Venstreorienterede har aldrig været mere ulykkelige

Engang havde venstrefløjen håb og hash. Nu lider de venstreorienterede i en verden formørket af krig og kriser. Partisoldater, aktivister og sofasocialister er ulykkelige samvittighedsmennesker, der ikke kan sætte grænser for selvopofrelsen, lyder diagnosen
Engang havde venstrefløjen håb og hash. Nu lider de venstreorienterede i en verden formørket af krig og kriser. Partisoldater, aktivister og sofasocialister er ulykkelige samvittighedsmennesker, der ikke kan sætte grænser for selvopofrelsen, lyder diagnosen
18. marts 2011

Hvis du er venstreorienteret, er det ikke så mærkeligt, hvis du er ulykkelig. Tænk bare på de seneste 10 år med VKO: Nedskæringer, centralisering, stramninger, racisme, overvågning, flygtningeudvisninger, genmodificeret mad og politivold.

Og, hvis du kan kapere den, tænk så engang på resten af verden: klimakatastrofe, sult, nød, udrensning, krig og kapitalisme, kapitalisme, kapitalisme.

Alle disse ting ser de venstreorienterede, når de ser på verden, og derfor bliver de ulykkelige, mener fagfolk.

»Der er en klar ideologisk forskel, når der laves lykkeundersøgelser. Det skyldes, at oplevelsen af retfærdighed hænger meget sammen med oplevelsen af lykke. Jo flere ting folk opfatter som uretfærdige, desto mindre lykkelige er de og venstrefløjen ser mange flere uretfærdigheder, når de ser på verden,« siger Christian Bjørnskov, der er lykkeforsker ved Handelshøjskolen på Aarhus Universitet.

I en undersøgelse fra 2008 foretaget af forskere fra New York University konstateres det også, at »ulighed er en større psykologisk belastning for venstreorienterede end højreorienterede.«

Jo mere venstreorienteret desto mere ulykkelig bliver man, og derfor er det især folk på den yderste venstrefløj, der er blevet mere ulykkelige, påpeger Christian Bjørnskov.

Og VKO-årene har forværret mismodet, forklarer Ole Thofte fra psykolognetværket Gadeterapeuterne.

»Der er mange unge, som, føler sig magtesløse efter 10 år med en VKO-regering, der bare bliver værre og værre,« siger han.

Utopierne er faldet

Det er ikke kun ulighed og uretfærdighed, der er en belastning for sind og sjæl hos venstreorienterede. Det er også måden, venstrefløjen arbejder på, og det faktum, at der er lange hvis overhovedet nogen udsigter til en meget bedre verden.

Engang var der utopien og drømmen om en bedre verden til at holde humøret oppe. I dag er der ikke meget at støtte sig til, hvis man er venstreorienteret og ser sig om efter tegn på fremskridt.

»Folk, der tror på en utopi, tror på et fremtidigt vidundersamfund og så er der ingen grund til at hænge med skuffen. Engang troede venstrefløjen på verdensrevolutionen og den gamle Lennon-drøm om en verden, hvor alle er venner, og der ikke findes krig. Det stemte sindet med mildhed og forventningsglæde,« forklarer forfatter og filosof Peter Thielst.

I dag er det gået op for alle, at verden ikke bliver sådan.

»Når venstreorienterede er mindre jubeloptimistiske, er det fordi, de har fattet, at der ikke er nogen utopier at tro på. Man ved godt, at det ikke kommer til at ske. Verden er for tung at danse med, og den vil ikke rette sig efter andre betingelser end kapitalismens. Det fører aldrig til lykke, men kun til en lang kæde af katastrofer,« siger Peter Thielst.

Et anden kilde til personlig frustration er at opleve, at verden ikke vil lytte, når man siger det åbenbare.

»Venstrefløjen mener selv, at der findes en let løsning på problemerne og oplever det så som endnu mere uretfærdigt, at de løsninger ikke anvendes,« siger Christian Bjørnskov.

Ifølge Peter Thielst vækker det ikke bare frustration, men man kan også begynde at tvivle på sin egen verdensopfattelse.

»Man bliver desillusioneret og føler til sidst, at man nærmest kun kan grine af, hvor fjollet verden er, når der handles så meget imod bedre vidende.«

Og ventetiden kan føles lang.

»Efterhånden har vi ventet i så mange år, at man begynder at tvivle på, om det er én selv, der har en illusion, når nu de fleste ikke forstår det. Derfor er det svært at være venstreorienteret,« siger han.

Aktivister i terapi

Idealet om 'aktivisten' og 'partisoldaten' på venstrefløjen betyder også, at de mest engagerede venstreorienterede ofte sætter det politiske projekt før sig selv. Det kan føre til stress og depression.

»Det er kun samvittighedsvæsener, der engagerer sig. Men de vil så i højere grad løbe panden mod en mur og skal forholde sig til følelsen af ikke at kunne nå det hele. De problemer har holdningsløse og kyniske mennesker slet ikke,« siger Peter Thielst.

