Læsetid: 8 min.

Alle kan have brug for en hjælpende hånd

Det er ikke let at hjælpe en thailandsk migrant ud af sexindustrien – især ikke hvis hun hellere vil have hjælp til at få passet sit barn, mens hun danser gogo. Det fortæller Marlene Spanger, som har skrevet ph.d.-afhandling om mødet mellem thailandske sexarbejdere og danske socialarbejdere
Kritik. Marlene Spanger påpeger i sin afhandling bl.a. problemet i, at hjælpearbejde ofte tager form af redningsarbejde, når det kom-mer til kvinder i sexbranchen.

Kritik. Marlene Spanger påpeger i sin afhandling bl.a. problemet i, at hjælpearbejde ofte tager form af redningsarbejde, når det kom-mer til kvinder i sexbranchen.

Sofie Amalie Klougart

23. april 2011

For ikke så længe siden fik jeg en thailandsk massage på Amager. En af mine kollegaer havde anbefalet stedet, og hjemmesiden så lovende ud med udførlige beskrivelser af forskellene på traditionel thai-massage, urtethai-massage og fysiurgisk thai-massage.

Det var et lidt pudsigt sted. Receptionen lignede en slags dagligstue med et stort akvarium og vinrøde lædersofaer omkring et tændt fjernsyn. Der lå en tøjbamse oven på fjernsynet, og den ene sofapude var formet som en skildpadde. På væggen hang der billeder af den thailandske kongefamilie ved siden af dens slags plakater, man normalt ser hos fysio- eller zoneterapeuter, med kroppen og fødderne opdelt i smertepunkter og muskelgrupper. Rundt omkring stod blomster og buddhistiske statuer. To kvinder sad og så fjernsyn, da jeg ankom. Den ene, en trind lille dame i 40'erne, rejste sig, bød mig velkommen og tog imod de 400 kroner, som var prisen for en times massage. Vi gik ind i det tilstødende, store lokale, som med tynde skillevægge og forhæng var opdelt i en række mindre aflukker, hver med deres madras, levende lys, blomster og ornamenterede håndvifter på væggene.

Jeg tog tøjet af, bandt et håndklæde om livet og lagde mig til rette. I de næste 55 minutter arbejdede massøsen løs på min ømme ryg og myoseplagede skuldre. Det gjorde ondt, og det gjorde godt, og til sidst bad hun mig vende mig om på ryggen, hvorefter hun med løs hånd tjattede mig i skridtet, mens hun sendte mig et spørgende blik.

Jeg blev noget perpleks. Uden helt at forstå, hvad jeg svarede på, fik jeg fremstammet et »Øøh, no, no«, og blev kort efter ladt alene.

»Var det, hvad jeg tror, det var?« tænkte jeg, mens jeg klædte mig på og igen på cykelturen hjem og adskillige gange siden.

Det var jo ikke en høj kælderlejlighed på Vesterbro med rød lampe i vinduet. Var det alligevel 'sådan et sted'? Blev jeg lige tilbudt en spiller? En happy ending på min fysiurgiske massage?

Ja, det gjorde jeg, finder jeg ud af, da jeg læser Marlene Spangers ph.d.-afhandling Destabilising Sex Work and Intimacy. Det viser sig at være udbredt, selv på traditionelle massageklinikker, at tilbyde kunden en afsluttende udløsning. Kvinderne, der giver handjob, sælger ikke nødvendigvis andre seksuelle ydelser. De har jo deres dyd at tænke på, fortæller de.

Det er et eksempel på, hvordan overgangen mellem prostitution, massage og andet kropsarbejde er meget glidende, fortæller Marlene Spanger. Hun har været i felten blandt thailandske kvinder, der sælger sex i Danmark. Hun har tilbragt sene nattetimer på stripbarer, besøgt thai-supermarkeder og buddhistiske templer, været med socialarbejdere på opsøgende arbejde, deltaget i møder med hjælpeorganisationer og embedsmænd, interviewet 14 kvindelige thailandske migranter, der sælger sex, og yderligere syv thailandske forretningsdrivende og bartendere fra miljøet.

Jeg møder hende i Fagligt Fælles Forbunds hovedbygning ved Søerne i København. Her er en række af fagbevægelsens tillidsrepræsentanter samlet til en konference om udnyttelse af kvindelige arbejdskraft. Marlene Spanger har netop holdt foredrag om forholdet mellem »kvindelige thailandske migranter i sexindustrien og den danske stat«, som der står i programmet. Det er gået godt, fortæller hun. Der blev lyttet interesseret og spurgt nysgerrigt, og der blev heldigvis ikke stillet det spørgsmål, som Marlene Spanger er mere træt af end noget andet spørgsmål. Der blev ikke spurgt, om hun er for eller imod prostitution.

»Jeg bliver altid spurgt om det,« siger hun. »Det irriterer mig, at diskussionen om prostitution hele tiden bliver trukket i den retning.«

Så hellere rengøringsarbejde

Hendes frustration er ikke kun rent personlig.

