Verdens bedste hackere er uddannet af den svenske stat

Fra en teenager i Uppsala med fuld kontrol over en stor del af verdens computerkraft til fildelingssiden The Pirate Bay og Wikileaks. En kombination af store investeringer i teknisk infrastruktur og stærke regler for informationsfrihed har placeret Sverige i den internationale hackerelite
Politisk. Hackerkulturen er så rodfæstet i Sverige, at det for to år siden lykkedes Piratpartiet at blive repræsenteret i Europaparlamentet.

Politisk. Hackerkulturen er så rodfæstet i Sverige, at det for to år siden lykkedes Piratpartiet at blive repræsenteret i Europaparlamentet.

Bob Strong
7. maj 2011

Det var i marts 2004 i San Diego, at de første gang opdagede, at noget var galt. En automatiseret besked tikkede ind til dataansvarlig Abe Singer på University of California og meddelte, at systemet ikke opførte sig, som det skulle. Hurtigt blev han klar over, at én udefra havde tilvunget sig adgang til en af universitetets computere. Indtrængningen blev straks taget alvorligt. Universitetet rådede ikke bare over almindelige computere, men også over nogle af verdens kraftigste maskiner, som forskere brugte til komplicerede matematiske beregninger. Det var netop en af disse maskiner, som den fremmede var på vej til at trænge ind i. Abe Singer loggede ind i systemet for at se, hvad indtrængeren foretog sig, men systemadministratorens digitale tilstedeværelse blev opdaget med det samme.

Hackeren forsvandt og slettede alle spor efter sig.

Måneder senere spredte nyheden sig. Det var ikke kun universitetet i San Diego, der havde haft indbrud, men også Chicagos, Idahos og andre af USA's mest værdifulde og kraftigste computercentre var blevet ramt. En større eftersøgning blev sat igang, og sporene førte i flere retninger. Mange af indtrængningerne var gået via computere på andre universiteter, som hackeren åbenbart også havde kontrol over, men visse forbindelser ledte videre til computere på en række universiteter i Sverige

Her var man allerede opmærksom på situationen, og da svenskerne blev kontaktet af de amerikanske myndigheder, intensiveredes efterforskningen. Hackeren havde ved et uheld efterladt sig det svenske ord »knark« (slang for narko) i kildekoden til et af de programmer, der var blevet brugt som indgang til universiteternes computere. Det pegede yderligere i retning af en svensk forbindelse.

En formiddag i marts 2005 bankede politiet på døren til en lejlighed i Uppsala. Et års intensiv efterforskning var gået, siden Abe Singer for første gang opdagede den ulovlige indtrængen på universitetet i San Diego. Adskillige landes it-specialiserede politiafdelinger havde samarbejdet med blandt andet FBI for at finde frem til adressen i den svenske universitetsby. Døren blev åbnet og en forsovet 16-årig svensk dreng kiggede ud på de overraskede betjente.

I lejligheden, som Philip Petterson delte med sin mor og bror, gemte der sig ni mere eller mindre fungerende computere. På computerne var der loginoplysninger på nogle af nettets bedst beskyttede steder: En logfil på, hvad der svarer til 250 tætskrevne A4-sider indeholdt kodeord og servernavne til blandt andet amerikanske universiteter med supercomputere, Pentagon, den amerikanske statsforvaltning, NASA, netværksgiganten Cisco og andre private virksomheder. Alt sammen pegede på, at et af historiens mest omfattende kendte dataindbrud var foregået fra denne lejlighed. Blandt andet fra en laptop, han havde lånt på sin skole.

Svenske hackere

Historien om 'Uppsala-hackeren', som pressen døbte ham, stammer fra den nyligt udkomne bog Svenska Hackare En berättelse från nätets skuggsida, der går bagom nogle af de sidste 10 års største svenske hackersager. For det er ikke noget tilfælde, at den 16-årige dreng er svensk. Sverige har en højt udviklet hackerscene, der igennem de seneste årtier gentagende gange har gjort sig bemærket internationalt.

