Klumme
Læsetid: 6 min.

Den rene fuck-debat

Hvorfor ser vi så megen foragt og mangel på respekt i den offentlige samtale? Fra Sass Larsen til Ib Michael over niveauet på mediernes hjemmesider. Er vi på vej til at blive et land i kulturelt og økonomisk frit fald, mens folk blot skriger i raseri?
Moderne Tider
12. marts 2011
Hvorfor ser vi så megen foragt og mangel på respekt i den offentlige samtale? Fra Sass Larsen til Ib Michael over niveauet på mediernes hjemmesider. Er vi  på vej til at blive et land i kulturelt og økonomisk frit fald, mens folk blot skriger i raseri?

»Nå, nå. Der er nok nogen, der er så fine, at de ikke kan vente på deres tur, hva?«

Sådan råbte en vred mand ad mig, da jeg under en hedebølge en sommer opholdt mig i København i juli. Jeg stod i kø med to store kufferter, to mindre børn og en barnevogn og storsvedte i Illums bageri. Den arrige mand mente, at jeg uretmæssigt var kommet foran ham på vej mod kassen, hvilket var faktuelt usandt, men jeg havde ikke det ringeste imod at lade ham komme først. Jeg havde ikke travlt.

Hvad jeg derimod havde noget imod var aggressionsniveauet og det at blive skældt ud af en vildtfremmed person i et offentligt rum. Det skal siges, at hans udbrud kom en halv time efter at en anden mand havde skreget »flyt dig!« ad mig ude i lufthavnen, fordi han ikke kunne komme forbi min barnevogn.

Varmen gjorde mig muligvis lidt sart, i hvert fald begyndte jeg at græde, hvilket sikkert var både latterligt og lidt af en overreaktion. Ikke desto mindre fastholder jeg, at de to oplevelser gjorde mig forstemt over en følelse af en dansk råhed, jeg føler mig fremmed overfor.

Episoden genfortalte jeg forleden, da jeg sad og talte med en hollandsk veninde ved mit spisebord i Washington DC.

Veninden er halvt dansk, men har boet hele sit liv uden for Danmark. Hun har dog tilbragt stort set alle sine barndomssomre i sin families danske sommerhus og taler sproget flydende. Hun har bemærket, siger hun, at hendes danske venner er meget mere in your face, de er hårde, når de fælder domme over andre, og de holder sig ikke tilbage fra at bagtale og kritisere i sammenligning med hendes amerikanske venner, som omvendt synes at gøre sig en del umage med at være positive og opmuntrende. »Kan det være rigtigt,« spørger hun mig.

Nedgørelsen som målsætning

Svaret er ja. Der eksisterer en accept i Danmark af, at »man går efter at nedgøre modstanderne, tillægge dem argumenter, de ikke har, hvorefter man skamløst kan rose sig selv,« som senest påpeget af professor i retorik Christian Kock, der i sin nye bog bemærker, at det »handler om aktørerne selv, snarere end om problemerne, forslagene og argumenterne; det handler om, hvor gode og ufejlbarlige vi og vores parti er, mens modstanderne er inkompetente, kiksede og suspekte.«

Og hvad der er endnu værre er, at grænserne for, hvad man kan tillade sig konstant rykker sig nedad. Tonen bliver fortsat mere rå og svinsk.

Så truer Ib Michael anmelder Lars Bukdahl med tørre tæsk.

Så vrænger Henrik Sass Larsen en politiker, man som landets sandsynligvis kommende finansminister kunne have visse forventninger om dekorum til ad en journalist fra Børsen, at avisen bare »laver fuck journalistik«.

Så ansætter Ekstra Bladet en kvinde, hvis claim to fame som klummeskriver er, at hun har svinet en psykisk syg kioskdame til og efterfølgende betegnet handlingen som dum i et stort opsat interview i et dameblad (men som hun siger, »ikke ondt«).

På tv skriger finansordføreren fra SF og finansministeren ad hinanden og Bertel Haarder råber »pis mig i øret«.

Haarder har skal det siges som den eneste slet og ret sagt undskyld, og her fornemmer man faktisk, at manden mener det, og at vi har at gøre med en dybest set dannet mand, der har endog meget svært ved at tøjle sin hidsighed, hvilket er mest trist for ham selv.

En tsunami af had

Men er der tale om en tendens eller ej, spørger jeg mig selv? For som udlandsdansker skal man passe vældig på ikke at generalisere, når man kun er tilbage i fædrelandet nogle få gange om året.

Når jeg alligevel er tilbøjelig til at svare klart ja, skyldes det, at jeg i denne uge selv blev ramt af en tsunami af rasende og uhæmmede debatindlæg, hvor afsenderne ikke holdt sig tilbage fra at gå efter kvinden i stedet for bolden.

Vreden skyldtes ikke noget, jeg havde ment i denne avis, men derimod en kommentar, jeg havde skrevet i Politiken sidste lørdag. For Informations læsere var der intet nyt at hente i artiklen, der stod på forsiden af vor konkurrents debatsektion. Som jeg ofte har anført på denne plads, påpegede jeg, at den danske folkeskole lider under manglen på respekt for lærerne fra eleverne. Og at eleverne frem for at skulle tage ansvar for egen læring kunne fortjene nogle regler, struktur og karakterer fra en tidlig alder, så de kan få noget feedback, der kan hjælpe dem videre i livet. Stort set ord til andet, hvad jeg bl.a. i omtaler af Amy Chuas meget omtalte tigermor-bog har skrevet i nærværende avis.

Højrøvet overskudspis

Men Politikens kulturradikale segment af sammenbidte folkeskolelærere og andre offentligt ansatte, der nok ved, at Danmark er verdens bedste land med verdens bedste folkeskole, skulle ikke nyde noget af at lade sig belære af »en hetzkampagne af nedladende, uvidende og neoliberale dog eat dog-kommentarer fra velaflagte hattedamer med store egoer og diplomatpas«.

Som en anden læser så smagfuldt formulerede det, så var det »godt, at den rige dame med pennen skrubbede af«. For mage til »højrøvet overskudpis, som kun en, der ikke ved en skid om, hvad der foregår i Danmark, kan skrive«, havde han aldrig set.

Det er i øvrigt klart, at ungerne ikke kan lære noget i skolen, mente den samme debattør, fordi vi taler om en »skole uden midler, lærere, der ikke bakkes op af deres chefer, økonomiske stramninger og pædagogik og undervisning, der ikke er set siden den sorte skole.«

I artiklen, der var skrevet på opfordring fra Politikens debatredaktør, nævnte jeg, at mine fire børn havde gået i fransk skole i de år, min familie og jeg har boet i London, Paris og nu i Washington. Men det skulle jeg aldrig have gjort.

For som en tredje læser skrev, så »forstår jeg slet ikke hvorfor du bruger størstedelen af din artikel på at opstille en mur der består af plat namedropping af steder du har boet i (Paris, ih, Washington, wow). Du projicerer dit eget mindreværdskompleks ved at gemme dig bag fine titler og flotte byer hvor du bor i. Who cares om du er gift med en englænder. Latterligt, at de hyrer nogen som dig til at være korrespondent!«

Endelig var der fra bunken af de over 250 e-mails og kommentarer, som røg ind i min indbakke og ind på politiken.dk, i lørdags denne salve:

»Hvor ville det dog være dejligt, hvis vi alle sammen kunne sende vores børn i franske og amerikanske eliteskoler sammen med alle de andre lækre og velfungerende diplomatbørn og deres lækre hjemmegående mødre og fraværende fædre med skattefri bonusser og tjenende au pair-piger.«

Triste vilkår for samtale

Mod en sådan debatstil bygget på stråmandsargumentation og motivgranskning kæmper selv guderne forgæves. Og dermed også jeg. Midtvejs gennem weekenden måtte jeg opgive at svare flere, korrigere fejllæsninger eller svare på personangreb på Politikens hjemmeside.

Et hurtigt vue hen over netdebatten i flere andre danske medier viser samme tendens.

Det er triste vilkår for den offentlige samtale mellem fornuftige mennesker i Danmark, hvis dette tegner fremtiden.

Som komikeren Jon Stewart sagde ved sin store demonstration i Washington i efteråret under parolen Restore Sanity (Genskab fornuften):

»Tal ordentligt. Hvis alle skriger, hører ingen efter.«

Kloge ord fra en mand, der så vidt jeg forstår, også er særdeles populær i det danske.

Men er der nogen, der lytter?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ib Jørgensen

Kære AGR - som en af dem, der reagerede på din artikel i Politiken, tillad mig disse kommentarer.
Du tilhører en kommunikationsoverklasse. Herved forstår jeg alle de mennesker, der dagligt har pligt og ret til at udtale sig om alt mellem himmel og jord i medierne. Det kan godt være, at I anser jeres produkter som indlæg i en debat, men det er de ikke. Det er markeringer af synspunkter. Hvad I forventer at der skal ske med dem er sikkert forskelligt fra person til person. Men de er under ingen omstændigheder oplæg til reel debat, hvor synspunkter udvikles omkring og i et delt fællesskab. Som kommunikationsoverklasse kender I ikke til den afmagt, som er herskende blandt 99% af befolkningen. Men når der åbnes op for reaktioner, såsom kommentarmuligheden ved jeres indlæg, så får i afmagten lige i hovedet. Og det kan godt være grimt, fordi debatkulturen er ikke-eksisterende hos de fleste af jeres læsere. Blandt andet fordi de ikke forventer at der kommer en hujende fis ud af at give jer svar på tiltale. Blot tilfredsstillelsen ved at have fået luft. I tilfældet Politiken skal det oven i købet ske indenfor 400 ord. Efter 26 år på et universitet har jeg lært at beherske mig. Men længere, eller i hvert fald lige så længe, har jeg kunnet følge dig (og mange som dig!) i Information og andre aviser. Jeg har set hvordan I har etableret jeres eget kommunikationsrum, som vi andre kun i meget begrænset omfang har adgang til. Hvis du blader et par sider længere frem fra dit indlægf finder du Lottes anmeldelse af en bog 'Political Hypocrisy'. Jeg tror ikke at du hykler, men det er hyklerisk at tro, at du debatterer med dine læsere. Fortvivlelsen over tingenes tilstand deler jeg med dig. Se mine blogs http://bloggeroeven.blogspot.com og http://bricklayeribj.blogspot.com - du er velkommen til at lægge en kommentar. Venlig hilsen - Ib J.

