Nyhed
Læsetid: 7 min.

Midlertidig evakuering for altid

’Forestil dig det utrolige. I 1988 så jeg en hemmelig ordre fra KGB om, at det var forbudt for lægerne at stille diagnoser i forbindelse med Tjernobyl om, at der var tale om kræft, som kunne skyldes stråling.’ Det er en af de historier, som Informations ruslandsmedarbejder har hørt, når han har besøgt Tjernobyls katastrofeområder
Forladt. Borgerne i byen Pripjat få kilometer fra atomkraftværket blev evakueret dagen efter atomulykken. De fik ikke meget med sig og troede, at de ville vende tilbage til deres hjem. Hvor der engang var skoler, familier og legende børn, er der nu tomt og spøgelsesagtigt. Man må ikke bo i området længere.

Forladt. Borgerne i byen Pripjat få kilometer fra atomkraftværket blev evakueret dagen efter atomulykken. De fik ikke meget med sig og troede, at de ville vende tilbage til deres hjem. Hvor der engang var skoler, familier og legende børn, er der nu tomt og spøgelsesagtigt. Man må ikke bo i området længere.

Gleb Garanich

Moderne Tider
23. april 2011

»Det er min fornemmelse, at det kan ske når som helst, hvor som helst,« fortalte daværende præsident Jeltsins miljørådgiver, Aleksej Jablokov, om Tjernobyl-katastrofen. Og han afslørede, at myndighederne løj om katastrofens omfang. Ifølge Jablokov var der titusinder af omkomne som følge af eksplosionen på atomkraftværket, der i dag står som en truende gennemhullet skal. Tjernobyl-eksplosionen for 25 år siden har skabt øredøvende stilhed i de officielt lukkede zoner. Både omkring den hullede og revnede betonsarkofag, der dækker over resterne af reaktor 4 og i spøgelsesbyen Pripjat. Her står karrusellen stille, gyngerne og gadeskiltene vipper fortsat knirkende i vinden, døre står åbne her i forårsvejret, træerne er blevet grønne.

Men der er intet menneskeliv i byen, kun vilde dyr og fugle.

Pripjat ligger få kilometer fra det nu nedlagte atomkraftværk Tjernobyl, 140 kilometer nord for Ukraines hovedstad, Kiev, hvor verdens hidtil største atom- katastrofe ramte 26. april for 25 år siden, da reaktor 4 smeltede ned og eksploderede med et gigantisk brag.

Gorbatjov tier

Katastrofen, der betød, at Pripjats 50.000 indbyggere og yderligere 135.000 fra nærområdet hurtigt blev evakueret og senere 200.000 fra de atomforurenede zoner i Rusland, Hviderusland og Ukraine, hvortil vinden havde sendt den dødbringende sky af radioaktivitet.

Katastrofen, som var medvirkende til, at verdens anden supermagt, Sovjetunionen, brød sammen, da omfanget og ledelsens forræderi gik op for befolkningen.

I dag er reaktor 4 dækket af en betonsarkofag, som ikke kan forhindre fortsat stråling fra det miserable sovjetiske atomhelvede.

Men inden indkapslingen med beton gjorde Sovjetunionen sig skyldig i to gerninger, som kun sker i diktaturstat. For det første løj selveste Vestens darling, den kommunistiske genralsekretær, senere præsident, Mikhail Gorbatjov, som ellers havde slået sig op på glasnost (åbenhed) og ytringsfrihed, over for sin befolkning. Han vidste allerede 26. april, at katastrofen var sket, men forholdt sig tavs i over et døgn, advarede ikke befolkningen eller omverdenen om den overhængende fare. Først da svenske målinger viste, at noget var rivende galt, trådte han frem og advarede sine undersåtter. Men ingen forhindrede, at myndighederne i Kiev afholdt store 1. maj-demonstrationer i fri luft, selv om de kommunistiske bosser udmærket vidste, at risikoen for en dødbringende atomforurening var ekstrem. Gorbatjov og de andre tav, mens uskyldige og uvidende Kiev-borgere gik på gaden og råbte hurra for det kommunistiske styre og dets store omsorg for den arbejdende befolkning.

Heldigvis blæste vinden den anden vej. Mod nord. Og heldigvis ikke mod de 13 millioner borgere i storbyen Moskva, der med nød og næppe undgik at blive ramt.

30 sovjetiske journalister blev udkommanderet til Tjernobyl for at dække begivenheden. En af dem sagde til undertegnede for 12 år siden, at over 20 af dem var døde af strålingsrelaterede sygdomme. I dag er han selv død.

