Klumme
Læsetid: 5 min.

Hypokonderen: Om at få børn

Men min søn kan tåle alt det, der dagligt truer med at slå mig selv ihjel f.eks. en sut af plastik
Men min søn kan tåle alt det, der dagligt truer med at slå mig selv ihjel  f.eks. en sut af plastik
Moderne Tider
9. april 2011

Der er tidspunkter i livet, hvor man som menneske virkelig tager nogle ryk. Hvor man i små glimt indser, at alt det, man tidligere anså som sandheder, har været funderet på løgn, og pludselig kan man se, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Det er som regel noget, man efterrationaliserer sig frem til, og i øvrigt er det ulideligt for andre at høre på, men alligevel elsker vi at rejse rundt med disse historier og ved enhver given lejlighed belære selskaber med vores særlige små åbenbaringer. Der er ofte tale om nærdødsoplevelser, store brud eller store sejre, og alt for ofte er der tale om fødsler og om det at blive forældre.

Personligt har jeg haft et utal nærdødsoplevelser, hvor jeg var sikker på, det hele var forbi herunder også en fødsel men ingen af dem har ført til nogen særligt dybere indsigt eller for alvor ændret mit selvbillede. Til gengæld gjorde jeg en vigtig erkendelse, da jeg sidste lørdag aften cyklede ud ad Nørrebrogade. Den første forårsdag havde huseret i byen hele dagen, og nu var der sort af kåde mennesker på gaden foran barerne, opkast, henrykkelse, blå blink og slagsmål. En herlig aften, så det ud til, men jeg var der i et helt andet og meget mere desperat ærinde end at deltage i gadefesten.

Et tvivlsomt duplikat

På det værst tænkelige tidspunkt havde min toårige søn tabt sin sidste sut, og nu var jeg på vej hjem med en uøkologisk MAM-sut med farvetryk købt i den eneste kiosk i hele København, der sælger sutter. Halvanden times desperat jagt var forbi.

Lang tid før jeg overhovedet tænkte på at få børn, var jeg sikker på, at jeg ville projicere min angst for sygdom og død direkte over på mit afkom. Børn var jo små duplikerede skikkelser af deres forældre, man som en Gud kunne skabe og forme i sit eget billede, så hvad ville være mere naturligt end omgående at kaste al sin ængstelighed fra sig ind i barnet. Derfor forberedte jeg mig også godt, da jeg selv var på vej med mit skaberværk. Jeg søgte viden om alle de ting, der kunne gå galt ved fødsler, de ting, barnet kunne fejle, når det kom ud, fik lavet 3D-Scanninger, indtil flere fødselsforberedelseskurser, akupunktur (til mig selv), læste om haresyge, gulsot, stjernekiggere og opsøgte viden blandt mine naboer om, hvad man som minimum burde anskaffe sig som forældre grundpakken så at sige.

»Stort set alt, hvad du kan købe i Pure Baby,« sagde en af dem, der selv havde født begge sine børn i et kar på en privat fødeklinik på Østerbro i mit kvarter er børnene fra den første dag holdt ude af det offentlige system. Min nabos graviditet var blevet fulgt på ugebasis siden uge syv, hun havde fået målt proteinindholdet i urinen, lagt kostplaner og danset orientalsk dans, der skulle være særligt godt for både mor og barn. Selve fødslen havde været en »stærk«, »naturlig« og »vidunderlig« oplevelse med røgelse og særligt beroligende lys og musik, og hun var sikker på, at det var fødeklinikkens skyld, at begge hendes børn havde været helt rolige, lige fra de var spæde. Hun mente også, det var derfor, at der ikke var gået noget galt under fødslen, og det er jo svært at sætte en pris på, som hun sagde. På det tidspunkt havde jeg ikke boet længe nok i kvarteret til, at jeg ville skifte mit beroligende hospital og de hvide kitler ud med duftlys og hvalsange, men Pure Baby navnet lød helt rigtigt.

Er 8.000 kemikalier meget?

Farvespektret i Pure Baby spænder fra beige til lys brun. Selv ekspedienterne er flødefarvede, og det er, som om de også inkarnerer den farve i deres personligheder. Før jeg trådte ned i butikken, troede jeg nærmest kun, det var madvarer, der kunne være økologiske, men efter en lidt træt gennemgang af deres kerneprodukter viste det sig, at alt til babyer kan fås økologisk.

Træklodser, børnestole, vaskeklude, børnesenge, papir, farvekridt, legetøj og naturligvis bleer. Hjemmefra kvarteret havde jeg godt hørt om økologiske stofbleer, og jeg var klar over, at jeg ville få svært ved at sove om natten, hvis jeg ikke sprang på den vogn. En helt almindelig hvid T-shirt, der er produceret af konventionel bomuld, kan nemlig indeholde op mod 8.000 kemikalier, kunne man læse på nettet, og at tage den på var som at drikke en tredjedel kop ren kemi. Det fremgik ikke præcis, hvor meget en kop egentlig er, og om 8.000 kemikalier var meget eller lidt, men det lød ikke rart

»Sådan lidt sat på spidsen kan man lige så godt bede sit barn drikke de kemikalier, der er i tøjet. Huden er nemlig kroppens største organ, og den absorberer det, den kommer i berøring med,« stod, der og ekspedienten havde en lignende argumentation, så beslutningen var taget. For omkring ti tusinde købte jeg økologiske stofbleer, tre økologiske vikler, en økologisk madras, en økologisk slyngevugge, økologisk babytøj, en økologisk trægiraf, en kasse økologiske vaskeklude, et arsenal af økologiske sutteflasker og økologiske sutter. Jeg boede nu i en af de husstande i hele København, der var tættest på at være helt uberørt regnskov. Alt i mit hjem kunne spises uden tilberedning og ville aldrig kunne gøre skade ved nogen form for kontakt med barnehud. Jeg var klar.