Ib Jørgensen

400 tegn - ikke ord.

Tak for ordene. Så behøver jeg ikke selv skrive dén artikel. :-)

Jeg er selv ret overrasket over kvaliteten (eller rettere mangel på samme) af de talrige kommentarer, der er affødt af min kronik i Berlingske i torsdags: http://www.b.dk/kronikker/vi-opdrager-vores-boern-til-skilsmisse

Det mest mærkelige er, at en stor del af svarerne mener at kunne udlede ting af kronikken, som i virkeligheden er helt grebet ud af den blå luft. Men jeg er sikker på, at de selv tror fuldt og fast på, at det er rigtigt. Fx mener én, at jeg er enlig mor, mens jeg i virkeligheden er gift på 10. år. En anden er sikker på, at jeg er en person, der har få og nære venskaber, mens jeg i virkeligheden er en dygtig netværker med en enorm bekendtskabskreds. En tredje får flettet en kommentar om islamiske kvinder ind, samtidig med at hun beskylder mig for at hade alle pædagoger og skyder et "Føj for Satan!" efter mig. Og en fjerde opstiller en hel frontkrig mellem præster og pædagoger.

Ja - jeg forstår ikke helt, hvorfor det er sådan. Men måske man skulle indføre undervisning i debatkultur i skolen?

Lennart Kampmann

Kommunikationsoverklasse - den må man huske. Det handler i det hele taget om at gå efter budbringeren og ikke indholdet i beskeden.

Debatten i Danmark bærer ofte præg af en foragt for fremmed indblanding, da det ofte handler om at blive bekræftet i egen vigtighed omkring et emne, end at blive klogere. Da fremmede ofte har det med at vide mere og bedre, er de jo i sagens natur ikke velkomne. Man risikerer jo at de belærer en, og at man derefter må erkende at verden er større end man troede.

Dog skal det siges, at det ikke nødvendigvis er et dansk fænomen. Andre steder oplever man også at være uvelkommen, hvis man blander sig i en debat, debattørerne vil have for sig selv...

Når det dog stadig er gældende for Danmark, kan en god forklaring jo findes i at der blot er 5,5 million af os, og det er dermed let at bilde sig selv ind at man tilhører et helt unikt samfund.

Helt galt går det hvis danskere har råd til at tage et eksotisk sted hen (Paris) for så kommer misundelsen frem. I stedet for at eksponere sin misundelse kan man nu kalde en person, der har erfaringer med fra udlandet, medlem af kommunikationsoverklassen og dermed legitimere sin indre svinehund.

Heldigvis er der nogle der åbner ørerne og bliver klogere, hvorefter de kan betegnes kommunikationsoverklasseløg af de der ikke selv gad bekæmpe egne fordomme.

Med venlig hilsen
Lennart

Marianne Mandoe

Tak for artiklen,

Tiltrængt,
Gennemtænkt.
Og lige til tiden.

For bare en stor uges tid siden lavede jeg en statusopdatering på min Facebook-profil.
Om en politisk debat jeg havde set på fjerneren.

Det var Barfoed og Sass-Larsen.
Ingen af dem hævede stemmen. Ingen af dem afbrød den anden. Ingen af dem blev sure eller stødte......
Det var ugens TV-oplevelse, og jeg sad tilbage med et ønske om at se flere, MANGE flere, af den slags debatter.

Men tonen i Danmark er meget hård. Også hårdede end nødvendigt, selv i pressede situationer.
Faktisk foretrækker jeg IKKE at diskutere ansigt til ansigt med andre. For jeg gider ikke høre på alt det jeg får hældt i ansigtet. Når man diskuterer skriftligt kan man i det mindste si det fra som er udenomssnak og uvedkommende.

Tirsdag den 8. marts havde jeg taget et par dages afspadsering fra mit arbejde; derfor kunne jeg se morgen-tv. TV2 Morgen-TV handlede om alt andet end det; SVT1's Morgentv handlede stort set ikke om andet. Og nu til det væsentligste:

Interessant mest var det at se en meget spændende og intelligent diskussion folde sig ud omkring mænd og kvinder, ligestilling og barsel mm. mellem en mand og kvinde. Kvinden mente at der nu alligevel nok var noget genetisk før opdragelsen, manden mente, at det nu også handlede, eller mest handlede om opdragelse. Og så diskutere de emnet, sagligt, stille og roligt. Behageligt. De gav sig tid til at lytte til hinandens argumenter, og lod sig også til en vis grad overtale af argumenterne, de kom med. Det mest interessante var at intervieweren gav dem tid til at fordybe sig i emnet. Jeg tror hele diskussionen tog omkring 15-20 minutter.

Før det (om forskellen på mænd og kvinder mm) var det et ekstremt spændende indslag hvor journalisten spurgte en kvindelig person om sit arbejde; kan desværre ikke huske indslaget. Men jeg kan huske, at intervieweren fremstod som kompetent, inde i stoffet og stillede mange fine spørgsmål. Og også her personen, kvinden som blev interviewet, lov til at tale ud, nuancere og forklare.

Lige modsat debat kulturen i Danmark, hvor det i dag mere handler om farven på Clemens Kjærsgaards slips end om substansen, og hvor det handler om at positionere sig ifht. nogle udmeldinger, som f.eks. en anden politiker eller en person kommer med.

I Tyskland, f.eks. har de den samme diskussion-kultur som i Sverige. Hver torsdag har de et talkshow, Maybritt Illner, hedder det. Hun tager emner op, også kontroversielle, men det er gjort med en takt, en tone og en disciplin, så selv svære emner behandles med den respekt, de behøver. Også her får gæsterne lov til at tale ud...

I Tyskland altså.

Slettet Bruger

Næh, der er vist ingen der lytter, og vel delvist derfor at så mange forledes til at skrige højt som også de professionelle debattører gør det om end blot på en mere subtil måde, hvilket man åbenbart lærer helt nede i juniorafdelingerne i de politiske partiskoler, hvor sandheden eller identitetspolitikken dyrkes som religion, og hvor man enten hepper på socialisme eller kapitalisme og fremstiller idolplakater af egne folketingspolitikere. Siden forfines det med obligatoriske djøf uddannelser og på kommunikationskurser, så man kan sige svin og store spade på en mere civiliseret måde.

Man kan dog stille spørgsmålstegn ved om det er et særlig dansk fænomen eller om det er ret meget bedre i det amerikanske demokrati med deres ensidige million kampagner og lejlighedsvist indkaldte eksalterede baggrundskor, og om råberiet ikke bare er blevet mere synligt efterhånden som ytringsmuligheden er kommet til 'pøbeldanskerne' gennem internettet. Var der i øvrigt ikke noget restore sanity for nyligt?

Med hensyn til stemningen på JP/Politikens fora er der også forretnings aspektet at tage hensyn til på et presset marked, og salgsmulighederne ved at råbe højere fra hver sin etage i Huset, lade læserne føre deres ophidsede debatter og svine hinanden til for at kunne sælge krudt, kugler og fortsættelser i morgendagens politiske aviser. Denne vitale del af ’verdens bedste demokrati’ lader til at være af nogenlunde samme skuffe som når passionerede fodboldtilhængere går til stålet, og muligvis er der en parallel til udviklingen inden for denne sport med hurtigere spil, professionalisering, hylekor og hooligans, der interesserer sig mere for slagsmålet, krigene eller kulturkampen.

Den danske debat blev først racistisk, dernæst bare almindelig hadefuld. Sammenholder man med Norsk og Svensk debatkultur, så er danskere altså lige lovligt kraftfulde i sproget nu og da.

Så tag jer så sammen i Danske hunderøve... øh hov en smutter, beklager. Lille Lorteland... hov en smutter mere.. Jeg smutter hjem til Oslo igen. Der taler man noget pænere altså.

Færre mongo-narrøve der..

Jonathan Smith

Jeg synes man skal skille den debat ad hvor man med sit navn og omdømme står til ansvar for sine udtalelser, og så den hvor man ikke gør.

Skredet i tonen er umiddelbart mest iøjenfaldende når man medtager de anonyme debatfora.

For mig der er gammel nok til at have oplevet kommunikationen i det offentlige rum både før og efter internettet blev hvermandseje, var det umiddelbart en lærestreg at opleve hvor regelmæssigt at al pli blev (og bliver) tilsidesat i internetfora, og det ligefrem proportionalt med muligheden for at utrykke sig anonymt.

Her på information.dk f.eks., skal man oprette sig med (i hvert fald noget der ligner) et ægte navn, og knytte det til en email konto, hvortil der bliver sendt en verificeringsmail, så den skal være ægte. Det er selvfølgelig til at omgå, men besværligt, og derfor er dette også et af de bredere danske internetfora der fungerer allerbedst. Dem der bare vil bande og svovle finder sig som oftest et nemmere sted. På f.eks. politiken.dk, kan brugeren bare skrive et navn opfundet til lejligheden, eller evt. nøjes med initialer, og selv om det nok giver flere indlæg, bliver kvaliteten af debatten så lav at de fleste seriøse frafalder.

Flere af de hadefulde svadaer, som du gengiver, Annegrethe Rasmussen, ville ingen normalt socialt begavede individer stå ved, ved deres eget navn og omdømme, ved mindre de virkelig var blevet groft krænket helt personligt, og det er jo netop ikke tilfældet her.

Lad det være dig en trøst, for det viser at det mere handler om afsenderens modenhed i forhold til at udtrykke sig anonymt (en åbenlys ventil for alverdens opsparede frustration), end om modtageren.

