Læsetid: 4 min.

’Vi er alle malajer’

Den tidligere britiske koloni Malaysia er en mosaik af kulturer og befolkningsgrupper, der byder på såvel storslåede møder med fortiden som asiatisk middelklassemareridt – og på muligheden for at bygge hele sin dag op om den næste snack
Den tidligere britiske koloni Malaysia er en mosaik af kulturer og befolkningsgrupper, der byder på såvel storslåede møder med fortiden som asiatisk middelklassemareridt – og på muligheden for at bygge hele sin dag op om den næste snack
5. marts 2011

’Harmony Street’ kaldes en af gaderne i den gamle portugisiske, siden hollandske og dernæst britiske kolonihavneby Melaka.

»Det er fordi alle trosretninger er samlet her!« fortæller cykelguiden stolt, da vi triller ned af harmonigaden – officielt Jalan Tokong, tempelgaden. Forbi det hokkien-kinesiske Sanduo Tempel med de karakteristiske vogtere malet på døren, forbi de buddhistiske templer, den gamle moske, hindutemplerne og de taoististisk-konfu­cianske templer. Melakas lokale befolkning er, som i de fleste byer i den islamiske stat Malaysia, sammensat af tre store grupper: malayer, indere og kinesere. Og så et væld af smågrupper og fusioner rundt om og derimellem. En kulturel mosaik, der ikke mindst kommer til udtryk kulinarisk.

Street og dekadence

Er man typen, der opfatter mad som mindst halvdelen af fornøjelsen ved at rejse, er grænsen til Malaysia porten til paradis. Næsten uanset hvor man befinder sig, kan man inden for en ganske lille radius finde et sted at mæske sig i malaysisk rojak – en salat med heftig rejepasta – indiske roti-brød med dhal, kinesiske dumplings, thailandsk tom yam-suppe, indonesiske sate-spyd m.m.

Befinder man sig tilmed på et af de mange madmarkeder, er det bare at starte fra en ende af og æde sig gennem nasi lemak, ikan bakar, char siew. Ikke i hovedstaden, for guds skyld, men i de mindre byer, hvor hverken kapitalismens smagsløse masseproduktion eller storby-opgivende ophobninger af skrald har taget livet af gadekøkkenprincippet.

I den radikalt anden ende kan man kaste sig ud i noget så dekadent som at gå i britisk imperialismes ikon Rudyard Kiplings fodspor til high tea på det gamle Eastern and
Oriental Hotel. Hotellet blev grundlagt af de iransk-­armenske Sarkies-brødre i 1885 til at servicere de koloniale administratorer og den internationale overklasse i havnebyen Georgetown på den nordlige ø Penang, hvor britiske expats stadig ynder at slå sig ned. Til high tea kan anbefales at medbringe uendelig zen-energi til at udholde de nu primært asiatiske middel- og overklassefamiliers fucked up børn – og at gemme appetit til finalen med petitfours, hjemme­lavet is og chokoladefontæner, hvor man kan dyppe de hvide og lilla dragefrugter.

Antik og simili

Et af de fænomener, som Malaysias turistindustri brander for fuld musik, er Baba Nyonya: Fra kinesiske migranter mikset med ’oprindelige malayer’ opstod en særlig samfundsgruppe med egen tøj­stil, madtradition, byggestil osv. Gruppen kaldes også Perenakan, og kendes på sin outrerede og alligevel afbalancerede æstetiske smag, som man kan betragte i f.eks. Georgetowns antikvitetsbutikker Her kan man også være heldig at score håndlavede skjorter fra Maos Kina, smukt udskårne udgaver af de syv japanske lykkeguder eller hinduistiske ganesh-­figurer i alle afskygninger.

I Melaka derimod har nyrige singaporeanere støvsuget markedet, og de fleste ’antikviteter’ her er reproduktioner. Sammenlignet med Georgetown er der i det hele taget en lidt fake aura over byens ’historicitet’. Paradoksalt, eller måske netop derfor, er der væsentligt flere turister her end i den gamle britiske bastion nordpå. Mens Georgetown indbyder til dagevis af slentren rundt mellem antikvarer, røgfyldte templer, kinesiske kaffebarer, indiske cafeterier, abeparken (botanisk have) og madmarkederne i både high og low end af byen – ja, så bliver man hurtigt udmattet i Melaka.

Men underholdende er det at opleve midaldrende singaporgeanske heteropar fremvise deres danseskolefærdigheder til den malaysiske udgave af Ole Erling på orgel i Jalan Hang Jebat, der hver weekend forvandles til basaren Jonker Street. Stedet, hvor alt kan købes, og barerne skruer ekstra op for charmen og livemusikken, hvor templerne bliver brugt til aerobiclektioner for de lokale, og hvor den kinesiske kung-fu-mester Onkel Ho hamrer sin pegefinger gennem skallen på en kokosnød og æder ild.

Malaysia

Det er dog de færreste kinesiske malajer, der ernærer sig ved den slags udskejelser. Mens mange af inderne i Malaysia i sin tid blev rekrutteret af briterne til at varetage manuelt arbejde i byggeindustri og plantager, dominerede og dominerer kinesiske migranter en stor del af handelen i landet. Reminiscenserne af fortidens kinesiske købmandsdynastier kan man stadig finde i bl.a. Georgetown. Her er mange af templerne såkaldte kongsi’er – hovedkvarterer for de forskellige kinesiske klaner. Nogle rejser sig prangende ud til gaden med kæmpe­kalligrafier af guld, mens andre ligger skjult bag boligblokkene. Ikke desto mindre er det ofte herinde, at de største skatte gemmer sig, som f.eks. Leong San Tong Koo Kongsi med sine betagende detaljerede vægmalerier, krigerfigurer og altre og tavler med klanens overhoveder fra 1800-tallet frem til nutiden.

På museerne i UNESCO-verdensarvslistebyer Georgetown og Melaka kan man blive belært om, at den ’etniske’ arbejdsdeling – der blev opmuntret og forstærket af kolonimagterne – blot bidrager til koloritten i det, med statens udtryk ’multiraciale samfund’ (hvor embedsværk og politisk elite domineres af malajer). At der f.eks. er mange ’indere’, som efter flere generationer ikke har statsborgerskab, snakker man ikke alt for højt om. I stedet lyder den officielle version fra premierminister Dato Abdul Razak – der troner overalt på kæmpeplakater for regeringens 1Malaysia-kampagne – at landet er præget af »enhed og solidaritet«, hvor »multi-raciale malajer praktiserer gensidig respekt og tolerance, samarbejde og fairness for alle«. For som det hedder i et af Razaks slogans: Hvad enten man lever i et afsides langhus eller i Kuala Lumpurs skyskrabere – »vi er alle malajer«.

nan@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu