Ørstrøm Møllers fornemmelse for planeten

Den tidligere departementschef og ambassadør, nuværende professor i både Singapore og København er sikker på, at den vestlige model for økonomisk vækst er udtjent og må erstattes af en ny ’knaphedens økonomi’. Han er også sikker på, at den ny model må komme fra Kina. For Kina rammer muren før alle andre
En bombe. De mest optimistiske  skøn vurderer, at halvdelen af verdens befolkning vil komme til at leve i områder med faldende fødevareproduktion. Det er en bombe under den globale stabilitet, siger Jørgen Ørstrøm Møller.

En bombe. De mest optimistiske skøn vurderer, at halvdelen af verdens befolkning vil komme til at leve i områder med faldende fødevareproduktion. Det er en bombe under den globale stabilitet, siger Jørgen Ørstrøm Møller.

21. maj 2011

Når Jørgen Ørstrøm Møller hjemme i Singapore præsenterer sin seneste bog vistnok nr. 38 i rækken kommer landets udenrigsminister for at tale med forfatteren og lytte til hans budskab. Ligesom der også lyttes, når den danske økonom udlægger verdenssituationen for forskere, studerende, politikere og erhvervsledere andre steder på kloden. Den tidligere departementschef i det danske udenrigsministerium, forhenværende ambassadør i fire lande på én gang og nuværende gæsteforsker ved Institute of Southeast Asian Studies i Singapore samt adjungeret professor ved både Singapore Management University og Copenhagen Business School (CBS) har om nogen en fornemmelse for det globaliserede samfunds retning, udfordringer og dilemmaer. Dertil en evne til at formulere sig med en skarphed, som er de færreste diplomater forundt.

I Ørstrøm Møllers nye bog, How Asia can shape the World, ugyldigforklarer han verdensøkonomien, som vi kender den, og indvarsler en ny knaphedsøkonomi, formet af Kina og de øvrige asiatiske vækstøkonomier. Med så dramatisk et budskab forbavser det, at kun godt en snes tilhørere har fundet vej til lokalet på CBS denne majdag, hvor forfatteren præsenterer bogen i Danmark. Til gengæld er den intime atmosfære måske forklaringen på, at Jørgen Ørstrøm Møller lyder mere radikal i sit syn på planetens tilstand, end man før har hørt ham. Eller måske er det en tiltagende fornemmelse af, at det haster med et økonomisk paradigmeskift, der får ham til at formulere sig så kontant.

»For alle os i dette rum har det handlet om at fordele goder, og nu videregiver vi til vore børn og børnebørn en opgave, der består i at dele byrder. De får en masse byrder, mens vi har haft en masse fordele. Det er jo brillant,« siger han og efterlader én i tvivl om, hvorvidt han er sarkastisk mht. vor pauvre evne til at handle langsigtet ansvarligt og solidarisk eller om han måske i virkeligheden mener, at den ny type økonomi, som næste generation skal leve med, kan blive en sundere og bedre økonomi. 'Knaphedsøkonomien' kalder han den og giver sin nye bog undertitlen From the Era of Plenty to the Era of Scarcities.

Centrum Asien

Udgangspunktet for forelæsningen på CBS er, at tyngdepunktet i verdensøkonomien flytter sig. Den seneste udgave af IMF's World Economic Outlook spår en vækst i USA på 2,8 pct. i år og i EU på bare 1,6 pct. Til gengæld vokser Kinas økonomi med 9,6 pct. og Indiens med 8,2.

»Centrum rykker til Asien, vi er på vej ind i en ny æra,« siger Ørstrøm Møller, der ikke tror, den gamle industrialiserede verden kan præstere meget mere end to pct. i årene, der kommer.

»Verdens opsparinger foretages især af Asien, og det betyder, at kontrollen med de globale investeringer skifter fra vestlige finansielle institutioner til asiatiske. Indtil den finansielle krise i 2008-09 var Asien fornøjet med at stille sine opsparinger til rådighed for vestlige finansinstitutioner, fordi man troede ironisk viser det sig at man netop derved placerede opsparingerne i gode investeringer. Nu da Asien har set, at det ikke er tilfældet, vil man gradvist forvalte sine egne opsparinger. Investeringsmønstrene vil skifte og blive til fordel for Asien, ikke Vesten.«

Samtidig vokser Asiens store virksomheder til magtfulde agenter i den globale økonomi. Kina har allerede 47 selskaber på finansmagasinet Fortunes liste over multinationale foretagender, og også de indiske virksomheder er på vej.

»Vi vil de kommende år se en fænomenal ekspansion af kinesiske og indiske multinationale, som vil tage en større andel af den globale handel, påvirke udviklingen og forme corporate governance i verden i deres billede, forskelligt fra det vi kender,« påpeger Ørstrøm Møller.

Hertil kommer megabyerne.

»Vi vil få en enorm stigning i antallet af asiatiske byer blandt de 50 byer i verden med højest BNP. I dag er der syv asiatiske megabyer, i 2025 vil der være 20.«

'Chindia' Kina plus Indien er Ørstrøm Møllers navn på verdens ny økonomiske kraftcenter med 2,6 mia. mennesker og en købekraft, verden aldrig før har set.

Knaphed

Det er den konventionelle del af forelæsningen. Advarslen, vi efterhånden kender, om de asiatiske tigerøkonomier, der vinder dominans overalt i verdensøkonomien. Det er ikke dét, der er det egentlige anliggende i den tidligere topdiplomats fortælling.

»Vi står over for et fuldstændig nyt ball game, som vil fordre nye svar fra Asiens politiske ledere svar der vil blive bestemmende for hele verdens fremtid, fordi Asien vil være dens økonomiske kraftcentrum,« siger han.