En ting ved netop politiken.dk, der dog nok unødigt hidser folk op er til gengæld den 400 tegns-politik som Ib Jørgensen omtaler. Det virker noget arrogant sådan at lægge op til debat, og så tvinge folk til at fatte sig ultrakort, og med deraf følgende mange forkortelser og udeladte pointer.

Jeg har bemærket at det virker lidt vilkårligt om reglen er i spil eller ej, ligesom det virker vilkårligt om indlæggene kommer i kronologisk eller omvendt kronologisk rækkefølge (det sidste hvilket også er meget forvirrende).

Kan du, Annegrethe Rasmussen, oplyse om det er op til debatoplægsskriveren (altså dig i dette tilfælde) at justere disse indstillinger, eller hvem der styrer det?

Med venlig hilsen

Maj-Britt Kent Hansen

Både tonen og ordene kan være særdeles hadefulde og aggressive, såvel på nettet, som i radio- og tv-debatter.

Stilen med at råbe i munden på hinanden i f.eks. P1s 12:20-debat og DR2s Debatten (Clement) giver mest lyst til at slukke.

Debatten/kommentarerne her på information.dk holder sig mestensdels i det mere civiliserede hjørne, og skal jeg personligt deltage, er det en forudsætning. Der, hvor der kun leveres skidtspande, perfide og personlige angreb, vil jeg ikke spilde min tid.

Jonathan Smith har allerede skrevet om flere ting, som jeg også ville have berørt, bla. ifm. Politiken.

Man skal vide, at får man en kronik trykt i Politiken, så kastes man for løverne mht. kommentarmuligheder - også anonyme - på nettet. Det samme synes at være tilfældet, når man efterkommer redaktørens opfordring, som Annegrethe Rasmussen gjorde, til at skrive et debatindlæg.

Men lad det være dig en trøst, AGR, at kommentarerne på politiken.dk kan være langt, langt værre. Og mange kunne af samme grund ikke drømme om nognsinde at læse dem.

Politiken har ét sæt regler for indlæg i papiravisen og et andet for netdebatten.

Overholdelse af reglerne for netdebatten ser man så stort på hos Politiken, for man lader anonyme og psudonyme kommentere i et væk, mens man i papiravisen udover navn optrykker privatadresser på de læsere, der skriver de små korte indlæg på maks. 100 ord - og som ikke er "kendte".

Det er da en dobbeltstandard, der vil noget!

Henvendelser til Politiken om ovenstående er nyttesløse. End ikke længere debatindlæg derom, vil man trykke.

Og til Merete Bøye: Jeg har ikke læst din kronik eller kommentarerne til den, men jeg deler din ærgrelse over at blive udlagt forkert og skudt ting i skoene, der er grebet ud af den blå luft. Sådan er nogle mennesker. De vil påstå hvad som helst.

Men endelig må vil heller ikke glemme - professionelle som uprofessionelle skribenter, der kaster vores synspunkter ud til andre:

Der er en afsender af budskabet og en modtager af samme, og de opfatter ikke nødvendigvis det samme ved budskabet.

Martin Vindum

@Jonathan Smith
Helt enig, men ork så pøv Jyllandsposten og EB så er debatten på Politiken jo nærmest Nobelsk rundbords samtale vædig.
Jeg kunne aldrig finde på at mægle et ord på de to førstnævnte avisers blogs, man få jo intet tilbage, prøv at skrive ordet Islam, og vupti så træder det jeg kalder DF automatiske telefon og blogsvare igang med savlende stupide indlæg. Dette hænder da også på Politikken og Berlingske men dog ikke i samme grad.
Så er det jo dejligt at vende tilbage til denne blog, ja selvfølgelig er der masser af folk med andre holdninger end jeg, men man bliver som regel altid klogere og i hverfald underholdt.
Politikens 400 tegns regel er helt ude i hampen ex hvordan skulle man kunne udføre en bare simpel komparativ analyse på 400 tegn, det må være en eller anden pensioneret dansklærer som har indføt denne regel, du har ret der findes indlæg som e væsentlig længere indlæg men hvordan de gør det aner jeg ikke.

Maj-Britt Kent Hansen

Jamen det der med maks. 400 tegn er vel bare teknik, og noget Politiken beslutter for visse kategorier.

Blogs og bla. Læsernes redaktør er mig bekendt ikke underlagt et maksimum.

Endelig kan det jo være rene tilfældigheder. Det vil man helst ikke tro, men når nu man ser, hvorledes man blæser på overholdelse af eget regelsæt, så ...

Thomas Jensen

For ikke ret mange år siden gik kritikken på at alle behandlede hinanden med fløjlshandsker på og at engagement ikke var tilladt på TV og Hard Talk fra BBC hvor Per Stig fik smæk var det nye sort.

Når Sass råber fuck journalistik, når Sohn og Hjort opfører en parodi af en debat, når Anders Samuelsen råber af journalisterne hvem er det så i virkeligheden der står tilbage som vinder. Lidt på samme måde som da talsmanden for sexarbejderne stille og roligt lod sig overfuse af Anne Grethe Bjarup Riis.

Jeg har den klare oplevelse at det at nogen giver sig selv lov til at råbe fuck eller lignende, folk der påstår at de sidder inde med visdom, fremstår som hule og utroværdige.

Hvad angår dem der blander sig i kommentar felterne ja så er der tale om en stor gruppe der aldrig er kommet til orde før. Dem af dem der bliver taget lidt alvorligt lærer også at moderere sig oplever jeg og sammenlignet med diverse netdebatter i USA så opfører vi os nu meget pænt.

Hvad angår den svedende mand i lufthavnen og i Illum ja så mener jeg det er helt andre mekanismer der er igang den samme vi også ser i USA og andre steder hvor man stiger ud af sin bil og begynder at tæve ham der tillod sig at overhale.

Jeg er desværre bange for, at du har ret AGR, det bliver sværere og sværere at komme med en nogenlunde ordentlig kommentar, da den hurtigt drukner i alle de andre beskidte kommentarer, der fylder det hele.

Denne tendens er nok en bivirkning, der kommer af det demokrati, vi har idag. Ikke at jeg synes vi skal af med det, men det er en bivirkning, som vi må bide i os. Dog tror og håber jeg, at den forsvinder igen, når debatten har fundet sig et ordentlig leje, og når folk har fundet ud af, hvad sådan nogle debatfora er (vi er trods alt kun lige kommet i de sociale mediers tidsalder).

Men hele din artikel minder mig en artikel bragt i Politikken ( http://politiken.dk/politik/ECE1062771/partier-kaemper-for-kontrollen-pa... ), der omhandler hvordan nogle personer vender tilbage, igen og igen, på Facebook (FB) og sviner politikerne til, fordi de er af anden (politisk) overbevisning.

Dette bringer mig videre til Jonathan Smith, for det er desværre ikke svært at oprette et pseudonym til sider som information.dk, FB eller lignende, det kræver bare en ny email, der nemt oprettes hos fx Google. Og det er denne frihed, der giver bagslag, og som rammer os lige i ansigtet, men vi må under alle omstændighede IKKE afskaffe den. Den skal bare lige akklimatisere. Eller det er i hvert fald min teori.

PS: godt indlæg fra AGR

Toke Andersen

La' lige vær med at lyde så overrasket, AGR. Helt ærlig!!

Danmark er et lille ynkeligt lorteland. De fleste danskere er snot dumme navlebeskuende røvhuller, og vejret er forfærdeligt 80% af tiden.

Danmark har verdens højeste frekvens af stress, depression og cancer. Hvorfor mon?

Den del af befolkningen, der ikke er på Fontex, pinex, alkohol, coke eller hash for at klare dagligdagens ulidelighed, er en flok paranoide borgerlige pigesure tryghedsnarkomaner og/eller nyfrelste ugeblads læsende kongehus- og kendis-forgabte moralister der(på trods af verdens højeste uddannelsesniveau) deler væsentlig flere karaktertræk med bevidstløse flokdyr som kvæg eller lemminger end med den definition på Homo Sapiens som alle burde aspirerer.

Som tænkende dansker har man langt mere til fælles med en fransk ateist eller en amerikansk socialist end med største delen af I borgerlige selvfede kristne røvhuller.
Fuck dansk kultur, dansk diskurs - og de fleste danskeres ynkelige følelser og latterlige idiosynkrasier.

Ok det var så galden.
Undskyld for sprogbrug og nedsættende generaliseringer.
Måske jeg er den pigesure!? Men alligevel,,,,Fuck!

