Læsetid: 8 min.

Hva' nu, Israel?

Det gav genlyd over hele verden, da præsident Obama i sin tale om det arabiske forår krævede, at Israel trak sig tilbage til de gamle grænser fra 1967 for at lave en retfærdig og sikker tostatsløsning. Et par dage senere sagde Obama til den pro-israelske lobby AIPAC, at grænserne naturligvis kunne 'forhandles'. Tirsdag modtog Israels Netanyahu stående ovationer i den amerikanske kongres, da han afviste hele Obamas plan og lagde ansvaret på palæstinenserne: »De fortsætter med at lære deres børn at hade. De fortsætter med at opkalde offentlige pladser efter terrorister. Og, værst af alt, de fortsætter med at udbrede fantasien om, at Israel en dag vil blive fyldt med de palæstinensiske efterkommere,« sagde premierministeren. Spørgsmålet er hvad Israel kan og bør gøre for at sikre en fredelig fremtid ved siden af palæstinenserne. Information har spurgte fire af Israels bedste venner i Danmark
President Barack Obama meets Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu in the Oval Office of the White House, Washington, DC on May 20, 2011. Photo by Martin H. Simon/Pool/ABACAUSA.COM

Bedste venner? Obama og Netan°©yahu i Det Hvide Hus. Israel og USA er historisk de bedste venner, men har nu hver sin version af vejen til fred.

President Barack Obama meets Israeli Prime Minister Benjamin Netanyahu in the Oval Office of the White House, Washington, DC on May 20, 2011. Photo by Martin H. Simon/Pool/ABACAUSA.COM

Bedste venner? Obama og Netan°©yahu i Det Hvide Hus. Israel og USA er historisk de bedste venner, men har nu hver sin version af vejen til fred.

Martin H. Simon

28. maj 2011

Arthur Avnon, Israels ambassadør i Danmark

- Hvad skal der til for at løse konflikten?

»Er målet at skabe en palæstinensisk stat, eller er det at afslutte Mellemøstkonflikten? Vi mener, at det er vigtigt at skabe en palæstinensisk stat, men det betyder ikke nødvendigvis, at der bliver skabt fred. Det kan endda resultere i en optrapning, fordi nogle helt basale forudsætninger ikke er blevet imødekommet af den arabiske verden og palæstinenserne i særdeleshed; nemlig anerkendelsen af, at det jødiske folk har ret til deres egen stat. Hvis jeg skal svare på spørgsmålet om, hvad der skal til for at løse konflikten, så er det ikke kun at få skabt en palæstinensisk stat, men at få skabt en, der får afsluttet konflikten. Det er afhængig af, at palæstinenserne anerkender israelernes ret til deres eget land. Men det vi ser i disse dage, er det modsatte, hvor palæstinenserne af deres ledere bliver opfordret til mere ekstremistiske positioner i stedet for mere moderate. Da det palæstinensiske lederskab lavede sin aftale med Hamas, var det første, Hamas sagde: 'Vi anerkender ikke Israel, vi kommer aldrig til at anerkende Israel, vi vil aldrig opgive den militære kamp og vi vil aldrig respektere de aftaler, der allerede er skrevet under'.«

- Hvad er de største fejl, der er blevet begået?

»Som en repræsentant for den israelske stat og som israelsk statsborger kan jeg kun sige, at jeg ikke kommer fra et perfekt land, men vi er et demokratisk land. I et demokratisk land kan man ikke bare skyde skylden på lederne. De fejl, der måtte være blevet begået er del af den interne debat i Israel.«

»Når det gælder palæstinenserne, så er den største fejl begået i '47. Forleden så jeg det visitkort, som den palæstinensiske ambassadør i Danmark deler ud. På det er der tegnet et kort af den palæstinensiske stat. Det er ikke et kort, der holder sig inden for '67-grænserne, men et kort, der omfatter hele Israel. Vi anerkender deres ret til at have deres egen stat, de skulle gøre det samme.«

- Hvad synes du om Obamas Mellemøsttale?

»USA er interesseret i at skabe stabilitet og fred i regionen, det er vi også. Derfor blev vi nødt til at understrege over for USA's præsident, da han refererede til '67-grænserne, at det ville skabe en ekstrem sikkerhedsrisiko for Israel at gå tilbage til de grænser. Ifølge '67-grænserne ville Israel nogle steder kun være 14 kilometer bredt. Det var måske i orden, hvis du havde Sverige og Tyskland som naboer, men hvis du lever i et land, hvor du er omringet af ustabile regimer og ekstremisme, hvis du har Syrien og Hizbollah i nord og Hamas i syd, så tænker du som ansvarlig regering først og fremmest på sikkerhed. '67-grænserne kan ikke forsvares.«

»Det andet, han nævnte, var en løsning på flygtningeproblemet. Palæstinenserne har ofte selv nævnt deres ret til at vende tilbage, men det svarer til at sudetertyskerne skulle vende tilbage til Tjekkiet, som de forlod efter Anden Verdenskrig. Det er der ingen, der ville acceptere. Vi er en befolkning på mindre end syv millioner, og hvis flere millioner palæstinensere skulle vende tilbage, ville Israel blive et helt andet land.«

Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti

- Hvad skal der til for at skabe fred?

»At de to parter sidder sammen. Man kan ikke begynde at lave drømme om fred og forsoning, hvis ikke man sidder i samme værelse. Og man kan ikke begynde med at lave en hel masse forhåndsbetingelser for at ville mødes. Når man på forhånd siger fra eksempelvis palæstinensisk side, at det skal være efter '67 grænsen, og det skal være med tilbagerejseret for 3,5 million palæstinensere, at det skal være med et delt Jerusalem, så kan man lige så godt lade være. Så bliver der ikke nogen forhandlinger.«

- Hvad mener du om Obamas tale og hans forslag om en '67-grænse?

»Man må være realistisk: Der er nogle ting, der ikke kan lade sig gøre. Israel ville aldrig acceptere grænser, de ikke kan forsvare, og det er jeg enig med Israel i. Jeg synes heller ikke, man på nogen måde kan forestille sig, at Israel vil give Jerusalems gamle bydel tilbage til araberne. '67-grænserne er tilfældige våbenstilstandlinjer og derfor må man forhandle, og det er først i en fredsslutning, at man lægger grænserne. Der er masser af lavpraktiske ting, der kan blive afgørende, det kan være et enkelt sving på vejen, det kan være en enkelt farm. Man kan ikke lægge grænsen på forhånd. Talen som sådan var ganske udmærket, Obama er jo ikke den første præsident, der prøver, men USA kan ikke diktere en løsning for konflikten. Det må parterne selv gøre.«

- Hvad er de største fejl, der er begået?

»At det ikke er lykkedes at slutte fred. I et historisk lys har vi haft øjeblikke, hvor man har været tæt på. Det mest eventyrlige var, da Ehud Barak og Yasser Arafat mødtes år 2000 på Camp David. De havde siddet i månedsvis og diskuteret alle de lavpraktiske ting, der skal til, men så ramlede det hele. Parterne bliver presset af et bagland, som ikke vil finde sig forsoning. Det må være den største fejl.«

Søren Espersen modtog i 2009 Raoul Wallenberg Medaljen for sin engagerede indsats for Israel og det jødiske folk

Mogens Rukov, manuskriptforfatter og debattør

- Hvad skal der til for at skabe fred mellem Israel og Palæstina?

»Palæstinenserne skal holde op med at vise igennem deres holdninger til Hamas, at de ikke anerkender Israel og Israels eksistens. De må desuden løsne deres krav om tilbagevenden. Vi andre må indse, at det er fuldstændig irrationelt og tåbeligt stadig at kalde palæstinenserne for flygtninge. På samme måde som det er afgørende, at Israel anerkender, at der skal være en palæstinensisk stat, og at den skal være sammenhængende.«

- Hvad er den største fejl israelerne på den ene og palæstinenserne på den anden har begået?

»At palæstinenserne ikke har villet indgå nogle af de aftaler, der har været mulige, og det gør selvfølgelig den diplomatiske situation meget vanskelig. Det ser i øvrigt ud til at være en temmelig lukrativ forretning for det palæstinensiske lederskab, at der ikke er blevet sluttet fred. Arafat blev temmelig velhavende.«

»På den israelske side er det en fejl, at det ikke er lykkedes at gøre det klart for israelerne, at det ikke er et israelsk-palæstinensisk problem, men et israelsk-arabisk problem. Det er de arabiske stater, man skal forhandle med og ikke palæstinenserne alene, for der er meget større interesser på spil.«

- Hvad synes du om Obamas tale?