Baggrunden for fænomenet skal findes i den svenske regerings massive investeringer i informationsteknologi, som modtræk mod den økonomiske krise, landet gennemlevede i 90'erne. Skoler fik computere med internetforbindelse, milliarder blev investeret i internetrelaterede forskningsprojekter, og telenettet blev udbygget for at klare de øgede datamængder. I 1997 skulle computerne ud i alle svenske hjem, og med 'Hem-pc-reformen' blev det muligt for ansatte at købe hjemmecomputere via arbejdspladsen og afdrage over lønnen. De politiske initiativer lykkedes, og Sverige udviklede sig i slutningen af 90'ernetil en af verdens førende it-nationer.

Den svenske hackerkultur opstod allerede ved de allerførste spæde forsøg på at koble computere sammen via telefonnettet i 1980, men den massive statsstøtte ændrede forholdene dramatisk. Pludselig var computere ikke bare et fænomen i store virksomheder og blandt datanørder, men noget der forefandtes i stort set alle svenske hjem. Kimen var lagt til en avanceret hackerkultur på statsstøtte:

»Vi fik meget tidligt en hel generation, der var vokset op med computere og bredbånd,« forklarer Christopher Kullenberg ph.d i videnskabsteori fra universitetet i Göteborg, netaktivist og forfatter til bogen Det netpolitiske manifest. Han mener dog også, at der er yderligere forklaringer på, at Sveriges digitale undergrundsscene er så langt fremme.

»Sverige har altid haft meget stærke grundlæggende regler for informationsfrihed og kildebeskyttelse. Når stor informationsfrihed bliver kombineret med avanceret teknik, så giver det store muligheder,« siger han og henviser til, at både fildelingssiden The Pirate Bay og whistleblower-platformen Wikileaks har formået at udnytte netop de svenske forhold optimalt de seneste år.

Hvad er pointen?

Hvad meningen var med den 16-årige Phillip Pettersson og hans eventuelle medsammensvornes overtagelser af nogle af verdens kraftigste computersystemer, er den dag i dag ikke klart. Hvis de havde ønsket at bruge systemerne til at sprede ondsindede vira, ville det have skabt en katastrofe på globalt niveau. Men intet tyder på at det skulle være tilfældet. Ifølge Christopher Kullenberg behøves der heller ikke nødvendigvis være andre grunde end selve udfordringen:

»At bryde ind i tekniske systemer og finde sårbarheder og fejl er en sport i sig selv. Det er en udfordring at sætte sig ind i sagerne og lykkes med at bryde ind. Det er en drivkraft for nogen,« siger han.

Den nu 18-årige Phillip Pettersson har selv indvilget i at lade sig interviewe til Svenska Hackara, men på betingelse af ikke at skulle udtale sig om, hvad adgangen til systemerne blev brugt til eller skulle bruges til i fremtiden. Han fremhæver, at der ikke nødvendigvis behøver, at være andre grunde til at hacke sig ind i verdens bedst sikrede systemer, end at det kan lade sig gøre:

»Selvfølgelig er der dem, der gør det for egen vinding, men for de fleste er det bare en slags udfordring. Der er folk, der har hacket sig ind i de mest top-hemmelige systemer, men bare sidder indloggede og lader det være,« forklarer han. Kulturen er spredt ud over hele verden, og udveksling af ideer, koder og røverhistorier foregår i chatrum og på særlige netfora. Generelt gælder det, at jo sværere det, du har gjort, er, jo mere respekt får du:

»Den internationale hackerscene underverdenen så at sige er meget hierarkisk. Først er man ingenting, men forsøger at hænge med dem, som er bedre end en selv. Man bliver ydmyget og kommer tilbage, når man har lært sig selv noget mere og er oppe på deres niveau,« siger Phillip Petterson.

»Når man tilbringer tid i chatrum, bliver man bedømt ud fra sine meritter. Ikke på hvordan man ser ud, eller hvor mange penge man har, men alene på sin viden, og hvordan man opfører sig. På sin vis er det det perfekte samfund,« siger han.

Politisering

Selv om det traditionelt har været den tekniske udfordring eller økonomiske gevinster, der har domineret kulturen, har det svenske hackermiljø i løbet af det seneste årti været præget af en politisk tendens.