Annegrethe Rasmussen

Kære alle sammen,
mange tak for reaktioner, positive som kritiske.
Det er ganske rigtigt, at debatten på Informations hjemmeside er betydeligt mere civiliseret end Politikens og JyllandsPostens. Det kan skyldes mange ting, helt sikkert spiller det ind, at man skal registrere sig her på siden, mens der er frit løb på Politiken.
Jeg har så fra debatredaktøren (en gammel studiekammerat, og i øvrigt ven - bekræftelse af det med den den indspiste kommunikative elite :-) i denne uge fået besked om, at de i den nærmeste fremtid vil ændre systemet på Politiken netop for at få debatten op i kvalitet. Bl.a. vil de fremover kræve en eller anden form for registrering.
Jeg har også lagt mærke til, at forfatterne til Politikens artikler stort set aldrig reagerer eller går i debat med læserne, hvilket jeg personligt synes er for dårligt. Og hermed er vi fremme ved den mest (efter min mening) valide kritik af mut synspunkt, nemlig den med "kommunikationsoverklassen", der er højt hævet over den dårligere uddannede, magtesløse og generelt frustrerede hob, som af samme grund artikulerer sig så aggressivt. Fordi de normalt ikke kommer til orde, og fordi de også forventer, at ingen hører efter alligevel.
Der er givetvis noget om det med den kommunikerende overklasse, der vist svarer meget godt til de gruppe, Richard Florida har benævnt systemanalytikerne. På min egen Facebook-side har jeg stort set hver uge fantastiske debatter (og jeg deltager også i andres) og den foregår naturligvis med mine venner på Facebook (og der er mange af dem, men fælles er jo altså, at jeg selv har udvalgt dem). Og flere af dem der deltager mest flittigt er netop selv halv-kendte journalister, forfattere, politiske kommentatorer, et par politikere etc. Og dermed er der et element af selvsving i en lille udvalgt gruppe af "meningsdannere".
MEN - der hvor jeg er uenig er påstanden om, at jeg ikke lægger op til "reel debat" med læserne. At jeg med andre ord udelukkende skriver, hvad jeg gør for at markere mig selv (evt. over for andre medlemmer af den kommunikative overklasse). Jeg er reelt interesseret i, hvad I (de) mener. Jeg svarer stort set altid på kommentarer her på siden (hvilket heller ikke alle af Informations skribenter gør). Jeg får også tit nye indsigter og bliver klogere - ikke altid, men ofte.
F.eks. synes jeg denne diskussion om, hvorvidt det er magtesløshed (og ikke bare, som jeg nok har været lidt tilbøjelig til at mene, dårlig uddannelse og dårlige manerer) der får folk til at skrige så højt, interessant.
Og jeg vil medtage den næste gang, jeg ytrer mig om dette emne, som jeg jeg i øvrigt også har skrevet om tidligere, fordi jeg ofte bliver så godt gammeldags trist, når jeg hver sommer er i KBH og støder ind i den offentlige rå tone og uhøflighed.

Til sidst nogle hurtige kommentarer:
- ja, jeg synes de 400 tegn er en latterlig begrænsning på Politiken
- nej, jeg har som gæstekommentator ikke den mindste indflydelse herpå
- det er sandt, at debatten i USA på nettet også kan være ufattelig rå og ubehagelig, men den offentlige omgangstone og den "på gaden" er virkelig betydelig mere høflig og venlig (også i supermarkeder i øvrigt) ganske som i UK og Frankrig
- endelig er det sikkert og vist, at den anonyme tilstedeværelse på nettet i det hele taget fremmer den indre svinehund ...

god weekend !
Annegrethe

Annegrethe Rasmussen

PS: hov - jeg glemte lige noget. Selv om jeg som sagt godt vil medgive det der med afmagten og den sydende frustration i "underklassen" så er det ikke min fornemmelse, at de sureste indlæg på Politiken i mit tilfælde var ikke-uddannede eller ressourcesvage mennesker. Tror mange af dem tilhører en lettere venstreorienteret offentlig ansat middelklasse.

Søren Nørbak

Tak for din artikel og dine svar Annegrethe Rasmussen!

Men

"Det er ganske rigtigt, at debatten på Informations hjemmeside er betydeligt mere civiliseret end Politikens og JyllandsPostens."
Undskyld, men hvad? Jeg er borgerlige liberal og jeg oplever på ingen måde Informations online debat som værende mere civiliseret.
Jeg ved at jeg ikke er den eneste borgerlige online debattør der ikke gider at skrive på Informations online debatsider mere fordi:

1) Benægtelse af fakta eller overvældende videnskabelige beviser, for eksempel på det økonomiske område eller om østblokkens historie. Ved mindre du kan citere Naomi Klein bliver dine henvisninger fejet af bordet som borgerlige/fascistisk/nazistiske propaganda.

2) Svinske personlige angreb. Stråmænd, beskyldninger om medlemskab af DF og mistænkeliggørelse af ens person.

3) Manglende moderation. Informations debatregler siger at debatten skal foregår i en ordentlig tone og at debattørerne skal udvise almen respekt, men se på f.eks "Vi er det nye sort – på mere end én måde" http://www.information.dk/262106 og fortæl mig at der er tilfældet. Også der hele "DF/Israel/USA er racister/nazister/fascister" debatten.

Informations kommentarer er blevet langt mere ekstreme indenfor de sidste 1 2/1 – 2 år. Den stigende ideologiske "ensretningen" på Informations debatsider er skræmmende. For 2-3 år siden var det ikke unormalt at se flere borgerlige/liberale debattører på Informations online debatsider, men de er næsten alle sammen forsvundet. Der er en række online debattører med grundlæggende samme synspunkt der dominerer, tilsviner og mistænkeliggøre alle der ikke abonnere på deres politiske holdning.

Da jeg regelmæssigt kommenterede på informations debatsider(2-3 år siden) var debatten til tider disrespektfuld, men overordnet set var Informations debatsider de bedste på nettet. Jeg ved ikke om Espen Fyhrie er stoppet men han var ganske aktiv med viskelæderet dengang og han var med til at holde debatten nogenlunde på sporet.

Kim Sørensen

"Politikens kulturradikale segment af sammenbidte folkeskolelærere og andre offentligt ansatte"

Pot, meet kettle ;)

"den offentlige omgangstone og den “på gaden” er virkelig betydelig mere høflig og venlig (også i supermarkeder i øvrigt) [i USA]"

Ja det er korrekt, at amerikanerne generelt har en umiddelbart mere høflig og i øvrigt også mere formel omgangstone, end vi har i Danmark. Men spørgsmålet er jo hvor meget du kan lægge i den omgangstone. For selvom du altid bliver mødt med et "how are you doing?" (selv når du handler ind), så betyder det jo ikke at modparten har den mindste interesse i at vide hvordan du rent faktisk har det - næste gang du bliver mødt af en af de åh så flinke amerikanere, så prøv at besvar spørgsmålet med et "Oh, just awful... My boyfriend just left, I think I have cancer and I've been fired from my job".
Amerikanernes "høflighed" er jo bare den måde deres sociale kontrakt "på gaden" fungerer: Jeg spørger hvordan du har det og du svarer (uanset hvad) at du har det fremragende. Er det virkeligt noget der kvalitativt er bedre end den danske version? Vi er da helt enige om at amerikanerne sådan umiddelbart er meget behagelige - ihvertfald uden for de største byer, men ikke for langt uden for dem. Men hvad er det af positive ting de har opnået med den der ekstremt påtagede "høflighed"? Er det fordi debatten i USA er mere fri og respekten for andres synspunkter er større end i Danmark? Næppe...

Marianne Mandoe

Det er meget kulturelt betinget.

I Belgien f.eks. kan debatter i TV være ganske som i Danmark. Men det bliver DER.

Selv kassdamen i supermarkedet bliver tiltalt med et "De", og man skal besøge sin tandlæge en hel del gange før et "De" ændrer sig til et "du".
Og man bliver belønnet med et smil. Hver gang.
Og en høflighed og en imødekommenhed som stadig, efter 5 år, kan komme helt bag på mig.

Dvs. i løbet af 5 år har jeg ikke mødt EN kassedame/mand som ikke var høflig, smilende, hjælpsom og venlig. Hvilket har resulteret i at jeg aldrig har set nogen "brokke sig" i køen eller ved kassen.
Selvfølgelig bliver der klaget, også til kassedamen, men det sker i en høflig og afdæmpet tone, og svaret kommer i en høflig og afdæmpet tone.

Jeg vælger eksemplet med supermarkedet bevidst, fordi måden lavtlønnende bliver behandlet og tiltalt er en meget god indikation af hvordan omgangstonen er.

Nu.... efter 5 år, er jeg på fornavn med ejeren af det lokale supermarked. Er jeg væk en måned, som jeg ofte er fordi jeg dele sol og vind lige mellem Belgien og Danmark, så er det i samtilige butikker i området, smil og varme hilsner når jeg vender tilbage. Forespørgsler om om jeg har haft en god tur osv.
Og det er ikke små landbutikker. Det er i udkanten af Bruxelles.

Også i trafikken er der stor forskel. Belgien er nok et af de mest trafikprop-hærgede lande jeg nogensinde har været i.
Men det sker med HØFLIGHED. Man gør plads, og gør jeg plads bliver jeg altid belønnet med et lille smil, et nik eller en hurtig løften af en hånd i anderkendelse af den venlighed jeg har vist.
Hvilket selvfølgelig giver lyst til at give plads, være høflig og sende et smil eller en hilsen tilbage.

Skjald Draugr

Danskere er ikke mere ondskabsfulde end så mange andre. Jeg har boet i årevis i USA, og når man kradser i den påtagede høflighed (hvor charmende den end er) hos amerikanerne, så kommer man ofte ned til det mest sydende had, næret af en kombination af bundløs intolerence og svimlende uvidenhed; et had så skræmmende, at det gennem danske øjne fremstår næsten surrealistisk. Jeg er hjemme i Danmark igen, og jeg vil p.t. hellere på ferie i Mogadishu end i USA.

Du kan ikke dømme folk på deres opførsel i et anonymt forum som debatsektionen på et website. Anonymiteten får folk til at opføre sig idiotisk. Det er tilfældet over hele verden - naturligvis. Danskerne er heller ikke særligt onde her.

Hvad angår mændene i Illum og i lufthavnen, så findes den slags idioter ligeledes i alle lande. Men det ved du også godt, vil jeg tro. Måske du inderst inde har brug for at tænke negative tanker om Danmark, så afstanden til hjemstavnen er lidt lettere at bære? Det er bestemt ikke en affejning af dig og dine argumenter, at jeg siger sådan, men måske noget, du gør ubevidst og ville nyde godt af at gøre dig klart. Jeg har selv gjort brug af dette "rejseremedie" fra tid til anden.

Jeg tror, at nettets anonymitet med tiden smitter lidt af på folks opførsel i den virkelige verden. De tilegner sig nogle vaner i den anonyme sfære, der kan være svære at undertrykke i dagligdagen. Men i så fald er det et globalt fænomen. Det kan så godt være, at danskernes manglende inventar af overfladiske høflighedsfloskler gør, at det hér kan virke lidt mere råt. Til gengæld er det, ulig slangegift, sjældent forkrøblende eller dødeligt, og dét er da også værd at nævne.