Det nye er ifølge Ørstrøm Møller, at verdensøkonomien nu bevæger sig fra rigelighed til knaphed.

»Den gyldne epoke er ovre,« som han siger.

»Asien har de seneste 30 år levet i en fantastisk verden med høj vækst, let adgang til råstoffer, lave varepriser, ingen energiproblemer, en voksende arbejdsstyrke og et USA, der har sikret Kina stabilitet ved at købe dets varer.«

Alt det ændrer sig.

»Fremover vil den globale vækst blive lavere. Vi vil møde knaphed på råstoffer. Der vil ikke være energi nok. Olieprisen vil stige. Fødevarepriserne vil stige. Arbejdsstyrken i Kina vil falde. Og USA står med så enorme økonomiske udfordringer, at det ikke længere kan stabilisere Kina.«

Så hvor opgaven for de kinesiske og asiatiske ledere hidtil har været at styre den økonomiske vækst, bliver den nu at skabe betingelser for, at den faktisk kan foregå, betoner Ørstrøm Møller.

Demografien er som konsekvens af Kinas étbarnspolitik den første nye barriere. Der vil komme til at mangle ung arbejdskraft til at sikre fortsat vækst og forsørge flere ældre.

»I Kina, hvor man har bevæget sig fra mange børn til ét barn pr. familie, vil der blive millioner og atter millioner af mennesker over 65 år, og det ene barn, som nu er på vej til at blive voksent, vil ikke betale for de gamle.«

»Alle disse gamle mennesker vil bede om omsorg, sundhedsservice, fysioterapeuter og jeg ved ikke hvad som ikke vil være tilgængeligt, fordi der ikke er noget socialt velfærdssystem. Hvad sker der, når 100-300 mio. ældre kinesere sidder og kigger ind i væggen og spørger: Hvad skal jeg stille op? De vil ikke være lykkelige, de vil lade deres utilfredshed komme til udtryk, og det vil ikke være godt for Kinas sociale stabilitet. Og dét er det eneste, de kinesiske ledere frygter: social instabilitet.«

En anden barriere for fortsat vækst er tiltagende ulighed, både i Øst og Vest. Under den økonomiske recession i 1929 havde den øverste procent af den amerikanske befolkning hele 20 pct. af indkomsten. Det blev bragt ned til otte pct. i 1970'erne, men i 2006 var det på ny steget til 20 pct.

Ulighed måles ved den såkaldte Gini-koefficient, hvor værdien nul betyder total lighed og værdien én total ulighed. Passerer et land 0,40, er man på vej ind i farezonen, hvor økonomisk og social stabilitet er truet.

»Gini-koefficienten er i USA steget fra 0,35 i 1970'erne til 0,46. I Kina fra 0,32 i 1978 til 0,50. Både USA og Kina har altså bevæget sig ind i den zone, hvor ulighed truer økonomisk stabilitet og vækst. Hvorfor? Fordi produktivitetsgevinsterne er blevet allokeret til kapital snarere end til arbejdsstyrken. Men kapital spiser ikke, køber ikke nye biler, forbruger ikke det gør mennesker. Så når en faldende andel af den totale indkomst går til arbejdsstyrken, betyder det lavere forbrug.«

Det har USA kompenseret for ved låntagning i ejendomme.

»Vi ved alle, hvad det har ført til: finanskrise og recession.«

»I Kina har man gjort noget andet: Investeret, investeret, investeret som redskab til at skabe vækst. Men der er grænser for, hvor mange motorveje man kan opføre,« påpeger økonomen.

»Dette betyder, at både USA og Kina lever på en ustabil platform, og jeg garanterer jer: Det kan ikke vare ved. USA vil være tvunget til at betale en del af det lånte tilbage, og Kina kan ikke blive ved at investere.«

Mad, råstoffer, energi, vand, miljø

Forestående knaphed på ung arbejdskraft og knaphed på lighed. Den tredje type knaphed, der truer, er fysisk knaphed.

»For det første knapheden på mad. For at opretholde status quo med hensyn til ernæring må vi i 2040 ifølge FAO øge den globale fødevareproduktion med 40 pct. Allerede nu lider 42 lande under underernæring, og med de aktuelle fødevarepriser vil alene i Asien 42 mio. mennesker i år blive skubbet ned under fattigdomsgrænsen.«

Ørstrøm Møller viser et verdenskort, der varsler faldende fødevareproduktion i det sydlige USA, Mexico, store dele af Latinamerika, Nordafrika, Mellemøsten, det sydlige og østlige Asien.

»Under det mest optimistiske scenario vil halvdelen af verdens befolkning leve i områder med faldende fødevareproduktion samtidig venter man stigende efterspørgsel på mad som konsekvens af stigende indkomst. En bombe under den fremtidige stabilitet i verden,« siger han.

»Også råvarepriserne signalerer, at der er noget galt i systemet. Indtil 2006-08 var priserne ret stabile, men de seneste fire-fem år er de mere end tredoblet. Det udgør en enorm fare for den økonomiske vækst.«

Det samme gør olieprisstigningerne, der især skyldes efterspørgslen fra de asiatiske kraftcentre. Og Ørstrøm Møller frygter, at den vigtigste substitut for olie i de kommende år ikke bliver vedvarende energi, men kul med enorme miljø- og klimaproblemer til følge.