Det er ham, der smitter

Men da jeg i lørdags kom hjem til en udkørt og snottet dreng, og endelig kunne give ham den uøkologiske MAM-sut, fik jeg et af de få klare øjeblikke. Det rørte mig ikke, at sætte den uøkologiske sut i munden på ham, og da jeg bagefter stod og vaskede hænder for ikke at blive smittet af forkølelse og øjenbetændelse, gjorde jeg status over, hvordan min hypokondri egentlig havde reageret på det at blive far.

Stofbleerne blev droppet efter første gang at have skyllet en brugt ble op i badekaret. Drengen ville ikke tage de store natursutter, der lugtede af elastikker, og der var forsvindende lidt økologisk tøj tilbage i hans skab uden at det rørte mig. Han fik lyst brød, mælk og sukker og det meste af hans legetøj var af plastik og malet i kradse farver. Jeg forstod, at der kun var plads til én udsat krop i mit liv. Jeg havde ikke plads til også at blive hypokondrisk på min søns vegne. Han havde sin egen krop at bekymre sig om, og når han blev stor nok til det, skulle jeg nok støtte ham i det. Jeg havde andre ting at bekymre mig om smittefaren i hans vuggestue, når han skulle afleveres for eksempel. Snot, omgangssyge, fåresyge for voksne Det går direkte i testiklerne og skulle være frygteligt smertefuldt.

Serie

En hypokonder kan godt blive syg

Lasse Lavrsen, 34, har hele sit liv haft en usund interesse for sundhed og sygdomme. I mange år kunne læger og videnskaben berolige ham, men da han flyttede ind i den økologiske klasse, accelererede angsten. Mælk, sukker, amalgam, parabener, flammehæmmere, mobiltelefoner og mikrobølgeovne. Alt omkring ham kunne slå ihjel, og alt det, han troede på, var faldet. Nye lidelser opstod, og de gamle bestod. Det blev en krig på autoriteter, der har efterladt ham helt uden. Og hvad gør man så, når man altid frygter det værste for sig selv?

Seneste artikler

  • Hypokonderen: Flugten tilbage

    7. maj 2011
    Den økologiske klasse er for hårdt et sted at være for en hypokonder. Der er for meget af det hele - f.eks. sundhed og overskud
  • Hypokonderen: Om sukkeret

    30. april 2011
    Hvis det bare er en diæt, er det ikke så svært at holde ud. Men det trækker så meget andet andet med sig, når jeg overgiver til angsten for f.eks. sukker
  • Hypokonderen: Om økologi

    23. april 2011
    I årevis havde mad bare været mad, men nu ramte min tidligere så umodne omgang med mad mig som en hammer, og jeg pådrog mig straks en slags økologisk spisevægring. Det stod på i måneds-vis, indtil en filosof med stærk midtjysk dialekt påpegede de ikke helt så rene linjer i mine økologiske tvangstanker

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Majbritt Nielsen

Ja det er en heltidsbeskæftigelse at have et barn der 'gudøme' have økologisk hele vejen igennem. Ellers ender han som en mutaion.

Og så være hypokonder.

Så er det jo klart at den mindst vigtige, må vige for det der er farligst.

;)
Held og lykke med de små

Bente Simonsen

En ting er sikker, du påvirker dit barn.
Du vil være en massiv påvirkning, indtil han bliver stor nok til at tænke og resonere selvstændig, hvorefter han vil bruge resten af livet til at lære at blive normal.

Vi andre overlevede inden ramaskriget, alt med måde.

Müller Bernd

Min mor både røg og drak under sin graviditet, hvilket selvfølgelig får mig til at tænke på, hvilket fantastisk menneske jeg ellers kunne være blevet.

Hvor er det irriterende, at det store problem med forurening af alt det vi spiser og alt det, der bliver produceret i det hele taget, bliver så overfladisk behandlet af en selvcentreret egocentriker, der er druknet i sin egen navle og derfor ikke kan begribe det verdensomspændende problem, og latterliggør det ved at vikle det ind i sit eget tumbede personlige problem

Lennart Kampmann

Steril kommer i tre faser:

Fase 1: Ses hos forældre med et barn. En sut der falder på gulvet samles op, koges i fem minutter hvorefter den afkølet kan sættes i munden på barnet.

Fase 2: Ses hos forældre med to børn. En sut der falder på gulvet samles op og eventuel jord eller sand børstes af før sutten sættes tilbage i munden på barnet.

Fase 3: Ses hos forældre med tre eller flere børn. "Steril" er resultatet af et operativt indgreb hvor forplantningsevnen bringes ned til nul.

med venlig hilsen
Lennart