Thomas Jensen

Annegrethe

Du beskriver Danmark ud fra dit sommermøde med København.

Jeg bor selv i provinsen og der har folk ingen problemer med at behandle hinanden pænt og ordentligt nok også fordi chancen for at den man er stødt ind i er en man møder igen/fjern familie/kommende kollega/naboens bror osv.

På samme måde har jeg besøgt byer i USA og Frankrig hvor folk var imødekommende og smilende men jeg har søreme også mødt det modsatte,

Ib Jørgensen

@AGR

Tak for dit svar - som hører til sjældenhederne.

Begrebet "reel debat": herved forstår jeg en debat som flytter noget, ikke 'kun' meninger og holdninger, men adfærd, handlinger. På min blog www.bricklayeribj.blogspot.com behandler jeg i et par indlæg den tyske sociolog Dieter Claessens, som, på baggrund af en antagelse om menneskets udvikling, advarer imod vor manglende evne til at styre store sociale systemer. Fordi der er blevet for langt mellem vor konkrete virkelighed og de abstrakte systemer vi har udviklet, herunder hele debatkulturen. Abstraktionerne har så at sige taget magten fra os.

Og nej, det er ikke kun de mindre intellektuelt udstyrede der er frustrerede og aggressive - det gælder i vid udstrækning også venstre- og højreintellektuelle. Mange af de første, men ikke alle, er tilbøjelige til at reagere med indre migration (personlig erfaring og oplevelse), hvorimod de sidste nok er mere udadrettede i deres frustration, jfr. den p.t. tilsyneladende overvægt af højresnoede stemmer i medierne.

PS Hvis dette kunne være starten på at Politiken ændrer sin 400-tegns politik, så har vi da opnået det :-))

Lasse Grosbøl

Jeg vil give Søren Nørbak helt ret i sin kommentar, om at borgerlige holdninger bliver angrebet med en hidtil uset vrede, også her på Information.

Jeg har en anelse om at den selvretfærdige galde kommer fra 10 års politisk afmagt. Men det undskylder ikke de skidtspande man får hældt over sig hvis man bibringer debatten borgerlige argumenter - heller ikke selvom det foregår i en sober tone.

De eneste der kan konkurrere med Politken-segmentet i hadsk debat tone, er nettets forsamlede nationalkonservative. De kan formå at gøre alle debatter til et spørgsmål om muslimer, og man føler et regulært had, hvis man tillader sig at ytre noget der er i modstrid med deres verdensbillede.

Som borgerlig i København kan det i hvert fald være svært at få øje på venstrefløjens mytiske "tolerance"; hvis den nogensinde har eksisteret overfor anderledes tænkende, er den stort set gået tabt og erstattet af et blindt had mod VKO flertallet, der lader ethvert håb om egentlig dialog ude. Ikke at tolerancen ikke findes i små modstandslommer af venstreorienterede fritænkere - der er bare meget længere i mellem dem end i selv går og tror!

Toke Andersen

Hmm Det er jo svært at have respekt og tolerance for hvem som helst.
Respekt er noget man gør sig fortjent til, og tolerance for dem der glædeligt selv diskriminerer, mobber, lyver, manipulerer osv. er meget svært.

Ovennævnte karakteristik passer ikke kun på de borgerlige, men den passer de borgerlige bedst!!

Man er naturligvis ikke ansvarlig for alle andre borgerliges handlinger. Men man er heller ikke fritaget ansvar, når man frivilligt udstiller sit tilhørsforhold.

Som borgerlig har man jo nok støttet VKO, og stemt på Anders Fogh,,,gentagende gange.

Anders Fogh der i sammensværgelse med andre borgerlige har kørt vores rare lille land i sænk, økonomisk og kulturelt. Anders Fogh der har sent os i to idiotiske krige, med løgn på løgn på løgn, for at være buddies med Bush - med enorme menneskelige, økonomiske og kulturelle omkostninger.

Det vækker stadig min vrede mod I borgerlige løgnere og mordere at tænke på forløbet op til disse krige.
Der stod fjolset(Fogh) på landsdækkende TV og spurgte dumsmart hvorfor vi, krigsmodstanderne, støttede Saddam og terroristerne?
En væsentlig del af min skat i dag, går ubeskåret til mord på afghanere og irakere der aldrig har gjort mig fortræd.

Ja du har sgu nok ret,,,det er svært at tolerere, og svært at forstå. Hvordan kan man være så dum og stadig forvente respekt og tolerance? FØJ!!!!

Som borgerlig i Danmark

Lasse Grosbøl

Jeg synes Toke illustrerer min pointe på glimrende vis.

Toke Andersen

Det var også henvendt til dig Lasse.

I lige måde, i øvrigt.

Hvis man ikke har nogle brugbare modargumenter kan man jo altid gå efter manden. Det er en klassik borgerlig fremgangsmåde.

Troels Ken Pedersen

Toke,

Jeg kan både følge og føle dit raseri, men at skrige SVIN! i hovedet på enhver, der lugter den mindste smule blåt, gør ganske enkelt langt mere skade end gavn.

Min kone stemte f. eks. på Venstre, da jeg mødte hende. Nu har jeg hende med ude omkring SF og enhedslisten. Hvis jeg havde kaldt hende et nedrigt fremmedhadsk blå svin, i stedet for at tage diskussionerne om enkeltemner undervejs, havde jeg...

a) næppe vendt hende fra den blå side, og

b) næppe været lykkeligt gift med hende nu. ;-)

Ikke at romantik er meningen med civiliseret debat, men det illustrerer den civiliserede debats muligheder frem for den rene galdes.

Toke Andersen

Jep Troels , jeg er naturligvis enig.
Et kort forsvar dog.

Første kommentar,,længere oppe var ren galde, skrevet kl.2 i nat,,jeg undskyldte i øvrigt efterfølgende for sprogbrug og nedsættende bemærkninger

Seneste indlæg var et svar til Lasse Grosbøl der var lidt ked af at han som borgerlig ikke blev tolereret og respekteret nok.

Jeg forsøgte at forklare hvorfor det er svært for mange at have respekt eller tolerance for borgerlige(10 års voldtægt af de ting vi har mest kært sætter sine spor!) og udtrykte forundring over at dette kan komme som en overraskelse.
Har han mon været bevidstløs de sidste 10 år? Eller også er han selv hoppet på de løgne de borgerlige spreder som gylle fra en dansk svinefarm.
Jeg forsøger altid at vise respekt og være konstruktiv.
Men det kan ske det glipper og vreden løber af med mig.
Beklager!
Tillykke med konen og den glædelige udvikling.

Hej Annegrethe..
Jeg tror nok du forveksler Politikens abonnenter og løssalgskunder med dem der skriver på net-debatten,det er langt fra det samme segment !
Mange af net-debatørerne er for eksempel godt klar over at Politiken er at betragte som et propaganda-organ for det såkaldte 'Internationale Samfund' og dets tilhørende organisationer som
Bilderberg, The Council of Foreign Relations, The Trilateral Commision, EU, FN og hvad den Nye Verdensordens organisationer ellers hedder .
Det er fint nok med dig og din 'Internationale Klasse'
der som en anden flok nomader flytter mellem Verdens metropoler, der er bare en masse der må blive hvor de er og se din klasse demontere vore samfund og sende alle arbejdspladserne ud til de Kommunistiske slave-udlejere i Kina .
Det er jo ikke kun i Danmark det sker, og det er heller ikke kun i Danmark er der er rigtig mange der er ved at være farligt sure over tingenes tilstand ..

Jeg læste også dit indlæg i Politiken og sad da også og tænkte lidt over hvor du mon havde fundet en Fransk Folkeskole I USA !! til dine børn ??
Og det er da meget muligt at der ikke er nogen disciplin-krise i den Franske folkeskole, men hvad er det nu lige deres ungdoms-arbejdsløsheds procent er ? Og så kommer du derovre fra Washington DC og gør dig klog på noget du ikke selv bruger, bor i nærheden af eller har lyst til at deltage i (ellers var du vel ikke udvandret ?) ..
Samtidig anbefaler du en artikel af Judith Miller, den notoriske WMD-løgner og Neo-Konservative propagandist der sad tre måneder i fængsel fordi hun ikke ville fortælle hvilken forræder der havde afsløret Valerie Plame - Så begynder jeg ærlig talt også at undre mig lidt over hvad du egentlig er for en fisk ...

I øvrigt kan det jo være at du rent faktisk stod i vejen..

Jeg synes, Toke og Troels, at I lader Lasse Grosbøl slippe for let: hvad kan han støtte, og hvad er han uenig i, når man ser på VKOs politik i de sidste ti år. Vi får altid denne sludder for en sladder om respekt; men ingen har været mere nidkære i kravet om, at "respekt er noget, man gør sig fortjent til" end borgelige i deres xenofobiske lavintense borgerkrig mod indvandrere og flygtninge. Så hvad er det: undergravelsen af forskningsfriheden? Indskrænkningen i lønmodtagernes rettigheder? Del og hersk politikken på bistandsområdet? Overophedningen af økonomien?

Martin Vindum

Nu syntes jeg der er ved at være lidt for meget bogerligt klynk i denne debat, sammenlignet med tilsvarende sider i andre aviser. Meninger er jo netop at man fortæller sin mening og at man derefter får kommentarer til disse, og da helst gerne modstridende ( ellers kunne det jo ligsom være lige meget ) at disse kommentarer så nogle gange er lidt vel svulstige er vel denne type debats karakteristika, og stadig er det min klare opfattelse at disse er væsentlig mindre i Infomation end på andre aviser.
@Toke ja det er jo netop denne debatforms svaghed/styrke ofte har jeg helt uden grundlag derfor, beskyldt moddabatører for medlemskab at div. politiske partier ( en uskik jeg kæmper med mig selv fo at undgå ) ofte har jeg så læst mit indlæg og haft lyst til staks at sætte ild til mit tastatur, for det kan da umuligt være mig der har skrevet det nonsens.
Jeg husker og bruger ubluet en længere debat jeg havde med en debattør på disse sider, vi startede ud rygende uenige, men efter længere tids udveksling af meninger endte det op med gensidig respekt og enighed, jeg bruger ofte denne debat som udgangspunkt, når jeg en sjælden gang, under viser unge mennesker i demokrati og ytringsfrihed.
En bøn:
Nu har Information jo et kodex, og udfra dette, fjernes indlæg, min bøn er dog i det mindste at lade afsenderen stå, så man har en mulighed for at forstå senere indlæg.
Til slut tak til AGR for indlægget og efterfølgende svar, det er alt for sjældent at man får dette.
Jeg vil nu se om du vil tillade mig at kigge med på din facebook side, da jeg har en del kommentarer til dit syn på USA contra DK, og vores tiltale former.

