Læsetid: 8 min.

'Det er jo ikke så fedt, når alle ved, at det er fedt'

I årevis var Apple for dem, der gerne ville betale penge for at være udenfor. Det er ved at vende. I dag signalerer en iPhone i lommen blot, at man ikke er hægtet af. Æblet er ved at blive noget så banalt som folkeligt
I årevis var Apple for dem, der gerne ville betale penge for at være udenfor. Det er ved at vende. I dag signalerer en iPhone i lommen blot, at man ikke er hægtet af. Æblet er ved at blive noget så banalt som folkeligt
2. april 2011

To drenge står og kigger ind gennem butiksruden for at få et glimt af den.

Anne-Marie Rawlins står i køen ved siden af sammen med sin kæreste. De er studerende og har været nødt til at sælge deres gamle for at få råd til at tage en ny med hjem.

Ikke fordi de kan få øje på forskellen. Heller ikke fordi de er utilfredse. Den gamle kan stadig tænke hurtigt, og hukommelsen fejler heller ikke noget. Desuden er det jo mest bare for at have en at lege med, siger en langhåret mand, der ikke vil have sit navn i avisen, på vej væk fra butikken med en ny model under armen.

Steve Jobs kan godt få øje på forskellen: Den nye er »magisk og revolutionerende«, forklarede han os under en såkaldt keynote-tale i San Francisco for fire uger siden. Godt nok var det præcis sådan, han beskrev den gamle for et år siden. Sagen er bare den, at når den 56-årige californier lunter ud på scenen i sine hængerøvsbukser og slidte gummisko og tager den slags ord i munden, lytter folk som Anne-Marie Rawlins og hendes kæreste efter. Også selv om de har hørt historien før. Det gør de også foran butikkerne i London, Tokyo, Madrid, Beijing, Paris, Sydney, Berlin, Milano, Quebec og Zürich. Som Anne-Marie Rawlins siger:

»Der ikke er noget, der er så fedt som Apple.«

Den følelse har spredt sig som en global steppebrand de senere år. En nærmest religiøs følelse, der allerede blev forvarslet i starten af 80'erne.

»Soon there will be two kinds of people. Those who use computers, and those who use Apples,« rungede det dengang fra Apples hovedkvarter i Silicon Valley. I mange år var følelsen forbeholdt en lille skare af kreative og højtuddannede med sans for design. Men som årene gik, og lønningsposerne blev større, oplevede flere og flere følelsen, når de rørte ved maskinerne med det lille æblelogo på. Det hele kulminerede i en global vækkelse for et par uger siden. Englene sang, og kasseapparaterne ringede med klokkerne, da en million iPad 2-modeller blev udsolgt på 72 timer. Året før gik der fire uger, før så mange havde købt et eksemplar af iPad'en. Tvivlerne var holdt op med at tvivle, og Apple kunne indtage pladsen som verdens største teknologivirksomhed og i forbifarten snuppe titlen som verdens næststørste virksomhed, lige efter oliegiganten Exxon Mobil.

Det engang så eksklusive æblelogo er i dag designet til at passe lige ned i bukselommen på hr. og fru hvem som helst. Men den nyvundne brede forbrugertække kan koste eksklusive købere, for mange af Apples oprindelige kernekundr står nu tilbage og føler, at æblet har mistet glansen.

Ikke det samme længere

Heinrich Veilgaard er en af dem. Engang fik han også julelys i øjnene, når Steve Jobs introducerede det nyeste fra Apple. Sådan har han det ikke længere. Han er træt af at betale 30 procent mere for en computer, hvor styresystemet ikke længere er fejlsikret, inden det ryger på gaden. Det minder ham om de sure Microsoft-dage, hvor computeren hele tiden gik ned, når han brugte grafiske programmer på den. Han er træt af, at Apple bruger kræfterne på at udvikle alle mulige gimmicks og gadgets i stedet for at fokusere på kerneproduktet. Og så er han træt af, at resten af verden render rundt med en iPhone i lommen.

»Det nager da lidt, at alle i S-toget nu sidder med en, selv om man dybest set godt kan forstå, hvorfor de har købt den.«

I gamle dage var det godt nok mere upraktisk at arbejde på en Apple end på en Windows-maskine. Ofte gik det galt, når en Apple forsøgte at gå på nettet, og i mange år kunne Apple ikke udveksle filer med Windows-pc'er.

»Men dengang stod vi sammen om følelsen af at være anderledes og følelsen af, at de andre ikke forstod, hvad der var fedt. Nu forstår de det, og så er det ikke så fedt mere,« siger Heinrich Veilgaard og griner.

