Læsetid: 8 min.

Nettets første hjemmefødte

Det er livet, de lever på nettet, men deres forældre ser kun en skærm, der forstyrrer. Det mener forfatteren til en ny bog om de unge – men de unge, Information har mødt, er ikke enige
Skelner ikke. Forældrene er enten online eller offline. Men Laura, Simon og William skelner ikke, de er på det hele — hele tiden.

Skelner ikke. Forældrene er enten online eller offline. Men Laura, Simon og William skelner ikke, de er på det hele — hele tiden.

9. april 2011

De ligner tre typiske 9. klasseelever. Ranglede kroppe, akavede blikke, generte smil og små drillerier. »Vi drenge kan jo multitaske, ik' Laura,« efterfulgt af et par sekunders stilhed og et synkront fnis. Det ene øjeblik ser de alvorlige ud og bruger ord som 'relevant information, det næste kalder de et billede 'nederen' og fniser igen over en indforstået.

Information er på besøg hos Katrinedals Skole i Vanløse. Her møder vi Simon Nordvig Larsen, William Topsøe Jensen og Laura Fiig. De hører alle tre til generationen, der kom til verden i midten af 1990'erne, og som aldrig har oplevet et liv uden internettet.

Søren Schultz Hansen har skrevet en bog om dem. Han er digitalchef hos reklamebureauet Republica og undersøger i
Årgang 2012forskellene på de unges og voksnes brug af sociale og mobile medier.

»De unge opfatter sociale medier som en fuldstændig integreret del af deres daglige liv, af deres sociale samvær og deres krop. De sætter mobilen på lydløs, men med vibratoren slået til. Ikke fordi de ikke vil forstyrres, men fordi de på den måde altid kan mærke, at nogen ringer eller skriver,« forklarer han.

Bogen skildrer en generationskløft mellem 'digitale indvandrere' (de voksne), der opdeler livet i offline og online-mode, og 'digitale indfødte', der ikke forstår opdelingen. Lige så lidt som de forstår, hvorfor de skulle bruge mere end ti sekunder på at formulere den helt rigtige åbningsreplik i en sms- eller chatbesked til kæresten eller vennerne. Digitale indfødte tænker og skriver lige så hurtigt, som de trykker på send-knappen. Schultz Hansen kalder dem »den første digitale generation«.

De voksne opfatter derimod mobilen som noget, der til hver en tid kan bryde ind og forstyrre deres privatliv. Og selv om flere og flere af dem efterhånden også bruger Facebook til at chatte med venner, opdatere om vejret, deres humør, køen i Netto og andre ligegyldige hverdagsanekdoter, er generationskløften nem at få øje på, mener Søren Schultz Hansen.

Uhæmmet sms-deling

For eksempel da han spørger en gruppe unge, hvor de trækker grænsen for privatlivets fred, når de sms'er og chatter med deres venner. Ligesom de voksne, han interviewer, giver de unge udtryk for, at de ikke bare lader andre kigge i deres sms-beskeder og billeder på mobiltelefonen.

»Men når vi så observerede dem, var der ingen sammenhæng mellem, hvad de sagde, og hvad de gjorde.« Det kom bag på Søren Schultz Hansen.

»De deler indholdet af deres mobiler fuldstændig uhæmmet med andre. Jeg oplevede, at et par veninder begyndte at kigge i deres venindes sms'er og billeder på hendes mobiltelefon, mens hun gik på toilettet. Da jeg spurgte ind til det bagefter, var hun overhovedet ikke kritisk omkring det.«

Også på Facebook er følelseslivet blevet et offentligt anliggende, fortæller Søren Schultz Hansen. Han har observeret flere unge kærestepar, der 'talte' intimt sammen på væggen på Facebook, mens vennerne fulgte med og kommenterede på ordudvekslingen. »Det er simpelthen sådan, man gør,« skriver han.

Det er også blevet lettere at elske og hade på Facebook. Det handler om, at de unge ikke ser hinanden i øjnene og derfor ikke kan mærke, hvordan andre oplever, hvad man skriver, forklarer Søren Schultz Hansen. I bogen giver han flere eksempler på, hvad han kalder »overstrømmende kærlighedserklæringer« og »hårde afvisninger«.

