Læsetid: 5 min.

Hvad drømmer du om?

Som man for nylig kunne læse på et banner fra den spanske demokratibevægelse: Hvis ikke de giver os lov til at drømme, giver vi dem ikke lov til at sove
Som man for nylig kunne læse på et banner fra den spanske demokratibevægelse: Hvis ikke de giver os lov til at drømme, giver vi dem ikke lov til at sove
4. juni 2011

En buket af helt klassiske drømme overlister en nat den sovende. En bidsk ræv i en åben skunk, der konstant farer ud, med store, stirrende øjne, og hele tiden er på nippet til at bide, og som til sidst dræbes med et stegetermometer, som synker ind i dens hjerne. En endeløs vandring op ad trapper, som ikke fører nogen steder hen andet end til brede platforme med sofagrupper, og under trapperne dybe svælg og hele tiden en lille fare for at ramme ved siden af et trin. En samtale med en gammel ven, hvor man er lidt for kæk, og lidt for anspændt, og hvor man ikke forstår, at det bare er en samtale, og hvor det hele til sidst opløser sig i komplet meningsløshed.

Sådan er drømme. Men er det disse drømme, man vil høre om, når man i dag så ofte spørger: Hvad drømmer du om? Helt sikkert ikke. At begynde at udlægge det ovenstående ville være en eklatant misforståelse. »Hvad er det for noget nonsens,« ville svaret lyde. »Der er ingen mening i det; Freud er død, kom nu videre!« Hvad man i stedet vil vide er, hvad du drømmer om at blive til. »Hvor ser du dig selv om fem år,« »Har du en karriereplan?« Det, der i gamle dage hed ambition, er afløst af disse livsdrømme, der imidlertid dækker over stort set det samme: En mere eller mindre pragmatisk tilgang til tilværelsen og til bevidsthedens muligheder for at gribe og tilrettelægge denne tilværelse. Hullerne skal lukkes, planen lægges, løbet køres.

Et særligt godt eksempel på karrieredrømmens status har selveste landets statsminister givet, og her taler vi endda om en karriere for et helt land. I 2009, da Lars Løkke Rasmussen for første gang fremlagde den plan, som i dag er på alles læber, nemlig 2020-planen, hed den ganske enkelt Den danske drøm. Ved Folketingets afslutningsdebat i sommeren 2010 fik vi dog på en måde 'sandheden' om denne drøm: At det var en drøm betød ikke, at der var plads til helt skæve vinkler og pudsige påfund, nej, Løkkes nye budskab var faktisk nu præcis det modsatte. Nu hed det, 'fakta er fakta, og det skal der ikke gå politik i' og 'tid til realisme'.

Livstid

»Livet forstås baglæns, men må leves forlæns,« sagde gamle Kierkegaard. Ideen er egentlig simpel nok: Vi kaster os fremad i livet, uden rigtig at kunne overskue, hvor det fører hen, og bagefter efterrationaliserer vi og prøver at give mening til det, som skete. Problemet er bare, at denne form for livsførelse ikke rigtig findes mere. I dag synes det snarere som om, at vi lever livet baglæns. Vi begynder med planlægningen, dvs. et punkt ude i fremtiden, og så fører vi planen tilbage mod det punkt, hvor vi befinder os nu, for at finde ud af, hvad næste skridt på karrierestigen er. Vores fikspunkt er ude i fremtiden, vi står på en måde allerede derude. Nu kigger vi tilbage mod vores nuværende stadie; vi tvinger os selv til at gøre præcis det, der skal til (hverken mere eller mindre), for at nå målet. Dette er netop ideen om at have en 'livsdrøm' og en måde at føre sine drømme ud i livet på. Derfor kan man også sige, at vi rent faktisk bilder os ind at kunne forstå livet forlæns. Vi kigger netop hele tiden fremad, mod nye horisonter, og det, som vi befinder os i lige nu, interesserer os ikke. Det moderne mantra hedder: Livet forstås forlæns, men leves baglæns.

Er det ikke netop drømmene, de rigtige drømme, som giver livet den sande kierkegaardske retning igen? »Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage,« som protagonisten siger i Jørgen Leths Det uperfekte menneske. Livet er (og bør være) en satsning, hvor vi ikke blot gentager planer og projekter, som andre har fabrikeret til os. Mens det er (og bør være) drømmene, hvis vi altså »lader os drømme«, som hjælper os med at forstå, og som fastholder det, som er værd at forstå. Uden at opløse det, der skal forstås til banaliteter.