Det eneste de få borgerlige jeg kender virkelig støtter
helhjertet er 'Flere Gratis Penge' -politikken.
Jeg skal bare sige 'Pia Kjærsgaard' eller 'Irak', så bliver der helt stille ...

Troels Ken Pedersen

Peter Hansen:

Hvis man nogensinde skal have tilløb til dialog, er det simpelthen nødt til at være emne for emne. "De sidste ti år" i bred almindelighed er ikke et emne, der kommer nogen konstruktiv diskussion ud af, og uden konstruktiv diskussion er der ingen, der bliver overbevist om noget som helst.

"De sidste ti år" er et glimrende emne ...for folk der allerede er enige om det meste. Det kan være fint nok at bekræfte sig selv og hinanden, men det er ærgerligt hvis man bliver så glad for den slags, at man aldrig har reelle diskussioner med folk, man er uenig med.

Troels Ken Pedersen, jeg er oprigtigt interesseret i at høre, hvad såkaldt borgerlige mener, de har fået ud af VKOs regime. Jeg kan ikke få øje på et eneste område af væsentlig betydning. Tværtimod er det i min optik på alle væsentlige områder et skamskudt samfund, de efterlader. De har svigtet den befolkning, hvis interesser de er valgt til at varetage. I stedet for at forstå, at de skal lede landet på befolkningens vegne, synes de at mene, at de skal lede befokningen på vegne af - ja, hvem egentlig?

Sebastian Svegaard

Der er afgjort mere end 1 tråd i denne problematik, som også flere debattører her på siden har gjort opmærksom på. Den rå tone på gaden og den i blogosfæren er ikke den samme.

Sidstnævnte, for nu at starte bagvendt, findes overalt. Der er også, som nævnt, en tendens til, at jo mere anonymitet, jo mere får de indre svinehunde frit løb. Se bare noget så internationalt som youtube - blandt mine venner kendt som det værste kommentarsted i verden på denne side af 4chan. Det fyger med had, tilsvininger, trusler og andre afskyeligheder, især så snart videoindlæggende, der kommenteres på, indeholder spor af minoritetssynspunkter (set fra den hvide, vestlige side, der selv i globale fora formår at hævde sig som majoritet) eller minoriteter selv, der kommer til orde.
Ergo: ja, det skriver meget skidt og i et forfærdeligt sprog på danske debatsider, men der er vi (desværre?) ikke værre end andre folks børn.

Og så er der den med gadeplanet, tv- og radio-debatterne osv... Det er for mig at se langt mere interessant, for her er der jo netop forskel fra land til land.
Andetsteds herover fremførest det, at andre folkeslags høflighed jo blot er overfladisk, at de ikke mener det, og det er da også sandt i mange tilfælde. I London forventer jeg ikke, at ekspedienten faktisk er dybt interesseret i mig, når han eller hun spørger, hvordan jeg har det. Men det gør både mig og ekspedienten mere smilende. Vi har begge en bedre dag pga. denne lille, tomme høflighedsfrase. Er det så skidt? Jeg mener, som man måske kan gætte, at det ikke er spor skidt, tvært imod. Går der virkelig skår af os, når vi lader andre komme først ind i bussen? Siger undskyld når vi bumper ind i nogen på gaden? (Det er en af mine yndlingsting ved UK - når det sker siger begge parter som regel undskyld. Det er da fint.) Det er små ting, der gør vores moderne, sammenpressede, urbane livsstil nemmere for alle. Respekten for det personlige rum og for personen, vi møder. At alle andre også er mennesker.

Man er velkommen til at kalde mig pladderidealist eller -humanist for ovenstående synspunkt. Det er jeg såmænd sikkert. Det ændrer ikke på, at jeg tror på, at lidt såkaldt falsk høflighed faktisk ændrer meget i vores dagligdag og gør os alle lidt mindre pressede.

Hvem ved, måske det endda kunne smitte af på vore debatter på radio og i TV. Hvis vi er vant til at respektere andres grænser, mon vi så ikke vil være mere tilbøjelige til at respektere andres meninger?

Troels Ken Pedersen

Peter Hansen:

Jeg er ganske enig. Min pointe er bare, at det simpelthen batter mere at tage det emne for emne, når man diskuterer på tværs af fløje. Emne for emne hænder det at man kan blive enige om noget, og efter et par emner kan det endda hænde, at folk flytter sig lidt i det politiske landskab. Prøver man på at diskutere det hele på én gang, aggressivt som du lægger op til, finder man lynhurtigt noget at være så uenige om, at grimme navne flyver gennem luften og samtalen slutter.

.. os andre som enten var borgerlige eller har aldrig været det,.. ja så tror jeg vist nok vi andre har diskuteret de sidste 10 års fadæser rimelig meget, når en som ikke har sovet en hypnotisk søvn har kunnet deltage. Men at forlange at folk begynder at punkt for punkt at nævne hver eneste skandale,.. det ville tage den halve dag at skrive det indlæg, desuden kan man spørge sig selv om man en gang til er villig til at acceptere argumentation som er blevet brugt adskillige gange før til at vildlede folk, nej gu er man ej, og derfor er det nok at de borgerlige føler sig presset, at skulle være nødt til sådan op til valg, at forholde sig til hvad nationen vil og prøve at sælge nationen en eller anden borgerlig pakkeløsning, som når vi står der efter valg, ændrer de lige slagplan og ødelægger samfundet en gang mere, endnu mere,.. det tror jeg simpelthen at VKO har misbrugt sin tillid for meget til at få lov en gang til, de eneste der ikke rigtig ka se problemet, er dem som hypnotisk har repeterer sludderen som om at de havde en hviskende papegøje på skulderren.

Lidt ligesom med 9/11, det er kun dem som ikke vil se sandheden som ikke ser den, så simpelt er det, it's called: being in denial.

...-altså det er jo ikke en gang spørgsmål om man er intelligent eller ej, om man kan se disse problemer eller ej, det handler om at tage imod informationer, ufiltreret(dvs. - personen som er modtageren lytter eller læser med åbent sind), jeg ville 1.000 gange hellere have den ubehagelige sandhed at vide end at leve i en løgn fordi det var mest "bekvemt", eller fordi jeg "har det godt, så er alt andet lige meget", nogle folk vælger bevidst at leve sådan men det hjælper bestemt ikke på forståelsen overfor de problemer vi står med i dag og i fremtiden, og så når de endelig vil til at gøre noget radikalt ved et problem, så er det ofte en misforstået godhed(assimilering) eller forvridning af sandheden, som bliver brugt som argumenter, og hvis man kender sandheden bliver det sværere for spin doktorer og smarte politikere at fange en i deres "spin-net". jeg ville måske være lidt pinligt berørt hvis jeg fandt ud af at jeg havde troet på alle de løgne, men nu er det en gang sådan at det er ikke mig,.. eller dig som er dum/me, det som befolkningen gør er at stole på deres egen medier men naturligvis og det burde man også at ku, og hvis/når medierne bliver taget i propagandalignende virksomhed, ja så burde man at stole lidt mindre på dem i fremtiden ikke, en lystløgner kan måske godt holde op med at lyve fra den ene dag til den anden men hvor sandsynligt er det lige?

I det egentligt 'offentlige' rum startede det for alvor, de en centrum-venstre- REGERING for omkring 15 år siden begyndte at 'argumentere' med undersåtterne via skældsord. Man transisterede fra totalitær til autoritær så at sige.
Retfærdoggørelsen var såvidt erindres - ihvertfald i samme regerings folkelige, frigjorte og ikke mindst liberale - at det måtte man godt 'NÅR JONNI HANSEN MÅTTE' ...

nå ja, det er klart, den store socialliberaldemokratiske normsætter :-D

Siden har det såmænd bare kørt automatpiloten.

Har ikke læst alle indlæggene, men Finn Bjerke har et spøjst indlæg, som godf er klar over denne oprindelse - nævner den selv - men alligevel tydeligvis er et offer derfor ^^. Virkelig kørt rundt i manegen og flytter fanme snart lorterøvhuller ;-D

Og spøjst på den der måde hvor historien bevæger sig or øjnene af een, og alt står pludelig på hovedet ----
, når Marianne Mandøe eks. foretrækker anonymitet for at undgå flak.
jeg startede også som anonym debatnisse, før jeg kom her på Inf.. kender tanken, jojo.
MEN :
Tidligere var det ret beset omvendt : den anonyme kunne man godt lave lidt grin med, måske endda 'dutte' ....men den navngivne debatterede man, på 'De's' og anstændigvis, med.

Venter på bedre tider.

Andreas Trägårdh

Enighed er forudsætning for uenighed og det er der mange - rigtig mange i danmark der ikke ved.
Men enighed blev i det danske skolesystem og TV medie landskab erstattet med ensrettehed (envejs medie og udenadslære!). Det er således institutionerne og medierne selv der har ødelagt debatkulturen i Danmark. Den monokultur de sammen har udsat befolkningen for, over en bred kam, har taget livtag med den almindelige dannelses nødvendige, modige og frem for alt aktive argumentation og indsats, gennem erfaring.
Så da Internettet endelig blev introduseret og for alvor blev til allemandseje var debatkulturen forlængst død og begravet. Der var ligsom idag slet ingen debat tradition. Det som kaldes debat herhjemme har i al sin væsen, intet som helst med debat at gøre.