Suzanne C. Beckmann er professor og branding-ekspert ved Copenhagen Business School, CBS. Hun tilhører også gruppen af inkarnerede Apple-brugere og satte sin første Apple-computer i stikkontakten i 1985. Hun har ikke skiftet mærke siden, og gennem årene har hun kun én gang oplevet, at hendes computer brød sammen. Hendes begejstring for Apple-produkter er derfor udelukkende »erfaringsbaseret«, som hun siger. Hun vil ikke gå så langt som til at kalde sig selv for fan. Men i gamle dage vidste hun godt, hvilken side hun stod på i det, hun kalder 'David mod Goliath' Apples imagekamp mod store, markedsdominerende pc-producenter som IBM og Microsoft i løbet af 80'erne og 90'erne.

Modstand mod forandring

»Det var ikke nødvendigvis en bevidst strategi, men nærmere en naturlig måde at tænke på. Den der fornemmelse af, at vi er de fremadrettede, dem, der arbejder med det smarteste. Det, der fungerer godt, er brugervenligt og ikke går i stykker.«

Os mod dem-følelsen blev forstærket af, at Suzanne C. Beckmann gang på gang følte sig diskrimineret som Apple-bruger.

»Da jeg arbejdede på Odense Universitet (i dag SDU, red.), fik vi for eksempel lov til at købe Apple-maskiner, men vi fik ingen servicering. Og her på CBS må vi ikke engang købe en Apple-arbejdscomputer, selvom vi er en del, der er Apple-brugere.«

Indtil Apples 'post pc'-æra tog fart med den første udgave af iPod'en i 2001, var æblelogoet forbeholdt en lille gruppe folk som Heinrich Veilgaard og Suzanne C. Beckmann: æstetisk bevidste professionelle fra reklame-, medie-, og universitetsverdenen. Men den smalle niche var også grund til, at Apple-skuden var tæt på at synke i starten og midten af 1990'erne. Virksomheden oplevede sit største fald i omsætningen og gik fra omkring 10 til to procent i markedsandele.

»Problemet med en kult er, at den ikke ønsker forandring. Når Apples ledelse for eksempel luftede ideer om en ny type mus, lød der ramaskrig,« siger Richard Jones, professor ved Institut for Afsætningsøkonomi, ved Copenhagen Business School, CBS.

Alt det ændrede sig, da Steve Jobs vendte tilbage fra Pixar i 1997. Med sig i rygsækken havde han en vision om, at Apple ikke længere bare skulle lave computere. Apple skulle løse menneskers problemer.

»Evnen til at gøre sig relevant for individet førte Apple ind i masseforbrugerens univers. Det første resultat var iPod'en en mp3-afspiller, der basalt set blot var en harddisk, man kunne putte i lommen. Den var hverken innovativ eller spændende rent teknologisk, men på grund af en hidtil uset brugervenlighed opfattede man den som stor innovation, der kunne løse et problem for millioner af mennesker: Hvordan man kan få lov til at være sammen med sin musik hele tiden,« siger Richard Jones.

Pludselig følte millioner af svedende motionister, at nogen havde forenet lige præcis deres personlige interesser. iPod'en blev en del af selvidentiteten og kom bogstaveligt talt ind på huden af brugeren. Det fik Apple lov til, fordi folk syntes, maskinen var cool.

David Trier-Mørch er web-udvikler med eget webbureau og studerer e-concept-udvikling på Købehavns Erhvervsakademi. Han husker tydeligt første gang, han prøvede en iPhone.

Det var, som om nogen havde været oppe i hans hoved og undersøge præcis, hvilke behov han havde. Hver gang han trykkede på en knap, førte den ham intuitivt derhen, han gerne ville være. Oplevelsen gentog sig, da David Trier-Mørch begyndte på multimedieskolen i Kolding.

»De havde lige købt den nye bærbare iMac i aluminiumsudgaven. Alene den måde, metallet var skåret på ... Og detaljerne i designet var meget lækrere end nogen anden computer, jeg før havde set og rørt.«

Lånte fjer

Indtil videre vækker ordene 'Designed by Apple in California' stadig en følelse af eksklusivitet hos kræsne forbrugere. Men belejligt nok leder de også opmærksomheden væk fra det faktum, at Apples produkter er »Made in China« under forhold, der angiveligt drev 15 ansatte hos underleverandøren Foxconn til at begå selvmord sidste år.

Og kigger man designet efter i sømmene, er det tydeligt, at flere af Apples største design- og salgssucceser er planket fra den tyske teknologiproducent Brauns produktlinje fra mellem- og efterkrigsårene. Stiller man for eksempel Brauns T1000 radio og T3 lommeradio op ved siden af Apples Powermac-kabinet og den første iPod-model, ligner de til forveksling hinanden. Ikke overraskende er Apples ublu kærlighedserklæring til Brauns indflydelsesrige chefdesigner Dieter Rams, gensidig:

»Der findes kun én virksomhed i dag, der laver kvalitet, og det er Apple,« slog designikonet Rams fast for et par år siden i dokumentarfilmen Objectified.