I Sverige kom det til udtryk med en gruppe kaldet Vuxna Förbannade Hackara, der markerede sig ved at hacke sig dybt ind i blandt andet avisen Aftonbladets it-systemer og spredte politiske budskaber om at ville arbejde for »det tænkende menneskes revolte imod nutidens system, som er blevet alt for dødt og indgroet, og som har brug for mere kreative og levende tanker«.

Vuxna Forbannade Hackara var i praksis ikke særligt konstruktive, men opfordrede via forskellige målrettede angreb på hjemmesider og it-systemer til et totalt digitalt opgør med det bestående samfund.

Mere konventionelt politisk var fildelingssiden The Pirate Bay, der samtidigt med at stille teknologi til rådighed for brugernes ophavsretskrænkelser har krævet reformer af ophavsretslovgivningen. Kulturen, der udsprang derfra, var stærkt medvirkende til dannelse af Piratpartiet der har stillet op ved flere valg og har fået valgt repræsentanter til Europaparlamentet. The Pirate Bays største bedrift var dog ifølge Christopher Kullenberg primært kulturel:

»The Pirate Bay havde en attitude, som har været en ekstrem stærk inspirationskilde for så mange andre grupper. De har konsekvent nægtet at tage deres hjemmeside ned og hævder, at ingen kan stoppe dem. Det er en attitude, der siger: 'Det her er internettet, og her bestemmer vi.' Den attitude ligger også i Wikileaks og er meget inspirerende for den næste generation.,« siger han.

Netop Wikileaks udspringer også fra hacker-scenen, og Julian Assange der selv er tidligere hacker vedkender sig åbent rødderne:

»I medierne er problemet, at informationer bliver indkapslet og kontrolleret af enkelte virksomheder, men også af medieverdenens egne strukturer. Hackernes indstilling er at forsøge at finde små sprækker i sådanne systemer, og så køre en lastbil igennem dem. Det er præcis det, vi gør,« forklarer han i et interview til Svenska Hackara.

Wikileaks har været den primære årsag til at offentlighedens søgelys er blevet rettet mod hackernes politiske udtryk, men selv om Christopher Kullenberg anerkender, at kulturen har taget en klar politisk drejning de senere år, så ser han det ikke som et klart udviklingstræk. Hacking har altid været politisk, mener han:

»Man har hacket for friheden til at anvende teknikken på sin egen måde, og det er et politisk mål i sig selv. At insistere på, at teknik ikke bare er et forbrugsgode, som jeg skal købe og smide væk. Teknikken er noget, jeg har magt over og kan forandre og omgøre, så den passer til mine ønsker i stedet for bare at være et produkt. At tage kontrol over teknikken har altid været en del af kulturen, og det er politisk i sig selv,«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Ordet ’hack’ stammer fra Massachussets Institute of Technology i 60’erne, hvor medlemmerne af universitetets modeljernbaneklub betegnede en genial løsning på et teknisk problem som et ’hack’. De medlemmer, der brugte mere tid på elektronikken end på at køre modeltogene blev kaldt »hackere«.

Siden er betegnelsen ofte blevet brugt om folk, der ulovligt bryder ind i computersystemer, men alligevel insisterer computerentusiaster over hele verden på, at det først og fremmest handler om en indstilling til teknologi.

Et bud på en neutral definition gives i Svenska Hackare: ’En hacker er en, der bevæger sig uhindret mellem sammenkoblede computersystemer, en person, der påtager sig udfordringer med entusiasme, og som har evnerne til at finde nye, imponerende og elegante løsninger på tekniske problemer.’

Fakta

Film:
Hackers (1995)
WarGames (1983)

Tekster:
The Mentor: The Hacker’s Manifesto
http://www.phrack.org/issues.html?issue=7&id=3&mode=txt

Michelle Slattala og Joshua Quittner: Masters of Deception – The Gang that Ruled Cyberspace (1995)

Katie Hafner og John Markoff: Cyberpunk: Outlaws and Hackers on the Computer Frontier (1991)

Daniel Goldberg og Linus Larsson
Svenska Hackare – En berättelse från nätets skuggsida
316 sider, 168 SEK
Nordstedts

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Axel Doberhuus

Vi mangler et mere dækkende og pænere ord for folk, der i dag blot kaldes hackere.
Hackere er i min verden, de idioter, der ødelægger private pc'er ved hjælp af trojanere og vira.

