Klumme
Læsetid: 4 min.

Det danske mausoleum i Damaskus

Hvorfor er det lige nu, at Det Danske Institut i Damaskus ligger øde hen?
Udsigten fra terrassen på Det Danske Institut i Damaskus fejler ikke noget. Men ellers ligger det øde hen på et tidspunkt i den mellemøstlige historie, hvor der er allermest brug for det.

Udsigten fra terrassen på Det Danske Institut i Damaskus fejler ikke noget. Men ellers ligger det øde hen på et tidspunkt i den mellemøstlige historie, hvor der er allermest brug for det.

Torben Åndahl

Moderne Tider
2. april 2011

I dage som disse, hvor araberne gennemlever deres 'Woodstock-moment', motiveres millionerne til kulturformidling, som danske pengetanke sender til Mellemøsten, herunder til det Det Danske Institut i Damaskus.

Tilskud fra ministerier, læreanstalter og fondsmidler driver den selvejende institution, hvis hovedformål er at »bevare og videreudvikle de kulturelle bånd, der består mellem Danmark og de arabiske og islamiske lande«. Frem til sommeren 2010 var instituttet en aktiv organisme, hvor kunstnere og intellektuelle udvekslede kulturelle håndtryk med internationale kolleger.

Nu henligger instituttet øde på et tidspunkt, hvor der er mest brug for det som folkeoplysende bidrag til det, der foregår lige uden for dets dør. Der er således ikke noteret betydelig intellektuel aktivitet efter juni 2010, da The Middle East Youth Initiative holdt møde om »ændrede behov for unge i Mellemøsten« – unægtelig relevant stof lige for tiden.

Faldet i aktiviteter kan noteres, efter at bestyrelsen sidste år undlod at forlænge direktør Hans Chr. Korsholm Nielsen af årsager, der fortaber sig i uholdbare argumenter og søforklaringer. Han havde, bistået af hustruen, etnolog Sibba Einarsdottir, ellers nået det, der var mening, da instituttet blev oprettet i 1995: Placering som genkendelig plet i internationale arabisters intellektuelle geografi.

Jeg har efter en sej proces med bestyrelsesformanden, lektor John Kuhlmann Madsen fra Københavns universitet og Videnskabsministeriets Rudolf Straarup, der formelt er tilsynsmyndighed, læst korrespondancen mellem Korsholm og bestyrelsen, har set bestyrelsesreferater og regnskaber og talt med bestyrelsesmedlemmer og ansatte. Min konklusion er, at ikke alene har man gjort Korsholm fortræd, men også instituttet. En tyst skandale, som de involverede – også direktøren – fejede ind under det orientalske gulvtæppe. At han ikke råbte op, er måske forståeligt – under min samtale med et magtfuldt bestyrelsesmedlem lod denne skinne igennem, at den fyrede »kunne komme i karambolage med fremtidig ansættelse«, hvis han protesterede. Fangede jeg den? Det tror jeg.

Kritikken tilbagevist

På baggrund af min research kan følgende forløb opridses: 26. april 2010 meddeler bestyrelsen Korsholm, at ansøgningen om forlængelse af den treårige ansættelsesperiode ikke kan imødekommes, da bestyrelsen ikke nærer tillid til, at »kritisable forhold vil kunne blive bragt i god gænge« med ham som direktør.

De kritisable forhold angives som mangelfuld »indsats for at gøre danske videnskabelige miljøer interesserede i instituttet«, og at »der er kommet for lidt ud af din indsats«. Dog »værdsætter« bestyrelsen, at aktiviteterne er øget »betragteligt«, at personalet trives, og at det gamle arabiske herskabshus er forbilledligt vedligeholdt. Men så kommer det: »Meget graverende var den manglende bogføring i 2008«. Og videre: »Årsregnskabet 2009 viser en forskel fra budgetopdateringen (...) på over 475.000 kr.«

Ups! Sådan en direktør må ud af vagten, det kan enhver forstå.

Vel, bestyrelsens begrundelser fik en noget anden valør, da de to stjerner på den danske arabist-himmel, Jørgen S. Nielsen, en forgænger i direktørstolen, og Jakob Skovgaard Petersen, skrev dybt forundrede til bestyrelsen, ligesom Korsholms netværk i Damaskus sendte støtteerklæringer. Personalet græd. Direktøren selv svarede med 13 sider, der punkt for punkt tilbageviser kritikken. Bl.a. skyldes bogføringsfejlene revisorfirmaet Deloitte (hvilket firmaets repræsentant erkendte og beklagede på et bestyrelsesmøde). På tre år er tilskud udefra firedoblet fra 350.000 kr. i 2007 til 1,3 mio. i 2009. Ca. en mio. er hensat i banken. De 475.000 kr. er reelt forskydninger fra et regnskabsår til det næste, omend det var noget rod og formelt direktørens ansvar.