Isolation

Også venstrefløjens fokus på overvågning og statslig kontrol kan medføre følelse af afmagt og paranoia blandt de i forvejen ulykkelige mennesker, mener Christian Bjørnskov.

Fællesskaber som venstrefløjens aktivistmiljøer og partier kan fungere som en magnet for triste og ensomme mennesker. Når de fællesskaber så oven i købet lukker sig om sig selv, forstærkes problemet.

»Det tiltrækker folk, der i forvejen føler, at de mangler noget i deres liv. Det tragiske er så, at de ofte danner fællesskaber, som er meget lukkede over for resten af verden. Den slags fællesskaber danner allermindst lykke, fordi de danner stor mistillid til alle uden for fællesskabet ligesom stærke religiøse fællesskaber. Man får det godt med dem i sit miljø, men svært med alle dem udenfor,« siger Christian Bjørnskov.

Hjælp

Gruppen af Gadeterapeuter forsøger at hjælpe unge venstrefløjsaktivister med de problemer, der kan følge med den politiske overbevisning. De unge kan have svært ved at sætte grænser for, hvor meget ansvar de kan påtage sig, og voldsomme oplevelser som rydningen af Ungdomshuset, politivold, fængslinger og udvisninger af flygtninge kan være det udslagsgivende, der får dem til at gå ned.

»At kæmpe for noget sammen med andre er givtigt. Men det kan være svært at bearbejde, når man taber kampene. Det så vi efter rydningen af Ungdomshuset, hvor der var flere, der endte med at få depressioner, fordi de havde svært ved at håndtere det,« siger Ole Thofte.

»Mange af de unge bearbejdede vreden og skuffelsen indbyrdes i deres netværk. Men ikke alle havde et netværk, da det netop blev sprængt ved rydningen af huset. Det var umuligt at snakke med Københavns Kommune om det problem, og særligt højrefløjen har meget lidt forståelse for det,« siger han.

De seks tilknyttede terapeuter forsøger ved samtaler enkeltvis eller i grupper at hjælpe de unge med at komme ud af kriserne, der ifølge Ole Thofte godt kan starte som politiske frustrationer, men som ender med at blive vendt mod alle de mennesker, der ikke er engagerede eller gør noget mod det, der opleves som uretfærdigt.

»Det kan påvirke ens holdning til andre mennesker, hvis man er meget engageret i en sag, mens man kan se, at folk bare går forbi på gaden og er ligeglade. Det kan nemt blive til et had til andre mennesker, hvor man ikke tillægger andre en evne til empati og medfølelse. Det kan være en stor belastning,« siger han.

Ideologi som religion

Men findes der ikke engagerede venstreorienterede, der i årevis har fået fortalt, at de er skøre og galt på den, men alligevel nægter at hænge med mulen?

Jo, Anne Marie Helger, venstrefløjens gøglerdronning, rystes aldrig i troen på et bedre samfund.

»Jeg ved ikke, hvor det stammer fra, men jeg er besat af den hellige ild. Jeg har en intens, glødende, indre tyrkertro på, at social retfærdighed er mulig,« siger Anne Marie Helger, der understreger, at hun ikke er noget religiøst menneske i klassisk forstand.

»Men på det her punkt er min overbevisning faktisk religiøs,« erkender Helger, der derfor opfordrer andre til at holde blikket på utopien og ideologien.

»Det er jo helt vanvittigt, at de politiske partier har stået på nakken af hinanden for at understrege, at de i hvert fald ikke er tynget af ideologi. Det er jo for fanden i ideologien, at man henter energien.«

Men hvordan griber man det helt praktisk an, når man vil brænde uden at brænde ud? Ifølge Anne Marie Helger er der en lykkepille, der aldrig svigter: Humor.

»Under de her 10 forbandede år har jeg brugt humoren i hverdagen. Lavet stickers og små flag 'opmuntringsguf' til folk, der hjælper dem med at holde fanen højt. Humor kan nemlig være et vidunderligt brændstof godt, økologisk, bæredygtigt brændstof.«

Og hendes erfaring er, at hvis man griber det alt for alvorligt an, mister man troen.

»Da vi lavede teater i Solvognen, var der 'strammerne', 'slapperne' og så os vilde, der ikke rigtig hørte til nogen steder. Det, jeg har lagt mærke til, er, at 'strammerne' sidenhen er blev borgerlige.«

At de unge omkring Ungdomshuset, eller klimaaktivisterne omkring klimatopmødet, bagefter befandt sig i en reel depressiv tilstand forstår hun godt. Og at et livslangt blik for verdens uretfærdigheder kan tære på sindet, ligger hende ikke fjernt.

»Jeg har egentlig et ret mørkt sind, og kunne jeg ikke bruge mit skuespil og min humor, var jeg sikkert endt på en kolbøttefabrik. Men er jeg nede kan jeg skrive 'VC Husk at skyld ud' på et badge, se dem smile og håbe, at det også virker lidt på mig selv.«

Men måske behøver alle ikke rende i hobbyforretningen efter gør-det-selv-badges foreløbigt. Hvis meningsmålingerne holder, og Danmark får en rød regering, skal det nok trøste venstrefløjen en smule.