»Obama er en stor retorisk begavelse, men jeg synes nok, at han er ret ensidig i, hvem, der skal tage sig sammen, for her talte han stort set kun om Israel. Når det er sagt, så tror jeg, det er nødvendigt for Israel at få en tostatsløsning. Med hensyn til en tilbagevenden til grænserne fra 1967, så sagde Obama heldigvis kun, at den skulle være grundlaget, og at den skulle underkastes en revision. Det, man glemmer i diskussionen, er den kendsgerning, at jøderne skal have en stat at rejse tilbage til; at de har et så kaldt safe haven. Det har alle andre.«

Janina Katz, polsk-dansk forfatter

- Hvad skal der til for at skabe fred mellem Israel og Palæstina?

»At Hamas fra Gaza og Abu Mazen (Mahmoud Abbas, red.) fra Vestbredden kommer til forhandling med Israel, og at de ikke kommer med umulige krav som at tre og en halv million palæstinensere skal vende tilbage til deres hjem. Fred kræver hæderlige hensigter fra begge parter. Det kræver, at de sætter sig ved bordet og bliver der indtil der er fundet en løsning, at de ikke rører sig fra deres stole med mindre de skal tisse, at de bliver der, dag og nat. Det kræver, at palæstinenserne er villige til at forstå de israelske krav og ønsker og selvfølgelig at israelerne forstår palæstinensernes.«

»Konflikten er i virkeligheden en skæbnens ironi, for det er Israel, der har skabt palæstinenserne. Før var der ikke palæstinensere, der var jordanere. I FN's resolution i 1947 var der ikke tale om en palæstinensisk stat, men om en arabisk stat. Jerusalem var okkuperet af Jordan. Så i virkeligheden har jøderne befriet Jerusalem fra Jordans okkupation. Arafat blev født i Egypten før Anden Verdenskrig og kaldte sig flygtning, men hvorfra var han fordrevet?«

- Hvad er de største fejl, der er begået?

»Fejlen ligger hverken på den ene eller den anden side. Fejlen ligger og har ligget i de andre arabiske staters forhold til palæstinenserne. De er blevet brugt som kastebold. Forleden kørte jeg i taxa med en ung palæstinenser. Han har været 4.-5.-generations palæstinensisk flygtning i Libanon, hverken hans forældre eller han selv fik libanesisk statsborgerskab.«

»Uddannelsen i de palæstinensiske områder er anti-israelsk og aggressiv. Gaza er jo i virkeligheden en uafhængig stat, de israelske bosættere er blevet fjernet, men hvad gør de? De ødelægger det for sig selv.«

»Selvfølgelig er det en enorm praktisk fejl, at Israel har erobret Gaza fra Egypten og Vestbredden fra Jordan, men jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at Jerusalem skal blive en delt by. Muslimerne har mange andre hellige byer, de har ikke brug for Jerusalem, den har ikke ledsaget araberne i digte og sange. Men det har den i jødernes. Som en jødisk digterinde siger: Jerusalem er en knogle, og alt det andet jødiske er vokset rundt omkring den knogle.«

»På den anden side hørte jeg engang et interview med viceborgmesteren i Jerusalem, hvor hun nævnte en mulighed, jeg aldrig har hørt nogen anden nævne før, nemlig at man laver en afstemning blandt arabere i Jerusalem om de vil stemme for at være en del af en palæstinensisk stat eller om de vil stemme for at blive israelske statsborgere. Det ville være den mest demokratiske måde at gøre det på, selv om det selvfølgelig er risikabelt.«

- Hvad synes du om Obamas tale?

»Man kan forhandle om grænserne, og måske kunne man begynde med, at alle israelske bosættere på Vestbredden skal ud. I Gaza er Hamas det store problem.«

»Men må stå fast på, at Jerusalem er israelsk. Hamas skal selvfølgelig anerkende Israel som en jødisk stat, selv om der bor arabere i den. Jeg kan godt forstå, at Obama som USA's præsident vil løse den knude, og han er et fantastisk menneske, så jeg synes, han fortjener, at det bliver ham, der klarer det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Janus Ussing

What a joke of an article. Where is the balance. Of course, its the Palestinians who are usurpers, they were never kicked out of their homes, their were an invention and they should sacrifice their rights in order for the Jews to have a home of their own.

The left leaning Information turns all Zionist and fascistic when it comes to this issue. You readers deserve some balance not this Zionist drivel. Shame on you!

Hvorfor hører vi ikke nogen palæstinenser her sige, hvad de mener, er nødvendigt, for at stoppe de grusomheder, der er begået af israel?
Ensidig artikel, kynismen lever i bedste velgående.
Antallet af kommentarer siger også ALT om, at ingen vil blande sig i debatten..

Gorm Petersen

Ca hvert 10 år skal en amerikansk præsident lære, at hvis den israelske højrefløj kommanderer "hop", er det eneste rigtige modspørgsmål præsidenten kan komme med:

"Hvor højt ?".

Ved et hvilket som helst andet svar bliver hverken han selv eller hans parti genvalgt.

Obama blev sat på plads - vi kommer ikke til at høre mere om mellemøsten i hans regeringstid.

Alan Jørgensen

Hvorfor tør ingen efter sigende røre ved dette emne. Det er da en omgang sludder. Andre indlæg her på siden om konflikten får da masser af kommentarer!

@ Janus Ussing: You seem like the biggest joke in this case. In the beginning of the article it is stressed that this is a case of: "Information har spurgt fire af Israels bedste venner i Danmark"!! What did you expect !!??

Hvorfor er det, at der stilles særskilte krav til Israel, som jo faktisk beskytter sin befolkning med tilfældig terror og overgreb fra en modstander som har erklæret udryddelsen af Staten Israel som sit erklærede slutmål. Hvorfor er der ingen, der gider at bruge tid på forholdene for kvinderne i Iran, den ekstreme brug af voldtægter i flere afrikanske stammekrige. Hvorfor er der ingen kritiske røster ude om arabernes brug af børnehaver og hospitaler som affyrringsramper for raketter ind over Israel, og jeg kunne blive ved.

Janus Ussing

@Alan Jørgensen: Tak for din bemærkning. men, jeg forventer at journalisterne er balancerede lige meget hvad der står i indledningen. Hvornår får vi artiklen om palestinas bedste venner? Når, selve tanken er absurd at tal kun med palestinas bedste venner.

Colin Bradley

Det mærkværdige er at Israel og dets venner har nu i 40 år brugt argumentet om de 'uforsvarlige' '67 grænser som undskyldning for at vige udenom seriøse fred for land fredsforhandlinger, imens de bruger tomrummet til bygge bosættelser på det erobrede land på livet løs. Ikke overraskende, vækker dette adfærd mistanken om at det egentligt passer israelerne udmærket at fredsforhandlingerne trækkes i langdrag så meget som overhovedet muligt. Det var disse grænser som i netop '67 de forsvarede med en så blændende stor succes at det tog kum seks dage. Dengang var de langtfra så stærk som i dag og stod overfor en meget stor og magtfuld fjende, som i 20 år nu har sluttet fred med Israel. Ikke desto mindre bruges argumentet i dag så flittigt som nogensinde.
Lige så mærkværdigt er den flegmatiske accept af klassiske selv modsigelser som den Søren Espersen her gentager for gud ved hvilken gang: der skal være en fri diskussion mellem parterne uden forbehold. For så i præcis næste sætning at insistere på det forbehold at der ikke skal tages 'urealistiske' forslag med til bordet, såsom tilbagevending til '67 grænser.

@ Alan Jørgensen,
måske du har ret. Hvordan kan man debattere dette emne ved at have to modsatrettede synspunkter:
Det ene, hvor Israel er et ULOVLIGT "produkt" af forhandlinger skete efter anden verdens krig.
Det andet, hvor man bortforklarer ALT, hvad Israel gør, med den "selvforsvars" retorik.

Kenneth James

Jeg synes også bare det er så absurd at, ikke en, men flere af de adspurgte kommer med kravet om at palæstinenserne skal acceptere Israel som stat. At der skal noget så abstrakt til før man kan påbegynde en diskussion. Samtidig lider palæstinensere under Israels tyranni helt reelt med død og ødelæggelse etc..
Kæft de skulle skamme sig..