At tænke

Så derfor. Når man er kørt fast. Når man ikke kan mere. Når man vil noget nyt, noget andet. Når man ikke ved, hvad man vil. Når man er tvivl. Hvad skal man så gøre? At lægge en plan kan selvfølgelig være en god ting. Men hvad skal man gøre først? Lade sig drømme.

Hvad er det, drømmen kan, som jeg ikke kan i vågen tilstand? Freuds svar er radikalt og mere relevant i dag end nogensinde: Den kan tænke. En drøm er ikke bare hjernebølger, som flimrer over en skærm. En drøm handler ikke om 'dybe', seksuelle ønsker og drifter. Drømmen er godt nok »kongevejen til det ubevidste«, som Freud sagde, men det ubevidste er et vilkår for hele mit menneskeliv, ikke blot dets mest 'snavsede' sider. Det ubevidste siger, med en lidt bred betegnelse, noget om min stilling i verden. Hvordan jeg, uden at det er mig helt klart, forholder mig til forskellige mennesker, både nære og fjerne, både glemte, velkendte og fremmede. Det er netop i drømmen, og ikke når jeg laver karriereplan, at jeg virkelig kan 'se mig selv' i bestemte fortidige og fremtidige situationer. Først og fremmest fordi billedet af mig selv i drømmen er langt mere fleksibelt, end det egofastlåste billede jeg til daglig skal trækkes med. 'Jeg' er opløst i en hel række af billeder og scener, som frit kan forvaltes, sættes sammen på nye måder. Nu kan der tænkes.

Selv om drømme selvfølgelig en gang imellem kan være dybt ubehagelige, er der stadig noget meget mere betryggende over det simple faktum, at drømmen findes, end nogen karrierecoach nogensinde vil kunne finde på. For så vidt som jeg drømmer hver nat, tænker jeg hver nat. Og for så vidt som disse drømme ofte undslipper mig, fordi jeg glemmer dem, eller fordi jeg ikke ved, at jeg drømmer, kan vi udlede dette simple, men glædelige budskab: Man tænker mere, end man ved.

modernetider@infromation.dk

Center for Vild Analyse

CVA har eksisteret som et sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen 'hvis du vil vide det modsatte', ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Brøndel Frost
Thomas Brøndel Frost anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Åh, ja: Drømme, dagdrømme.

Dream Company hedder / hed en dansk konsulentvirksomhed.

Men er drømmene ikke blevet fortrængt af passionerne?

Det forekommer mig, at alle og enhver nu om dage skal være passionerede. Selv de mest banale interesser og aktiviteter får hæftet ordet passion på sig!

Så hellere drømme. Men vel at mærke de natlige.

Bjarne Mortensen

CVA er det første jeg kaster mig over i lørdagsavisen - de er næsten altid hele avisens pris værd, og sætter gang i tanker og reflektioner. Og der er jo heller ikke noget i vejen med dagdrømme.

Peter Andreas Jørgensen

Spot on. Det slår mig gang på gang, når jeg tænker på Drømmetalen, hvor trist den egentlig er. Tænk at signaturdrømmen for et af verdens lykkeligste folk er en liste med krav.

Marianne Mandoe

Jeg er holdt op med at drømme.

Alt hvad jeg har vovet at drømme om de sidste 5 år er konsekvent blevet kvalt af bureaukrati, afgifter, regler, love der bliver administreret med tilbagevirkende kraft og ren og skær politisk stupiditet.

Der er ikke længere plads til drømme i det danske samfund. Ikke med mindre man er villig til at lade sine drømme undergå radikale forandringer der får runde drømme til at passe ned i små firkantede kasser.

Leif Højgaard

I den senere tid er jeg begyndt at sove mere. Om eftermiddagen tager jeg mig en eftermiddagslur. Jeg har opdaget at jeg befinder mig bedre i bevidstløs tiltand på det som kaldes det astrale plan hvor den 4. dimension er sat ud af kraft. Det er mens jeg vågner jeg oplever drømme, som jeg ofte kan bruge i mit udviklingsarbejde. Ja man kan sige, at det er som resultat af drømmene jeg får mine bedste idéer og tanker. Men hvad jeg drømmer er privat.

Jesper Frimann Ljungberg

Drømme ?

Der er drømme og så er der der drømme... dem om natten har jeg vel stadig..men en lille dreng der der sover meget uroligt og vågner alt alt for tidligt gør at jeg nok kun har en ordentlig nats søvn per uge.