I Ukraine og Rusland opretholder myndighederne afspærringen af zonerne, men i Hviderusland har diktator Lukasjenko inviteret indvandrere fra Central-asien til at bosætte sig i de tomme byer og landsbyer og dyrke de forladte marker og haver, der udstråler radioaktivitet.

600.000 likvidatorer

Den anden store udåd, som diktaturstaten begik, var at udkommandere over 600.000 mand, hovedsageligt soldater af reserven, fra hele det kæmpemæssige rige til at deltage i 'bekæmpelsen af katastrofen'. Hvilket demokratisk land vil kunne gøre det? Mange hundrede mand gik igennem helvede, deltog i mange minutter i slukningen af den strålende brand, hvorefter langt flere trådte til og kastede sig ind i det usynlige inferno af stråling.

Ingen ved, hvor mange der er omkommet på grund af strålingen. De officielle sovjetiske og senere russiske, ukrainske og hviderussiske myndigheder søger med hjælp fra den Internationale Atomenergiagentur og atomkrafttilhængere verden over at nedtone katastrofens omfang, som de gør det i forbindelse med den nye katastrofe i Japan. 28 omkomne 'likvidatorer' og ingen påviselige forbindelser mellem det hastigt stigende antal kræfttilfælder og strålingen. Hævder de. Derfor er der næsten ugentligt sultestrejker og demonstrationer fra tidligere 'likvidatorer', som blev lovet guld og grønne skove for deres indsats, men som i mange tilfælde intet får. De er glemt.

Doktor Kræft

Spørg imidlertid doktor Mikhail Rakov på børnehospitalet i den russiske by Brjansk. Han ved, hvad han taler om. Brjansk-området er en af de forurenede zoner, hvor regn bragte skyer af radioaktivt materiale ned på jorden.

»Vi har aldrig før haft så mange kræfttilfælde blandt især børn her i området før. Vi ser flere og flere, og jeg frygter, at det bliver ved i generationer,« siger dr. Rakov i 1993. Hans navn er ikke heldigt, men sigende, for 'rak' på russisk betyder 'kræft'. Foran os ligger 14-årige Serjosja magtesløs hen og holder sin magtesløse og ulykkelige mor i hånden. Han er ved at dø af en hidtil ukendt form for leukæmi.

Hans mor: »Vi bor i de forurenede zoner, vi spiser afgrøderne, vi lever i strålingen, og selv om myndighederne benægter det, så er antallet af kræfttilfælde steget voldsomt. I vores landsby har vi ikke oplevet leukæmi, så længe jeg kan huske. Nu er der snesevis af tilfælde. Og vi kan ikke se nogen vej ud af det. Vi lever i det, og vi dør i det. Også Serjosjas lillebror er nu syg.«

I naboværelset sidder den fireårige pige Alevtina, som lider af en anden form for kræft. I bugspytkirtlen. Dr. Rakov er ikke optimist, selv om netop denne form for kræft er helbredelig: »Vi vil se flere og flere af disse syge børn med kræft i bug-spytkirtlen og skjoldbruskkirtlen. En del vil overleve, en del vil dø, men det er sikkert, at det stammer fra Tjernobyl.« Ifølge IAEA, det internationale atomenergiagentur, er der kun få dødsofre efter atomkatastrofen i Tjernobyl. Officielt 'kun' de 2 som konsekvens af akut strålesyge. Dertil kommer en forøget tendens til kræftformer hos børn, som det imidlertid er muligt at behandle. Andre kilder, bl.a. russisk Greenpeace, siger, at der mindst er omkommet 10.000 på grund af strålingen fra Tjernobyl.

Den tidligere russiske præsident Boris Jeltsins topmiljørådgiver, Aleksej Jablokov, en af Ruslands mest erfarne og anerkendte miljøeksperter, har ved flere lejligheder sagt til undertegnede, at antallet er langt større.

Forbudt diagnose

»Forestil dig det utrolige. I 1988 så jeg en hemmelig ordre fra KGB om, at det var forbudt for lægerne at stille kræftdiagnoser i forbindelse med Tjernobyl og antyde, at der var tale om kræft, som kunne skyldes stråling. Både vestlige og sovjetiske eksperter tager fejl. Der er tale om, at hundredtusinder af mennesker lider under katastrofen, og de næste generationer er udsat for endnu ukendte genetiske virkninger. Dertil kommer, at titusinder af hektar god jord nu er ubrugelig. Den kan ikke dyrkes i hundredvis af år. Og det værste er, at det kan ske igen et eller andet sted. Det er min fornemmelse, at det kan ske når som helst, hvor som helst. Og når det sker, vil der ikke længere være tale om udnyttelse af atomkraft noget sted i verden,« sagde altså Jeltsins øverste miljørådgiver.

