Læsetid: 3 min.

Baggrunden for den egyptiske revolution

Tarek Osman analyserer Egyptens historie gennem de seneste 60 år. Han beskriver et Egypten på randen af et sammenbrud, der kom førend ventet
30. april 2011

Den 25. januar 2011 vil komme til at stå prominent i fremtidens historiebøger. Der blev frygtens barrierer brudt. Der tog Egyptens nye historie sin begyndelse. Selv om landet fortsat er præget af eufori og hektisk aktivitet, er det endnu for tidligt at vide, hvordan det ender. Folkets krav, og først og fremmest de unges krav, var: Folket ønsker opløsningen af systemet (al-Shaab Yurid Nisqaat al-Nizam). Så langt er man naturligt nok ikke kommet endnu men de holder fast i kravet, og de ved, at de har magt i kraft af deres evne til fortsat at mobilisere. Det er enestående at opleve hvorledes store dele af Kairos unge med energi og stålsathed dagligt arbejder og kæmper for, at revolutionen skal føre til en genrejsning af nationen, hvor sekulær liberalisme skal spille en dominerende rolle.

Da jeg forleden nok engang var i Kairo mit tredje besøg efter revolutionen og mod forventning havde en halv time til at aflægge Diwan Bookstore på Zamalek en visit, var der flere bøger der måtte i kurven. En af disse var Tarek Osmans nye værk Egypt on the Brink, der udkom kort før revolutionen. Osmans værk er ikke en gængs politisk historie, men et multidisciplinært studie af Egyptens moderne historie fra Nasser og frem til tiden umiddelbart før Mubaraks fald.

Nassers projekt

Osman slår tonen an i bogens første kapitel hvor han beskriver Egyptens korte liberale og demokratiske tid. Tiden før Nasser, hvor Egypten husede mere end 1,5 millioner udlændinge, hvor jøder, kristne og muslimer i samspil skabte en levende og potent kultur. Men også en tid, hvor store dele af egypterne var koblet helt fra, og hvor udviklingen alene var på de bedst stilledes præmisser og hvor de koloniale magter havde endog stor indflydelse på udviklingen. Det ændrede revolutionen. Med Nassers magtovertagelse blev der skabt et projekt, som havde til hensigt at inddrage hele den egyptiske befolkning i udviklingsprocessen. Nasser skabte en helt ny stat. Han brød med de store jordbesiddere gennem radikale jordreformer og skabte siden en række statsejede fabrikker og virksomheder. Den underliggende filosofi var at flytte ejerskabet fra en lille begunstiget overklasse i den samfundsøkonomiske top af pyramiden til millioner af helt almindelige bønder og arbejdere. Ifølge Osman, der klart har en forkærlighed for Nasser, eksisterende der i årevis en fin kemi imellem 'helten Nasser' og folket. Det skyldtes ikke alene de socioøkonomiske forandringer, men også Nassers stærke udenrigspolitiske markeringer, som dog endte med katastrofen i 1967, hvor Israel erobrede Sinai-halvøen (samt Vestbredden og Gazastriben og de syriske Golan-højder).

Nasser døde i 1970 og blev efterfulgt af den ukarismatiske Anwar Sadat. Sadat havde også et projekt. Han ønskede at omskabe det socialistiske Egypten, som Nasser havde skabt. En liberalisering blev iværksat, og Egypten begyndte at antage karakter af en kapitalistisk stat. En klasse af nyrige blev skabt. En markant ændring i den udenrigspolitiske orientering blev også dagens ret. USA og Israel blev Egyptens nye venner. Egypten oplevede ligeledes en islamisering under Sadat. Mens Nasser-perioden var kendetegnet ved sekulær arabisk nationalisme og undertrykkelse af islamistiske kræfter, var Sadat manden, der i sine magtspil med gamle nasserister gav Det Muslimske Broderskab nyt liv. Egypten skiftede karakter. Blev mere og mere religiøst i disse år. Osman har i bogen dedikeret et helt kapitel til at beskrive denne udvikling.

Misbrugets tid

Efter, Sadat i 1981 blev likvideret af radikale islamistiske kræfter, overtog den endnu mindre karismatiske vicepræsident Hosni Mubarak præsidentposten. Mubarak oplevede på tætteste hold mordet på Sadat, og måske netop derfor havde han igennem sine 30 år ved magten tættere forbindelser til efterretningstjenesten end sine forgængere. Osman argumentere i bogen for, at Mubarak i modsætning til sine forgængere ganske enkelt ikke på noget tidspunkt har haft en vision om, hvor Egypten skulle bevæge sig hen. Endvidere argumenterer Osman for, at Mubarak i langt højere grad har gjort brug af nepotisme og korruption til stor skade for legitimiteten af styret og sammenhængskraften i samfundet. Mubaraks regime har primært satset på økonomisk udvikling, og til trods for pæne resultater blev forskellene mellem rig og fattig større og større. Og det samme gælder utilfredsheden.

Bogen afsluttes med et spændende kapitel om Egyptens mangfoldige ungdom, som udgør størstedelen af landets omkring 85 millioner indbyggere. Kapitlet styrker troen på, at den revolutionen, som havde sit foreløbige højdepunkt den 11. februar 2011, har noget konstruktivt at bygge videre på. Efter endt læsning giver revolutionen bedre mening og håb for en bedre fremtid. Men den kommer ikke automatisk.

Tarek Osman

Egypt on the brink. From Nasser to Mubarak.

282 sider. 29,95 dollar

Yale University Press

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu