Læsetid: 6 min.

Hypokonderen: Om biopater

Lægen duftede af tillid, indtil jeg mødte kornkaffen. I dag skal jeg selv have tilliden med, f.eks. hos biopaten
Lægen duftede af tillid, indtil jeg mødte kornkaffen. I dag skal jeg selv have tilliden med, f.eks. hos biopaten
Moderne Tider
2. april 2011

Den amerikanske antropolog Joel Leonard Katz skulle efter sigende være én af verdens førende duftforskere. Sammen med sit forskerteam på CBS i København, har han bl.a. fundet ud af, at et gennemsnitsmenneske kan genkende 6.000-8.000 dufte og en ekspert op til 20.000. Han kan fortælle historier om, hvordan flyselskaber bruger dufte som logoer, og at Air France har samme duft i flykabinen som på salgskontorerne. Han mener også, at et materiales naturlige duft kan udnyttes i formgivningen, så en stol for eksempel kan opfattes som hyggelig, og han har fundet frem til, at man kan lave særlige vintergardiner, der dufter varmt, og sommergardiner, der dufter koldt; gøre banegårdshaller mere rumlige og togkupeer mere intime. Det handler om konnotationer og minder.

Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at tandlægeskræk kan kureres blot ved at ændre duften i klinikken. For som det fremgår af et gammelt nummer af Tandplejeren har tandklinikker, lægepraksisser og sygehuse, den samme ret distinkte duft, der kan have en negativ påvirkning på op mod 40 procent af patienterne. Men hvor nogen konnoterer smerte eller ubehag hos tandlægen, på hospitaler dufter død og sygdomme og ved lægen kommer til at tænke på kolde hænder og den der ispind, de stikker alt for langt ind i halsen, er jeg et helt andet sted. Jeg konnoterer sterilitet, autoritet og mennesker, der kan redde mig. Jeg bliver helt rolig. Eller det vil sige, det var indtil duften af yogi-the, kornkaffe og æteriske urter kom ind i mit liv.

Den duft dukkede op, da jeg for et par år siden flyttede til et villakvarter, hvor læger ikke havde meget at gøre. Her blev konventionelle sundhedsråd mistænkeliggjort, og duften fra lægen konnoterer medicinalindustri, mælkemafiaer, kviksølvsvacciner og mangel på holisme. En mangel, der en dag ville slå dig og dit barn ihjel eller bare give det ADHD. Som de andre i mit kvarter begyndte jeg at supplere mine lægebesøg med en tur forbi den konkurrerende autoritet: Biopatien.

Den nære logik

I en længere periode ragede jeg rundt i forskellige helsekostforretninger og lærte ord og begreber som glutensvamp, kulfiltre, udrensningsthe, olieshots og ametyst. Med lægevidenskaben som en fast klippe i sit liv kan det til tider være meget svært at tro på alle de 'naturlige' medicineringsformer, men de ansatte i den slags butikker har en særlig evne til at tale med en meget logisk autoritet og argumentere med grundlæggende forhold i mennesker. Ofte med henvisning til urmennesker eller dyrekobler og som regel med en sund fornuft, der kan være meget svær at modsige: »Komælk er lavet til kalve«, »fra naturens hånd er vores system slet ikke bygget til at spise så meget kød«, »drik rigeligt med vand for at undgå tør hud« alt sammen læresætninger, der giver en logisk mening, men som kan have det svært med videnskabelighed og opfølgende spørgsmål.

Alt var lidt på hovedet i den tid. Hvad der før var godt, var galt, og hvad der var galt, var godt, og én ting var sikkert læger var ikke af det gode. Selv om helsekostforretninger fik mig til at tvivle på de læger, jeg tidligere havde betragtet som en slags familiemedlemmer, var det først da jeg mødte Agathe i en helsekostforretning i Indre By, at den beroligende duft i venteværelset for alvor blev kemisk og besk. Agathe har nemlig ikke indgået en pagt med medicinalindustrien. Hun er i pagt med moder jord.

»Jeg vil ikke bruge mit liv på at bevise og lave store undersøgelser,« som hun sagde, da jeg besøgte hende forleden.

»Jeg vil være ude i marken og bruge den sunde fornuft og viden, der er tilgængelig. Kineserne har jo arbejdet med de her ting i tusinde år. På den måde er det jo et evolutionært system, der har bevist sig selv ved at blive ved med at være her.«

Gestapo-metoder

Agathe er uddannet biopat, hvilket med Biopatforeningens egne ord er »en kombination af amerikansk biologisk medicin, tysk immun- og symbioseterapi og skandinavisk naturmedicin.« Egentlig ville hun gerne samarbejde med lægerne, men lægerne vil ikke arbejde sammen med hende.