Får han ret?

Ja, hvis det står til sygeplejerske Ljudmila Gridasova fra et specialplejehospital i den hviderussiske by Gomel. Gomel er et af de hårdest ramte områder fra Tjernobyl-katastrofen. Hun har i årtier set følgerne af katastrofen på sit plejehjem. Her ligger de vanskabte, de vansirede og de dødsdømte. Et nyfødt drengebarn med et hoved så stort som en kålrabi, som han ikke er i stand til at løfte.

»Dømt til døden, af ukendte årsager, men jeg er ikke i tvivl,« som sygeplejersken siger. Hun mener, at atomforureningen fra Tjernobyl har afstedkommet menneskelige katastrofer, som ingen før havde drømt om, selv om myndighederne søger at skjule det. Hun har formentlig ret, lyder det fra en tysk ekspert, dr. Sebastian Pflugbeil, på et forskningscenter i Gomel.

»Der er tale om et perfidt spil med antallet af ofre for vor tids største atomkatastrofe.«

Russisk stalker

Og det bliver værre endnu. Pflugbeil henviser til en russisk forsker, Konstantin Tjetjerov fra det anerkendte Kurtjatov Institut i Moskva. Tjetjerov siger i et interview til undertegnede, at myndighederne og mange eksperter, bl.a. Den Internationale Atomenergikommission, »simpelthen lyver, når de benægter sammenhæng mellem kræfttilfældene og strålingen. Og de hævder, at strålingsskaderne er begrænsede. De lyver nu, og de løj dengang,« siger Tjetjerov. Han mener, at Tjernobyl simpelthen er blevet en pengemaskine for skruppelløse ukrainske embedsmænd.

Tjetjerov minder om den berømte russiske filminstruktør Andrej Tarkovskijs film Stalker, hvor hovedpersonen sniger sig ind i helvedes forgård, et atomart mareridt. Tjetjerov, en højt berømmet forsker, afslørede for nogle år siden, at de sovjetiske og senere ukrainske myndigheder løj. De påstod, for at få midler fra EU til at dække katastrofen og løgnen med en betonsarkofag og formentlig EU-midler til egne lommer, at 97 procent af værkets radioaktive indhold stadig var i reaktoren efter katastrofen. Tjetjerov har filmet reaktoren indvendig i ugevis. Og er stadig i live. Han hævder, at det er lige modsat: 97 procent af det radioaktive stof blev sprøjtet ud i omgivelserne ved eksplosionen og gjorde det endnu farligere at opholde sig i området, end myndighederne vil være ved.

Det ved de gamle babusjkaer og dedusjkaer ude i de ellers forladte landsbyer intet om. De ved blot, at deres liv i de århundreder gamle landsbyer er forbi. Men mange af dem foretrækker at forblive derude, for, som en af dem sagde under en gang spejlæg med flæsk og svampe fra Tjernobyl-zonen til undertegnede for nogle år siden: »Vi ved godt, at det er farligt at leve her, men vi har sendt vore børn væk, og vi andre skal jo dø snart alligevel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

gad vide om Per Dalgård har læst informations artikel om George Monbiots erfaringer med vildledninger indenfor atomkraft debatten - det tyder ikke på det.
her er linket som en service : http://www.information.dk/264633.

Mage til ensidig brug af kilder, som den per Dalgård her demonstrerer, skal man lede længe efter - for mig styrker det helt klart Monbiots pointe om at det er vigtigt at kræve dokumentation for vilde påstande.

Hans Fynbo

Første step i nødvendig problemknusning er at erkende problemet som det problem det faktisk er.

Per Dalgård gør med sin artikel præcis dette muligt.

Kaspar Olsen: Det er jeg helt enig i, og det tror jeg også er George Monbiots pointe.

Hvordan mener du, Per Dalgårds artikel bidrager til at erkende problemets sande natur ? Han referer til en håndfuld ensidige "eksperter", der uden seriøs dokumentation hævder et gigantisk coverup involverende FN organisationer som UNSCEAR og WHO. Er vejen frem ikke netop at basere vores beslutninger på sikker viden indhentet med videnskabelige metoder ?

Hans Fynbo
-"Er vejen frem ikke netop at basere vores beslutninger på sikker viden indhentet med videnskabelige metoder ?

