Læsetid: 4 min.

Claude Lévi-Strauss forklaret for japaneren i enhver

'Et bibliotek for det 21. århundrede' hedder den kol-lektion, hvor to små bøger fra en grå, men gnistrende Claude Lévi-Strauss posthumt kommenterer Japan, sex, økonomisk udvikling og mytologisk tankegang
23. april 2011

Hvor langt udefra kan noget læses? Lige i dette tilfælde kommer teksten nærmest fra de dødes rige. Jeg står foran de mængder af bøger hos min yndlingsboghandler, som trænger sig på for at blive læst fra andre sprog og ind i det danske. Og så bliver jeg forført. Jeg tænker: 'Nej, han kan da ikke blive ved'.

Men jo, der ligger to nye små bøger fra Lévi-Strauss, antropologen, som vendte verden på vrangen og tilbage igen i forrige århundrede og levede i 101 år, før han træt af en udvikling, der ikke huede ham, drog sit sidste suk i 2009. Men nu ligger der atter to bøger fra hans hånd, langt mere fristende end ellers dugfriske 35-åriges løsninger på alt.

Så Lévi-Strauss med forlaget Seuils elegante matte kartonomslag røg lige ned i tasken. Både L'Antropologie face aux problemes du monde moderne (Antropologien over for den moderne verdens problemer), men også L'Autre face de la lune (Den anden side af månen, med undertitlen »skrifter om Japan«).

Undertegnede hører til dem, der tror, at vi kommer til at forstå Lévi-Strauss om 70 år, når det er for sent, og visse af os vandrer rundt og kan bøger udenad, fordi der ikke er elektricitet til e-bøgerne, og de andre for længst er brændt. Man skal vel holde varmen. Det er da, vi for alvor vil forstå, i hvor høj grad vi ikke har faret frem med lempe, men har trampet verdens spinatbed sønder og sammen.

De primitive og os

At fare med lempe, det var, hvad Claude Levi-Strauss mente, at antropologien kunne lære os, samtidig med at han nærmest opfandt disciplinen i begyndelsen af forrige århundrede. Han tog derud og levede blandt folkeslag, som andre nærmest mekanisk betragtede som forstadier til vort eget så højt civiliserede samfund. Og så aflæste han deres systemer som mindst lige så raffinerede som vore. Den rene provokation i en verden, der yndede at se sig selv som et 'fremskridt'.

Men ud over anekdoten består Antropologien over for det moderne samfunds problemer af tre konferencetekster, som Lévi Strauss læste op i Tokyo i 1986, og som tilsammen udgør en særdeles pædagogisk introduktion til den enestående antropologs tanker. Så enhver japaner, såvel som dansker, kan starte her. Lévi-Strauss anså det mindste ritual, den mindste organisering af et samfund, som en slags overordnet tanke, der holder samfundet sammen. Fra slægtskabsstrukturer: Hvem der er fætter med hvem, hvor man bor, når man gifter sig, og hvad det nu betyder. Til hvad man spiser: Det rå og det kogte, som en af hans bøger hed, og som Asger Jorn for resten skabte en parodi på. Og at såkaldt 'primitive samfund' og deres udlevede tanke slet ikke var mindre raffinerede end den tankegang, som gennemsyrer det, vi kalder 'moderne samfund'.

Kvinde, køb en kone

Og havde jeg store forventninger, så står alene den anden japanske forelæsning om »seksualitet, økonomisk udvikling og mytisk tankegang« som 30 siders total jubilatorisk forårsrengøring af enhver forestilling om, at der er noget i menneskelige samfund, som er 'naturligt'. Sådan »mor, far og børn«-naturligt. Her i 1986 forudser Levi-Strauss stort set samtlige problemer omkring rugemødre, kunstig befrugtning, homoseksuelle forældre, sterile enlige mødre eller sterile par. Ikke fordi han er klogere end andre, men fordi han har set efter. Og at det for længst er 'ordnet' andre steder.

»Lad os blot se på Nuerfolket i Sudan,« forklarer han. »Her betragtes en steril kvinde som en mand. Da hun derfor er onkel, får hun tilstrækkeligt meget kvæg til, at hun kan købe en 'kone', der giver hende børn via en mand, der bliver betalt, ofte en fremmed«. Og rige kvinder kan også løbe sig 'koner' hos Yorba i Nigeria. Hvem sagde Angelina Jolie eller Nicole Kidman?

I Den anden side af månen trækkes man gennem en totalt poetisk gennemlæsning af Japan over for den vestlige verden. Ud fra et såre simpelt billede: 'Når man saver i Danmark nej, der står ikke 'Danmark', men 'Vesten' så ligger trykket i saven udad. Men når man saver i Japan ligger trykket indad'.

For hvordan er det nu, det er? Trykker man sit selv ud i verden og skaber det derved? Eller henter man sin kraft ind fra de andre? 'Jeg' siger vi i vor del af verden allerførst i sætningen, mens japanerne åbenbart lægger 'jeget' til sidst, i det træk som skærer det træ over, som vi så brænder. Der, hvor vi bliver sat. Så jeg tager gamle Claude med ud i solen og trækker verden ind i mig. Taknemmeligt.

Claude Lévi-Strauss: 'l'Anthropologie face aux monde moderne' og 'L'autre face de la lune'. Forlaget Seuil. Henholdsvis 146 og 180 sider

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu