Læsetid: 9 min.

Smartphones gør os overinformerede men underreflekterede

Vi storfodrer i dag vores mobiltelefoner med små programmer, der kan fungere som alt fra kalorietællere over katolske skriftestole til vejvisere til Mekka. I stigende grad bruges de også til at gøre større dele af tilværelsen til genstand for spil og konkurrence. Det afføder jubel på reklamekontorerne, mens andre kalder det en bitter pille med sukkerovertræk
Vi storfodrer i dag vores mobiltelefoner med små programmer, der kan fungere som alt fra kalorietællere over katolske skriftestole til vejvisere til Mekka. I stigende grad bruges de også til at gøre større dele af tilværelsen til genstand for spil og konkurrence. Det afføder jubel på reklamekontorerne, mens andre kalder det en bitter pille med sukkerovertræk
28. april 2011

Formentlig er landets busser og tog netop nu fyldt med passagerer, der rykker deres pegefingre rundt på mobilskærme i takt med små hvin og grynt. De spiller nok spillet Angry Birds, der i dag som den bedst sælgende app, ligger nummer ét i 67 lande.

»I bussen lægger jeg mest syvkabale eller finder nye opskrifter med mine apps. Tjekker vejret og bankkontoen. Og hvis jeg kører forbi et slot, så googler jeg det på telefonen,« siger Sara Simonsen.

Information har fanget to app-superbrugere, der med solbrillerne trukket godt op over næseryggen nyder det forårskåde vejr. Hverken sygeplejestuderende Sara Simonsen eller CBS-studerende Micka Eksten kan præcisere antallet af apps på deres telefoner, men blandt de mest brugte er Rejseplanen, Netbank, Fitness World og Vejret.

Sara Simonsen spiller i perioder meget Angry Birds. Men ikke så meget lige for tiden.

Micka Eksten bruger derimod næsten ikke telefonen til spil, undtagen app'en til det gamle ølspil meyer. Men de små applikationer følger hende hele vejen fra sengekanten hver dag.

»Før læste jeg ikke nyheder på samme måde. Nu er det en vane at læse dem, mens jeg står op om morgenen. Det får jeg svært ved undvære,« siger hun.

En app er en forkortelse for 'applikation' er en betegnelse for de små programmer, millioner af mennesker henter ned til deres smartphone eller iPad fra nettet.

Apps tager form af alt fra vejrudsigter, spil og nyhedstjenester til små programmer, der kan guide dig til den nærmeste skov eller fortælle, hvor i verden din sushi-fisk er udryddelsestruet.

I efteråret havde mere end hver syvende dansker installeret apps på sin telefon, viser en DR-måling, og salget af smartphones og apps er i fortsat vækst. Det forvandler i høj grad samtidens medieforbrug, der bliver stadig mere mobilt.

»I dag giver det mening at sige: Vis mig din smartphone og dine apps, og jeg skal sige dig, hvem du er,« siger Jakob Mikkelsen, der er partner i app-virksomheden Greener Pastures. Selv har han været med til at udvikle applikationen 'Find Smiley', der gør det muligt at tjekke hygiejnen på alle danske spisesteder fra din telefon.

Apps er enkle programmer, der i et samspil med telefonens eksisterende teknologi kan afskaffe en række af de dimser, der ellers i årtier har lettet hverdagens gøremål. På nettet kan man eksempelvis hente apps, der kan agere fjernbetjening, spejl, guitartuner og vaterpas.

App-øjeblikket

I dag findes apps i hundredtusindvis på nettet og er typisk enten gratis eller kan fås for en slik. De udveksler ikke informationer med hinanden, når de ligger på telefonen, og på den måde udgør de hver især et lille lukket system, en slags opsplittet internet, mener Jakob Mikkelsen.