Wikileaks, er jo i en noget anden klasse, og folkene bag bruger en hel del forskellige metoder, men bruger "det frie" netværk til at sprede og sikre vigtige informationer til offentligheden.

Pirate Bay (og lignende) er vel dybest set fribyttere... og tyverierne af rettighedsbeskyttet materiale er jo stadig tyveri... dog har de også givet mulighed for mange for at lege med eller for dyre programmer, og for at høre musik/se film de ellers aldrig ville kunne komme i nærheden af....

skal man ikke kalde dem noget andet end hackere, eller er "hacker" for fornem en betegnelse for destruktørerne, der blot vil lægge besvær ind på min facebookprofil?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

De ondsindede personer, dem bryder ind i private folks comptere hedder vist i den verden 'crackere', altså folk som bevidst spreder ondsindet kode som eksempelvis ødelægger folks private data - eller statslige systemers data.

I den første golfkrig (1991-1992) anvendte USA netop hacking, eller mere præcist 'cracking' til at ødelægge det irakiske luftvåbens kommunikations-systemer flere dage eller endda måske uger, før selve krigen gik i gang i 1992.

I et historisk perspektiv er ophavsretsloven ret ny - Manet f.eks. stjal med arme og ben, det gjorde Monet også. Og Carmen, operaen af George Bizet, stjal også med arme og ben, eller rettere Bizet lånte (stjal) direkte en anden komponists værk, eller rettere 'samplede' et stykke af det til sit værk. Det var helt almindeligt dengang omkring midten af 1800-tallet.
Først da borgerskabet omkring år 1900 har sat sig fast som herskende klasse, kommer de her ophavs-retslove. Og I USA er de gået totalt grassat med ophavsretslovene. DMCA (digital millenium copyright act) bestemmer, at ophavsrethaverne har ret til at forlænge deres ophavsret så længe de vil.

Problemet er velkendt i computer-industrien, især inden for spil-industrien. Men det som spil-industrien, eller musik-industrien, slet ikke fatter det er, at de rigtige hackere, og crackerne, ja de skal nok finde måder at omgå diverse spærringer mm. på. Men dem som legalt køber et spil, ja de må lide alle mulige kvaler - nogen gange - blot for at få spillet til at køre. Og virke som det skal.

Og hvad de heller ikke fatter indenfor film, musik og computerspils-industrien er, at de her folk ikke gør det for at spille de her spil mm. - nej, de gør det netop for at opnå respekt fra andre -ahem- hackere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Skaarup

Begrebsafklaring:

hacker = en de bryder ind i et lukket system.
- Hacker (computer security) or cracker, who accesses a computer system by circumventing its security system
- Hacker (programmer subculture), who shares an anti-authoritarian approach to software development now associated with the free software movement
- Hacker (hobbyist), who makes innovative customizations or combinations of retail electronic and computer equipment
- Media hacker, innovative user of digital media
Reality hacking, activism through legally dubious disruption of digital media.

cracker = en der bryder en kode/spærring af et spil/program

- software cracker, someone who modifies software to remove or disable copy protection and digital rights management features
- password cracker, someone who recovers encrypted passwords from data that has been stored in or transmitted by a computer system or associated to accounts as a measure for restricting access to a computer.

http://en.wikipedia.org/wiki/Hacker
http://en.wikipedia.org/wiki/Cracker

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Svendsen

Skaarup

Det er ikke helt rigtigt... Enhver der bryder ind i noget eller fjerner spærringer er en cracker, og en cracker er en undergruppe til hackere, der spænder over meget mere og meget andet end blot at bryde ind i ting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Marie Pedersen

Ret mærkelig tekst. Jeg ved ikke helt hvad pointen er... Jeg har svært ved at se det nye - og hvor er perspektivet til fremtiden? Og har det noget som helst at gøre med ondsindede hackere, som vil stjæle, lægge computere ned eller spionere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Pedersen

Artiklen viser vel at investeringer i landets infrastruktur i høj grad driver innovation.

Her i landet er vi stadig gidsler til højrefløjens blålys om at skattelettelser til de rige gør tingene for os.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Malte Roed

Njah, den der forskel på hackere og crackere er ikke så givet, under alle omstændigheder finder mange hackere ikke så meget anvendelse for den.

