som kvinde - kunne sige tingene mere direkte end i dag.
Jeg synes mange mænd idag er nogle krystere når det gælder deres egnet følelsesliv, det virker som om de skammer sig over det.

Inger Sundsvald

Ole
Jamen det er da helt ok at drømme. Realiteter er bare noget andet.

”Information kigger nærmere på den moderne kvindes drøm om den perfekte mand”.

Jeg skal ikke kunne udtale mig om hverken hvad ”den moderne kvinde” drømmer om, og heller ikke om hvorvidt mænd er nogle krystere der skammer sig over deres eget følelsesliv.

Men jeg vil gerne protestere imod at putte alle mænd og alle kvinder i nogle bestemte kasser og de skråsikre udmeldinger om at ”sådan er mænd/kvinder”.

Du er med garanti forskellig fra din nabo. Og jeg er med garanti også forskellig fra stort set alle andre ”betonfeminister”. Og fri mig vel for at være politisk korrekt.

Maj-Britt Kent Hansen

Artiklen var underlødig og klart under Informations-niveau.

At den så får kommentarer, der går i andre retninger, skyldes måske, at man dårligt kan koge suppe på den smule indhold, der var i artiklen.

Dertil sker det jo også ikke helt sjældent, at debattørerne fortager udflugter - bort fra emnet - bare for diskussionens skyld.