»I udviklerkredse taler man om app-øjeblikket, som er de 10 minutter, du sidder i bussen eller venter på toget, hvor du ikke gider tænde din computer, men måske vil tjekke mail eller Superliga-resultater, læse en artikel eller løse en opgave. Det må ikke være for seriøst, men skal opfylde et behov,« siger han og tilføjer:

»Apps har på en ny måde gjort det muligt at være på hele tiden. I princippet skete det allerede med den bærbare computer, men den åbner man jo ikke i bussen. I alle de små pauser kan du nu tjekke mail eller gå på Facebook. Spørgsmålet er, om det er sundt? Der er nok noget fordybelse, der går tabt.«

Også psykolog og forskningschef ved Instituttet for Fremtidsforskning Thomas Geuken tror på, at kedsommelige pauser for manges vedkommende er en saga blot.

»Vi lever i en tid, der er overinformeret, men underreflekteret. Pauserne er der, hvor refleksionerne opstår. Men hvor de fleste menneskers ventetid bliver udryddet, vil de ressourcestærke nok i mindre grad hige efter app-øjeblikke,« siger han og peger på, at refleksion i højere grad vil være et anliggende for de privilegerede, der har tid og mod til at fravælge apps.

Udbredelsen af apps tog for alvor fart, da Apple i 2008 oprettede sin virtuelle netbutik for applikationer. Siden er 10 milliarder apps blevet hentet ned, og der downloades dagligt 300.000 apps blot fra Apples butik. Men selskaber som Google og Nokia tilbyder i dag også samme salg.

Det åbne internet

Anders Høeg Nissen, der er vært på DR's teknologi-program Harddisken, har nærstuderet applikationerne fra deres spæde indtog i vores liv. Han husker, hvordan en række netideologer dengang advarede mod at investere i apps, fordi de ville true det frie og åbne internet. Rationalet var, at betalingsapplikationerne risikerer at gøre os afhængige af 'indhegnede områder', hvor vi kun har mulighed for at få adgang til det indhold, eksempelvis Apple præsenterer for os.

»Principielt bygger apps på en reduktion. Hvis vi gennem apps går til alt fra vejrudsigt til Facebook til The New York Times, så mister vi åbenheden ved nettet: muligheden for at falde over noget indhold ved en lykkelig omstændighed eller bare fare vild. Det synes jeg da er et problem, men jeg vil ikke male fanden på væggen,« siger han.

Selv er han hyppig bruger af den applikation, der bruges til det stedbaserede sociale netværk Foursquare, der blev lanceret i Danmark for to år siden. Netværket bygger bro mellem en offline- og en online-virkelighed ved at lade sine brugere checke ind på fysiske steder ved hjælp af applikationer. Foursquare er tilført en række spilelementer, som gør det muligt for brugerne at optjene point og badges. Er man den første til at besøge en særlig lokalitet eller samler 10 af sine venner på stedet, kan man vinde point. Besøger man oftest en særlig lokalitet, kan man blive borgmester.

»Det er banalt, men hvis man har bare et lille konkurrencemenneske i maven, er ranglisten i Foursquare åbenbart nok til, at man går efter point,« siger han.

Fortællinger er yt

Foursquare hives ofte som frem som eksempel på det, der de seneste år er gået under navnet 'gamification' eller spilificering i en lettere kluntet dansk oversættelse. Begrebet har vakt begejstring blandt californiske tech-entusiaster i Silicon Valley, og det beskriver forsøget på at overføre spildynamikker som pointsystemer og ranglister til områder, der ikke har noget med spil at gøre. Spilificeringens ideal er at afspejle en virkelighed, hvor spil ikke længere blot tilfredsstiller en eskapistisk trang hos drenge med pizzabakker til anklerne, men i stedet kan styrke engagement og fordybelse hos brugere, mens det løser konkrete problemer i hverdagen.

»Der er en klar forskel på gaming og gamification. Gaming er at spille et rendyrket spil. Gamification er at løse nogle opgaver, hvor vi bruger nogle spildynamikker til at gøre det interessant og sjovt. Men det er ikke et spil, vi gør noget andet. Vi lærer, forbedrer vores sundhed eller løber,« siger Thomas Geuken. Han ser tegn på, at spilelementer sniger sig ind hos reklame- og mediebureauer, der savner nye muligheder for at engagere forbrugerne i en tid, hvor branding-strategier virker mølædte.

