Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Tor Nørretranders

»Vi er meget gode til at overvinde kriser og truende udfordringer. Det har vi vist igen og igen. Men vi gør det først, når vi får kniven for struben. Det har vi nu på atomkraftfronten,« svarer Tor Nørretranders
Moderne Tider
26. marts 2011
»Vi er meget gode til at overvinde kriser og truende udfordringer. Det har vi vist igen og igen. Men vi gør det først, når vi får kniven for struben. Det har vi nu på atomkraftfronten,« svarer Tor Nørretranders

Jeg har læst, at værker drevet med/ved thorium næsten er lige så ufarlige som gul vingummi og salt, bare man ikke spiser for meget af sidstnævnte. Men hvis thorium er så ufarligt, inkl. affaldet, hvorfor er de værker så ikke mere udbredt?

Jeg anede ikke, at gule vingummibamser var så farlige! En thorium-reaktor startes, ved at thorium bombarderes med neutroner fra et uran-værk, så det omdannes til netop uran, omend af en anden udgave end den gængse i almindelige atomkraftværker. Denne uran (isotop nr. 233) kan så spaltes med energioverskud. Processen er sikrere end klassisk uran-spaltning, affaldet mindre farligt og råvaren mere udbredt. Men det er stadigvæk atomkraft med alle de problemer, den indebærer, fordi man bruger processer med langt højere energitæthed, end der i øvrigt findes i naturen omkring os. Selv om gule vingummibamser måske er sundere end candyfloss, er de fortsat slik.

Kan atomkraft frelse verdenen?

Ikke, hvis det er klimaproblemet, du tænker på. Det tager for lang tid og koster for meget start-energi at bygge atomkraftværker i stor skala til, at det virkelig kan batte i forhold til klimaet. Desuden påfører atomkraften verden en masse besvær med at holde øje med affaldet i tusinder af år, som det er helt uansvarligt at bebyrde vores efterkommere med. Det er rigeligt, at de skal slås med klimaforandringerne.

Atomteknologi er vel fejlagtigt kørt ind som element i vedvarende energi, når man tænker på de mangeårige affaldsproblemer og risici for uheld?

Atomkraft er ikke vedvarende energi, men det modsatte: Depot-energi. Det vil sige energi, som hentes fra endelige råvaredepoter, der forvandles til affaldsdepoter, som skal vogtes i næsten uendelig lang tid. Vedvarende energi som sol og vind tapper en vedvarende strøm af energi fra Solen, som vil stråle i mange milliarder år endnu.

Hvor mange atomkraftværker findes der globalt, og hvor stor skade ville det gøre, hvis alle sammen nedsmeltede? Kan et atomkraftværks nedsmeltning påvirke andre atomkraftværker?

Ved årets begyndelse var der 442 atomkraftværker i drift på Jorden. Hvis de alle sammen nedsmeltede, ville skaderne være ufattelige, men det ville også kun ske, hvis noget andet ufatteligt førte til, at de alle sammen brændte sammen på én gang. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan det skulle kunne ske. Men vi ved fra Fukushima, at én reaktors nedsmeltning kan gøre det mere sandsynligt, at en nabo-reaktor ved siden af smelter ned, fordi mandskabet ikke kan nærme sig på grund af strålingen.

Ser du ulykken i Japan som et udtryk for, at vi som civilisation er gået for langt?

Atomkraften er en blindgyde. Vi skal se at komme videre.

Hvis vi besluttede at nedlægge al kernekraft i dag hvordan ville det efterlade os?

Med en mangel på elektricitet i store dele af den industrialiserede verden. Men det kan løses, vi skal bare satse benhårdt på det. Vi skal beslutte at udfase atomkraften så hurtigt som muligt, så vi kan koncentere os om at udvikle vedvarende energi. Men det sker selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden. Det vil tage år. Men jo før, jo bedre.

I 'Glæd dig' slår du til lyd for, at glæde og kontrol modarbejder hinanden. Jeg er for så vidt enig, men hvor skal vi placere løbsk teknologi i den sammenhæng?

Hvis man har total kontrol med tingene, undgår man risiko, men mister til gengæld glæden. Problemet ved risikabel teknologi som atomkraft er, at den tvinger os til at være i total kontrol, fordi fejltagelser er så farlige. Det giver et kedeligere samfund fuld af kontrol og politi- statsmetoder. Og så har vi jo alligevel ikke kontrol over teknologien. Så det er surt.

De første biler i USA var el-biler, men forsvandt lynhurtigt, da billig olie og benzin begyndte at sprøjte. Nu er vi ved at genopfinde elbilen. Tænk, hvis vi havde tænkt rigtigt dengang. Det er, som om vi altid kommer for sent med indsigten og som regel kun, når nød og ulykke presser os til det. Hvad tænker du om menneskets evne til at agere klogt i tide?

Vi er meget gode til at overvinde kriser og truende udfordringer. Det har vi vist igen og igen. Men vi gør det først, når vi får kniven for struben. Det har vi nu på atomkraftfronten.

Man får en oplevelse af, at der er kommet mange flere naturkatastrofer, og at de er blevet mere ødelæggende.

Der bor mange flere mennesker i store byer tæt på jordskælvsområder, end der gjorde tidligere. Derfor får naturkatastroferne større konsekvenser end tidligere. Internet og de globaliserede medier betyder også, at vi hører mere om dem.

Har du en tro, og hvilke personlige erfaringer har befordret den?

Jeg tror på at tro: Jeg tror på, at der er mere mellem mennesker end bare fornuft og aftaler. Tillid, skønhed, sandhed og andre størrelser, vi aldrig kan få vished for, spiller en stor rolle i tilværelsen og binder samfundet sammen. Vi tror på hinanden, det er helt afgørende. Derimod tror jeg ikke på nogen gud eller noget hinsides.

Trænger vi til en ny regering?

Ja, i den grad. Det virker det, som om Lars Løkke Rasmussen også gør.

I din bog 'Menneskeføde' beskriver du sundhedsfordelene ved en såkaldt stenalderkost, som bl.a. skyer mælk og korn. Spiser du stadig sådan?

Jeg spiser stadig menneskeføde, som bogen definerer det (fisk, kød, æg, frugt, grønt, nødder, mælkeprodukter og mørk chokolade, men ikke stivelse). Det er ikke det samme som stenalderkost, fordi der f.eks. er mælk med i menneskeføde-begrebet, der er defineret ud fra lidt andre kriterier.

Hvad mener du om den nye nordiske hverdagsmad, som indeholder mælk og korn, men også tager hensyn til madens sociale, nydelsesmæssige og miljømæssige kvaliteter?

Ny nordisk hverdagsmad er et kolossalt skridt i den rigtige retning. Jeg skændes med dens ophavsmænd om at få pillet kornet ud af sammenhængen, men respekterer den store landvinding, der ligger i at tage mad alvorligt.

Hvornår er du selv lykkelig?

Når jeg ikke er optaget af, om jeg er det.

Tror du, at forestillingen om den totale apokalypse fylder mere i dag?

End den gjorde i gamle dage? Næppe. Alle mennesker har til alle tider lejlighedsvist forestillet sig udslettelsen af verden inklusive ubetalte girokort, sort samvittighed og pinlige forglemmelser. To dage senere fatter man ikke, at man var villig til at fantasere sig hele verden bort for at slippe af med sit rod. Man skylder verden at have lyst til, at den overlever. Vi skal leve, som var der en fremtid og et håb.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her