Simon, William og Laura kigger ikke på vennernes sms-beskeder eller billeder.

»Det var mest noget, man gjorde i 7. klasse, da man lige havde fået en mobil,« siger Laura. I det hele taget bruger de ikke mobiltelefonen særlig meget. »Højst en gang eller to om dagen,« siger hun.

Slår ikke op på nettet

Men de bruger en stor del af dagen på Facebook. I skolen chatter Simon »nærmest halvdelen af tiden.« Derhjemme er han altid på Facebook. Kun når han forlader huset, forlader han Facebook. Ellers er han altid på. Også når han ser film eller spiller computer.

Ingen af de tre 9. klasseelever kunne finde på at udbasunere deres kærlighedsliv foran vennerne på Facebook, fortæller de.

»Hvis nogen for eksempel ikke er online, bruger man væggen til at skrive til dem. Men man skriver ikke til sin kæreste på væggen. Det har man chatten til. Det er lidt mere personligt,« siger Simon.

Han gemmer også mange af sine billeder og beskeder fra familie og voksne, der er venner med ham på Facebook.

»Jeg synes ikke, det er fedt, hvis de ser alt det, der bliver slået op på min væg. De kan godt skrive til mig, men de kan ikke se, hvad der er på min væg.«

Simon, William og Laura har ikke prøvet at slå op med nogen eller at blive slået op med over Facebook eller sms-beskeder. Men de kender andre, der har prøvet det. For et par uger sad William sammen med en ven, der fik en Facebook- besked fra sin kæreste.

»Hun skrev, hun havde mistet følelserne for ham, og at det ikke var det samme mere. Jeg synes, det var fair nok, at hun sagde det til ham, men hun skulle have gjort det i virkeligheden,« siger William. Simon og Laura nikker.

»Det virker åndssvagt at slå op over nettet. Det er for upersonligt,« siger hun.

Der følger ingen brugsanvisning med til f.eks. Facebook. Voksne mangler selv digitale færdigheder, og derfor har de sværere ved at vejlede unge, der bryder det traditionelle regelsæt for god opførsel.

Forældrene misforstår

Jacob Brøndum Pedersen er kommunikationskonsulent hos Digital Dannelse og afholder workshops på folkeskoler og gymnasier, hvor han rådgiver unge i brug af sociale medier. Han peger på, at børn og unge historisk set er blevet dannet af voksne. For eksempel i forhold til sociale normer, der påbyder, at man holder døren for andre. Men med Facebook og sms-beskeder er de unge pludselig selv nødt til at prøve sig frem og spørge venner til råds.

Jacob Brøndum Pedersen hører ofte eksempler på, at forældrenes manglende forståelse for, hvordan unge hænger ud på nettet, fører til misforståelser.

»Hvis to veninder sidder sammen på et værelse, kan forældrene godt bede den ene veninde pænt om at gå hjem på et tidspunkt. Men hvis veninderne sidder og chatter sammen online, og forældrene pludselig kommer ind og afbryder chatten hos den ene, oplever de unge det lige så brutalt, som hvis forældrene pludselig trådte ind på deres værelse i virkeligheden og smed veninden ud. Det gør man ikke, fordi der findes sociale normer for den slags situationer,« siger Jacob Brøndum Pedersen. Når unge snakker sammen online, forstår forældrene ikke altid, at der er tale om en lige så intim og stærk relation, som hvis de unge sad og snakkede med hinanden i virkeligheden.

I takt med at unge i stigende grad knytter venskaber og lærer, hvordan man omgås hinanden f.eks. på Facebook, risikerer forældre at køre sig selv ud på et etisk sidespor. For sociale online-medier udfordrer ikke kun den traditionelle opfattelse af privatlivets fred, men også, hvad der kendetegner 'det gode venskab', mener Søren Schultz Hansen.

