Læsetid: 3 min.

Vinvalg til kandestøbere

Vin og politik handler som så meget andet om resultatet
Moderne Tider
14. maj 2011

Vinvalg til kandestøbere

»Lige nu er dansk politik mere interessant end længe,« konstaterede en for længst forhenværende redaktør ved en større formiddagsavis, da vi forleden småsludrede på Marmorkirkens fortrappe efter en mindegudstjeneste. Hans intense blik mere end antydede, at i hans optik var det længe siden, dansk politik havde kunnet interessere nogen overhovedet.

Klummisten har selv gabt kæberne af led de seneste år, hvor forudsigeligheden i det fastfrosne politiske billede har fjernet spændingen fra politik som tilskuersport, men de såkaldte 2020-forhandlinger, der i skrivende stund pågår, fik os begge til at vejre morgenluft. De forhandlinger er både spøjse og overraskende og lige den slags, ordentlige kandestøbere trives med.

»Møj-besværlige« var en af de etiketter, den glinsende finansminister Claus Hjort Frederiksen hæftede på forhandlingerne, og den eneste, der synes at trives med det, er solisten, den radikale overboss Margrethe Vestager. Mens hun stråler oven på det radikale comeback efter 10 år i glemsel, ligner de øvrige oppositionsledere folk, der har drukket sur rødvin og nu forsøger at lade, som om det bekommer dem vel.

Mens de givetvis på skift overvejer at stikke fru Vestager et par på skrinet eller ærgrer sig over, at de ikke tide i slog en handel af med fruen, udvikler skuespillet sig fra time til time.

Efter mange år med forudsigelig kontraktpolitik er der pludselig energi i det hele, og både den forhenværende redaktør og klummisten glædede sig over, at politik igen, i det mindste for en stund, syntes at handle om resultater snarere end spin og strategi.

Også for begyndere

Før eller siden bliver valget jo udskrevet, og nu er der lagt op til gode skænderier på tværs af blokkene, og fra sofarækken foran kassen vil de kunne nydes med et godt glas vin i hånden. Politik skal som bekendt jævnligt skylles ned, så hvorfor dog ikke gøre det med noget ordentlig vin?

Er budgettet beskedent, kan man prøve Finca La Celia 2010, der er Mendoza Malbec tilsat et solidt skvæt merlot. Mange kan som Ole Christian Madsens antihelt i den endnu biografaktuelle SuperClásico ikke lide den rene malbecsmag, men merlot runder af og giver drikkelig rødvin til det meste. Madsens antihelt lærer at sætte pris på argentinernes vinkyndighed, og utrænede ganer kan roligt begynde her.

Vil man kombinere vin, politik og det gode vejr, så er lidt Schloss Gobelsburg 2009 fra Steinsetz anbefalelsesværdig. Denne Grüner veltliner smager af sol og har en smuk balance mellem syre og sødme. Den er fornem at nyde uden andet end kloge ord, men importøren anbefaler den til lammefrikassé.

Her kunne man lære noget

Ugens tredje bud er Tenuta Il Poggione en Vino Rosso eller rød italiensk bordvin, om man vil. Den består i hovedsagen af sangiovese, men også her toppet op med lidt merlot og dermed er den rund og drikkevenlig. Den smager af mørke frugter, har god fylde og er et rigtig fint eksempel på ukompliceret, men kvalificeret italiensk rødvin.

Skulle 2020-cirkuset dø ud, og politik vende tilbage til det forudsigelige, så sluk for tossekassen og prøv en Odin 2005. To danske vinentusiaster har lejet tre små parceller i 1. Côtes de Bordeaux og frembragt en sublim vin. Den er på én gang klassisk bordeaux, nye produktionsmetoder, præcis lagring og smager ganske enkelt fantastisk. Den kombinerer det bedste i moderne europæisk vinudvikling med klassiske dyder, og der er kun produceret få tusinde flasker i denne ene årgang. Den er et godt billede på, at hvis ihærdige og kvalificerede mennesker kaster al deres energi ind i et stykke kompromisløst arbejde, kan man nå det utrolige. Det kunne mange både uden og inden for politik såmænd lære noget af.

Serie

Dråbefangst

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her