»Kina investerer i år 35 mia. dollar i vedvarende energi, mere end det dobbelte af USA. Kina er absolut verdensleder, men selv med en så gigantisk indsats kan Kina kun nå fra nu 7,5 pct. vedvarende energi til 15 pct. i 2015 eller 2020.«

»Den virkelige rædselshistorie er vand,« siger Ørstrøm Møller og viser et nyt verdenskort, der indikerer vandmangel i samme områder som den faldende fødevareproduktion.

»Mere end halvdelen af verdens befolkning lever netop nu under truslen om vandmangel. Vi er tæt på katastrofen.«

De fysiske knapheder hænger sammen, betoner han.

»Altså, vi behøver mere mad hvordan gør vi det? Med mere vand og kunstvanding. Men der er allerede mangel på vand. Hvordan får vi mere vand? Afsaltning! Men afsaltning kræver mere energi, og der er allerede mangel på olie. Så lad os bruge mere kul. Men så forværrer vi klimasituationen endnu mere.«

Ørstrøm Møller er ikke i tvivl om, at »verdensøkonomien vil implodere«, hvis et par milliarder asiater forsøger at efterligne USA's og EU's forbrugsniveau. Ifølge Verdensbanken må halvdelen af Kinas vækst allerede i dag bruges på at håndtere de miljøproblemer, samme vækst skaber. En økonomisk vækst på 10 pct. er derfor reelt kun en vækst på fem pct., påpeger han.

»Vi løber rundt i en kasse som en hovedløs kylling uden rigtig at vide, hvad vi skal stille op medmindre vi faktisk ser realiteterne i øjnene og frembringer en helt ny økonomisk og social model til håndtering af alle disse ting. Det bringer mig til, hvad jeg kalder Transitionen.«

Den store omstilling fra 200 års industrialisme til en æra af knaphed.

»Da jeg havde spildt fem et halvt år på Københavns Universitet for til sidst at kunne fremvise et dokument, der sagde, at jeg var kandidat i økonomisk videnskab selv om økonomi intet har med videnskab at gøre fik jeg at vide, at produktivitet er et spørgsmål om produktion pr. mandtime. I fremtiden vil produktivitet være et spørgsmål om, hvordan vi kan klemme et større output ud af én enhed input. For den begrænsende faktor bliver inputtet: råstofferne, energien osv.«

Omstillingen

Lang levetid for produkterne bliver tilsvarende et nøgleord i stedet for den indbyggede forældelse, der hidtil har været god økonomi.

»I dag fortæller reklamerne os, hvordan vi kan forbruge mere. I fremtiden vil de handle om, hvordan vi forbruger mindre.«

På universitet lærte den unge økonomistuderende også om vækstteori og fordelingsteori.

»Vækstteori handlede om, hvordan man kunne producere mere. Fordelingsteori om, hvordan man fordelte den øgede produktion. Men hvordan kan man blive ved at producere og fordele mere, når man lever i en verden af knaphed? Vi må bevæge os ind i byrdefordelingens tidsalder,« siger Ørstrøm Møller.

Og ligesom traditionel vækst- og fordelingssteori nu er forældet, er også Adam Smiths grundsætning om, at den enkeltes stræben efter velstand leder til samfundets velstand, passé.

»Det er rent nonsens i dag. Jo, måske bliver BNP højere, men det betyder ikke længere, at samfundets velfærd gør det.«

Den ny økonomi kan kun bringes til at fungere, hvis folks præferencer ændres.

»Det er grunden til, at økonomer nu har taget spørgsmålet om lykke op: Hvordan kan vi indrette tingene, så mennesker bliver mere tilfredse og lykkelige, selv om de skal forbruge mindre i materiel forstand?«

Ørstrøm Møller understreger, at byrdefordelingens økonomi må bygge på gensidig tillid.

»Man er kun rede til at dele byrder med andre, hvis man er overbevist om, at det sker på en retfærdig og gennemsigtig måde. Og det har meget lidt med økonomi at gøre.«

Også begrebet arbejde må omdefineres.

»Arbejde må være at gøre noget for andre, udøve sociale omsorgsfunktioner, selv om det ikke betyder økonomisk omsætning. Det, der bestemmer lykken, er at gøre noget for andre.«

Alt lagt sammen vakler grundlaget for den kendte økonomi: det at producere og distribuere mere.

»Vi må ændre samfundet til at basere sig på værdier frem for materialistisk forbrug. Og det betyder økonomiens afslutning, som vi kender den. Det beklager jeg ikke,« siger økonomen.

Asiatiske værdier

Men hvorfor tror han, omstillingen vil starte i Asien?

»For det første fordi mennesker i Asien vil være de første, der møder vejspærringen, de første, der virkelig står ansigt til ansigt med disse globale problemer på grund af befolkningens størrelse og økonomiens vækst.«

Og for det andet på grund af den filosofiske ballast.

»Kristendom, islam og jødedom siger alle, at Gud har givet naturen til mennesket. Mennesket kan derfor gøre med naturen, hvad mennesket synes er OK der er ingen religiøse indvendinger mod det misbrug, vi har set de seneste 200 år.«

»I de asiatiske religioner og filosofier er det meget mere kompliceret. Gud kan findes i et træ, i en flod, men hvis Gud findes i et træ, hvordan kan man så hugge træet ned, hvis man ikke behøver det? Der er en stærk barriere mod at udbytte naturen, som det er sket i Vesten.«

Ørstrøm Møller er helt med på, at man i Asien har overtaget vestlige værdier, men man har gjort det for at komme ud af fattigdommen og ind i den moderne tidsalder. Nu har man indhentet Vesten, kopieret den, og nu registrerer man, at værdierne bag den vestlige økonomiske model ikke længere er brugbare.