Jeg finder ikke nogen grund,til at betvivle noget udsagn mod atomkraft præsenteret i denne artikel.

Hvad angår din videnskab er den en skabet dresseret krikke som derfor ikke imponerer ved nærmere kritisk eftersyn

Specielt i situationer hvor der kan være fare på færde ved en opfindelse er videnskaben oftest "storbror" lydige slave.
Det gælder hvis vi diskuterer faren ved mobilstråling; så kan uafhængige eksperter godt advare mod mobilen medens at den statsstøttede videnskab pænt holder kæft.

Taler vi astronomi er det pt. konspirationsteoretikere og diverse amatørastronomer som må undersøge om der noget om snakken med Niburu / diverse forbipasserende dværgstjerner / Små sorte huller.

Her et godt eksempel på privat initiativ. En amerikansk amatør astronom der har monteret et videokamera på en stjernekikkert og filmet helt ubegribelige objekter herfra og ud til Saturn :
Videoen er sensationel men kommer aldrig i morgen- TV
http://www.youtube.com/watch?v=tXGk6wkgJu0

Ligeledes med mysteriet om Chemtrails er det private personer der må indsamle fysiske beviser for at få chemtrail-materien analyseret på uafhængige laboratorier

At videnskaben ikke uden grund er en dresseret krikke viser følgende citat fra artiklen som jeg ikke finder den mindste grund til at betvivle.
»Forestil dig det utrolige. I 1988 så jeg en hemmelig ordre fra KGB om, at det var forbudt for lægerne at stille kræftdiagnoser i forbindelse med Tjernobyl og antyde, at der var tale om kræft, som kunne skyldes stråling."

Hans Fynbo - Jeg må desværre konkludere at du åbenbart ved forbløffende lidt om verden som den desværre fungerer så her er lidt undervisning oven i hatten nemlig George Orwells - Animal Farm.

http://www.youtube.com/watch?v=AtbksuYAZNI

Du har et løjerligt syn på, hvad videnskab er. Men du skal da have tak for dit godmodige forsøg på oplæring.
Derudover tror jeg vi stopper debatten her.

Hans Fynbo

OK. men de sidste 4 linier i forrige tekst var nu mest for sjov.

Hvad angår min opfattelsen af videnskaben har den kun sig selv at takke derfor.

Sten Christensen

Der er dreserede krikker, lydige storebrødre og så er der de der læser som fanden læser biblen.
SC
.

Sten Christensen

Kaspar Olsen
Nej, det er en brinteksplosion!
SC
.

Sten Christensen

Tjah - videnskaben har det jo med i mange tilfælde at tilpasse forklaringen om virkeligheden til det aktuelt ønskværdige i henhold til magthavernes anvisninger..

Angående videoen af den mulige Nuke eksplosion er det mig der har tilføjet spørgsmåltegnet, idet jeg så absolut også håber at det kun er en brinteksplosion om så galt skal være.
(Ligesom jeg heller ikke finder musikken i videoen passende til situationen - nuke-explosion eller ej)

Sten Christensen

Kaspar Olsen
Og jeg svarede dig.
SC
.

Sten Christensen

Præcis - men ud fra din overbevisning og opfattelse.
Med mindre du personligt som atomekspert har været ved Fukushima er dine gæt på begivenhederne derovre ligeså gode som andres gæt.
-"Videnskabens" hyppige bortforklaringer i krisesituationer taget i betragtning.
Det ville naturligvis hjælpe på lægmands vurderinger, hvis vi havde set en video af eksplosionen på Tjernobyl i 1986 - således at derfra vidste hvordan en sådan "atomeksplosion" på et atomkraftværk kan se ud.

Sten Christensen

Kaspar Olsen
Jeg gætter ikke, jeg har ret, Fukushima var en brinteksplotion som følge af korosion af zirkonium.
Tjernobyl var heller ikke en fission eksplotion.
SC
.

Japanerne har lavet en lille film om Fukushima - katastrofen til børn.
I den film har den japanske Fukushima-atomdreng angiveligt slået en prut og han skal nu have ble på.

Tjernobyl var i den sammenligning en dreng med diarre spredt i klasseværelset siges der pædagogisk i filmen.
Videoen kan ses på TV-2 nyhederne

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-38575891:den-japanske-atomdreng-h...

Man føler sig helt beroliget efter at have set filmen - kan jeg sige.

Det viser bare, at Monbiot er blevet enten aldeles vildfaren - eller opkøbt.