En ubehagelig dunst

Den dunst, der bredte sig i direktørfyringens slipstrøm, var ubehagelig. Havde han taget af kassen? Nej. Var han doven? Nix. Måske var det snarere, at han ikke besad fornøden servilitet i omgang med en bestyrelse sammensat efter knaphulsblomst-princippet, og som bortset fra to, muligvis tre, af i alt 11 ikke har dokumenteret indsigt i det moderne Mellemøstens kompleksitet. En er ekspert i skotske ballader, formanden ved alt om Spaniens historie.

Nå, men en bestyrelse har jo ret til ikke at forlænge en direktør, uanset at kutymen er forlængelse, hvis det går godt.

Hvem kom i stedet? En 34-årig forsker, Anders Hastrup, der ikke skal høre for, at han søgte en stilling og fik den.

Men bestyrelsen bør høre for, at Hastrup er kastet for ulvene i strid med skrevne og uskrevne regler for stillingsbesættelsen. Det stipuleres i vedtægterne, at direktøren skal »opfylde kravene til fast ansættelse som videnskabelig medarbejder ved et universitet«. De krav – erfaring som administrator og forskningsvejleder – opfyldte Hastrup ikke, da han blev hyret i juni. Han opfyldte heller ikke den uskrevne regel om, at direktøren skal have en ph.d., da bestyrelsen ikke kunne vide, om han fik sin afhandling godkendt (om Darfur i øvrigt), som han først forsvarede fire måneder efter sin ansættelse. Ansøgere, der opfyldte alle krav, blev forbigået – en af dem har en ph.d. om Syrien, hvor han boede i årevis. Hastrup har ikke et lokalt netværk af betydning. I hvert fald har han ikke bidraget til forståelsen af den arabiske revolte i de danske trykte medier. Hvad har han at byde på? Sin unge alder og at han er søn af Kirsten Hastrup, en tidligere bestyrelsesformand for instituttet.

Ikke så kønt. Og slet ikke dueligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tak for orienteringen.

Fremgår det forøvrigt af instituttets hjemmeside, hvilke navne der er med i styret?
http://www.damaskus.dk/index.php?id=130

som det jo gør med Det Danske Institut i Rom:
http://www.acdan.it/dansk/Instpage.htm

Det er vel en åremålsansættelse, og der er ingen fortilfælde, hvor en direktør har fået forlænget ansættelsen. Er det en personlig vendetta, Ellegaard er ude i?

og hvis man skal snakke om uskrevne regler, så skiftes Århus og København til at have en direktør.

@Kurt B

Iflg. instituttets hjemmeside må de to første direktører have fået forlænget ansættelsen, da de var ansat i mere end 3 år:

http://www.damaskus.dk/index.php?id=99

I stillingsopslaget står at der er mulighed for forlængelse:

http://saxo.ku.dk/nyhedsarkiv_2010/Damaskus.pdf/

Nåe.. det var på denne idylliske tag-terasse i seglmånens nattevarmne cikade-skær, at hin tvivlsomme meningsdanner J.B.Simonsen sad, når han udnævnte Syrien til en mønsterstat og priste islams velsignelser.
Jamen der ser sørme også hyggeligt ud. ;-D

odd bjertnes: Det J.B. Simonsen vil jeg gerne se noget dokumentation for

Thorbjørn Carl Hjalager

Så fik Lasse Ellegaard da ellers luft. Mon ikke han og Hans Chr. Korsholm Nielsen kommer godt ud af det privat?
Godt nok er jeg ikke tæt på instituttet - men kunne en forklaring på aktivitetsniveauet ikke skyldes den anspændte situation i området? Konspirationerne kender tydeligvis ingen grænser, og hvor er det trist at læse om de hjerteskærende scener der udspillede sig blandt de ansatte under deres afsked med Korsholm Nielsen. Her burde en ansvarshavende redaktør have grebet ind og have nevet Lasse Ellegaards hårdt i armen. Dels for at løbe et personligt ærinde for en god ven. Dels for at snigløbe Anders Hastrup og mistænkeliggøre hans duelighed som direktør for foretagendet. Tsk tsk ...uskrevne regler.