»Derfor tror jeg, Asien vil præstere en ny økonomisk model med rødder i gamle asiatiske værdier. Jeg ikke bare tror det, jeg håber det også for ellers ser fremtiden ikke lovende ud for os,« konkluderer Jørgen Ørstrøm Møller.

Han bliver prompte mødt med et spørgsmål fra en anden Kina-kender blandt publikum: Om han da ikke har registreret, at kinesere er mindst lige så grådige, egoistiske og materialistiske som os? Hvad skulle dog få dem til at søge tilbage til traditionelle asiatiske værdier?

»Dét at de er tvunget til det. De kan ikke fortsætte som nu. Fortsætter f.eks. uligheden med at vokse, sker der en eksplosion.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

How Asia Can Shape the World from the era of plenty to the era of scarcities.

554 s.,

Institute of Southeast Asian Studies, Singapore

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Interview i særklasse.
Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til dets ydmyge plads sidst i 2.sektion. Det er der nok en grund til - og så kommer jeg igen til at tænke på, hvordan stoffet om 'Jordens redning' ikke er så 'interessant' mere, som det har været. Det er også den stemning, der er over Ø.M. (gør vi ikke noget, sker der en eksplosion, underforstået at det kan vi nok ikke samle os sammen til).

Der er lige kommet en bog, Fornuftig Modvækst, der fortæller, hvad vi skal gøre. Hermed anbefalet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Thomsen

Endelig noget, som er virkeligt vedkommende - selvom det visionære i den fremtidige - for mennesket mere ydmyge - verden står noget uklart - set med mine øjne.

Imidlertid - det er en rigtig god begyndelse, synes jeg.

M.v.h. Arne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Ørstrøm Møller siger: I fremtiden vil produktivitet være et spørgsmål om, hvordan vi kan klemme et større output ud af én enhed input. For den begrænsende faktor bliver inputtet: råstofferne, energien osv.

Hvis vi kigger ned i de vestlige økonomimodeller finder vi at Cobb-Douglas produktionsformel (Q = K L R), er implementeret over alt, og den siger, at Kapitalen (K) * Arbejdskraften (L) * Ressourcerne (R) giver den samlede produktion (Q). Hvis vi så fokuserer på nedbringelse af ressourceforbruget (R), i stedet for bevidstløst at holde fokus på 'den samlede produktion' (Q), skal vi blot tilføje nok arbejdskraft eller kapital, så kan vi lade ressourceinputtet gå mod nul og den samlede produktion kan alligevel kunne holdes stabilt eller sågar stige. Voila, alle kapitalismens problemer er løst.

Jeg har ikke kunnet finde beskrivelser af denne vinkling af produktionsformelen, men den giver da stof til eftertanke ...i sin yderste konsekvens fører den muligvis direkte til Pol Pot's samfundsmodel. En konsekvens man kan ane mellem linierne i Ørstrøm Møllers artikel.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Ørstrøm Møller begår den klassiske fejl: at tro at penge findes i virkeligheden. Det eneste, der bliver mangel på, er penge. Alt det, der skaber fremtiden og løser problemerne, findes intakt, mig bekendt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

Byrdefordeling i gensidig tillid. Det kommer sgu da ikke til at ske. Langt mere sandsynligt er den adfærd vi deler med alt biologisk liv på denne planet: fysisk aggression, når det sættes under pres, når det føler sig truet. Snarere end solidarisk adfærd vil voldelige konflikter og krige blive eskalere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

'økonomi intet har med videnskab at gøre'
ja det tror jeg efterhånden er gået op for mange af os . F.eks, Cobb_Douglas produktionsformlen (som Bill Atkins nævner) er et godt eksempel på hvor virkelighedsfjernt økonomer tænker. Ikke sært de aldrig evner at forudsige noget somhelst
Men tak for en artikel der trækker de store linier op
Der er nok af udfordringer i fremtiden
Ørstrøm-Møllers optimisme virker lidt påklisteret
når man sammeholder den med de kæmpemæssige problemer vi står overfor.
Hans opskrift på en løsning er også temmelig luftig

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Jürgensen

@Peter Hansen:

Jeg synes du har fuldstændig ret.

Vi har nok af resourcer, teknisk viden, gode ideer og arbejdskræft til at kunne løse langt de fleste af de kriser verden står over for.

Problemet er penge - både fordi det pengemæssigt er for dyrt at omstille til vedvarende energi hurtigt nok men også fordi penge skaber institutioner såsom store olie og kulselskaber hvis investorer, ledere og medarbejdere gør alt hvad de kan for at bevare deres etablissement. Kort sagt forhindrer penge hvad der teknisk meget nemt kan opnås og skaber endvidere også incitamenter der er til stor skade for samfundet.

Vi kunne nemt fjerne penge fra økonomien ved at bevæge os mod en ressourcebaseret økonomi (i stedet for en pengebaseret økonomi). I sådan en økonomi bliver ressourceudvinding, produktfremstilling og distribution videnskabeligt styret efter hvad der er bæredygtigt, hvilke produkter der er vigtigst for menneskelig velfærd og hvor på kloden der er størst behov. For eksempel at der bliver brugt flere ressourcer på at udvikle bedre solceller end bedre mobiler og tablets.

For at omgå problemet om mangel på incitament til at arbejde hvis alting er gratis tilgængelig, vil der være stor fokus på automatisering af så meget arbejde som muligt, specielt det der er rutinemæssigt eller farligt. Med nuværende teknologi kunne 90% af vigtigt arbejde allerede blive automatiseret (det der involverer ressourceudvinding, produktfremstilling og distribution). Automatisering ville desuden frigøre folk fra stress og de meningsløse jobs mange har i dag.

