Klumme
Læsetid: 4 min.

Vareformens vold

Der findes en form for vold, der bor i selve den vareform, der kendetegner den moderne kapitalisme
Der findes en form for vold, der bor i selve den vareform, der kendetegner den moderne kapitalisme
Moderne Tider
16. april 2011

I bogen Vold sondrer Slavoj Zizek mellem subjektiv og objektiv vold. Den subjektive vold er den, der udføres af klart identificerbare subjekter. Her kan vi sige, at det var ham (fodboldbøllen, terroristen, soldaten), der gjorde det. Derimod er den objektive den vold, der udføres af objekterne selv og i særdeleshed af den særlige form for objekter, som vi mennesker betjener os af, når vi kommunikerer, nemlig symboler. Symboler er voldelige, ikke bare fordi de kan fungere som opfordringer til eller som legitimationer af subjektiv vold, men fordi de i meget konkret forstand skriver sig ind i menneskers krop og sjæl.

Zizeks pointe er ikke bare, at de symboler, vi omgiver os med, kan have subjektiv vold som resultat, som når de bruges til at legitimere vold eller til at underskrive en dødsdom. Den symbolske vold er også en vold, der finder sted blandt symbolerne selv. Den fungerer ikke nødvendigvis i et sammenstød, som mellem en næve og en næse eller et fly og en bygning, men derimod ofte sivende og drypvist. Et symbol glider over i et andet, og pludselig opstår der et nærmest voldeligt overskud af betydning.

Al-Qaedas Euroman

Et godt eksempel herpå finder vi i al-Qaedas internetmagasin Inspire et regulært Euroman for selvmordsbombere, med masser af farverige billeder og lækkert layout. Forskellen til et almindeligt vestligt magasin er hårfin, men alligevel uendelig. Et billede af en vestlig firhjulstrækker af mærket Ford er omgivet er fartstriber og ser lækker og indbydende ud. Lige noget for enhver euroman eller for en terrorist. Artiklen under 'reklamen' er således en regulær gør det selv-beskrivelse af, hvorledes man bedst udstyrer en sådan bil med barberblade og bruger den til at pløje en vestlig gågade i myldretiden op.

Den symbolske vold er her ikke, at dette kunne føre til meget tragiske resultater, hvis opskriften blev ført ud i livet. Det ville være subjektiv vold. Den symbolske vold er derimod, at magasinet meget præcist viser, hvorledes den moderne kapitalismes vareform har som konsekvens, at alt, vitterligt alt, kan gælde for at være en vare, så længe det er spektakulært. Det er lige netop det, at Inspire i så høj grad minder os om Euroman, der gør, at det har så ubehagelig en virkning på dem af os, der er mest bekendte med det sidste.

Asma al-Assad

Et andet eksempel finder vi i den vestlige kapitalismes ultimative billedmedie: Modebladet Vogue. Her var der i årets martsudgave en ganske usmageligt ukritisk artikel om Syriens førstedame Asma al-Assad, hvilket medførte en vis polemik, fordi bladet udkom, samtidig med at hendes mand slog hårdt ned på oprør i landet. Det interessante ved Asma al-Assad er imidlertid, at hun er tidligere ansat i finansverdenen, og i øvrigt var ganske højt på strå. Som hun forklarer i artiklen, så giver denne baggrund hende særligt gode forudsætninger for at supervisere og styre den slags projekter, der sømmer sig for en rigtig præsidentfrue det vil sige godgørende formål af forskellig art.

Artiklen når sit klimaks der, hvor Asma føler trang til at vise, hvor vigtigt hendes godgørende arbejde er i Syrien, og for øjnene af Vogues journalist fortæller børnene på en institution, hun støtter, at den desværre skal lukkes. Børnene bliver naturligvis dybt ulykkelige og vrede. Men hehe. Det var blot en spøg. Asma ville bare bevise for journalisten, hvor ulykkelige de ville blive, hvis alt det gode, hun gør for dem, skulle blive taget fra dem.

Men er det, der kommer til udtryk i denne lille scene, ikke snarere, hvor godt Asmas baggrund rent faktisk passer til hendes virke, ikke som godgørende mæcen, men som præsidentfrue i ét af Mellemøstens mere brutale regimer? Uanset hvordan man vender og drejer denne situation, så viser den netop, at Asma er i stand til, og givet vænnet til, at træffe beslutninger om nedlukninger af institutioner uden så meget som at blinke. Og er det ikke netop denne evne til at træffe den rigtige beslutning hurtigt, som Asma har lært fra sit virke i finansverdenen? Det skal gå hurtigt. Vigtige beslutninger skal træffes. Ja. Nej. Nej. Ja. Køb. Sælg. Dræb. Lad leve.

Al-Qaedas markedsværdi?

Hvis vi drister os til at kombinere disse eksempler, kan vi måske begynde at give mening til begrebet om vareformens vold. Overensstemmelsen mellem Euroman og Inspire finder sin måske mest ubehagelige konsekvens på det punkt, hvor det er tydeligt, at al-Qaeda fungerer bedre end de fleste multinationale virksomheder i den globale kapitalisme. Terrororganisationen er således ikke bare det ultimative modbillede til vores vestlige selvforståelse. Den er netop også et godt billede på det, der er selve kernen i den vestlige livsform. Bedre end nogen vestlige personer eller organisationer, har Osama bin Laden og al-Qaeda formået at hamre sig selv fast i den vestlige bevidsthed som et brand. Bedre end nogen formår de at få alverdens medier til at give 'airtime' uden at betale annoncekroner.

Og hvis vi nu inddrager Asma al-Assads profession, måtte vi så ikke antage, at al-Qaeda ville kunne regne med en ganske stor kapitalindsprøjtning, såfremt organisationen blev introduceret på aktiemarkedet? Der er givet investorer, som ikke ville kunne affinde sig med at lave denne form for amoralske investeringer, ganske på samme måde som der er investorer, der har svært ved at få sig selv til at investere i fabrikker, der producerer kemiske våben eller klyngebomber. Men mon ikke der også her ville være dem, der kunne se sig villige til at gå på kompromis med disse 'fine fornemmelser' for at gøre en god investering? Det er ikke noget under, at et centralt element i de fleste anti-terrorlovgivningstiltag handler om at kunne lægge bånd på bestemte organisationers finansielle transaktioner.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006. CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Asbjørn Ravn

Se også denne blog som også omhandler Bin Laden
http://antilife-101.blogspot.com/

lys kommer der jo formodentlig
alligevel mere af, med tiderne

feks. hvis eller når:

hver som bekræfter, som oftest, så også selv bekræftes

------------------------------

det vinder jo nok mere frem;

men nok især først når capitalisme aftager.