Den lige linje fra Brauns tyske hovedkvarter i Kronberg til Apples i Cupertino, Californien skyldes dels Steve Jobs' personlige begejstring for europæisk industridesign, dels at Apples britiske chefdesigner, Jonathan Ive, har gået på Royal College of Arts i London. Der fik han smag for den funktionalisme og minimalisme, der siden slut-90'ernes banebrydende iMac-computere med farvestrålende og pyntede plastikskærme har banet vejen for Apples nuværende farvepalet af sølvfarvet aluminium, sort og hvid.

»Det undrer mig faktisk lidt, at produkterne i dag betragtes som så cool, for designet er ikke specielt unikt. Det er bare no nonsense. Den nye Powerbook ligner jo bare et Minox-kamera fra 1930'erne. Men når Apple-produkter i dag opfattes som specielt lækre, hænger det formentlig sammen med, at alle andre produkter ikke er særlig lækre. Set med mine øjne er det interessante ved Apples succes først og fremmest, at kvalitet pludselig er begyndt at sælge i så stor skala,« siger Henrik Lund-Larsen, lektor ved Danmarks Designskole.

Apple er med andre ord blevet godt og gammeldags folkeligt. Det er grunden til, at David Trier-Mørch forrige fredag måtte stå i kø i timevis og endte med at gå tomhændet hjem, fordi hans foretrukne iPad2 var udsolgt.

Det er også grunden til, at Heinrich Veilgaard er begyndt at støde ind i flere og flere af dem, han kalder »rookies« folk, der putter deres nye iPhone ind i et cover, så den ikke får ridser.

»Hvem fanden går ud og køber et dyrt og smukt produkt med stor signalværdi, der alligevel kun holder i to år, og så går hjem og pakker det ind i en plastikstrømpe?«

Fakta

Sidste efterår indtog Apple andenpladsen på listen oververdens største virksomheder, målt på markedsværdi, med en værdi på 1.500 milliarder kroner. I 2010 overhalede Apple også konkurrenten Microsoft og indtog førstepladsen som verdens største teknologivirksomhed. Kun det amerikanske olieselskab Exxon-Mobil har en større børsværdi.

Størstedelen af Apples indtjening kommer i dag fra ikke-pc-produkter.

Det første af slagsen, iPod'en, blev sendt på gaden i 2001. Det andet 'post-pc'-produkt, iPhone, blev lanceret i 2007, og sidste år blev Apples tredje og foreløbigt sidste post-pc-produkt lanceret, iPad'en. For otte dage siden blev seneste skud på stammen, iPad 2, lanceret på verdensplan.

Indtil videre har Apple solgt 100 millioner iPhones og 300 millioner iPods.

I 2010 blev iPad'en solgt i 15 millioner eksemplarer og sikrede Apple indtægter på 55 milliarder kroner.

200 millioner individuelle brugere har i dag oprettet en betalingskonto hos Apple til online-butikkerne iTunes, iBooks og App Store.

Til sammenligning solgte Apple solgt 58 millioner computere i perioden 1977 til 2005.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Apple er for idioter. Og dem er der blevet flere af. Mere er der ikke i det."

Så må jeg jo nok hellere skynde mig hjem og betragte mig selv som idiot. Hin alvidende har talt.

Michael Gudnæs

Hvis man ikke vil være idiot, skulle man måske gå lidt mindre op i, hvad andre mener om det udstyr man render rundt med i lommerne.

Hvor er det synd for alle Jer der ikke længere kan vise hvor unikke I er. Har I overvejet at få lidt gammeldags personlighed?

Tjah.

Jeg kan på den ene side godt forstå at folk køber apple, når jeg sidder her og skriver på min kraftfulde, men meget grimme HP Mobile Workstation - den ligner jeg vedikke hvad, og navnet klinger ikke helt som en MacBoobAir.

På den anden side er der ingen tvivl om, at folk der bruger Apple måske nok er forrest i feltet når det gælder image, men bagerst i køen når det gælder brug af computere. Aldrig har verden set et ringere produkt end iTunes. Aldrig har det været så svært at dele sine ting med andre brugere.

http://www.youtube.com/watch?v=OYecfV3ubP8

I denne reklamefilm repræsenterer Apple alt andet end det Big Brother de nu selv er blevet.

Men nøj hvor laver de nogle pæne computere.

Tjah.

Jeg kan på den ene side godt forstå at folk køber apple, når jeg sidder her og skriver på min kraftfulde, men meget grimme HP Mobile Workstation - den ligner jeg vedikke hvad, og navnet klinger ikke helt som en MacBoobAir.

