Læsetid: 5 min.

Læserne spørger: Elsebeth Egholm

»Aarhus er en god by at skrive om. Den har også en god størrelse. Den kan både være storby og provinshul. Den egner sig til krimigenren og er ikke overrendt i litteraturen ...«
Moderne Tider
21. maj 2011

Hvordan bruger du din journalistbaggrund, når du skriver bøger?

Jeg researcher via nettet og gennem de kilder, jeg efterhånden har skaffet mig, især inden for politi, retsmedicin og f.eks. til den seneste bog minedykkerne fra eliteuddannelsen i Kongsøre. Sprogligt forsøger jeg at skrive, så enhver kan forstå det lidt, som hvis jeg skulle skrive en avisartikel til et landsdækkende dagblad. Men alt det kan jo også lade sig gøre uden en journalistbaggrund.

Krimien er blevet kaldt en god samtidsskildrer, er den det eller er den bare spændende og underholdende?

I min optik skal krimien først og fremmest være underholdende og spændende. Men det gør ikke noget, hvis en historie vender og drejer nogle aktuelle emner det har jeg især gjort i Dicte- serien. Det klæder ganske enkelt Dicte, fordi hun jo er journalist og beskæftiger sig med det samfundsaktuelle. I de bøger har jeg bl.a. taget emner som organdonation, rugemødre, terror/terrorfrygt og religion op. Men det skal falde sig naturligt. Jeg vil helst ikke proppe hvad som helst samfundsaktuelt ned i halsen på hverken min hovedperson eller læserne. Af samme grund har jeg dæmpet den side af sagen i min nyeste roman, Tre Hundes Nat.

Hvad er din største litterære oplevelse?

Jeg har altid svært ved at svare på, hvad der var størst og bedst. Det er jo ikke nogen konkurrence hverken at skrive eller at læse bøger. Men en af øjenåbnerne var for mig Virginia Wolfes Mrs. Dalloway. Wolfes måde at skrive på ramte ganske enkelt noget hos mig, så det sagde pling!

Krimimæssigt skiftes mine store oplevelser hele tiden ud med nye. Men den seneste, jeg har slugt uden stop, er Tom Rob Smiths Child 44 om opklaringen af seriemord i Stalintidens Sovjet, hvor der pr. definition ikke fandtes mordere.

Hvad gør en krimi god?

Personer, plot og miljø skal udgøre et organisk hele i en god krimi. Og historien plottet skal klæde hovedpersonen, det vil sige, at drabets motiv skal sige hovedpersonen noget. Hvis historien bare bliver plot de rene tekniske afviklinger er den uinteressant. Det er vigtigt for mig, at personerne lever og dermed interesserer mig.

Hvordan har du det med, at det lyder som en total kliché: kvindelig journalist bliver krimiforfatter og skriver om kvindelig journalist?

Klicheer kommer jo fra virkeligheden og ikke omvendt. Hvordan noget lyder, er ikke væsentligt for mig. Det er derimod, hvordan noget er, og faktum er, at ja, jeg er journalistuddannet. Men jeg har også en musikuddannelse bag mig. Og ja, jeg skriver krimier om en journalist, men jeg har også skrevet andre bøger, som ikke var krimi. Og min nyeste bog, Tre Hundes Nat, har en tømrer som hovedperson og detektiv. Altså: Sandheden er som regel lidt mere nuanceret end en avisoverskrift.

Hvorfor skriver du om Aarhus?

Aarhus er en god by at skrive om. Jeg bor i byen og kender den det gør det nemt for mig. Men den har også en god størrelse. Den kan både være storby og provinshul. Den egner sig til krimigenren og er ikke overrendt i litteraturen.

Hvorfor begyndte du at skrive krimier?

Fordi jeg elsker genren og altid har læst mange krimier. Jeg kan godt lide at have muligheden for at trække mig selv og læseren gennem en historie ved hjælp af en spændingsmotor. Man kan nok godt sige, at jeg selv var med til at få bølgen til at rulle her i Danmark. Da min første Dicte Svendsen-krimi udkom, var det småt med krimiudgivelserne. Nu vælter det ud af knaphullerne. Så jeg kan dårligt brokke mig over, at det lige nu er overvældende.

Forfatteren Bent Vinn Nielsen har kaldt krimier for »noget bras, skrevet af dårlige forfattere til folk med dårlig smag«. Har du et svar til ham?

Desværre tror jeg, at man på den måde afskærer sig selv fra mange gode læseoplevelser. Men alle har lov at mene, hvad de vil, også om krimier. Og der er ingen læse- eller købetvang.

Hvorfor er kvindelige forfattere blevet så fremtrædende i krimilitteraturen?

Hmm. Er de nu også det? Jeg tror, der er en meget god balance. Se på bestsellerlisterne: Jussi Adler, Leif Davidsen, Håkon Nesser. Vist er kvinderne godt med, men hvorfor skulle de ikke også være det? Trods alt er halvdelen af os kvinder!

Er det et tilfælde, at heltene i de sidste års to store tv-satsninger, 'Forbrydelsen' og 'Den som dræber' er yngre kvinder?

Da jeg arbejdede med Den Som Dræber, havde vi faktisk Thomas Schaeffer og Katrine Riis som ligeværdige hovedpersoner. Tanken var netop et parløb. Men helt ærligt: I mange år så vi ikke andet end mandlige hovedpersoner i tv-krimier: Colombo, Kojak, McCloud, Ironside. Det afspejlede sikkert tiden, ligesom tv-krimierne gør det i dag. Jeg synes godt, vi kan tåle flere kvindelige hovedpersoner!

Hvad giver os den bedste litteratur? Et liberaliseret marked eller et selektivt støttesystem?

God litteratur har intet at gøre med hverken et liberaliseret marked eller et selektivt støttesystem. God litteratur kommer et andet sted fra. Men når det er sagt, går jeg ind for en blanding af de to. Det er vel også det, vi har i dag.

Hvordan ser du på en kollega som Liza Marklund?

Liza Marklund var mit forbillede, da jeg begyndte at skrive Dicte-serien, så jeg er fan fra gamle dage!

Hvad er den største forskel på at skrive en roman og et tv-manuskript?

Nu har jeg jo ikke skrevet manuskripter til Den Som Dræber. Jeg har derimod været med til at grundlægge universet: Personer, historier, miljø. Den afgørende forskel fra tv til bøger er, at jeg er alene om at skrive bøgerne, mens tv-arbejdet har været en kollektivproces og en meget mere social oplevelse.

Har du et forbillede som krimiforfatter?

Da jeg første gang tænkte på at skrive i krimigenren, var det amerikanske Sara Paretsky, som inspirerede mig. Hun var et forbillede, som havde en stærk hovedperson: privatdetektiven V.I. Warshavski, et godt miljø: Chicago i kombination med spændende, samfundskritiske plots med feministisk kant.

Vil du vedstå dig en politisk tendens i dine krimier?

Nej. Jeg vil vedstå mig et samfundsmæssigt engagement. Det er efter min bedste overbevisning noget andet. Det siger jeg, fordi jeg når jeg selv læser en bog ikke bryder mig om forfatterens politisk løftede pegefingre.

Næste uge: Dansk film efter Cannes

Filmmanden Peter Aalbæk er næste uges gæst i Læserne spørger

Send spørgsmål senest tirsdag til

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her