»Studier peger på, at når ens egen fløj kommer i regering, så bliver man lidt lykkeligere,« siger Christian Bjørnskov.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Jo mere venstreorienteret og engageret du er, desto mere ulykkelig risikerer du at blive. Derfor har Information bedt psykolog Birthe Barslund komme med tips til, hvordan du undgår stress og nedtrykthed. Hun har tidligere holdt foredrag for venstreorienterede under overskriften ’Sådan brænder du igennem, uden at brænde ud’.

• Hold fri
I frivilligt arbejde er der tendens til, at opgaverne er uendelige, og at de engagerede aldrig har fri, fordi aktiviteterne i forvejen foregår i fritiden. Derfor er det vigtigt at holde fri og sætte grænser. Drop møderne i en måned – eller bare en gang om ugen.

• Mærk efter
Hvis du knokler igennem med møder, mails og aktioner, risikerer du at komme ud af kontakt med sig selv. Derfor er det vigtigt at bruge de små pusterum til at mærke efter, hvordan du har det. At lave noget sjovt, oplevelsespræget og gerne fysisk kan være en god måde at finde sig selv på.

• Pas på hinanden
I frivillige miljøer er der sjældent en ledelse, som passer på dig, og du har ingen formel ferie eller frugtordning. Derfor er det afgørende, at folk passer på hinanden og er bevidste om problemer som stress og depression. Vær obs på, om I har udviklet en kultur, hvor det er ’smart’ at knokle. Hvis du er bekymret for dig selv eller dine kammerater, så husk at gå til lægen, som kan eventuelt kan vælge at henvise til pskykolog.

• Tal sammen
Ubehagelige oplevelser og følelser kan ofte bearbejdes ved hjælp af samtaler med andre. Så tal med dine kammerater - både om de gode og dårlige ting – bare ikke kun om politik.

• Pas på tomheden
Hvis du engagerer dig følelsesmæssigt i et projekt, kan du opleve en tomhed, når projektet stopper. Den tomhed kan udvikle sig til et stort sort hul, som du følelsesmæssigt kan falde i. Så husk at være opmærksom på dig selv og dine kammerater, selv om jeres projekt er afsluttet.

• Når du taber
Når sportsfolk vil vinde en kamp, tror de på, at de kan vinde. Derfor bliver de enormt kede af det, hvis de taber. Det samme kan ske for de frivilligt aktive, når de oplever at tabe en politisk kamp. Nedturen er uundgåelig, og du vil opleve skuffelse og frustration. Det afgørende er, at du og kammeraterne håndterer følelserne i fællesskab og derefter fokuserer på at definere nye mål.

• Vær positiv
Følelsen af fællesskab og engagement er ofte forbundet med positive ting: anerkendelse, oplevelser, sammenhold og følelsen af at gøre noget godt. Dyrk de dele af jeres fælleskab og husk at fastholde hinanden på optimismen, selv når der er meget travlt.

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Gorm Petersen

Hvis buschaufføren kan se der er problemer længere fremme på vejen, skal han reagere ved at bremse eller undvige.

Han skal sgu da ikke æde lykkepiller og bare køre videre.

Det er jo faktisk hvad artiklen anbefaler.

Første forudsætning for at realisere Marx's teorier er internationaliseringen. At grænserne ophæves - det kalder man for globalisering - og det er i fuld gang.

Kampsangen hed netop "Internationale".

Fjerner man ikke grænserne, kan kapitalisterne fortsat spille arbejdere i forskellige lande ud mod hinanden.

Når grænserne forsvinder, får vi en global udligning af indkomstforskelle, og det er her solidariteten skal stå sin prøve. Er vi villige til at deles med de andre ?

Som kristen kommunist har jeg selv ingen problemer med fortællingen om at "det skal blive værre, før det kan blive bedre". Det er indeholdt i begge ideologier.

Det eneste der kan gøre mig deprimeret er, når jeg aner tvivl i mit eget sind.

Er jeg nu så solidarisk som Jesus befalede ?

Er jeg virkelig villig til at dele lige og retfærdigt med alle verdens fattige ?

Det er den slags tvivl, der kan forstyrre min nattesøvn. At der ville komme en krise (antikrist - en verdens-kapitalisme hvor brutaliteten kun kender een vej - opad) har været forudsagt hele tiden, og påvirker ikke min egen nattesøvn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Jensen

Men venstrefløj, i bragte det over jer selv med jeres fordummende ladhed og indføring af gruppearbejde og at det var godt nok, uanset hvad, bare man snakkede om det. Dumme mennesker er nemlig lette at aflede. Ingenting her, ingenting der, og wupti, et fascistisk styre og man er på vej i en plomberet kreaturvogn til en arbejdslejr i polen. Ja sådan kan det gå når man ligger på den lade side.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Bach

The terms redpill and its opposite, bluepill, are pop culture terms that have become a common symbol for the choice between the blissful ignorance of illusion (blue) and embracing the sometimes painful truth of reality (red).