»Hvis du følger den offentlige og politiske debat, så handler den meget om at være for eller imod. Og den her 'for eller imod'-tænkning gennemsyrer ikke bare debatten, men også videnskabelige undersøgelser og selve det sociale hjælpearbejde,« siger hun og giver et eksempel fra sin afhandling.

34-årige Nook har boet seks år i Danmark og arbejdet som danser og værtinde på en stripbar på indre Vesterbro i København. For nylig blev hun mor til Stella, så hun holder pause fra sit arbejde. På grund af problemer med Stellas far ønsker Nook at søge om fuld forældremyndighed. I den forbindelse har hun besøg af en socialarbejder, der på engelsk fortæller Nook, at hun er nødt til at have et job i dagtimerne, når hun søger om forældremyndighed. Det er vigtigt for at vise, at hun passer ordentligt på sit barn, fortæller socialarbejderen.

»Ja,« siger Nook. »Men i virkeligheden ... inderst inde har jeg lyst til at arbejde som før. Men det er om natten.«

»Men hvem kan passe på Stella om natten?« spørger socialarbejderen.

»Det er problemet,« siger Nook.

Her blander Marlene Spanger sig i samtalen mellem Nook og socialarbejderen: »Men kan du ikke finde en babysitter? Hvis du tjener gode penge, kan du betale en babysitter. Andre mennesker arbejder også om natten,« siger Spanger.

»Ja, det er lidt af en glidebane, eftersom det ikke holder i det lange løb,« svarer socialarbejderen, inden hun på dansk henvender sig til Spanger og siger:

»Hvis hun var rengøringsarbejder om aftenen, ville det være fint, men det er hun ikke ...«

Ifølge Marlene Spanger viser situationen, hvordan hjælpearbejde bliver til redningsarbejde: »Vi skal redde kvinderne ud af prostitution. Det er i høj grad sådan, man forstår prostitution inden for det sociale arbejde. Endemålet er, at de kommer ud af det her og bliver selvstændige kvinder på en helt bestemt måde.«

»Nook bliver talt væk fra prostitution. Hun skal finde et rengøringsarbejde, fordi det er mere sømmeligt. Det repræsenterer en rigtig måde at være kvinde på,« siger Spanger.

Hun forklarer, at der er flere grunde til, at en kvinde som Nook ønsker at blive i sexindustrien. For det første giver det flere penge end de ufaglærte job, hun har som alternativ. For det andet har hun en stor del af sit sociale netværk gennem sit arbejde. Kvinder, som sælger sex, er ikke en marginaliseret del af det thailandske migrantmiljø, fortæller Spanger. Ofte kommer veninder og kolleger forbi massageklinikkerne og sludrer, spiller kort, ser fjernsyn og spiser sammen. Det er ikke ualmindeligt, at de møder kommende kærester blandt kunderne.

»I mit feltarbejde er jeg ikke stødt på vold, tvang eller udnyttelse. Kvinderne ved, hvad de laver. Spørgsmålet er så, om det er socialarbejderens rolle at gå ind og sige: 'Ved du hvad, jeg synes, du skulle tage og finde dig et andet arbejde',« siger Marlene Spanger, der svarer utvetydigt på egne vegne: »Jeg synes ikke, at det er ok, at man går ind og moraliserer på den måde.«

Marlene Spanger er selv et interessant eksempel på forholdet mellem personlige holdninger og professionelt arbejde. Hun er for eksempel ikke tilhænger af at legalisere prostitution. Tanken om, at mænd smutter forbi en massageklinik, hvis det ikke er lykkes dem at score i byen, tiltaler hende ikke. Argumenterne om at sexarbejde skulle repræsentere kvindefrigørelse kalder hun »noget vås«.

»Det er mine helt personlige holdninger. Men de skal ikke styre mit arbejde. Jeg ønsker stadig at forstå, hvorfor og hvordan kvinderne har valgt at skrue deres liv sammen under de betingelser, de nu har,« siger Marlene Spanger.

Uønsket overvågning

Det var ikke let for den 40-årige forsker fra Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet at få lov til at følge socialarbejderne. Da det lykkedes, blev hun mødt med skepsis.

»Der var en lidt fjendtlig attitude. 'Du skal sidde der, du skal ikke sige noget.' De var nervøse for, at jeg kom og ødelagde den tillid, de havde opbygget til kvinderne. Og det er sådan set reelt nok,« siger Spanger, der dog hurtig oplevede, at også andre interesser var på spil.

»Der er den her ejerskabsfornemmelse: 'Det er mit felt, jeg har viden, jeg har kompetencer, så hvis du vil vide noget om kvindernes vilkår, kan du spørge mig.' Og det var jeg jo ikke interesseret i,« siger Spanger, som til dels forstår mistilliden.

»For dem bliver det en slags overvågning. De bliver genstand for et studium. Nogle praktikere har ikke noget imod at få det blik udefra og få indsigt i, hvad de selv går og laver, hvad der er på spil, hvilke magtrelationer der folder sig ud. Mit indtryk er, at det er man ikke særlig interesseret i inden for prostitutionsområdet, og jeg ved ikke hvorfor. Mit gæt er, at det er, fordi det er et meget politisk og moralsk felt. Der findes meget klare holdninger til, hvad der er rigtigt og forkert. Det afspejler sig også i den offentlige og politiske debat. Når jeg så kommer med mit kritiske blik og spørger til, hvad der foregår, så bliver der pludselig stillet spørgsmålstegn ved, hvad der er rigtigt og forkert,« siger Marlene Spanger.