Mere om en ressourcebaseret økonomi her:
http://www.thezeitgeistmovement.dk/index.php?option=com_content&view=cat...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Ja jeg forstår ikke Peter Hansen
For mig at se er forholder det sig stik modsat: Der er altid penge nok Det er ressourcerne der er mangel på i fremtiden. Fremfor alt: Vand, jord og afgrøder
Det kan ingen økonomiske modeller ikke lave om på

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Thomas Jürgensen peger på en 'ressource- behovsbaseret økonomi' uden penge som byttemiddel som erstatning for privatkapitalismens pengebaserede 'udbud og efterspørgsels-økonomi'. Hvorfor skulle privatkapitalismen gå ind på den tanke?

Hvis man vil erstatte kapitalismen må der i det mindste etableres et alternativ som sikre, at samfundet kan formulere sine behov på samme leveringsdygtige måde som kapitalismens pengebaserede økonomi. Det er muligt at it-teknologiens muligheder for dataudveksling kan erstatte pengenes "meddelsomhed" om udviklingen i markederne, men jeg synes ikke, at der i det angivne link om 'ressource- behovsbaseret økonomi' er beskrevet hvordan et sådan "nyt bestillingssystem" skal fungere.

En anden ting der skal overvindes er privatkapitalismens iboende forsvarsmekanismer. En af disse forsvarsmekanismer er privatkapitalismens mod til at prøve kræfter med 'grænser for vækst' samt peakoil og peak-'dittenogdatten' - knaphedsprodukter er spekulationsobjekter. Privatkapitalismen går ikke ind for en solidarisk fordeling af verdens ressourcer - tværtimod. Privatkapitalismens 'Bad Boys', finanskapitalismen, skaber med stor nidkærhed de kriser, som vi andre frygter. Det er kriserne der skaber de negative dynamikker i samfundet – eksempelvis arbejdsløshed - der gør det muligt at flytter rundt på ejerskabet til produktionsapparatet til en billig penge. At gøre en god handel inden for produktionskapitalen er finanskapitalismens drivkraft – og en sådan handel gøres bedst når produktionsapparatet står stille.
I dit link tales der om en "spirituel" vækkelse – mon det er nok?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Thomas Jürgensen, jeg er helt enig - men kampen bliver lang og svær, når selv de partier, der burde have dette i formålsparagraffen, ligger under for de stik modsatte værdier. Det er kristendommens problem om igen: at de troende har sværest ved at forstå, at nåden kommer af sig selv. Ingen tør åbenbart tro på, at verden kan blive et bedre, mere retfærdigt og mindre kynisk sted at være. Derfor vælger man åbenbart gang på gang ledere, der står for det negative verdenssyn. Selvom det ovenikøbet burde være åbenbart for enhver, at bedre fordeling af goderne, uanset indsats fra den enkelte, også vil nedbringe befolkningstilvæksten, det siger erfaringen i det mindste. Som det ser ud, synes mennesket at være umådelig dårligt til at indkassere på de succes'er, det rent faktisk har begået.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Hjelm

Jeg vil give Ole Falstoft ret.
Penge er det eneste, som mennesket har 100% styr på, fordi det er et menneskeligt fænomen. Men hvis grundlaget under os forsvinder, så kan vi trykke så mange penge vi vil, uden at det ændrer noget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Hjelm

Bill Atkins, kapitalisterne kan ikke fortsætte forsøget, hvis vi stopper dem, og det vil komme til at ske, hvis der kommer så megen ustabilitet, at selv middelklassen vågner op bag ligusterhækken.

Og det er på høje tid at vi river spritbilisten ud af bilen, inden han havarerer os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Ørstrøm-Møller har fornuftigvis valgt Singapore som sit 'værested' fremfor Danmark. Det kan ikke undre nogen, når man læser disse vismandsord, hvorpå der ingen grund er til at tvivle, og som ville falde på stengrund i den danske politiske sfære, i den udstrækning det overhovedet ville blive opfattet, for ikke at sige forstået.

At Europa (bortset fra Norge, måske) vil blive negativt berørt af den kommende udvikling, som Ø.M. refererer til, er uden for al tvivl. Spørgsmålet er kun i hvilken udstrækning og med hvilke følger? Det bliver Europas største politiske problem i den næste generation, kombineret med følgerne af det såkaldte 'arabiske forår'. De der tror fremtidens udfordringer kan klares med at arbejde 12 minutter mere om dagen, får sig en temmelig ubehagelig opvågnen til de barske realiteter.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Larsen

Jeg må indrømme, at en ressourcebaseret økonomi lyder en smule kommunistisk i mine ører: "...ressourceudvinding, produktfremstilling og distribution videnskabeligt styret efter hvad der er bæredygtigt, hvilke produkter der er vigtigst for menneskelig velfærd og hvor på kloden der er størst behov." (Thomas Jürgensen). Hvorledes adskiller det sig væsenligt fra kommunisme?

Hver gang jeg hører såkaldte "zeitgeister" (jeg kender i hvert fald nogle, der kalder sig det) tale omkring en ressourcebaseret økonomi, lyder det lidt som gammel vin på nye flasker.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Problemet, Rasmus Larsen, er, at hvis man siger kommunisme, holder folk op med at lytte, selvom de ikke aner, hvad det indebærer. Hvis man taler om disse spørgsmål på en mere udogmatisk vis, kan folk bedre forstå det ønskværdige.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Jürgensen

@Bill Atkins:

Du har helt ret i at det vil være meget svært at ‘vinde’ over kapitalismens forsvar - det nuværende systems foretalere kontrollerer jo i høj grad både medierne og politikerne gennem kampagnebidrag. Sandsynligvis vil det først ske når stort set alle kan se og mærke at kapitalismen bryder fuldstænding sammen, hvilket sikkert vil finde sted snart på grund af peak oil og de massive gældsbyrder som ingen kan betale tilbage.