På den anden side er der ingen tvivl om, at folk der bruger Apple måske nok er forrest i feltet når det gælder image, men bagerst i køen når det gælder brug af computere. Aldrig har verden set et ringere produkt end iTunes. Aldrig har det været så svært at dele sine ting med andre brugere.

http://www.youtube.com/watch?v=OYecfV3ubP8

I denne reklamefilm repræsenterer Apple alt andet end det Big Brother de nu selv er blevet.

Men nøj hvor laver de nogle pæne computere.

jeg tog min datter hen og få en af de tingester, og salgspresset var enormt, tre salgsassistenter sprang på os ved døren.
Men iøvrigt så fortsøger apple at monomolisere ting vha. inkompatibilitet, den slags nødvendiggør da at jeg bør deltage i at lægge dem for had synes jeg.

Martin Müller

Argumenter??

Man kan vel dårligt klandre Apple for at levere det mest komplette og brugervenlige økosystem på tværs af mobile og stationærer enheder?

Man kan sige meget skidt om produktiviteten ved anvendelse af Post-PC produkterne (iOS), men hvis de anvendes som supplement til et PC produkt (OS X), er de meget anvendelige og giver en række nye muligheder. Men alle skeptikerne kan jo blive på en Windows og Symbian platform, hvis de foretrækker....

Martin Müller

Argumenter - right back at you.
Du konstaterer bare at det er det mest brugervenlige.
Jeg kan også sige: "Man kan vel godt klantre Apple for at sparke alt hvad der hedder open source og tvær-kompatibilitet tilbage til dengang Windows var hvad Apple er i dag."

Der er intet i en iPod der er bedre end i en creative af samme prisklasse. Bortset fra at jeg med min creative kan smide den ind i en hvilken som helst computer, der ikke er apple, kopiere alt min musik og hive den ud igen. Uden at skulle instalere software, vel at mærke.

Der er intet i en MacBook der er bedre end i min Elitebookfra HP, andet end lyset i tasteturet. Hardware-for-pris er Apple langt, langt bagude. Du betaler rigtig mange penge for din coolness og for en sølvfarvet og strømlinet æske.

Desuden er jeg megetimod "post-pc" begrebet, da det ikke er "post pc". Der er nærme pre-PC, da en Applecomputer ikke kan personaliseres mere end til baggrundsskærmen.

Martin Müller

@Sven Damm og co.

Fint med nogle eksempler, men som udgangspunkt er det som bekendt meget svært, at sammenligne æbler med "pærer" ;-) Hvorfor det hele meget hurtigt bliver et spørgsmål om personlige preferencer og anvendelsesbehov.

En Macbook er dog markant anderledes end en Win7-laptop. Hardware: Aluminum unibody chassis, glasskærm, samlekvalitet, museplade med multitouch/gestures etc, Software: OS X, Virtual Windows, iLife, intet crapware, Spotlight etc.

Fordelene berettiger i mine øjne fuldt ud merprisen, som faktisk ikke er så voldsom, som de tit bliver skudt i skoene.

Såfremt du sammenligner din Creative med en iPod Shuffle (369 kr.) er det markedets mindste og letteste mp3-afspiller med voice-over-styring i aluminium. Hvis det var mod iPod Touch, kan jeg blive ved i timer, da det nok er Apples mest suværene produkt i forhold til konkurrenterne.

Ud over brugervenligheden nævnte jeg faktisk "mest komplette økosystem", hvilket var sigtet mod indholdssiden og produktporteføljen. Om få år er alt data i "skyen" og lokale mediefiler bliver uinteressante, hvorfor musik, film etc. bliver streamet på den mest brugervenlige og indholdsrige platform. iTunes er i øvrigt ikke kun klienten på din computer, da alt kan tilgås direkte fra den lokale iTunes app i iOS.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at jeg skam har flere Windows7 maskiner, så kender fordelene omkring fleksibilitet og programunderstøttelse, men det er i mine øjne et ringere operativsystem, og jeg reinstallerer mine Windows maskiner ca. 1 gang om året, når de er blevet ustabile eller frygteligt lansomme.

Denne debat trives nok bedre andetsteds, så tak for lidt ping-pong og fortsat god weekend :)

P.S. Dette indlæg er skrevet på en Win7-maskine :-)

hahaha, jaja, du får lov at lave et kæmpe langt indlæg hvorefter debatten afsluttes.

Jeg gider heller ikke nu, klokken er mange.

Apple er ITs svar på fascisme, lad os lukke den her.

Erik Pørtner Jensen

Den kvalmende Apple reklame bør vist afsluttes med en avatar af den lille frihedselskende grønne robot fra Google..