Eller som de svenske Arga Unga Hackare (AUH) siger, hackere hacker!

"Nu blev det helt plötsligt dags för alla s.k. hackare att kategorisera sig. De seriösa människorna, bl.a. de som jobbade för Defcom eller ISS - de var
såklart whitehats. För vem vill ha smuts på fingrarna om man ska sälja sig som säkerhetskonsult? Sen var det dom tuffa små hackarna. De titulerade sig
såklart blackhats. De hade råd att vara coola eftersom ingen kom att jobba med dem än. Men framförallt ville de ha respekt och berömelse. Sånt man kan få på IRC som är centrum för alla jävla scenhoror. Till slut blev det en grupp
över, de som betedde sig likt blackhats på fritiden men jobbade likt whitehats på arbetstid. Dessa var greyhats. Lite vitt och lite svart.

Ni sitter på IRC och jiddrar om vilken jävla hatt ni själv bär och funderar över vilken hatt folk ni hör om, folk ni läser om och folk ni träffar, förtjänar att bära eller bär.

Under tiden sitter vi och fetäger era geekstations och snor er warez!

Om ni någonsin tycker att ni bär nån slags hatt så är ni inga hackare.
Det finns inget som definerar en hackare som whitehat, greyhat eller blackhat. Och det finns inga crackers, och inte heller onda eller goda hackare. Den som tar på sig NÅGON hatt är inte en hackare. Punkt slut.

FÖR DET ÄR JU SÅ JÄVLA UPPENBART.
HACKARE SOM INTE HACKAR ÄR INGA HACKARE.
ALLTSÅ.

HACKARE HACKAR!"

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Ottesen

'Hackere er i min verden, de idioter, der ødelægger private pc’er ved hjælp af trojanere og vira.'

Jaja, for problemet skyldes naturligvis ikke at du bruger et Windows-styresystem hvori default-user-account er en ADMIN-account, vel ?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars  Poulsen

@Axel Doberhuus:
Du skrev: "Pirate Bay (og lignende) er vel dybest set fribyttere… og tyverierne af rettighedsbeskyttet materiale er jo stadig tyveri…"

Der er mange der mener at deling af kultur (rettighedsbeskyttet materiale og andet) netop *ikke* er tyveri. Decideret tyveri kan kun forekomme når nogen bliver berøvet noget ejendom, og det forekommer ikke ved kopiering af materiale.

Skal også lige tilføje at man kan finde meget *lovligt* materiale på Pirate Bay.

Og sidst men ikke mindst, det er ikke behov for nye udtryk, det er dig der har misforstået de nuværende udtryk.
Dem der bryder ind i systemer er *crackere*.
Dem der sender dig reklamemails er: *spammere*
Dem der finder geniale løsninger til tekniske problemer ved at mikse lidt forskelligt sofware sammen og rette lidt hist og her er: *hackere*.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Svante Jørgensen

Axel Doberhuus:
"Pirate Bay (og lignende) er vel dybest set fribyttere… og tyverierne af rettighedsbeskyttet materiale er jo stadig tyveri…"

Brud på ophavsretten er ikke tyveri. Det er et simpelt definitionsspørgsmål.
Fra Straffeloven (pr. 2006):
"§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting [...]"
Ved brud på ophavsretten kopierer man information, hvilket er fundamentalt forskelligt fra at borttage en rørlig ting.

Den mest håndgribelige forskel er at ejeren af ophavsretten stadig har sit materiale efter det er blevet kopieret, hvor ejeren af en rørlig genstand ikke længere har sin genstand efter at den er blevet stjålet.

Med andre ord, ved tyveri fratager du ejerens mulighed for at nyde godt af en genstand. Ejeren af ophavsretsbeskyttet materiale kan derimod stadig nyde godt af sit materiale efter hans ophavsret er blevet krænket.

Ergo, brud på ophavsret ≠ tyveri.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Skaarup

Svendsen..

Hvis du mener at det jeg skriver er forkert. Så bedes du komme med dine rettelse til wikipedia... :)

Jeg har dog svært ved at se hvad pointe med din kommentar skulle være..

anbefalede denne kommentar