I realiteten sidder jeg jo lige nu i "din skærm", dvs. i dit hjem, som "fremmed" og udtaler mig, og får dig til at tænke "dit" over noget, du måske slet ikke er hverken parrat eller har lyst til.

Det der får folk op i det røde felt er ikke det jeg udtaler mig om eller hvordan jeg udtaler mig om det, nej det er den falske opdragelse om
"individualitet", at det er "os" som individ der tænker og handler, Internet debatter er beviset på at vi netop ikke er det, at vores handlinger ikk er andet end reaktioner, ligsom de tanker vi arbejder med, alle sammen kommer udfra og heller ikke er individuelle.

Samfundet bunder i en konfligt. Det er derfor vi etablerer et samfund. Vi er dette samfund hvorfor Vi selv må være i konfligt med det, for at have en identitet i det. Det betyder ikke at konfligter skal løses, det skal de ikke for de indebærer løsningen i sig selv, hvorfor det kun skaber problemer og i sidste ende krig at ville løse dem bare for at få noget ud af dem. Men årtier med falske indlæringer om individualitet som alligevel aldrig kan næres eller indfri nogle ægte behov, har bragt samfundet og os ud i dette problem. Det er blevet legitimt at opføre sig problematisk og endda at terroriserer andre, på deres holdninger, hudfarve eller religion, for terror er det der binder folk sammen.

Søren Nørbak

Til Toke Andersen,
Du understreger præcis min pointe:
1) Du har ikke respekterer Informations debatregler og at Information ikke respekterer sine egne debatregler. Men debatværten skrider ikke ind og fjerner dine indlæg der alle indeholder "ureflekteret galde", "vulgære udtryk" og "mangel på almindelig respekt for andre mennesker". Se debatreglerne http://www.information.dk/avisdebat
2) Skal du stå på mål for hvad hele den parlamentariske venstrefløj har sagt og skrevet de sidste 10 år, inkl overfald på folkevalgte og støttedemonstrationer med antisemitter, homofober og kvindehader? Jeg har støttet VKO og Fogh fra begyndelsen, men det var et valg mellem nationalistiske socialdemokrater og virkelighedsfornægtende socialister med hang til planøkonomi.

Til Martin Vindum,
"Nu syntes jeg der er ved at være lidt for meget bogerligt klynk i denne debat"
Jeg klynker ikke, jeg konstatere blot at Informations debatsider er præget af ligeså meget had, intolerance og fakta benægtelse som politiken.dk, 180grader.dk eller JP.dk
"Meninger er jo netop at man fortæller sin mening og at man derefter får kommentarer til disse, og da helst gerne modstridende ( ellers kunne det jo ligsom være lige meget)"
Du finder ikke mange modstridende holdninger i Informations kommentarfelter.

Til Peter Hansen,
"Troels Ken Pedersen, jeg er oprigtigt interesseret i at høre, hvad såkaldt borgerlige mener, de har fået ud af VKOs regime."
Jeg vil gerne svare: næsten ingen ting. Det eneste jeg kan komme på er frit sygehusvalg og en bedre kraftbehandling. Det er det. VKO står til dumpekarakter og stadigvæk vil jeg til hver en tid stemme på partier der støtter en borgerlig statsminister. Jeg har det præcis på samme måde som flertallet af københavnerne, der bliver ved med at vælge dårlige overborgmestre og genvælge skandale borgmestre. Hvorfor? Fordi alternativet er værre, meget værre.

Søren Nørbak, hver eneste gang en liberalistisk regering har ødelagt dansk økonomi ved at hælde penge ned i de allermest velhavendes i forvejen til bristepunktet fyldte spendérbukser, har en socialdemokratisk ditto kæmpet for at rette op på det. For Anker Jørgensen lykkedes det ikke, han blev angrebet af for mange kriser til at overkomme Hartlings uansvarlighed, der var støttet af Glistrup; men Schlüters overophedning og efterfølgende arbejdsløshedsskabende forsøg på feberredning fik Nyrup bragt på ret kurs. Hvorefter det lykkes en liberalistisk statsminister at formøble det største opsving i den vestlige verdens historie ved at overlæsse offentlig gæld til private (og flerdoble den). Af og til er økonomer ærlige nok til at indrømme, at der i forhold til udlandet ikke kan skelnes mellem et lands offentlige og private gæld!
Jeg gad derfor godt vide, hvad det er, du mener, at regeringen efter et valg vil gøre for at bringe os tilbage i en acceptabel økonomisk forfatning, kontra hvilke mareridtssyner, oppositionen fremkalder.

Toke Andersen

Søren.
Jeg forstår ikke din kritik.
Eller mere præcist, jeg synes netop at jeg i mine indlæg tager de nødvendige forbehold.

Ex. fra min kommentar til Lasse Grosbøl: " Man er naturligvis ikke ansvarlig for alle andre borgerliges handlinger. Men man er heller ikke fritaget ansvar, når man frivilligt udstiller sit tilhørsforhold."
Det må gælde alle!

Mange af mine indlæg er drevet af vrede mod de ting jeg oplever som uretfærdige eller uhensigtsmæssige. Det præger naturligvis teksten.
Men jeg min vrede og upassende/ ukonstruktive sprogbrug bevidst, og undskylder ofte herfor.

Jeg anerkender derimod, på ingen måde, at "ureflekteret galde" er en dækkende beskrivelse af mine indlæg.
Alle påstande (der fremstår reelle*.NB!) er gennemtænkt og grundigt researchet.

Nedenunder et eksempel på en påstand der næppe har store faktuelle kvaliteter. Den er båret af vrede og frustration. Det er en karikatur, det er sarkastisk ment, men desværre ikke langt over målet.
"Den del af befolkningen, der ikke er på Fontex, pinex, alkohol, coke eller hash for at klare dagligdagens ulidelighed, er en flok paranoide borgerlige pigesure tryghedsnarkomaner og/eller nyfrelste ugeblads læsende kongehus- og kendis-forgabte moralister der(på trods af verdens højeste uddannelsesniveau) deler væsentlig flere karaktertræk med bevidstløse flokdyr som kvæg eller lemminger end med den definition på Homo Sapiens som alle burde aspirerer." MVH

Annegrethe Rasmussen

Pyha - vi kommer vidt omkring her.
Lad mig sige, at et godt udgangspunkt for debat er, at man regner med at ens (politiske) modstander også er et ordentligt menneske. At man med andre ord beholder respekten.
Hvis man lægger ud med at føle sig moralsk overlegen, kommer man ingen vegne.
Niels Helveg sagde engang til mig, at hvis man tror man selv er et godt menneske, men modstanderen er ond, kan man ikke lave politik.
Min far (som var dommer hele min barndom) sagde det samme. I retssalen dømmer du den anklagede på grundlag af juraen, ikke på baggrund af at du er et bedre menneske. Når først dommeren tror det, så er han ude på en etisk glidebane.
Det nytter ikke noget at smide Irak-krigens ofre eller Nordkoreanske fangelejre i hovedet på folk, der befinder sig på den anden side af højre-venstre skalaen.

Jeg skal ikke afvise, at borgerlige debattører kan føle sig dårligt behandlet på Informations netdebat. Det synes jeg er super-ærgerligt, for man får meget sjældent særligt meget ud af at diskutere med folk, der bare er enige med hinanden. Det er sådan en menigheds-mentalitet eller ghetto om man vil.

Så til de kommentarer om min oprindelige klumme, der fortsat står ubesvarede.

Der findes franske skoler i stort set alle hovedstæder i verden. Det skyldes meget enkelt, at den franske selvopfattelse og centralistiske måde at se verden på gør det nødvendigt konstant at tilbyde frankofile og franskmænd at opretholde det franske sprog og den franske tilgang til verden. De franske skoler i udlandet er en af de rigtig mange måder, Frankrig fører "kulturel krig" mode engelsk som det førende internationale sprog. Systemet er meget autoritært også her. Alle ordrer om læseplaner og eksaminer etc. udspringer fra det franske undervisningsministerium i Paris, og så følger skolerne og gymnasierne trop. Det kan være lidt trælst, men det kan også være vældig praktisk, eftersom det betyder, at lige meget hvor man er i verden, så er pensum det samme, og mine børn har f.eks. oplevet en vis tryghed (der kan være rar når man nu mister alle sine venner etc.) i at de forstod deres nye skole med det samme.

Omvendt ville de få et enormt chok, hvis de havnede i en dansk skole nu.
I den forbindelse vil jeg lige sige, at jeg altså også kender de danske folkeskoler udmærket gennem min søsters tre børn, der har prøvet både folkeskoler og private gennem de sidste 15 år. Og at min datter flere gange har været hjemme på tre-dages besøg på hendes veninders folkeskoler. Endelig var jeg f.eks. sidste år i Danmark 4-5 gange, og jeg har et hav af danske venner og bekendte med børn i diverse folkeskoler. Så jeg er ikke totalt "clueless" når jeg udtaler mig.
Meget af den kritik, jeg kommer med deles iøvrigt af folk som Niels Egelund fra DPU og Lars Olsen, der har taget livtag med reformpædagogikken i flere af sine bøger.

Endelig til den interessante tese, at jeg ubevidst ser på de dårlige ting ved DK, fordi jeg så savner mit fædreland mindre.
Det ved jeg simpelt hen ikke (det kan jeg jo heller ikke vide, hvis det er ubevidst).
Jeg kan kun sige, at det i hvert fald ikke er min intention.Tværtimod ankommer jeg altid med en enorm glæde, fordi jeg til daglig savner en lang række af mine bedste venner temmelig meget.
Jeg har altid en kæmpe liste af aftaler med folk jeg skal se. Jeg går meget mere i byen, til gode middage, til frisør (!) på restaurant etc. fordi jeg presser citronen til sidste dråbe for at se så mange som muligt og nå så meget som muligt.
Jeg har også fortsat både en lejlighed i KBH's indre by og et sommerhus nordpå, så jeg har hverken opgivet DK eller tanken om at komme hjem (der er jo også en udmærket fransk skole på Vesterbro).