Ja, man skal bare se The Matrix.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Jamen, det er rigtigt, at det har været fuldkommen nedbrydende at iagttage, hvordan en engang fornuftig befolkning har ladet sig besnakke, bestikke og vildlede af en bande illusionister, der aldrig indrømmede, at de spillede hasard med det fælles samfund.
Barnagtigheden er ligefrem blevet dyrket - det er simpelthen infantilisme som den nye herskende ideologi, hvor man tror, at problemer løses af sig selv, hvis man gør ingenting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@gorm pedersen

Er jeg virkelig villig til at dele lige og retfærdigt med alle verdens fattige ?

--------------------

et er godhed, men marx' udregninger kører mere på det ( i værste fald: hvis / når godheden fordufter ) sikre:
at gensidigt solidariske, det bliver de mange alligevel nødt til at være.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

At vi er både dumme og dovne og derfor hører til på samfundets bund er logisk nok - problemet er bare det der med "kystbanesocialismen".

Der må være nogen der er endnu dummere end os, siden de har givet os så uanstændigt mange penge, at vore børn får dårlig samvittighed og må gå på barrikaderne.

Problemet er måske, at nogle af os blev "åndssnobber". Vi ville ikke kendes ved rigtige arbejdere - og det kan arbejderne godt fornemme.

Uden at give afkald på den mentale forfængelighed, kommer venstrefløjen ikke til at betyde noget for arbejderklassen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Til KG:

Demokrati uden "godhed" giver et 51/49 % samfund, hvor de 51% kan og vil udplyndre de 49% helt og aldeles.

Er det godt nok ?

Og hvis ja - hvorfor så ikke bare selv flytte til whisky-bæltet - indynde sig hos de rige og hjælpe dem med at holde de svedende masser på afstand (klasseforræderen).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lom

Hvordan når man fra New York University til VK regeringen i Danmark?
Hvad forstås ved Lykke, der er godt nok mange parametre i denne historie som blafre i vinden.
På mig virker nogle af argumenterne bagvendte, hvis du syntes verden er uretfærdig er du ulykkelig, venstreorienterede syntes verden er uretfærdig ego er de ulykkelige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Gorm Petersen, jeg kan altså ikke købe din præmis - det bliver aldrig bedre for arbejderne, før de kommer til forståelse af tilværelsens bedre sider. Det er jo ikke genetisk betinget, at de hellere vil læse Anders And end Klaus Rifbjerg. Hjernen er jo vidunderligt fleksibel, det kommer an på, hvad den får af udfordringer. Så hvis man kunne springe over de tåbeligste, var det da også en ganske væsentlig indskrænkning i ressourcespildet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

PH:

Har du nogensinde tænkt over, hvordan en ikke-arvelig egenskab kan udvikles gennem darwinistisk evolution ?

Hvis intelligens ikke er arvelig, kan den jo ikke være udviklet gennem evolutionen.

PS: Jeg vil til enhver tid foretrække Anders And frem for Rifbjerg - og det skyldes ikke særlig begejstring for Anders And.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@gorm pedersen

Problemet er måske, at nogle af os blev “åndssnobber”. Vi ville ikke kendes ved rigtige arbejdere - og det kan arbejderne godt fornemme.

--------------

lidt mere positivt set er det vel en slags arbejdsdeling blandt proletariske klassekæmpere, men arbejderne bør jo, også derfor, melde sig ind i enhedslisten så de også der kommer i flertal, for at spørge til hvad de ( de intellektuelle i el ) egentlig mener med det og det, og evt. ændre udtryksformen.

--------------

Demokrati uden “godhed” giver et 51/49 % samfund, hvor de 51% kan og vil udplyndre de 49% helt og aldeles.

---------------------------------------

såvel konkret, som lignelse:

at hvis det sker, så det er ikke sikkert at de 51% så gør klogt i at sove i samme seng som nogen fra de 49%, efter evt. munterheder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter fonnesbech

Alle samvittighedsfulde mennesker som tænker og føler lidt længere ud fra deres egen navle må naturligvis være triste over denne tids udvikling.

Men hvorfor laver man eksempelvis en undersøgelse for alle bedsteforældre i landet, hvor man stiller spørgsmåls om deres tro og tillid til, at fremtiden tegner lys og let for de kære børnebørn.

Så kan det godt at alle de venstreorienterede for pænt med selskab.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Gorm Petersen, allerede i dit første afsnit bliver vi lidt uenige - for er intelligens faktisk eksisterende, eller er den blot en arbitrær definition, der føjer sig ind i en særlig form for vidensklassificering? Hvor meget kan etnologer og antropologer ikke få ud af forskelle på intelligensopfattelse folkeslagene imellem?!
Og så synes jeg, du gør Rifbjerg uret. Det er måske ikke det jævneste forfatterskab, men der er mange perler imellem - og ikke nødvendigvis de mest kendte. Personligt ville jeg godt engang skrive filmmanus over "En omvej til klostret".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Janus Agerbo

Det kan da ikke undre, at man er trist som venstreorienteret. Hvis man har blot en smule indsigt, ser man at vi står i samme situation som man gjorde i 30'erne. Forsøger man at råbe folk op, så lukker de bare ørene. Heldigvis bliver det dokumenteret i denne omgang, så det store medløber folk ikke kan undsige sig viden, når regnskabet skal gøres op bagefter.

