Interview
Læsetid: 5 min.

Elisabeth Dons Christensen

»Jeg er glad for mit lille kors om halsen og under gerne andre den samme frihed. Jeg er heller ikke bange for en dommer med tørklæde eller moskeer i bybilledet,« siger formanden for regeringens nye Værdikommission
Moderne Tider
2. april 2011
»Jeg er glad for mit lille kors om halsen og under gerne andre den samme frihed. Jeg er heller ikke bange for en dommer med tørklæde eller moskeer i bybilledet,« siger formanden for regeringens nye Værdikommission

Bør kulturelle minoritetsgrupper på forskellige måder kompenseres for, at nationen promoverer majoritetens værdier?

Jeg ved ikke helt, hvad du mener med majoritetens værdier, der er jo mange forskellige mindretal i Danmark, f.eks. homoseksuelle, indvandrere, landmænd, rødhårede, bornholmere. Danskernes værdier er i mine ører, de værdier, de mennesker, der bor i Danmark sætter højt, prøver at leve efter og danne fælles samfundsliv på. Kommissionen skal skabe debat om de 'positive værdier', vi alle et eller andet sted har, og det betyder, at vi skal ud og have lange ører i mange sammenhænge: Unge og gamle, byboere og landsbyboere, indvandrergrupper og hjemmefødninger, uddannelsessøgende og mennesker på store arbejdspladser osv. Helt hvordan vi vil gøre det, er ikke afklaret endnu.

Hvordan har du det med religiøse symboler i det offentlige rum?

Fint, jeg er glad for mit eget lille kors om halsen og under gerne andre den samme frihed. Jeg er heller ikke bange for en dommer med tørklæde. Jeg tror på, at en kvinde, der har gennemført et jurastudium og er godkendt som dommer, også kan dømme efter landets love.

Er der plads til moskeer i det danske bybillede?

Ja, jeg har stor respekt for andre mennesker og deres religiøse overbevisning, hvad enten den er muslimsk, buddhistisk eller ateistisk.

Var du i tvivl, om du ville indgå i kommissionen?

Ja, men det var kun på grund af det arbejdspres, det ville medføre. Jeg er så meget demokrat og grundtvigianer, at jeg tror, det er vigtigt, at vi taler med hinanden om det, der betyder noget for os. Vi har masser af værdier, men er vi bevidste om dem? Er der sammenhæng imellem værdierne og mellem det, vi siger og det, vi gør? Gør vi nok for at opdrage vore børn med bevidstheden om, at der er nogle ting, der er bedre for fælleskabet mellem mennesker end andre?

Handler danskhed i virkeligheden om at håndtere indvandrerne på bedst mulig vis, så de anses som værende muligheder frem for problemer?

Det handler danskhed bestemt også om.

Er jeres opgave i virkeligheden ikke blot at få afdækket, hvilke normer indvandrere skal underlægge sig?

Nej.

Ser du ikke en fare for, at en kanonisering af bestemte værdier bliver en åndelig bremse for udvikling og nytænkning?

Nej, vi skal ikke lave en kanon. Men jeg mener til gengæld ikke, al såkaldt udvikling er af det gode. Noget af det, vi kalder udvikling, kalder jeg afvikling. Jeg ser ikke den udvikling som et gode, der bare lærer os at hytte vort eget skind og så lade fanden tage resten.

Tror du på, at en statslig kommission kan sige noget brugbart om sande og falske værdier?

Vi er ikke bedt om at sige noget om sandt og falskt. Men om at »bidrage til en åben og bred folkelig debat om positive værdier i det danske samfund«. Og det tror jeg selvfølgelig, vi kan, ellers havde jeg ikke sagt ja.

Hvorfor i alverden skal en biskop i den danske folkekirke identificere værdierne i et sekulariseret land med religionsfrihed?

Jeg har som kristen lært at skelne mellem viden og tro, det er faktisk én af de store værdier i kristendommen, at vi magter denne skelnen. Som menneske er jeg en del af det danske samfund, og som sådan mener jeg mig forpligtet på, at vi som samfund kan leve med hinanden så ordentligt som overhovedet muligt.

Kan du sige noget om hvilket værdibegreb, kommissionen skal arbejde efter, og hvilken teoretisk tradition I vil trække på?

Nej ikke helt endnu, vi skal først arbejde os ind på hinanden i kommissionen, før jeg kan udtale mig om det.

Men vi har i Vesteuropa både den græske, oplysningsmæssige tradition fra før vor tidsregning og fra 1700-tallet og den kristne, reformatoriske tradition. Og så har vi da også ungdomsoprøret fra 1968 og fremad. Mon ikke de vil komme til at spille en rolle i vore debatter.

Kan du nævne tre danske værdier, som ikke har rod i det store udland?

Nej. Vi har et ganske bredt vesteuropæisk værdigrundlag, hvor der altid har været et samspil mellem os og vores omverden. Men der er folk, der hævder at den frie og selvstændige kvinde stammer fra Vikingetiden, hvor mændene var så lidt hjemme. Så det kan da godt være, vi har lidt egenart der ud over egnsretterne og modersmålet.

Truer indvandringen det danske værdigrundlag?

Nej.

Hvad er din yndlingsret?

Jeg er opdraget til at spise, hvad der kommer på bordet, så jeg spiser alt, hvad mennesker serverer for mig, dog helst ikke blodpølse og kalvetunge.

Er det ikke lidt underligt, at du sidder som formand for kommissionen, bare fordi du er præst?

Jo, hvis det var sådan, så ville jeg også synes det var sært, men det tror jeg ikke. Vi har heldigvis en tradition for, at alle, der vil, må blande sig i samfundsdebatten, og det har jeg gjort i mange år, som menneske, lærer, præst, biskop, foredragsholder og klummeskribent.

Hvornår har du sidst følt dig dansk, og er du stolt over at være dansk, når du er i udlandet?

Jeg er dansker hver eneste morgen i sprog og tanke, og jeg er ikke stolt over noget som helst. Jeg er bare glad for at være født så heldigt et sted på kloden, hvor demokratiet som styreform fungerer meget bedre end sit rygte, og hvor den materielle velstand burde medføre, at ingen lider nød.

Hvilken slags kvinde ser du dig selv som?

En ganske almindelig, normal kvinde, der har fået lov til både at elske og være elsket, at være mor og bedstemor i lange baner. Og så har jeg endda været så heldig i mit arbejdsliv at komme til at beskæftige mig med noget, jeg brænder for.

Hvornår har du sidst følt dig lykkelig?

Lykkelig er så stort et ord, men jeg er glad hver morgen, når jeg står op. Især når jeg har sovet godt. Og de seneste lyse forårsdage har været skønne. Jeg har gået langs digerne ved Vadehavet og set alle de store flokke af bramgæs komme og lægge sig til hvile ved solnedgangstide på vej mod tundraen i Sibirien. Det er da et under, at de kan finde frem og tilbage hvert år. Og at de så også flyver lige forbi min næsetip her i Ribemarsken.

Næste uge:

Frank Aaen

Spørg Enhedslistens Frank Aaen om krigen i Libyen og Danmarks aktivistiske udenrigspolitik.

Send spørgsmål senest tirsdag til

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her