Men jeg oplever blot den rå tone ( i øvrigt også fra mine bedste veninder, som taler både til mig og til hinanden på en langt mindre omsorgsfuld måde end mine amerikanske veninder og venner) som en kontrast til det offentlige liv i både Frankrig, Storbritannien og USA.

Endelig til sidst (og jeg beklager at mit svar er så langt) så er det fuldkommen sandt, at en del af det man oplever i udlandet er facade. Men til det vil jeg sige to ting: for det første er den facade altså en rar en at møde. Og den gør dagligdagen lidt mere behagelig, fordi den fungere som socialt glidemiddel så at sige.
For det andet har jeg oplevet her i USA, at det vitterlig er mere end facade. Det er meget almindeligt i Europa at mene om amerikanerne, at de er "flinke men overfladiske" og at venligheden ikke stikker særligt dybt.
Jeg har oplevet det modsatte. Fra alle lag i samfundet. Jeg har oplevet en fuldkommen overvældende venlighed og opmærksomhed, der har varet ved - også efter de første fem minutter. Jeg har fået venner her i USA, der har behandlet mig som om vi har kendt hinanden hele livet. Og et efter tre måneder. Jeg fattede det ikke oprindeligt, og jeg har fortsat ikke helt forstået det.

Men måske er de, via den enorme størrelse, landet har og den mobilitet, som findes, simpelt hen mere vant til at miste venner og få dem igen, modsat DK som er så bittelitte og hvor folk ofte bliver hængende, hvor de nu engang enten er vokset op eller hvor de ender efter de har taget deres uddannelse eller fået første job.
(det betyder ikke, at der ikke også findes den der sump af had og uforsonlighed på fløjene. Det gør der - men repræsentativ for amerikanerne er den ikke).
Alt godt
Annegrethe
PS. Til Marianne Mandoe. Jeg har oplevet helt det samme i Paris, som du har i Bruxelles....

Tak til Annegrethe Rasmussen for et interessant svar på debatten. Jeg synes, at jeg lige må udtrykke, at den 'rå, men uhjertelige' tone i Danmark er af meget ny dato. Den er vokset frem indenfor højst de seneste 10-15 år, og jeg tror ikke, at der reelt set er nogen, der bryder sig om det. Der er meget "raske drenge græder ikke" over det, hvilket jo er en national neurose i det hele taget.
Der er også en hel del mangel på helt basal dannelse i form af mangel på pli, men også - endnu værre - i form af mangel på forståelse af kategoriforskelle. Megen debat bliver simpelthen næsten surrealistisk, fordi alt muligt blandes sammen, uden forståelse for forandring over tid f.eks. Netop derfor mener jeg, at Annegrethe Rasmussen har meget ret i sin kritik af den danske folkeskole: man vil simpelthen forcere en udvikling uden at acceptere, at man må kravle, før man kan gå. Man kan ikke lave projektarbejde om noget, man ikke ved!

Kim Sørensen

Annegrethe

Sådan taler folk altså bare til hinanden i Danmark - hvad er problemet med det?
Du kommer med en masse namedropping og referencer til materiel rigdom. Men noget konkret om debattonen kommer du ikke rigtigt med.
Mener du debatten i USA er mere fri end i Danmark? Mener du amerikanerne får et bedre samfund, også for dem på bunden, af at de er åh så høflige?

Jeg kan da sagtens følge dig i at det må være lidt et chok, at man ikke bliver behandlet som jordens fineste adel overalt i Danmark - særligt når ens referenceramme er sommerhuse i Nordsjælland og franske privatskoler. Men for den usle pøbel er tonen altså ikke rigtigt noget problem.
Derudover så hænger dine oplevelser måske også sammen med de kredse du begår dig i. I den forbindelse må man jo gøre sig det klart, at særligt amerikanerne er noget nær verdensmestre i fysiske klasseskel. Historisk set er Robert Moses et fremragende eksempel på amerikanernes evner ud i den svære kunst, at holde pøblen fra folk som dig (prøv at Google ham, du vil uden tvivl få stof til eftertanke). I dag foregår det naturligvis ikke lige så eksplicit. Men amerika er stadigvæk markant præget af deciderede fysiske afgrænsninger af de forskellige sociale grupper - om ikke andet så står Moses' broer og grundlæggende byplanlægning jo stadig ;)
I Danmark har vi naturligvis også lignende problemer. Men det er slet ikke nær så markant og rent praktisk forhindrer landets begrænsede landareal det jo i at nogensinde blive lige så ekstremt som i USA. Sådan helt firkantet stillet op kan du jo næsten leve et helt liv i USA, uden du reelt kommer i kontakt med folk fra andre sociale klasser end din egen. Det kan godt være du møder en fattig tigger på et gadehjørne eller nedlader dig til at handle i et supermarked. Men alle disse menneskers liv afhænger jo mere eller mindre af din positive opfattelse af dem - tiggeren får ikke meget ud af at være uhøflig og kassedamen får det heller ikke. Men sådan rigtig nærkontakt kan du altså snildt undgå, hvis du bor i USA - du går typisk i skole med folk fra samme sociale klasse som dig selv, du bor ved siden af folk fra samme klasse som dig selv, du kan endda blive begravet ved siden af folk fra samme klasse som dig selv... Den samme "apartheid" kan du altså ikke sikre dig selv i Danmark, og det er ærligt talt der, jeg tror du bliver stødt - du har vænnet dig til en priviligeret tilværelse, hvor folk enten er dine sociale og økonomiske ligemænd eller (groft sagt) til for at tjene dig.

Uh, Kim Sørensen, det var da noget af en svada. Som måske har noget for sig, men så alligevel ikke - f.eks. kunne man vel ikke forestille sig en kamp i Danmark for at fordele underpriviligerede børn på bedre skoler, sådan som man oplevede det i USA? I Danmark betragter man det at gøre noget som helst aktivt ved noget som helst som et indgreb i enten den personlige frihed eller markedsmekanismerne, undertiden begge dele. Det er sådan en fantasioplevelse af, hvordan verden er: at det ikke har nogen indflydelse på nogetsomhelst, hvad man gør! Men det har stor indflydelse, og jeg foretrækker til hver en tid mennesker, jeg møder, uden iøvrigt at have nogen dybere relation til dem, som hilser pænt og/eller sender mig et smil, fremfor folk, der mener, at de er i deres gode ret til at behandle andre som skidt.
Det er grelt i Danmark! Vi havde på et tidspunkt en debat, der gik ud på, at det var et overgreb overfor folk, der havde en dårlig dag, at man ønskede dem 'en fortsat god dag'. Jamen, sagen er den enkle, at det faktisk kan kaste lidt lys ind i en grå hverdag, hvis folk gør mere end blot at tage imod ens penge. Når jeg går til side for folk på fortorvet, smiler til dem, jeg møder, eller vinker en bil frem, selvom den ville standse for mig ved et fodgængerfelt, så gør det både mig og dem lidt lettere om hjertet. Små ting tæller også, og det letter omgangen mellem mennesker, så man faktisk meget lettere kan kere sig om sit eget, men i den sikre forvisning, at man findes og bemærkes af den omverden, man selv bemærker og reagerer venligt på.

Kim Sørensen

Peter

Jeg ved ikke helt hvor du vil hen med din kommentar.
At man kommer længere med et smil og fremvinkning af en bil er vi da fuldstændigt enige om. Jeg sidder jo ikke og siger det bare er SÅ fedt, når folk er pissesure. Jeg har det bare sådan, at hvis jeg oplever en eller anden opføre sig som en kæmpe nar, så synes jeg det er dejligt befriende, at jeg ikke er bundet af en eller anden overfladisk "How do you do?" social kontrakt og derfor kan sige min ærlige mening. Den omvendte situation sætter jeg naturligvis lige så stor pris på. For det hænder da, at jeg også kommer til at dumme mig og ikke lige tænke på at jeg ikke er alene i verden med mine kufferter og hvad ved jeg...
Så undskyld mig, men jeg kan altså ikke helt se hvad din pointe er.

Annegrethe Rasmussen

Kære Kim,
jeg synes, du begår en klassisk fejl i din debat-stil. I stedet for at se på HVAD jeg siger, ser du på HVEM (du tror) jeg er. Som om synspunkter bliver bedre eller dårligere eller mere eller mindre valide alt efter, hvem der udtaler dem.
Men jeg kan forsikre dig om, at jeg havde det nøjagtigt lige så skidt med uhøflige og meget "rå" mennesker, da jeg var studerende på intet andet end SU. Da jeg var aktivist i det hedengangne VS og på "sultecirkulæret" (det husker du måske) i min ungdom plæderede jeg for "socialistisk etikette". Og så videre.
Du har helt ret i at man i USA kan bevæge sig rundt i sociale ghettoer, hvor man ikke kommer i kontakt med andre end ens egen slags. Det går jeg ikke ind for.
På mine børns skole er der fransktalende mennesker fra mange lag. Især fordi stort set alle de afrikanske indvandrere fra gamle franske kolonier, hvor fransk fortsat er modersmålet eller et af det, også vælger at sætte deres børn i denne skole. Der godt nok er privat, men pga. den franske stats klækkelige tilskud kommer den ikke i nærheden af at være lige så dyr som de fine amerikanske privatskoler eller den britiske skole i Washington, der koster lige præcis det dobbelte.
Endelig vil jeg gerne vide, hvad du mener med namedropping ? Hvem tænker du på? Gamle Niels Helveg ? For så må jeg næsten le. Hvis man skal namedroppe kunne jeg godt komme i tanke om nogle, der var lidt mere spændende :-)
Men der er jo ingen name dropping i denne artkel, så jeg forstår ikke helt den del.
alt godt
Annegrethe

Sider