Det har da altid været lettere at lukke øjenene og glemme alt om verdens problemer. Men det gør det hverken mere rigtigt eller anstændigt.
Ignorance is bliss. Og det byder de blå fuldt ud,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lotte Jørgensen

Det er da lidt underligt at kæde politisk bevidsthed og "lykke" sammen. For mig at se er der egentlig en modsætning mellem at være bevidst om verden og dens sammenhænge og "lykke'". Lykke er en følelse og ret privat mens politisk (venstrefløjs-)bevidsthed netop er offentlig og i langt højere grad baseret på viden.

For mig at se er problemet for folk med politisk (venstrefløjs-)bevidsthed snarere at det er så pokkers svært ikke at ende med at blive kynisk og begynde at nynne det gamle Kinks nummer "Give the people what they want".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

PH:

Min antipati mod Rifbjerg kommer fra hyppig deltagelse debatprogrammer før i tiden. Jeg har sjældent hørt så meget selvsmagende varmluft.

Lærer man ham at kende, kan hans næste replik forudsiges med 100% sikkerhed.

Det morsomme er at han fremfører det i et tonefald, som om han lige havde sagt noget uventet og tankevækkende.

Han er netop eksponent for den indbildte form for intelligens mange på venstrefløjen udstråler, og som provokerer arbejderen.

Dette uransagelige intelligensbegreb, som på forunderlig vis formår at reparere filosofiprofessorens bil - noget professoren aldrig selv ville kunne lære, om han så blev undervist i 100 år af de bedste pædagoger !

På trods af, at en bilmotor er årsag-virknings styret - noget professoren kan have undervist i.

Jo - du har ret i intelligensbegrebets relativitet.

Men hvis det nu var absolut - hvad ville så være forskellen på påstandene:

"Den mere kloge har ret til at narre den mindre kloge"

og så

"Den fysisk stærke har ret til at tæve den fysisk svage" ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@gorm pedersen

når der nævnes noget fra eller i danske forhold, er det jo som oftest også som eksempler, lignelser, for lignede udenfor danmark, arbejdere i andre lande har jo lignende partier og bevægelser som el, så de behøver næppe allesammen at melde sig ind i lige netop el.

----------

antager man at mange kapitalister i verden faktisk
er i indbyrdes konkurrence ( man kan jo ha' anelser
om at også de forsøger at samarbejde ), så er det for dem en omkostningsfordyring, at måtte bestikke
( eller pænere sagt: at underbetalingen af den flok er knap så stor, måske endda en overbetaling ) , mange eller nogen som helst, arbejdere til at blive lakajer, så den "fidus" har sine meget modregulerende dynamikker.

-----

gorm spurgte:

hvorfor så ikke bare selv flytte til whisky-bæltet - indynde sig hos de rige og hjælpe dem med at holde de svedende masser på afstand (klasseforræderen).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Til KG:

Jeg fornemmer du er med på, at solidaritetsbegrebet kan være et vederstyggeligt syn, når man begynder at gradbøje det.

Blekingegade-folkene havde en mega-pointe i at udbytningen mellem lande var et større problem end om den (efterhånden ganske velbjærgede B&W arbejder, skulle have endnu 8 øre i tillæg).

Stadigvæk - min nattesøvn forstyrres mest af tvivlen på om jeg virkelig er villig til at give en arbejder fra Bangla Desh den ene af mine (i alt) to kåber (som Jesus sagde jeg burde).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@gorm pedersen

lige først mht. foregående indlæg, spilteorierne og praksis der, kapitalisterne imellem, og lakajerne imellem. og de alle imellem. osv, er jo velkendte:
"hofsnogeri", og erfaringerne fra det at nogle kejsere jo holdt den gående temmelig længe, osv.

omkostningsfordyrelserne, til mindre ringe eller overlønninger, til lakajer, kan bare svække nogle kapitalister, set fra dem, for meget overfor andre kapitalister.