Så er spørgsmålet om der på det tidspunkt overhovedet ville være tid til at ‘redde’ civilisationen og omstille os til et andet økonomisk system. Det er selvfølgelig ikke til at vidde, men vi kan alle hver især gøre hvad vi kan for at udvikle og sprede ideer om andre muligheder så der i det mindste er en større chance for at verden ikke henfalder i anarki.

En resosurcebaseret økonomi er selvfølgelig kun én ide. Dens grundlæggende principper er at den eneste måde menneskeheden kan overleve og opnå en høj levestandard er hvis vi respekterer naturens grænser, deler jordens ressourcer med hinanden og i så høj grad som muligt bruger teknologi til at hjælpe mennesker og natur i stedet for at tjene profit.

Bestillingssystemet som du nævner kunne for eksempel ske ved hjælp af supercomputere der udregner tempoet af forbrug af forskellige varer og derefter instiller produktionen efter det tempo - så der hverken produceres for meget eller for lidt. Når varer bliver produceret med maksimal holdbarhed og minimal ressourcespild, så kan vi sagtens have nok til hele verden. Det er kun under et kapitalistisk system at der ikke kan være nok til alle fordi vores ting skal koste så få penge som muligt at producere (lavere kvalitet) og helst skal gå i stykker eller blive hurtigt forældet så vi bliver ved med at forbruge. For uden mere og mere forbrug falder kapitalismen sammen, i hvert fald når penge er skabt ud af gæld.

Jeg vil meget anbefale dig at se denne meget mere detaljerede forklaring på en ressourcebaseret økonomi:
http://youtu.be/4mkRFCtl2MI

@Peter Hansen:

Det synes jeg du har meget ret i. Vi får altid at vide af såkaldte vismænd og kloge folk at krig, kriminalitet, bedrag, dovenskab, depression, og hvad ved jeg, er resultater af ‘menneskelig natur’ og ikke noget vi kan gøre ved. Men det passer overhovedet ikke. Krig, økonomisk kriminalitet og bedrag sker fordi der ikke er nok ressourcer til alle i et kapitalistisk system - hvem har nogensinde kæmpet en krig om luften? Det er der så vidt jeg ved ikke nogen der har fordi der er rigeligt af det.

Dovenskab, depression, mental sygdom og voldelig kriminalitet sker i høj grad fordi vores samfund er så stressende og kontrollerende. Man skal hele tiden bekymre sig over om man nu kan tjene nok penge, og endda om man tjener mere end naboen. Gennem ens opvækst får man år efter år mindre tid at bruge på de interesser der virkelig er spændende og får i stedet at vide at man kun skal gøre hvad man får mest penge for. Udlighed bridrager også i høj grad til disse problemer - selv i rige samfund.

Du kan se mere i dokumentaren Zeitgeist Moving Forward (med danske undertekster) - http://youtu.be/4Z9WVZddH9w

@Ole Olsen

Tilfældigvis bor jeg selv i Singapore og efter min erfaring er Danmark langt længere fremme med bæredygtighed end Singapore. Der er stort set ingen vedvarende energi her og landet importere næsten alting, inklusiv mad. Derfor vil Singapore stå i en meget svag position når peak oil forekommer og mad ikke så let kan transporteres. Landets økonomi er også meget afhængig af international handel, finans og turisme - alle sektorer der vil blive ramt meget hårdt af peak oil eller kollaps af verdensøkonomien. Singapore er et land der er fuldstændig afhængig af globaliseringen, hvilket ikke er bæredygtigt på lang sigt.

Jeg planlægger ikke at blive i Singapore.

@Rasmus Larsen

Tak for at du udtrykker din tvivl om en ressourcebaseret økonomi (RBØ). Det er meget normalt at folk tror sådan en økonomi ville være ligesom kommunisme. På et hvis punkt har du ret - begge systemer indebærer økonomisk planlægning. Men det er også der lighederne stopper.

For det første så er produktion i en RBØ styret efter videnskabelige principper og bæredygtighed, hvorimod kommunistisk produktion var styret efter politikernes ønsker - fx alt for meget stålproduktion og udtømning af Aral Havet for få vand til at dyrke bomuld.

For det andet, så betyder de videnskabelige principper at man ikke behøver politikere, en anden kæmpe forskel fra kommunisme. Der er ingen enkelt person eller gruppe af personer der kan bestemme hvad der skal produceres, hvor meget og hvordan det skal fordeles. Det kommer an på hvordan en given ressource eller produkt bedst kan forøge menneskelig og naturlig velvære og hvor i verden der er mest brug for den. Dette kan man finde ud af videnskabeligt.

For det tredje er der ingen klasser i en RBØ, hvilket der i høj grad var under kommunisme på trods af dens idealer. Da der ville være nok af gratis produkter, uddannelse, sygepleje, osv til alle i en RBØ er selve klassekonceptet irrelevant.

