Læsetid: 4 min.

Beværtet: Det magiske gule hus

Stedet er unikt, det samme er udsigten og stemningen. Og maden er på alle måder en god oplevelse
Unikt. En ganske lille restaurant i et dukkehus-lignende lysthus. Stedet må have en af landets bedste beliggenheder dér lige ud til Øresund og med Dyrehaven som baggrund.

Unikt. En ganske lille restaurant i et dukkehus-lignende lysthus. Stedet må have en af landets bedste beliggenheder dér lige ud til Øresund og med Dyrehaven som baggrund.

Sofie Amalie Klougart

Moderne Tider
16. april 2011

Det var en klar og flot dag med en temperatur lidt over frysepunktet, hverken rigtigt vinter eller forår. Så vi besluttede at spadsere fra byen langs Strandvejen ud til Bellevue. Her ligger der en ganske lille restaurant i et dukkehus-lignende lysthus, der altid har fascineret mig. Stedet må have en af landets bedste beliggenheder dér lige ud til Øresund og med Dyrehaven som baggrund. Min faible for den i en vis forstand absurde restaurant er så stor, at jeg engang har skrevet en historie, som netop foregår her novellen 'Eva og Strudesen' om en ung kvindelig superkok og en opvaskerlømmel, der bliver beamet op i universet en meget smuk efterårsdag. Den blev oprindeligt skrevet til det europæiske rumagentur, som udgav en antologi med rumnoveller fra samtlige EU-lande, én fra hvert land. Den står også i samlingen Gamle Historier, der er så eksklusiv, at den end ikke blev anmeldt her i avisen.

Nyt nordisk

Nok om det. Den Gule Cottage har igennem tiderne haft forskellige ejere, men på en måde samme profil, nemlig mad af usædvanlig høj kvalitet og samme retning, så at sige, nemlig 'den nye nordiske bølge', som på Noma og i sin tid på Mads Refslunds formidable MR. Det var hér, jeg først stiftede bekendtskab med havtorn og gran i madlavning, nogenlunde på samme tidspunkt, som da Noma åbnede.

I lidt under et år har Cottagen været styret af topkokken Anita Klemensen, som til overordentligt rimelige priser og fantastisk dygtighed fyrer sin udgave af det nye danske køkken af.

Min ledsager blev omgående forelsket i det lille gule lysthus i skovkanten. Hun mente lokalerne var gennemført smukt indrettet med et fint blomster/nøgen gren-tema, som gik igen på værtindens påklædning. Og hun morede sig over de retroelementer, der var i 70'er-servicet og det gamle, røde engelske kaffesæt.

Da der ikke er plads til mere end ca. 25 mennesker, er stemningen ret intim, og det gør det hele endnu bedre. Udsigten var fantastisk den dag, man kunne se Barsebäck og andre svenske vartegn ganske tydeligt.

Stedets høje niveau viste sig allerede ved vores snacks.

Inspirationen fra det nye nordiske køkken var tydelig i de hjemmelavede saltstænger med aspargesmajo, de blå kartoffelchips med havesyrecreme, ålecremen med løg og æble og sprødstegt hvidt brød, mandlerne ristet i limfjordsporter og de små dimser smørristet rugbrød med rygeost. Der er en hel del humor i at udvikle sine snacks med så stor legesyge, men de var utroligt velsmagende. Flot intro!

Komposition

Menukortet er let at overskue. Der er fem retter at vælge imellem og tre desserter, plus nogle kolde anretninger af f.eks. rillette, ost og pølse.

Vi valgte simpelt hen de første fire retter, som alle var prissat til 150 kr.:

Stenbiderrogn med rygeostcreme, knust kartoffel og dild; stegt brosme med let syltet forårskål og hjemmerøget bacon; jordskokkebouillon med aioli, jordskok og kapers og endeligt den eksperimenterende kombination af stegte kalvebrisler, pastinak og lakridssauce.

Rognen kom med nogle dråber af grønt, som godt kunne være havesyre, og det var en let, frisk og meget dansk ret, sagde min ledsager. Hun var også imponeret af næste ret, hvori der indgik dehydrerede jordskokker hun er selv lidt af en kender af dehydrering, men har aldrig selv turdet prøve med jordskokker. Når man dehydrerer, forklarede hun, er der nogle ting, der bliver sprøde mens andre bliver ”læderagtige”. Jordskokkerne var netop læderagtige hvilket hun syntes passede perfekt til retten, som bestod af små stykker frisk og dehydreret jordskok under en pastaplade, som fra kande og ved bordet blev overhældt med en meget kraftig bouillon.

Hun mente, de to retter gik meget fint sammen den ene var lys og frisk, den anden var mørk og kraftig i smagen, men bestemt ikke tung.

Højt niveau

Kortet gør noget ud af også at have ikkealkoholiske drikke, og dét er altid lettere sagt end gjort. Problemet med ikke at ville drikke alkohol til sin mad er, at der er så umådeligt få acceptable alternativer, bortset måske fra den traditionelle te til asiatisk mad. De fleste sodavand smager afskyeligt, og saft har kun begrænset relevans. Her havde man imidlertid fundet nogle interessante juicer fra svenske Kullamust og saft fra danske Sindinge. Hun prøvede med tilfredshed en æble-pære-ingefærjuice, og en saft med æble og hvidtjørn. De passede fint til de to retter, ingen af dem var for søde, og begge havde en hel del smagsnuancer.

Selv var jeg ovenud begejstret for fiskeforretten med brosme, kål og bacon fuldstændigt perfekt tilberedt og en sjov variation af den gammelkendte kombination bacon/hvid fisk, som man kender f.eks. fra den traditionelle, danske torskeservering. Dertil et glimrende glas ung bourgogne, 2009 Boyer. Hovedretten var flot stegte brisler med pastinak og en ret vovet idé: Lakridssauce! Det skal tages helt bogstaveligt, der er engelsk lakrids i den heftige sovs, og den passede formidabelt til rettens øvrige komponenter og til næste glas Bourgogne, en Sarnin-Berrux fra 09. Første glas stod i 90 kr., andet i 120, hvilket er helt rimeligt prissat. Prisen kom endnu længere ned, da vi også valgte dessert og dermed sådan set valgte menutilbuddet med to retter, dessert og tilhørende vine til 500 kr. Vælger man 'hele pakken' med champagne, vin, kaffe og sødt står det i blot 650 kr.

Desserterne var på samme høje niveau.

Hun fik pistacieis og en cheesecake-agtig citrontærte med cremet, friskt fyld på den let saltede bund. Stor tilfredshed! Selv fik jeg en æblecrumble med vaniljeis, en meget varm, fin og mættende oplevelse. Dertil et glas hvid dessertvin, en Causse-Marines med en syre, der matchede æblerne fint.

Vi sluttede af med kaffe og fine petit fours: en helt frisk marshmellow, lakridsagtig fudge, småkager, brownie og sprøde vanillefinancier-kager. Vi var ganske enige om, at cottagen er et unikt sted, og at det på alle måder var en god oplevelse at tilbringe eftermiddagen hér.

Serie

Beværtet

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her