----

hvordan kapitalisterne deler rovet, er ikke proletarerne's vanskelighed, som jo er selve det at der er kapitalisme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Gram

@gorm pedersen

rådet er at prolatererne's indbyrdes økonomiske godhed, af de evt. utvunge næstekærlige slagse, bør arbejderne, såvel modtagerne som giverne, se bort fra, hvis de / vi
gennemregner ( som "worst case" , hvilket også bør gøres ) de mere samlede økonomiske forandringer og forhold, i klasseklampene.
ellers risikerer vi at narre hinanden ud på is, der muligvis er for tynd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes

Nu dukker coaching kassen her jo op i forbindelse med en stort anlagt og tiltrængt gennemtrawling af 'venstrefløjens tilstand' ... men :
Det kunne være hvadsomhelst aktivistisk der blev coachet. Indledningsvis at nævne, at coachingen henvender sig til 'venstreorienterede' er - stort set - 'religion'.
Jo mere engageret du er, uafhængigt af politiske og økonomiske interesser.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Stine Pedersen

Funny enough kan vi på lørdag få et ypper geocentrisk rush - herefter betale for en geopatisk healende behandling :-)
Som tidligere nævnt er at knytte lykke til politik - er en farlige cocktail, som tendere til noget religiøst..
Yes-we-can er vel en idé af håb - hvor vi tror på at vi kan bidrage fede projekter, som vil bidrage til andet end hjemmeværnet..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ja, gu er jeg ulykkelig på vegne af dem, der ikke kan se det smukke i regnbuen, men kun kigger efter guldet for enden af regnbuen. Borgerligt fantasiløst begær er det mest trøstesløse i denne verden - her hjælper ingen lykkepiller, kun stikpiller… og måske en enkelt streg til tuden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Måske er det gårdvagterne i skolen, der er problemet.

Når unge venstresnoede intellektuelle ikke længere omgås arbejdere, skyldes det måske ikke, at de ser ned på arbejderne. Måske er forklaringen meget mere banal.

Frygt for vold !

Hvis man ikke fra barnsben er vænnet til, at det ikke er så slemt at få et par på hatten, opbygges måske en neurotisk frygt for vold.

De hippier som gladeligt mødte op for at tage imod rockernes øretæver i sen 60-erne havde gået i de mindre klasser i en tid, hvor begrebet "gårdvagt" knap var indført.

De var vant til mosten - på toiletterne - bag cykelskurene - på vej hjem fra skole.

Måske er det de grundige gårdvagter, der er skyld i splittelsen mellem arbejdere og intellektuelle.

Coaching rådet må være: Giv hinanden gok i hovederne indtil i ikke længere frygter vold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alex Jensen

"»Der er mange unge, som, føler sig magtesløse efter 10 år med en VKO-regering, der bare bliver værre og værre,« siger han."

Magtesløse? Nej nej, det korrekte ord er vrede... Og når den vrede bliver udløst, så vil det få ungdomshuset til at ligne en badeferie.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

"Hvis du er venstreorienteret, er det ikke så mærkeligt, hvis du er ulykkelig. Tænk bare på de seneste 10 år med VKO: Nedskæringer, centralisering, stramninger, racisme, overvågning, flygtningeudvisninger, genmodificeret mad og politivold".

Man ville jo være nærmest lykkelig, hvis VKO havde nøjes med de nævnte kølleslag. Men man langer uvilkårligt ud efter hovedpinepillerne, når man stående på venstre ben umiddelbart kan tilføje:

Privatiseringer, politikeres løgne, skattelettelser til de rige, miljøødelæggelser, Afghanistan-krig, Irak-krig, CIA-overflyvninger, landbrugslov, borgerlig mediedominans, PET-registreringer, nedskæring i kollektiv transport og præsters indtog på den politiske scene.

Men bort set fra det, en udmærket artikel....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Markus Lund

Synes det er et lidt mærkeligt fænomen at sætte lighedstegn mellem lykke og politisk overbevisning. Ja, jeg er ultra-venstreorienteret, men det betyder sgu da ikke at jeg er ulykkelig? Også selv om jeg for tiden er delvist hjemløs, så nyder jeg da hverdagen med dens små glæder og forsøger at booste min tilværelse så godt som muligt inden for et smalt budget. Jeg har oplevet mange nederlag og konflikter, men også mange personlige snarere end politiske sejre gennem mit politiske engagement. Var jeg ikke havnet i det miljø, havde jeg stadig været et nul i dag. Og det overskygger alt det dårlige.

Det handler om at abstrahere fra hverdagens bekymringer og give sig selv fritid, som artiklen rigtigt nok pointerer. Have nogle pusterum, hvor man ser en film eller skaber et kunstværk, spiller et computerspil. Og så skal man for Marx' skyld lade være med at blande privatliv og politik, som mange aktivister aka. autonome har for vane. Det skaber konflikter og splid og fører til at det politiske miljø bliver yderligere fragmenteret.

Venstrefløjen kunne lære meget af at lade være med at se på verden med alt for store briller. Arbejderne i Bangladesh og New Delhis problemer er så uendeligt fjerne fra vores danske virkelighed, selv om der selvfølgelig er visse lighedspunkter i form af udbytning. Men hvis alle arbejdere, klassekæmpere og aktivister blot tænkte på at forbedre deres egen hverdag først og fremmest, frem for at give sig selv mere demokratiske former at praktisere international solidaritet - eller bare solidaritet generelt - i.