Så er der drømmene om fremtiden.. dem havde jeg da engang.. nogle af dem har jeg da fået opfyldt, jeg har et vellønnet job, en dejlig kone og en lille søn, et gammelt hus, og en gammel fed brugt bil.

Og måske burde det være nok for en semi-ordblind, allergi ramt dreng fra vestegnen, den del hvor national dragten er fra Kansas. Jeg har da i det mindste ikke, som de fleste af dem jeg voksede op med brugt en god tid af mit liv på at ruske tremmer.

Tiden går med desperat at få 'behandlet' de ting, der ligger i indbakken. Man kan lige nå at sørge for at bakken ikke flyder over. Men det bliver 'first come first served', og mængden af administrative fnidder er eksploderet.
Udviddet selvangivelse... med dokumentation på papir, barsels refusion til arbejdspladsen, der tager 4 måneder og mange mange timer at få på plads, breve fra banken om pensioner, lån og skidt og lort... og og og

Men de er der da stadig et sted.. drømmen om flere unger, mikrobryggeriet, en diplom brygger uddannelse, at tage det næste skridt på karriere vejen eller måske bare at starte på at lever mere som 'Bonderøven'.

Men i vores danske samfund i dag.. der går det hele op i administration og bøvl og fnidder så det kniber med at få tid til at følge drømmene......

// Jesper

-Og 'tid til realisme' er måske tidens stærkeste symptomatiske udtryk for et fortrængt begær.

Måske skulle det liberale demokrati prøve med noget søvn..

1.
Hovedmangelen ved al hidtidig materialisme – Feuerbachs medregnet – er, at tingen, virkeligheden, sanseligheden, kun opfattes som objekt eller som beskuen; derimod ikke som menneskelig sanselig praksis, ikke subjektivt.

( mht. det ikke-fælles liv, det ikke-kollektive liv,

beskriver: ibsen: et dukkehjem, måske meget

godt manglen: den, også i praksis,

gensidige

anerkendelse som

levende menneskelige subjekter.

bør forbedres

væsentligt og meget

( medmindre der er tale om lollita-dukker ) ,

og tilsvarende mht. de kollektive levende

mennesker )

Dette var grunden til, at den virksomme side, i modsætning til materialismen, blev udviklet af idealismen – men kun abstrakt, da idealismen selvfølgelig ikke kender den virkelige, sanselige virksomhed som sådan. Feuerbach sigter til sanselige objekter, der virkelig er forskellige fra tankeobjekterne; men han opfatter ikke selve den menneskelige virksomhed som genstandsvirksomhed. Han betragter derfor i "Kristendommens væsen" kun den teoretiske indstilling som ægte menneskelig, mens praksis opfattes og fastholdes i sin smudsig-jødiske udtryksform. Han forstår derfor ikke betydningen af den "revolutionære", den praktisk-kritiske virksomhed.

tjae, jeg drømmer om at kunne overgå cva mht. at

kunne stille besynderlige spørgsmål,

såsom, et klassisk spørgsmål:

drømmer ødipus, om elektricifierede

lollita-dukkker ?

en "klassisk kommunisme drøm"

nemlig:

"old"tidens genkomst, men hvor maskiner udfører,

det, meste af det arbejde,

som før blev pålagt

løntrælle, lønslaver,

trælle, slaver,

og hvor det øvrige arbejde som mennesker så

må udføre, planlægges: aftales, lige og frit af hver

og alle.

"drømmer" om flere menneskers væsentligere

og større gensidige anerkendelser,

især som andre end:

kun som metervarer, eller kun som varer.

morale ? at kun en tåbe frygter ikke vilde associationer, dvs. udtrykte sammenhængende tænkningsforløb

-------------------

man kunne godt have undet s. freud, at følgende
tekst ikke gik s. freuds, for videnskabeligt
"drømme"stof, så fremragende næse forbi:

hvad var facisme, kæpretninger ( jvf. nudizme )

egentlig andet end cejserens nye stof ?

( stof, et italiensk ord for det latinske ord: materie )

stof, et ord som hverken bør tages forfængeligt

eller misbruges;

for vi er lavet af samme stof som "drømme"stof

kan være omgivet med;

selv om "drømme"stof ofte

næppe har meget på dem;

----

og fælleseje, communisme bør være i stedet for

facisme.

q.e.d. hvilket var hvad bør bevises