»På den måde bliver deres skepsis også en måde at beskytte deres egen definition af og holdninger til, hvad prostitution er, hvad de synes om det, og hvilke handlinger de synes, der skal finde sted.«

Feminiseret hjælpearbejdet

Ifølge Marlene Spanger kan der være flere grunde til, at mange organisationer fastholder et entydigt billede af prostitution. Økonomi er en af dem.

»Det er ofte ngo'er. De lever til dels af fondsmidler. De skal ud og rejse penge, og en måde at gøre det på er at have ét klart bud på, hvad deres mål er. For dem er det ikke komplekst. De har én fortælling.«

Men det er en fortælling med uheldige konsekvenser. Ikke kun for de kvinder, der bliver hjulpet mod egne ønsker, men også for dem, der har brug for hjælp, men ikke får den.

I hendes afhandling skriver hun om Yam Cao, en mandlig frisør i 40'erne gift med en kvindelig thailandsk migrant. Ud over frisørgerningen arbejder Yam Cao på en massageklinik. Her klæder han sig ud som kvinde og sælger massage og sex til mandlige kunder om aftenen og natten. Som mand »passer han ikke ind i de kategorier for 'prostitueret' eller 'trafficking-offer', som dansk socialarbejde reproducerer«, skriver Marlene Spanger.

Hun har også interviewet flere transkønnede prostituerede, der ligesom Yam Cao ikke passer ind i den gængse fortælling om prostitution. Det gør dem særligt sårbare, forklarer Spanger:

»Hvis det sociale arbejde har fokus på heteroseksuelle, biologiske kvinder, så bliver en figur som Yam Cao marginaliseret og usynliggjort i det sociale arbejde. Og hvis vedkommende i endnu højere grad er udsat for hatecrimes, kan det være rigtig svært at få hjælp,« siger hun og fortæller, at netop Yam Cao havde været udsat for et voldeligt overfald, som han undlod at anmelde af frygt for at skulle forklare sin påklædning og adfærd over for myndighederne.

Sluttelig vil Marlene Spanger gerne lige moderere sin kritik: Der er selvfølgelig stor forskel på socialarbejdere inden for prostitutionsområdet, forklarer hun. Nogle er mere moralske end andre. De fleste gør et glimrende stykke arbejde.

Alligevel mener hun, at der overordnet er behov for at justere den sociale indsats.

»Det er feminiseret på en helt bestemt måde. Der opridses nogle meget stereotype positioner: Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at det er hvide, vestlige, velmenende kvinder, som udfører socialt arbejde blandt farvede, fattige tredjeverdenskvinder. Jeg tror, det er vigtigt, at man bryder med det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

En utroligt interessant artikel. Bare synd at Marlene Spanger bliver lokket til at give en spidsformulering til sidst, der er så meget mere simpel end hendes øvrige analyser. Godt gået!

Susanne Møller

"Hun er for eksempel ikke tilhænger af at legalisere prostitution. Tanken om, at mænd smutter forbi en massageklinik, hvis det ikke er lykkes dem at score i byen, tiltaler hende ikke"

Fair nok, at Marlene Spanger ikke bryder sig om tanken om at nogle mænd kan købe sex. Men jeg forstå ikke, at hun dermed også ønsker,at alle sexarbejdere holdes rettighedsløse, ikke skal beskyttes af lovgivningen, ikke skal have samme muligheder for lovlig samarbejde med hinanden og andre. Hvorfor er det sexarbejderne der skal betale prisen for det Marlene Spanger ikke kan lide?

@Susanne Møller. Hvor fremgår det af artiklen at Marlene Spanger ønsker at sexarbejderne holdes rettighedsløse? Jeg synes da det er det modsatte, hun giver udtryk for.

@Susanne Møller. Hvor fremgår det af artiklen at Marlene Spanger ønsker at sexarbejderne holdes rettighedsløse? Jeg synes da det er det modsatte, hun giver udtryk for.

Susanne Møller

@Ellen Chakir

Det fremgår af det jeg citerede:
“Hun er for eksempel ikke tilhænger af at legalisere prostitution. "

Når man ikke vil anerkende vores erhverv som fuldt lovligt betyder det at vi ikke lovligt kan samarbejde med hinanden eller andre, det betyder at vi ikke beskyttes af arbejdsmiljø lovgivningen, ikke kan beskytte os i en a-kasse, ikke beskyttes af aftaleloven eller erhvervslejeloven.

Det betyder at vi nægtes de samme rettigheder som alle andre opfatter som en selvfølge.

Det betyder selvfølgelig ikke at vi så slipper for pligten til at betale moms og Skat

Marlene Spangers argumentation for at sexarbejde ikke skal legaliseres er
Citat "Tanken om, at mænd smutter forbi en massageklinik, hvis det ikke er lykkes dem at score i byen, tiltaler hende ikke”"Citat slut