»Vi er blevet opdraget i troen på, at få, men langvarige venskaber er de bedste. Men de unge oplever, at overfladiske relationer er mindst lige så værdifulde, for det kræver næsten intet at vedligeholde dem. Det er en super effektiv måde at dyrke venskaber på i modsætning til traditionelle venskaber. Det kan betyde, at unge får en anden opfattelse af, hvad en god ven er for en størrelse. Det behøver måske ikke være en, man har kendt hele livet, men en man dyrker meget i 14 dage, og så stopper det. Måske forsvinder den gamle forestilling ikke, men de overfladiske relationer vil måske overtage de intime funktioner, f.eks. en skulder at græde ved og så videre.«

For overfladisk

Men en fremtid, hvor man kun er, hvad man skriver på Facebook, efterlader ikke meget plads til fordybelse og refleksion. Og hvordan skal unge så lære at navigere med et kritisk blik på internettets informationsoverflod?

Det bekymrer Lotte Nyboe, der er lektor ved Syddansk Universitet. Hun forsker i unges brug af digitale medier.

»En opdatering på Facebook er jo meget overfladisk, fordi den henvender sig til hele netværket på én gang. Det hører til Facebook, at fordybelsen udebliver, fordi det er hurtig kommunikation. På Facebook støtter man hinanden uden at forholde sig kritisk til de kommentarer, der lægges ud. Derfor har de unge generationer brug for voksne til at vise dem vejen.« I hendes øjne er
peer-kulturen grundlæggende problematisk, fordi den kun dyrker jævnaldrende relationer og ikke giver unge mulighed for at reflektere over den kultur, de selv indgår i.

Søren Schultz Hansen er ikke så bekymret, selv om det måske er en udvikling til det værre.

»Det nytter ikke noget at bure sig inde i en osteklokke, når kravene til den konstante tilgængelighed er, som de er i dag,« siger han.

Tilbage på Katrinedals Skole er der bred enighed om, hvad Facebook bør og ikke bør bruges til.

»En fra vores årgang skriver 20 statusopdateringer og skifter profilbillede tre gange om dagen bare for at få en masse 'likes'. Det gør man altså bare ikke,« slår Simon fast. William og Laura nikker.

»Når man så går på Facebook, kan man kun se hendes opdateringer. Så sidder man der og scroller i fem minutter for at komme ned til bunden af dem,« siger William. Det udløser endnu et fniseudbrud hos de to klassekammerater.

»Jeg er enig i, at der ikke er særlig meget relevant information på Facebook, men så meget crap behøver der altså heller ikke at være. At være venner med hende er bare spam.«

Søren Schultz Hansen

Årgang 2012

200 sider. 249 kroner

Informations Forlag

Fakta

I 2009 benyttede 52 procent af danskere over 15 år sociale medier som Facebook, Twitter og MySpace. Det er en fordobling på et år. Niveauet i EU lå samme år på 35 procent.

I 2009 var fem ud af seks af de 16-19 årige tilknyttet en social online tjeneste. For de 20-39-årige var det to ud af tre, mens hver tredje de 40-59 årige var tilknyttet. For 95 procent af alle var Facebook favoritten.

I 2008 havde 94 procent af danske husstande adgang til mindst en mobiltelefon. 87 procent havde en computer i hjemmet. 85 procent havde en internetforbindelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med udgangspunkt i at man er interaktiv på nettet, og passiv foran tv. Så er det en glimrende udvikling. At en del ældre generationer stadig har problemer med teknik er intet nyt. Udover det er facebook populistisk.

De samme der sidder 8 timer om dagen på facebook, skal da lige ha PH og what not med.

Så kan man jo diskutere hvem der præger hvem med overfladisk lort.

Jon Sparre Bach Conrad

Jeg er træt af at man altid maler fanden på væggen og ser alle samfundsudviklinger som en negativ glidebane. Facebook er en udvidelse af det sociale, men ikke noget der med tiden overtager personlige realtioner i virkeligheden.

Jon Sparre Bach Conrad

Ida: Du har helt sikkert en pointe ... men. Der er en undertone, en frygt for at det elektroniske overtager den direkte kontakt. Der står bla: Måske forsvinder den gamle forestilling ikke, men de overfladiske relationer vil måske overtage de intime funktioner, f.eks. en skulder at græde ved og så videre.« En frygt jeg mener er ubegrundet.