For mig at se handler kampen om at bevidstgøre folk om deres egen styrke og rolle i deres eget hverdagsliv, for staten og kapitalismen kan sagtens knuse en central eller elitær struktur med nogle få bevidste mennesker, som ønsker at ændre noget konkret i en større helhed, men staten og kapitalismen kan ikke knuse et decentralt, globalt oprør, hvor alle kræver ændringer med udgangspunkt i deres egen hverdag og brede deres resterende intentioner ud fra dét politiske epicenter til på sigt at omfatte hele verden, bottom-up.

Det er svært at føre klimakamp uden at have en social base først, og derfor er det så uhyre vigtigt at demokratisere samfundet nedefra, så man har hele lokalsamfundets opbakning når man eks. kræver et kulkraftværk lukket. Det kan en selvbestaltet aktivist-elite ikke udføre på egen hånd. Her er et link til en syndikalistisk kritik af de aktivistiske 'masseaktioner' som blev gennemført i år 2009 i tiden op til og under COP15: http://www.myupload.dk/showfile/41590063048.pdf/
(læsbar uden download: http://libsoc.dk/forum/viewtopic.php?id=374 )

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvad er lykke? Hvordan forsker man i det? Hvordan stiller forskeren spørgsmål, og hvordan sikrer man sig, at svarene kan bruges til noget?

Hvad nu hvis lykkeforskerne undersøgte sammenhænge med egoisme, selvcentrerethed, brutalt natursyn, mangel på empati, mangel på næstekærlighed?

Hvorfor forskes der ikke også i kærlighed. Hvem får mest kærlighed? De højreorienterede eller de venstreorienterede?

Artiklen siger: vil du være lykkelig, så undgå de venstreorienterede. Det er dårlige selskab, der fører dig i fordærv og ulykke. Hold dig til den glade egoisme, det er vejen til paradis.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Man kunne overveje at interessere sig for arbejdere og almindelige mennesker.

Det ville kunne få en del vælgere til at vinke farvel til DF.

Ellers er man jo bare hattedame/kystbanesocialister.

Fisefornemme mennesker, der hører hjemme hos det nye R (med en CEPOS fordelingspolitik - men fine manerer - trendy cafeer - god smag - "Alt For Damerne" rollemodeller).

Eller hvad med K's venstrefløj ?

Per Stig Møller kan tale fransk og plejer med garanti ikke omgang med arbejdere eller anden underklasse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Allen

Rent faktisk, så er der utrolig mange ting der rører på sig i disse dage. Generalstrejker, fabriksbesættelser, klassedagsordener i Grækenland, Italien, Wisconsin, revolutioner (med klare sociale bevæggrunde!) i Nordafrika/den arabiske verden, nyliberale kriser, opretholdte nyliberale, postmoderne illusioner der bliver brudt ned, højreidealistiske projekter som EU, der går endnu et skridt videre mod sammenbrud.

Der sker så utrolig mange ting, så det et eller andet sted er mærkværdigt, at disse venstreorienterede ikke kan støtte sig op ad noget og finde noget at tro på?

Jeg tror et eller andet sted, at det er et spørgsmål om hvilken venstrefløjsBASIS man hvilker på.
Mange af de ulykkelige venstreorienterede, kommer nok i en ulykkelig tilstand, fordi de tilhører deciderede idealistiske grupperinger, som ikke leverer klarsynede analyser, konkrete svar, dagsordener, programmer eller udsigter, til det projektet egentlig er om, og SAMTIDIG isolerer idealisterne sig selv, ved at køre skylden for samf.problemerne over på skuldrerne af menig mand, og det enkelte individ, og dermed afstøder sin egen dagsorden fra gængse folk. Det gør det mere trist, at stå isoleret og være få tilbage.

Når jeg deltager i marxistiske møder på universiteter oplever jeg tværtimod en ganske munter og roligt fattet stemning, når der bl.a. diskuteres kriser, mobiliseringer, perspektiver, ledelse, nationaliseringer osv., ud fra et materialistisk og mere videnskabeligt perspektiv, hvor det kædes sammen med folks konkrete dagligdag og på den måde får medhold i virkeligheden også.

Der opstår ganske vist også en del galde og vrede i forhold til mange af de ting der sker - det være sig virksomheder, hykleriske vestlige statsledere, repression af folkelige mobiliseringer, paramilitære og dødspatruljer, bureaukrater i de socialistiske partier der bremser de revolutionære processer.
Men som venstreorienteret i det hjørne af fløjen, føler jeg samtidig en klar stolthed og en slags 'tilfredsstillelse', og mest af alt får man aflad for mange af de ting.
Og det der også måske er vigtigt, er, at det gør en stor forskel blot at vende tristhed til vrede. Så går man pludselig mere i offensiv og finder skyts frem, istedet for blot at synke sammen om sig selv, og ikk' engang være forsvarsdygtig...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Vi er nogle overvintrede venstreorienterede, der trøster os med PH's beskedne, men trods alt optimistiske "trosbekendelse": "Vi tror på, at verden bliver ringere uden en venstreorienteret indsats."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Ernst

Er man venstreorinteret! ( SÅ FORHOLDER MAN SIG TIL AT HA EN SAMVITIGHED) EMPATI
MEDMENNESKELIGHED NEDSTEKÆRLIGHED!

DET ER DE ANDRE DER STADIGVÆK FEJLAGTIGT ER PÅ STOFFER, DA DE FORETRÆKKER UMENNESKELIGE TILSTANDE FREMFOR MENNESKELIGE ANSKUELSER,DA VI ALLE ER MENNESKER, OG HAR SAMME SKÆBNE, UANSET RANG,OG STATUS!
ALLE HAR VI DEN SAMME SKÆBNE!
FORSKELLEN ER HVAD VI BRUGTE SELVE LIVET TIL, DA DET ENESTE VI NOGEN SINDE KAN EJE FULDT OG HELT ER ENS SJÆL ! ( HVIS MAN IKKE HAR SOLGT DEN FOR SIMPEL MAMUN,TIL FANDEN).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard

Kære Ursula Nielsen,
Ja, det ved jeg ikke. Men vi ulykkelige neoliberaister er da værre stedt end venstrefløjen - de kan jo med en vis ret sige "hvad sagde vi"?
Hvad pokker skal vi sige? Vi har da et dybt eksisetntielt problem. om nogen har! :-(

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum

Udover de gode psykologiske inspark vil jeg ogsaa opfordre ulykkelige danske venstreorienterede til at rejse lidt ud i verden, og se virkeligheden i oejnene. Her i London, hvor Labour ellers har vaeret ved magten laenge og foerst for nylig er blevet afloest af koalitionen, er der en indtaegtsforskel mellem dem der bor i Chelsea og dem der bygger husene til dem paa ca. faktor 100. Maaske vil det goere det lettere at kapere den danske forskel mellem statsministeren og den arbejdsloese paa ca. faktor 5 (efter skat)?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Jensen

@ Kristoffer Søresen

Netop ikke, det er nemlig dumhed og ladhed der muliggør et højreorienteret styre, hvorimod forståelse og medfølelse kræver viden og indlevelse, som er højredrejningens største fjender - desværre er det bare overhovedet ikke længere tilstede takket være venstrefløjen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Hvad er egentlig anledningen og formålet med de

tre skribenters artikel? De henviser til noget forskning fra 2008 fra USA og nogle aktuelle (må man gå ud fra) udtalelser fra en dansk lykkeforsker, en psykolog og en filosof, og så får den ellers hele armen på yderst tyndt grundlag om, at man bliver ulykkelig hvis man er venstreorienteret. Det er det rene sludder, men nu er I alle advaret for en sikkerheds skyld.

Hvad vil artiklen? Den siger: derfor skal vi ikke nyde noget af at være venstreorienterede, selvom vi egentlig gerne ville, men nej, det er yt og det er yderst farligt, man bliver let skadet på sind og sjæl.

At være engageret er det modsatte af vejen til lykke, mener artiklen. Alternativet må være ligegyldighed. Det giver lykke. Og skulle lykkefornemmelsen fuse lidt ud engang imellem, kan man bare sætte sig foran fladskærmen og tage 3 timers amerikansk reality. Så er der tanket op.

Den lykke, der efterspørges her, er tom og dum. Den er en hul skal, der kan krakkelere hvert øjeblik. Den har ikke fæste noget sted, den flyver så længe der er vind, men er yderst ustabil i storm eller vindstille. Og det er fuldt ud tilladt at være dum i dag. Dum og ubekymret.

Heldigvis kan vi i stedet hengive os til

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeppe  Brogård

Det er den sjoveste artikel, jeg har set. Tak for den til de kære journalister.

Se bare her: "Også venstrefløjens fokus på overvågning og statslig kontrol kan medføre følelse af afmagt og paranoia blandt de i forvejen ulykkelige mennesker, mener Christian Bjørnskov".

Det er virkelig synd for os ;-) at vi bliver registrerede så hårdt. Men vi får da sat nogle fodnoter i historiebøgerne, og hvorfor skal blå blok ikke have lov? Vi fik jo vores lyst styret med Stasiarkiverne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Hansen

Det kan godt være , at venstreorienterede er nogle blødsødne båtnakker, men jeg tror, de ved, hvad der er rigtigt og godt for verden.
De ved også, at
Stimulering af grådig adfærd og
rå kapitalisme,
nedgørelse af mindretal og anderledes tænkende

er noget forbasket skidt, som kun øger spændingerne her i verden og gør folk mere krigeriske og hadske.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lulu Nielsen

Kære Kristian Rikard

Det er min erfaring at selv de sværeste eksistentielle problemer kan løses ved at svinge kreditkortet:-)

De helt hardcore neoliberalister kan vel hæve lykkebarometret ved at købe noget lækkert? Så gør de noget godt for sig selv, og støtter forbrugersamfundet der er fundamentet for kapitalen;-). Det er overskuelig idealisme...

anbefalede denne kommentar

Sider