For det fjerde skal man ikke tvinges til at arbejde i en RBØ, som man både skal under kapitalisme og kommunisme. Teknologi kan overflødiggøre langt de fleste jobs hvilket vil give befolkningen mulighed for meget mere tid til familie, motion, uddannelse, interesser, frivillig arbejde, osv. Kommunismens mål var at alle skulle have arbejde hvorimod RBØ ser tvungen arbejde som noget befolkningen skal frigøres fra. Og hvis man faktisk uddannses og opdrages i end kultur der belønner engagement i ens interesser og frivilligt arbejde, ja så vil der ikke være meget dovenskab tilbage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Larsen

Thomas Jürgensen:

I sidste ende er målet med kommunismen vel også en opløsning af staten til fordel for en administration, der skulle planlægge produktionen ud fra videnskabelige principper? Og det skulle vel også ende med et klasseløst samfund idet alle borgere ville være arbejdere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

'Det kommer an på hvordan en given ressource eller produkt bedst kan forøge menneskelig og naturlig velvære og hvor i verden der er mest brug for den. Dette kan man finde ud af videnskabeligt'
Ja jeg tillader mig at tvivle
Den verden styret at 'videnskaben' og embedsmænd?
Det ligner et mareridt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Jürgensen

Rasmus Larsen:

Ja hvis man ser det på den måde har du ret. Dog var der under kommunismen aldrig den nødvendige teknologi til automatisk at administrere produktion og distribution af varer. Derfor var der behov for bureaukrater som naturligvis satte sig på magten, ligesom de gør i demokratiske lande. Disse bureaukrater valgte selvfølgelig at styre økonomien efter deres egne ønsker og politiske motiver, hvilket gjorde hele systemet meget ineffektivt. Desuden er det næsten også umuligt for mennesker at overskue et så komplekst system som en planlagt økonomi, hvilket fører til at der enten bliver produceret for mange eller for få varer. Og fordi der generelt var knaphed på varer, så var der altid nogle der ville prøve at få mere end andre og dermed skabe klasser. Dette ville ikke være relevant når det økonomiske system er så effektivt at der kan være nok til alle.

På grund af den teknologiske udvikling er der simpelthen ikke behov for disse bureaukrater mere. Man kan for eksempel i stedet udvikle open source software der administrerer økonomien ved hjælp af objektive principper. Ved at gøre programmet open source kan man tjekke at det ikke kommer nogen til gode mere end andre.

Ole Falsoft:

Jeg forstår godt din tvivl og jeg har også selv haft en smule tvivl om det her. Lad mig give dig to eksempler:

Hvis grundprincipperne er menneskelig velvære og at alle mennesker er lige, så bliver disse bedst realiseret ved at man bruger et stykke mark på at dyrke afgrøder der bliver brugt til mad i stedet for biobrændsel eller føde til kreaturer (hvis der altså er underernæring nogen steder i verden).

Hvis dig og dine børn skulle gå i seng sulten hver dag fordi markerne blev brugt til at producere biobrændsel til rige vesterlændinge, ville du ikke synes at vores nuværende verden er et mareridt?
I dag er over en milliard mennesker underernærede, selvom der sagtens kunne produceres nok mad til alle.

Hvis man i et område både kan producere energi ved hjælp af kul og ved hjælp af vindmøller, så er vindmøller at foretrække fordi de skader miljøet langt mindre (bæredygtighed er et andet grundprincip). Husk at der i en RBØ ikke er nogen penge, så vindenergi ville ikke være dyrere at udvinde end strøm fra kulkraftværker.

Hvis der blev opført et kulkraftværk i dit kvarter fordi der ikke var råd til vindmøller, ville du så ikke synes vores nuværende system er et mareridt?

Verden vil ikke blive styret af embedsmænd, men alle mennesker som hver især kan komme med forslag til hvordan man forøger økonomiens effektivitet og bæredygtighed. Hvis et forslag er til gavn for alle mennesker og ikke skader naturen, så vil det blive implementeret. Desuden ville mange flere mennesker også kunne bidrage til forskning da de nu ikke længere skal bruge tid på meningsløse jobs.

En RBØ prøver bare at give menneskeheden en så høj levestandard som muligt indenfor naturlovenes grænser. Naturen er ikke et demokrati hvor vi kan ændre lovene som vi vil, men et diktatur, hvilket vi har glemt alt om i vores nuværende kultur. Meningen er at udnytte den videnskabelige metode i så høj grad som muligt til hele menneskehedens og naturens fordel. Grunden til at vi har en så høj materiel levestandard i dag er udelukkende på grund af den videnskabelige metode. Hvis penge ikke stod i vejen kunne hele verden både have en høj og bæredygtig levestandard.

Hvis du kan komme i tanke om nogle problematikker hvad angår produktion og distribution der ikke kan løses videnskabeligt, så vil jeg meget gerne høre om dem.

I forhold til hvad der er teknisk muligt, er vores nuværende samfund et mareridt for mere eller mindre alle mennesker i verden og det bliver kun værre. Selv de rige skal hele tiden retfærdiggøre over for sig selv hvorfor de har så meget når andre mennesker dør af sult. De rige skal også konstant passe på deres sikkerhed og bruge deres tid på at blive endnu rigere så de kan opnå en højere social status i deres omgangskreds.

Jeg ville til hver en tid hellere leve i en videnskabeligt styret økonomi.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

@Tomas Jürgensen

Jeg må indrømme at jeg aldrig har hørt noget lignende
Først troede jeg det var en spøg. ’Videnskabelig styret økonomi’
Men nej
Den økonomiske udvikling indtil i dag er blevet styret af
egen interesser, konkurrence, magt og teknisk innovation
Langt fra videnskab
Jeg er skeptisk overfor begrebet videnskab når der drejer sig om økonomi
Hvad er videnskaben bag den? ’Mest mulige lykke for flest mulig mennesker’?
Allerede der synes jeg det halter. Hvem skal bestemme hvad det er? Da der jo er et utal af meninger om hvad det betyder hvordan bliver man så enige? Her forlader man videnskaben og bevæger sig over i et helt andet område: interesse afvejning d.v.s. det er foregår dagligt i demokratiske samfund og som ikke drejer sig og at finde den videnskabelige ’rigtige’ løsningen men om at finde et kompromis mellem de forskellige interesser som alle kan leve med

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

»For alle os i dette rum har det handlet om at fordele goder, og nu videregiver vi til vore børn og børnebørn en opgave, der består i at dele byrder. De får en masse byrder, mens vi har haft en masse fordele. Det er jo brillant,«

»Forestående knaphed på ung arbejdskraft og knaphed på lighed. Den tredje type knaphed, der truer, er fysisk knaphed«.