»Vi fik mundkurv på for nogle år siden, hvor Fødevarestyrelsen kom her ind. Det var helt Gestapo-agtigt,« fortalte hun og beskrev autoritetskrigen fra nærmeste hold.

»Lige pludselig havde de lavet et begreb, der hed novel-food, som betød, at alt det, vi ikke videnskabeligt kunne dokumentere en effekt på, enten måtte fjernes eller omdøbes til noget, der ikke indikerede, at det havde en effekt. Og det havde vi jo ikke. Meget af den viden, der ligger i urterne, er blevet overbragt fra shamaner, der kun arbejder med de ting, der findes omkring dem. Det er viden givet videre fra mund til mund. Det har man jo ikke haft behov for at dokumentere.«

Nu var hun talt varm.

»Der var midler, som pludselig kun kunne måtte købes gennem lægen og min første tanke var egentlig 'fint, vi sender folk til lægen, og så får de det billigere'. Men mine tidligere kunder kom tilbage og fortalte mig, at det ikke virkede. Det, de havde fået hos mig virkede, men det lægen nu udskrev, fungerede ikke. Personligt tror jeg, de bare har lavet kalktabletter og solgt dem til folk. Der har været så god effekt af de her varer, men problemet for industrien er, at du ikke kan patentere det. Og så er det en måde at udradere en meget billig hjælp til folk.«

Agathe måtte fjerne sin lever-the fra hylderne, for det indikerede, at det hjalp på de pågældende organer.

»'Men det gør det også,' sagde jeg så. 'Det kan du ikke bevise,' sagde de så og så fik vi en bøde på 10.000 kroner for at kalde vores the, der hjalp på blærebetændelse for blærethe. Så vi kaldte det Blop-the i stedet det måtte vi gerne, og sådan omdøbte vi dem alle sammen. Hoste-the kom, til at hedde Marlboro Man Tea og lever-the kom til at hede rense-the, for så var der ikke længere tale om et organ.«

Hvem er de alternative?

Agathe er irriteret på lægerne og lægeuddannelserne, kan man mærke. De er slet ikke uddannet i vitaminer, mineraler og urter, fortæller hun, og de er heller ikke interesseret i dem.

»Hvem har døbt os de alternative,« spørger hun polemisk og påpeger at naturvidenskaben jo kun et par hundrede år gammel, men Moder Jord har været her altid, og mennesker på hende har været nødt til at bruge naturen for at holde sig raske, og noget har vi jo gjort rigtiget.

»Det er det kemiske, der er alternativet. Det er mangel på holistisk tankegang, det er en mangel på vilje og en mangel på, dybest set, at ville hjælpe andre mennesker,« siger hun

»Når folk står herinde og spørger hvem skal jeg tro på? Så siger jeg prøv at mærk efter inde i maven hvad føler du? Jeg spørger: Har du tillid til mig, eller virker jeg som en person, der vil snyde dig? Hvis ja, så kan vi lave et samarbejde hvis ikke, så find en anden.«

Jeg synes det er svært. Hvordan skal man kunne opnå den følelse?

»Der er rigtig mange dårlige biopater, der er rigtig mange dårlige læger, og der er rigtig mange dårlige damefrisører. Der er folk, der tager røven på dig alle steder. Det handler om tillid. Det handler om ...« hun ledte efter ordene.

Den rette duft?

»Ja? Måske handler det om den rette duft.«

Serie

En hypokonder kan godt blive syg

Lasse Lavrsen, 34, har hele sit liv haft en usund interesse for sundhed og sygdomme. I mange år kunne læger og videnskaben berolige ham, men da han flyttede ind i den økologiske klasse, accelererede angsten. Mælk, sukker, amalgam, parabener, flammehæmmere, mobiltelefoner og mikrobølgeovne. Alt omkring ham kunne slå ihjel, og alt det, han troede på, var faldet. Nye lidelser opstod, og de gamle bestod. Det blev en krig på autoriteter, der har efterladt ham helt uden. Og hvad gør man så, når man altid frygter det værste for sig selv?

Seneste artikler

  • Hypokonderen: Flugten tilbage

    7. maj 2011
    Den økologiske klasse er for hårdt et sted at være for en hypokonder. Der er for meget af det hele - f.eks. sundhed og overskud
  • Hypokonderen: Om sukkeret

    30. april 2011
    Hvis det bare er en diæt, er det ikke så svært at holde ud. Men det trækker så meget andet andet med sig, når jeg overgiver til angsten for f.eks. sukker
  • Hypokonderen: Om økologi

    23. april 2011
    I årevis havde mad bare været mad, men nu ramte min tidligere så umodne omgang med mad mig som en hammer, og jeg pådrog mig straks en slags økologisk spisevægring. Det stod på i måneds-vis, indtil en filosof med stærk midtjysk dialekt påpegede de ikke helt så rene linjer i mine økologiske tvangstanker
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her