»Det sidste årti var vi igennem hele branding-bølgen, hvor alt skulle handle om fortællinger. Men i dag ved vi, at man ikke kan leve sit liv gennem de her fortællinger; de kommer til kort. Nu kommer spilificering ind som den nye bølge, der skal engagere os igen. Men det skal ses som et nyt udtryk for en generel kommercialisering.«

Spilificering

En af de varmeste fortalere for denne spilificering er den canadiske webentreprenør og blogger Gabe Zichermann. Han mener at kunne se, at mange i dag bekymrer sig mindre om materielle ting end statuspleje. Og i spillets verden giver elementer som pointsystemer og ranglister netop konstant næring i denne kamp om status.

»Hvis Shakespeare havde levet i dag, ville han have sagt: 'Hele verden er et spil, ikke en skueplads',« fortalte han i efteråret til en indesluttet skare af Google-ansatte. Her peger han på, at nogle af det seneste par års mest populære app-spil kredser om trivielle hverdagsopgaver som at skifte ble på en baby, at være tjener, at drive et landbrug og at være flyveleder i en lufthavn.

»Sjov og de temaer, der rent faktisk er sjove, er ikke forbundne. Hvis flyveledelse kan være sjovt, så kan alt fra regeringsførelse til forskning gøres sjovt,« siger han.

Spilificeringen er da også allerede accelereret. På netplatformen BookOven kan korrekturlæsere hjælpes ad med at finpudse små tekster på baggrund af enkle pointsystemer, mens man på Phylo kan konkurrere om at udvikle ny forskning om genetisk ophav. Huskeliste-app'en Epic Win er designet som et rollespil med eget pointsystem: »At vaske tøj er en bedrift, som kræver legendarisk udholdenhed, så hvorfor ikke få udholdenhedspoint for det?!« står der på app'ens side.

Et andet eksempel er burgerrestauranten 4Food i New York, som opfordrer kunderne til at designe deres egne burgere for så at honorere med point og et gratis måltid, hvis tilpas mange bestiller ens burger.

Men pointsystemer og virtuelle borgmesterkæder eller sildesalat skaber ikke i sig selv et spil, mener den britiske spiludvikler Margaret Robertson.

»Det, vi for tiden kalder spilificering, handler i virkeligheden om at tage det, der har mindst med spil at gøre og gøre det til kernen af oplevelsen. Point og badges er ikke tættere forbundet til spil, end de er til hjemmesider, fitness-apps og medlemskort,« skriver hun på sin blog. I stedet kalder hun det 'pointificering' og efterlyser, at spilelementer kombineres med mere centrale dele af hverdagslivet.

Anders Høeg Nissen efterlyser også, at spilelementerne griber bedre fat om virkelighedens mere håndfaste problemstillinger.

En bitter pille

»Jeg ville gerne se den fede app, der gjorde det nemmere at spare strøm derhjemme eller gjorde det sjovt at tage sin medicin. Og et eller andet sted ville det da være sjovt, hvis det kunne give street cred at udfylde sin selvangivelse tre måneder før tid. Noget af det er så snublende oplagt, at det kun kan være et spørgsmål om tid, før nogen udvikler det,« siger han.

Hvis ikke spilificeringen formår at forny sig selv, frygter han en øget »infantilisering«, hvor spilelementer blot bruges til at udlove paraplyer eller gratis kopper kaffe, men ikke til at løse konkrete opgaver.

»Jeg kan sagtens forestille mig, at spilificering kan blive et sukkerovertræk på en bitter pille. Hvor spilelementer kan bruges til at skaffe informationer fra os, som vi egentlig ikke ønsker brugt af andre eller til offentligt skue,« siger Anders Høeg Nissen.

Selv om Thomas Geuken opfatter spilificering som interessant, er han skeptisk indstillet over for, at fænomenet skal afprøve selv intime detaljer ud fra konkurrencens og legens logik.

»For skal man grine sig igennem en sorgproces som depression? Når du udfylder et spørgeskema om det, skal der så være en gamification på den?« spørger han.

Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen peger i retning af, at apps om de bruges til spilificering eller ej håndterer større dele af vores intime liv. Allerede nu findes vækkeurs-app'en HappyWakeUp, der ved at aktivere telefonens mikrofon igennem en hel nat kan høre, hvornår det bedst passer ind i brugerens søvnrytme at blive vækket.

Men tendensen går også i retning af apps, der tænder kamera og mikrofon uden direkte at informere brugeren. En af disse apps er Shopkick, der belønner mobilbrugeren med bonuspoint for at gå ind i bestemte butikker. Frem for at bruge GPS, så udsender specialudstyr i butikkerne lyde, som kun telefonens mikrofon kan opfange, og på den måde kan app'en give dig en passende belønning af din shoppingtur.

En anden af disse apps er den sociale billedtjeneste Color, der via mikrofonen registrerer, hvilke andre mennesker, der er i samme rum som dig. Lyden kombineres med billeder fra kameraet til at foreslå midlertidige grupper på nettet mellem de tilstedeværende. Billeder og grupper er alle offentlige, for, som Color-stifter Peter Pham giver som forklaring, »vi er alle født som voyeurer«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Andersen

Før smartphones indtog læste folk efter aviser på den offentlige transport.

Er en avis ikke et lukket medie, hvor kun den redaktionelle fortolkning af verden forekommer? Hvori ligger forskellen?

Med apps har man tværtimod meget let adgang til mange netaviser.

Hvis man kun reflekterer på toilettet og i bussen, så har man i forvejen et problem, og en smartphone er et symptom, ikke en sygdom.

Maj-Britt Kent Hansen

En telefonsvarer, en lydløs telefon og alle bip-lyde slået fra. Hvad mere kan man ønske sig?

Men bortset fra det. Hvorfor har det til alle tider - ja længe før smartphones og mobiler - været sådan, at chefens telefon skulle afbryde det indkaldte møde med personalet, den planlagte MUS-samtale, den menneskelige samtale?

John Fredsted

Jeg hverken ejer en mobiltelefon eller en smartphone. Vil man i kontakt med mig, så kan man Google min hjemmeside og der finde enten en email-adresse eller min snailmail-adresse. Jeg insisterer på retten til at være unplugged.

Ligeledes har jeg heller ikke nogen profil på Facebook eller andet socialt netværkssted. Vil man vide, hvem jeg er, hvad jeg står for, så kan man for eksempel læse mine artikler, som ligeledes findes på min hjemmeside.

Der er sikkert dem, der vil mene, at jeg hermed går 'glip' af noget self-branding, nogle virtuelle venner, nogle badges, nogle point og nogle røde paraplyer med flødeskum. Nå, ja, so be it.

Men kunne jeg ikke for H...... få lov til at slippe for at se og høre på al den overartikulerede intethed, som det offentlige rum tynges af med disse forp..... telefoner? Jeg er holdt op med at komme på biblioteker af samme grund. Og jeg gruer for enhver togtur, jeg skal på, for ikke engang i en stillekupé kan man slippe for dette cirkus.

Der er sikkert dem, der vil mene, at her taler en gammel gnaven mand. Nå, ja, so be it.

Maj-Britt Kent Hansen

Den primitive og barnlige point- og badgeaflønning får mig til at mindes de tidlige skoleår, hvor eleverne kunne opnå at få klistermærker i form af stjerner eller andet på opgavehæfterne. Et vist antal udløste et viskelæder, en blyant ... en aften ved Anders Samuelsens bord. Nå, nej - så langt går han jo ikke tilbage. Men at voksne mennesker falder for den slags!

Er ikke gået så grundigt til værks, at jeg har afskaffet privattelefonerne, men jeg svarer dem da kun, hvis det passer mig,

Den sociale profilvirus har heldigvis ikke ramt mig. Også den minder mig om noget fra skoletiden. De der bøger, hvor man udfyldte navn, iklæbede foto af sig selv og svarede på, hvad ens livret var, hvilken skuespiller man så mest op til osv.