»Også råvarepriserne signalerer, at der er noget galt i systemet. Indtil 2006-08 var priserne ret stabile, men de seneste fire-fem år er de mere end tredoblet. Det udgør en enorm fare for den økonomiske vækst.«

»I dag fortæller reklamerne os, hvordan vi kan forbruge mere. I fremtiden vil de handle om, hvordan vi forbruger mindre.«

Det er sgu vise ord, helt og aldeles klart og tydeligt, at de ikke kommer ud af munden af hverken Helly, Lille Lars eller Hjorten - det ville dog klæde dem, hvis de begyndte, at fokusere på Gini-koefficienten samt begrebet social instabilitet, hvilken er voksende i Norden, hvilket man kan læse af følgende sætning: Forskellen mellem de rigeste og de fattigste indbyggere i den industrialiserede verden bliver større år for år. Og udviklingen er mest markant i Norden.

God artikel, skræmmende læsning, man må dog sige, at den rammer det sandfærdige billedes gyldne snit spot on, såvel i et nordisk perspektiv som ud fra globaløkonomiske synspunkter.

Vil give Ole Falstoft samt Ørstrøm Møller ret i, at økonomi ikke er en videnskab, men afhængig af den gensidige tillidsfølelse, altså de psykologiske søjler i en økonomi som bærer den økonomiske platform.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Ole Falstoft: Enig, økonomi er ikke videnskab.

Tag nu bare følgende udsnit fra artiklen “Falling out of love with market myths”, New Scientist 25. juli 2009, http://www.newscientist.com/article/mg20327181.200-falling-out-of-love-w... :

“The economists’ most bizarre theory is that of “perfect markets”. It is also their most important theory: the authoritative New Palgrave Dictionary of Economics states that “no set of ideas is so widely and successfully used by economists as is the logic of perfectly competitive markets”.

But perfect markets are bizarre indeed because they postulate an infinity of producers who produce an infinity of objects for sale. An infinity - not just a trillion trillion trillion (all on your doorstep, by the way) but even more than that. There is also an infinity of consumers. Oh, and all those producers and consumers are supposed to know everything.”

Hvis (natur)videnskabens ligninger var af samme kvalitet, eller mangel på samme, så ville vores civilisation have været foruden for eksempel store broer, radio, fjernsyn, computere, mobiltelefoner, hospitalsscannere, etc., og intet menneske ville have vandret på Månen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Der er intet forgjort ved at gribe økonomi an, som var det en videnskab, sandsynlighedsregning er jo opfundet - og mig bekendt anerkendt som en videnskab - blot skal økonomisk videnskab være et politisk redskab i den demokratiske debat og ikke en central sandhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Olesen

Har alle glemt, at der findes uvidenskabelige begreber såsom etik, moral og sund fornuft? Næstekærlighed, respekt for andre mennesker?

Hvorfor er det så svært at tro på, at et nyt verdens samfund kunne baseres på disse begreber? Når vi sørger for at fjerne incitamentet for grådighed, egoisme og voldelig adfærd, så vil dette med tiden forsvinde og give plads til en mere konstruktiv adfærd der gavner det fælles bedste. Det der gavner alle, kan ikke undgå at gavne den enkelte.

Det er ikke nødvendigt at blande hverken religion, naturvidenskab eller andet højtravende ind i diskussionen for at finde ud af hvorfor en RBØ er en fornuftig ide.

Hvad har alle mennesker til fælles? Vi har alle brug for ilt, drikkevand, nærende mad, husly, tøj, adgang til praktiske hjælpemidler og energi, transport, mulighed for uddannelse, hvile, udforskning af interesser, kærlighed og omsorg fra familie/venner.

Når vi nu er mange det tror på at det er muligt at skabe et nyt verdens samfund hvor ALLE kan opnå dette, hvad er så argumentet for ikke at forsøge?

Hvorfor er det så vigtigt at holde fast i en gammel forestilling om at der aldrig vil være nok til alle og at det ikke kan lade sig gøre?

Hvad har vi at miste ved at prøve at opbygge dette samfund?

Når det angår naturens ressourcer har vi ganske enkelt intet andet valg end at underkaste os diktaturet og acceptere vilkårene. Utroligt at det har taget så lang tid at forstå noget så simpelt.

Som man kan fornemme på de verdensomspændende Occupy Wall Street - demonstrationer er der mange mennesker verden over, der pt. kan blive enige om én ting: En mere retfærdig omfordeling af ressourcerne.

Det er sandt at ingen lige nu ved præcist hvordan dette skal lade sig gøre. Jeg synes det vigtigste at bemærke er menneskehedens vilje til forandring.

Noget må der gøres for at forandre vilkårene for de millioner af mennesker der lige nu lever et mareridt, som vi andre er med til at vedligeholde med vores "drømmeliv". Vi er mange der ikke længere vil leve med den ulighed på SAMVITTIGHEDEN. Hov, der brugte jeg vist et begreb der nærmest ikke eksisterer længere.

anbefalede denne kommentar